Man kan høre skrig inde fra Brorsons Kirke på Nørrebro. Klokken er 01.20. Politiet er netop trængt ind.
Hollændervogne afspærrer Rantzausgade og sidegaderne omkring kirken. Folk, der har fået besked via sms-kæder, kommer langsomt til. Politibetjente stiller sig med en halv meters mellemrum langs fortovene med hævede knipler. Den voksende menneskemængde må ikke komme tættere på.
Over telefonen fortæller Per Ramsdal, præst i Brorsons Kirke, at han har været inde i kirken.
»Irakerne er løbet hen i kirkerummet og har forsamlet sig under den korsfæstede Jesus. Politiet bærer hjelme og knipler. Det er en skammens dag for Danmark. Kirken er ikke længere noget helligt sted.«
Udenfor stiller en ung fyr sig helt hen til en politibetjent.
»Det her betyder, at du, personligt, er medansvarlig for, at mennesker vil blive slået ihjel,« råber han.
»Du kommer til at få mareridt om det her. Hvor mange sagde nej nede på stationen?« brøler en anden. Han får ikke noget svar.
I kirken er en kvinde kun iført sit undertøj klatret op på orglet og truer med at kaste sig ud, rapporterer de aktivister fra støttegruppen Kirkeasyl, der befinder sig indenfor.
Efter eget valg
I løbet af den næste time kommer flere hundrede mennesker til. De fordeler sig langs vejene rundt om kirken.
Mange græder. Flere råber af politiet.
»Irakerne har selv valgt det her,« svarer en betjent, da han bliver kaldt »en fucking racist«.
Civilklædte betjente i lidt for nye hættetrøjer og med synlige øresnegle stikker ud i menneskemængden. Fra toppen af trappen til kirken lyser en lille rød diode. Politiet videofilmer demonstranterne.
Medlemmer af støttegruppen Kirkeasyl råber i megafon til folk, at de skal sætte sig i kæder henover vejene, så politiet ikke kan komme igennem, når de vil køre irakerne væk. Mange følger opfordringen.
Inde bag politikæden står politiets talsmand Flemming Steen Munch. Hans telefon ringer hele tiden.
»De står oppe ved alteret og har ikke til sinds sådan umiddelbart at følge med. Derfor må vi gennemføre det med de midler, vi har. De er stærkt ophidsede, tør jeg godt sige. Der er en lidt oppisket stemning derinde. Beklageligvis er det ikke gået så fredeligt som vi havde håbet,« siger han, inden hans telefon afbryder ham.
Hun kom ikke i skole
Ved 03-tiden bliver irakerne ført ud af kirken. Mændene har fået hænderne bundet sammen med plasticstrips. Mødre bærer deres børn på armene. En kvinde vinker til demonstranterne, men en politibetjent griber hendes hånd og tvinger den ned.
72-årige Hassan, der lider af posttraumatisk stresssyndrom, og ifølge en speciallægeerklæring er stærkt dement, kigger sig uforstående omkring. Hans kone holder ham i et tæt greb. Til daglig vasker hun ham, mader ham og giver ham nyt tøj på, når han har tisset i bukserne.
Alle mænd under 40 års-alderen bliver ledt ombord på en bus, der venter bag kirken. De andre irakere får lov til at forsvinde ud i mørket, hvor støtter henter dem i biler.
Shalaw på 23 år vinker inde fra bussen. Hans bror og mor er blevet dræbt af terrorister i Kirkuk. Salah fra Kurdistan sidder helt stille. Udenfor et sted er hans kone med deres døtre Bissian på 14 år og Niroj på halvandet. Bissian, der ikke længere kan tale arabisk, har hele dagen ventet på at få at vide, om hun kunne få lov at starte i 7. klasse i en dansk skole.
30 meter fra bussen bag en stribe afspærringstape står en irakisk kvinde. Hun skriger og græder.
»Jiyar. Jiyar,« råber hun igen og igen. Hun kalder på sin kæreste, der stadig sidder inde i kirken. Selv har hun opholdstilladelse, mens han står til udvisning til Mosul. En af de mest voldsramte byer i Irak.
