Læsetid: 4 min.

Jyllands-Posten lod sig bruge af PET

Ifølge PET-Kommissionen lagde Jyllands-Posten spalteplads til en PET-styret pressekampagne mod den Moskva-dominerede Verdensfredskongres, der holdt møde i København i 1986
25. august 2009

»Antagelig et af de bedst dokumenterbare eksempler på, at PET også udførte aktive foranstaltninger over for den danske offentlighed.«

Sådan skriver PET-Kommissionen i bind 10 om en pressekampagne, som PET ved hjælp af tre journalister på to store danske aviser gennemførte i sommeren og efteråret 1986 vendt mod en fredskongres, som blev gennemført i Bella Centret i København samme år i oktober. Arrangører var det Moskva-dominerede Verdensfredsråd og dets danske samarbejdspartnere, bl.a. Danmarks Kommunistiske Parti og 'frontorganisationen' Samarbejdskomitéen for Fred og Sikkerhed.

At kongressen - som den første uden for Østblokken - skulle afholdes i København, så PET som et sovjetisk forsøg på at skabe splittelse mellem Danmark og de øvrige NATO-lande, og derfor fik tjenesten byrettens godkendelse til at etablere såvel telefon- som telexaflytning »med det formål at vise offentligheden, at Verdensfredskongressens afholdelse i København var et stykke kommunistisk propaganda,« som kommissionen skriver.

PET's egen vurdering var, at den stort anlagte Verdensfredskongres trods 2.800 deltagere fra 130 lande endte med at blive en fiasko for Sovjetunionen i og med, at hverken socialdemokraterne eller de socialdemokratisk dominerede fagforbund ønskede at deltage. »I den forbindelse havde den negative presseomtale ifølge PET spillet en væsentlig rolle,« konkluderer kommissionen.

Tjenstvillige journalister

Efter at PET havde etableret aflytningen i marts 1968, kontaktede tjenesten tre journalister fra to store dagblade. Journalisterne blev udvalgt bl.a. på baggrund af »læsning af artikler, som journalisterne tidligere havde skrevet,« oplyser kommissionen.

Journalisterne »viste sig villige til at modtage oplysninger om Verdensfredsrådets og Samarbejdskomitéens historie, herunder om fremtrædende DKP'eres stilling i komitéen.« Desuden var journalisterne »indstillet på at skrive kritiske artikler om de nævnte institutioner«, herunder også »navngivne danske statsborgere, der besad tillidsposter heri«.

Og så gik PET ellers i gang med at fodre journalisterne med oplysninger, bl.a. stammende fra aflytningerne og fra materiale, som PET havde modtaget fra en udenlandsk efterretningstjeneste. PET-Kommissionen har også fundet dokumentation for, at en PET-medarbejder har hjulpet en af de tre journalister med at formulere et svar, efter en af de omtalte personer havde skrevet en replik til en af de kritiske artikler. Desuden kan kommissionen fastslå, at et kritisk interview, som en af journalisterne skrev, var baseret på oplysninger, som journalisten havde modtaget fra PET.

I den forbindelse var PET, noterer Kommissionen, »omhyggelige« med så vidt muligt kun at levere offentligt tilgængelige oplysninger: »Fordelen ved en sådan praksis var, at det ikke dermed stod klart, at journalisterne var i besiddelse af oplysninger bragt til veje af en efterretningstjeneste,« som kommissionen skriver. Et par gange fik journalisterne dog oplysninger, som ikke var offentlige, men i disse tilfælde gav PET instrukser om, at journalisterne ikke måtte anvende sin viden direkte. Alt i alt vurderer kommissionen, at omfanget af de videregivne oplysninger fra PET til journalisterne »forekommer at være betydeligt.«

Blev lovet anonymitet

En af de to store aviser, som angiveligt blev spændt for PET's vogn, var Jyllands-Posten, fremgår det indirekte af Kommissionens beretning. Journalisterne Terkel Svensson og Kent Olsen skrev f.eks. en stort anlagt feature søndag den 29. juni 1986 med forsiderubrikken 'Kreml bag fredsmøde i Danmark'. Derimod er det ikke lykkedes med sikkerhed at fastslå identiteten på det andet dagblad og dermed den tredje journalist.

Hvor godt fat Jylland-Posten havde fat