Pludselig kommer Jiyar ud af kirken. Hun råber til ham på arabisk, og han svarer, men hun kan ikke komme forbi betjentene, der blokerer vejen.
»Jeg vil bare se ham en enkelt gang,« siger hun. Kort efter får hun lov til at komme op i bussen, men kommer tilbage et par minutter efter. »Han sagde, jeg skulle gå,« fortæller hun.
Eskalering
Et råb går gennem forsamlingen, da bussen med de irakiske mænd sætter i gang klokken 03.25. Demonstranterne bliver siddende på vejen, så bussen ikke kan komme forbi. Politibetjente råber ad demonstranterne og begynder at slå dem med knipler. Meter for meter arbejder politiet sig fremad. Otte - ti hollændervogne følger efter, og til sidst kommer bussen, hvis forrude er blevet ramt af en brosten.
Folk forsøger at barrikadere vejen med skraldecontainere og cykler. En malerbombe rammer forruden på bussen og spærrer chaufførens udsyn yderligere.
Nogle stykker slipper igennem politikæderne og kaster sig ind foran bussen, der bremser hårdt op. Et par civilklædte betjente hiver dem ud og kaster dem til siden, så bussen kan fortsætte.
En ung mand med kasket forsøger også at komme ind foran bussen, men får et knytnæveslag i solar plexus af en betjent og ligger sekundet efter krøllet sammen på vejen, mens han forsøger at få luft.
Der går 20 minutter, før optoget når frem til Kapelvej 100 meter nede ad gaden.
Men så går det pludselig stærkt. Betjentene begynder for alvor at slå til med deres knipler. Efter gentagne slag ligger flere demonstranter fladt på vejen, men det får ikke betjentene til at stoppe med at slå dem, og en pige får tildelt flere slag over ryggen, da hun forsøger at flygte.
'Medhjælp til mord'
Flere mennesker er fanget i den korte, smalle gade. De kan hverken komme frem eller tilbage. En fyr, der ellers har været forudseende og taget cykelhjelm på, mister sin hjelm og bliver slæbt hen ad gaden. Undervejs bliver han slået flere gange med knipler.
»Du hjælper med til mord,« råber en ung mand til en kvindelig betjent med et skræmt blik i øjnene.
En mand skriger af smerte, da han bliver slået hårdt i skridtet. En kvinde begynder at bløde kraftigt efter gentagne slag i hovedet.
Pludselig gør det ondt at trække vejret. Luften er tyk af peberspray. Flere betjente sprøjter en række demonstranter direkte i hovedet. De sidder passivt på vejen.
»Vi bliver her. Der er masser af folk oppe på Åboulevarden. Vi skal bare sørge for, at de ikke kan komme den her vej,« råber en aktivist i megafon.
Men betjentene uddeler salver af slag med deres knipler, og demonstranterne bliver fejet til side.
Mange bliver siddende på fortovet og bløder.
Bussen runder hjørnet og kommer ud på den brede vej. Efter få minutters intens kamp mod nye grupper af demonstranter slipper den fri og kører med høj fart i retning af Bellahøj Politistation.
De overså en enkelt
Tilbage i kirken er politiet væk, men sporene efter dem er ikke. Dørene er sparket ind. Borde og stole er væltede. En sandal ligger tilbage for foden af trappen op til klokketårnet.
Alterskranken er hårdt medtaget. Nogle af irakerne har forsøgt at holde sig fast.
Men ud kom de alle sammen. Undtagen én.
En ældre irakisk kvinde står i krypten og græder. Et medlem af menighedsrådet fortæller, at hun pludselig rakte en hånd op bag en bunke væltede stole, da han skulle til at låse af. Hun var i chok og kunne ikke sige noget.
Politiet må have overset hende.
De afviste irakere
Seneste artikler
Enl. og R: Et umenneskeligt system
10. april 2010Myndighedernes behandling af 72-årige Hassan Gardi viser, at loven bliver brugt til at forhindre asylansøgere i at få hjælp, mener Enhedslisten og De RadikaleSå fik dement iraker lov at blive
10. april 2010Integrationsministeriet afviste at få foretaget en hjernescanning af den svært demente 72-årige irakiske asylansøger Hassan Gardi, og Rigspolitiet fængslede ham. Efter læger udenom ministeriet foretog scanningen, har han nu - efter års ventetid - fået humanitær opholdstilladelseDe er flygtninge i deres eget land
25. januar 2010Vinterkulden har lagt sig over Qalawa-flygtningelejren i Kurdistan. Her lever en lille del af de mange internt fordrevne irakere fra Kirkuk
Trist, virkeligt trist, at politiet valgte at komme om natten og forårsage sådan en tumult.
Det kunne sagtens være undgået at skræmme både børn og andre fra vid og sans, og derefter lade folk gå ud midt i natten næsten uden tøj og ejendele.
Det er jo ikke terrorister, - de er bare ulykkelige og bange mennesker, der har været så uheldige at blive behandlet dårligt i vort land grundet en strammet udlændingepolitik med elendige love, forvaltet af et utilstrækkeligt Flygtningenævn!
14. august 2009 vil i fremtiden stå som skammens dag for danskerne.
Per Thomsen var det ikke torsdag den 13, august, men det gør det ikke mindre skamfuldt.
Dagen hvor retsstaten sejrede over bananrepublikken.
Dagen hvor staten viste sin afmagt, manglende intellekt, - og frem for alt, dens uundværelige stok, foruden den ville afsløre kejserens nye klæder.
Og dagen hvor det blev slået fast, at kirken ikke nyder nogen særstatus i det danske demokrati, ligegyldigt hvor meget kleresiet hyler op.
Så det er altså manglende intellekt hos de 70-80 procent af befolkningen, der støtter kirkerydningen.
Hvis du er uenig med kloge Gert, er du dum.
Man vidste ikke at en procentsats afgjorde en handlings værdig.
Historisk har procentsatser aldrig været troværdige for kvaliteten af handlinger.
Derfor kunne det netop være, at i dette tilfælde, - som historisk set, andre steder, - mindretallets forslag om tale isyedet for stok, var at fortrække.
Man vidste ikke at en procentsats afgjorde en handlings værdig.
Historisk har procentsatser aldrig været troværdige for kvaliteten af handlinger.
Derfor kunne det netop være, at i dette tilfælde, - som historisk set, andre steder, - mindretallets forslag om tale istedet for stok, var at foretrække.
Nej, det er også skide klogt, at forære den tredje verdens fattige et defacto retskrav på asyl i Danmark.
Nærmest genialt.
Ja, så .. Man vidste ikke at hele den tredje verden opholdt sig i kirken. Man vidste heller ikke at de stigmatiserede folk der opholdt sig der, udgjorde en så stor fare, at de ville generalisere hele den tredje verdens tankegang om søgt ophold. Men som du påpegede, de var jo allerede i kirken, alle milliarder.
Man skulle besøge dette arkitektoniske vidunder, for det må det være.
Der er gået totalt mode i at lægge politiet hindringer i vejen, når de udfører deres arbejde. Det er ikke demokratisk.
Og at medløbere råber og skriger og læger sig imellem, kan kun gøre hændelsen værre.
Også for de irakere, der skal føres væk.
Hvis politiet ikke var kommet om natten havde der været flere af disse medløbere.
At slynge så grimme ord i hovedet på en betjent, der udfører sit arbejde er mere et eksempel på sin engen umodenhed og mangel på retskendskab og sober opførsel.
Det forekommer mig, at jeg ikke har nævnt kirken med et ord i den sammenhæng, mens du åbenbart både har svært ved at forstå, hvordan retssystemet fungerer, og har problemer med at læse indenad.
Det må være det høje intellekt, der skygger for udsynet.
@ Mona
Demokratisk arbejde.
En forårsdag skulle man ned med skrald. Udenfor på nordre fasanvej var kulørte klat igang med en demo. Den "berømte" psykopat patrulje, kaldet URO patruljen, gik sin gang. Da man kom ned i gården stod fire karseklippet psykopater fra denne patrulje og bankede løs på en cirka 14 årig pige. Man løb nærmest halvt i gråd derhen, og spugte om de ikke skulle samle nogle flere, da de nu var så godt igang. Dertil fik jeg en stor fed psykopathånd om mit strubehoved, en psykopatfod i skridtet, med et udråb som følger. Nu holder du din kæft, eller vi tager dig med på stationen og gennembanker dig. Pigen på de cirka 14, stod med armen oppe i nakken og råbte grædende på sin mor.
Demokratisk arbejde udført.
Uddrag fra historie : "Man var nede med skrald"
Kort fortalt er man komponist, pianist, og historisk belært i disse emner.
Hvor er det bare typisk at folk der er modstandere af at disse par hundrede irakere får asyl, ved at få tilkendt humanitært ophold, er totalt langt ude og kommer med, for artiklens emne, totalt irrelevante kommentarer der endog emmer af aggressivitet!
God reportage i Information.
Tak til kirke, der gav rum, til præst, der ikke gav køb, til kirkeasylfolk, menneskelige, vedholdende.
Tak også til jer, der demonstrerede fredeligt midt i natten (pryglemetoderne afskyelige, uantagelige).
Inden vi andre kom på benene næste dag, fik I vist de martrede irakere, at ikke alle er ligeglade. På længere sigt viser I det for alverden. Det kan have alverdens betydning.
Selvfølgeligt bør man ikke kunne forbedre sin retsstilling ved at tage ophold i bestemte typer af bygninger.
Tak til information for denne reportage, som så tydeligt viser, at dansk politi slet slet ikke er så professionelt som man går rundt og tror. Betjentene lader sig ophidse af demonstranters sprogbrug; de bør være så professionelle, at de kan lade det gå ind af dene øre og ud af det andet.
Ifht. Gert Frisch eksempel har URO-betjentene gjort noget dybt forkert; pigens mor eller far skal tilkaldes, hvis den anholdte er under 15 eller endog under 18 år.
Og det var rent teknisk natten mellem den 13. og 14. august det skete, samme døgn som Thomas Thomas-berg mistede sit arbejde som træner for FC Midtjylland. Begge episoder måtte være planlagt og besluttet lang tid i forvejen....
Og brug af peberspray var vist aldrig tænkt som et middel tl fredelige demonstranter som sad fredeligt på vejen; det var tænkt som et middel til f.eks. psykisk psyge med knive mm. så politiet ikke ville være nødt til at bruge skydevåben mod svage personer som f.eks. psykisk syge.
Betjenten der siger, at 'irakere selv har været ude om det' burde have holdt sin mund, eller sagt noget i retning af dette: 'jeg passer mit arbejde'. Det tilkommer ikke ham eller nogen af betjentene at have en mening om det arbejde, de er sat til at udføre. Mht. brug af knipler og peberspray er det delings-føreren(?) og ledelsen i politiet, der bestemmer det.
Lad mig afslutte dette her med en lille personlig fortælling: For nogle år siden, kørte jeg uden lys på min cykel (fy fy). Og jeg blev da også taget af politiet.
Og fik en en bøde for det. Og det var og er helt i orden. Hvad der derimod ikke er i orden er at politiet i politi-bilen forfølger mig, med slukkede lygter, presser mig op på fortovet, og så det første betjenten siger til mig er dette her *du kommer lige en tur med ind på bagsædet* som jeg var en farlig kriminel. Det kan godt være de troede jeg var det; de checkede så mit stelnr. og fik mit sygesikrings-kort. Og der gik lang tid, måske fordi de ikke troede på, at jeg var den, jeg var, fordi jeg ikke lige sådan ligner en almindelig hvid (bleg) dansker. Og sådan er der så meget...
Jeg fik bøden og betalte den...
Ovennævnte historie viser tydeligt og klart, at politiet slet slet ikke er så værdineutralt som folk gerne vil føre det til.
Nej og demonstranter er heller ikke bare fredelige sit downere.
Mona: "Nej og demonstranter er heller ikke bare fredelige sit downere"
Og hvad tror du så vi demonstranter er for nogen?
I går hørte jeg lige BRH bruge udtrykket "autonome" om os, samt fremføre at det var strafbart og kunne give fængsel i flere år at forhindre politiets arbejde.
Men det er så nemt at stille sig op på en taburet og udgive sig selv for at være et anstændigt menneske, ved at svine andre til.
Knap så nemt at være retfærdig og undgå at træde på dem der allerede ligger ned.
Alle i Kirkeasyl og alle støtterne for humanitært ophold til irakerne er temmeligt mere anstændige end BRH og andre der forsøger at putte os i en bås med "sorte autonome og venstrefløjspartisaner", der er ude på at ødelægge demokratiet og underminere love..
Hvad mange ikke fatter er at vi skal have revideret Udlændingeloven og Flygtningenævnet skal optimeres så det fungerer ordentligt.
De mennesker vi forsvarer er altså kommet i klemme i al denne elendighed og de skal ikke bøde for det med risiko for deres liv. De har allerede bødet nok!
Jeg glæder mig til koncerten i morgen aften! Vil rigtigt nyde at være sammen med en masse mennesker der har fattet det :)
Hvis I ikke har set denne videostump, så nyd den.
Lidt retfærdighed er der til...
http://www.youtube.com/watch?v=ZYKXPC_PdVU
:-))))
Pia Qu -
nå, nu kom der en underholdningsfilm med grisegrynt ind imellem -
Godt hvad du skriver om mennesker, der er kommet i klemme i al denne elendighed - de kunne få et liv, det er jo ikke så lidt.
Jeg er glad for, at de irakere, der var i kirken i de her måneder, var sammen med sådan nogen som jer.
Det med at blive kaldt “autonom” og “muslim”, det er ord slynget ud, helt gratis, det er vel meningen, at de ord skal være skældsord og gøre skade, hvor de kommer frem, men gid alle dem, der bliver kaldt autonome og muslimer, kunne tage det med oprejst pande. Det er nok nemmere sagt end gjort.
À propos pande. Den utvivlsomt højpandede biskop over Fyns Stift, Kresten Drejergaard, kalder kirkeasylfolkene for fladpander. Jeg tror ikke, den ædle herre har styr på sin tunge.
Man skal høre meget, før ørerne falder af, alligevel blev jeg forbløffet ved at læse i mandens egen avis, Fyens Stiftstidende:
“Som rum er kirken ikke spor anderledes end et offentligt toilet, siger biskoppen”. Det kunne man hænge op et eller andet sted.
Jeg blev lidt ked af det, men han må jo vide det.
Glæder mig også til koncerten i morgen.
Og for dem som mener at der er fred og fordragelighed i Irak:
http://news.bbc.co.uk/2/hi/middle_east/8204853.stm
Det er sgu til at tude over...
Troels, så godt nyheden på Human Rights Watch tidligere i dag, tak!
Har også læst flere andre artikler om vilkårene for de fattigste i Irak, - stjæle og prostituere sig for at få til føden er hverdag for rigtigt mange..
Bill, meget tumpet at slå på sin kollega, så den torsdag morgen og kunne ikke lade være med at grine "du skal da ikke slå på mig"
Og lasse, jeg formulerede mig ikke helt korrekt da jeg skrev "..med "sorte autonome ...", der burde have stået "...som sorte autonome.."
Hvad jeg ønskede at pointere er at det er et forsøg på at nedgøre alle de hundreder af mennesker der arbejder i kirkeasyl. Personligt har jeg ingen problemer med autonome.
Politikere er jo også autonome i høj grad når først de har fået magt. De kan finde på at lade Danmark gå i krig og meget andet temmelig meget grimmere, så som at lave blodig asylpolitik!
Danmark er med Broson kirke-händelse på randen til et fascistisk styre, hvor politik og politi sammenblanmdes i natlige voldsbölger og fordäkte lögnehistorier mod befolkningen.
Det er sandsynligvis ikke sidste gang Danmarks befolkning märker Lars Lökke Rasmussens, Lene Espersens, Birthe Rönn Hornbecks, Peter Skaarup, Pia Kjärsgaards og ikke mindst Brian Mikkelsens medmenneskelige evner på deres egen krop.
Alle disse forbrydere synes offentligt det er fint at slå lös på deres egen befolkning.
Danmark bör overveje at give det siddende regime valgtäsk ved näste valg og i stedet välge ansvarsfulde medmennesker som kan påbegynde genopbygningen af Danmarks fordums märkesager, navnlig medmenneskelighed, men gerne også frisind, rummelighed og levefrihed.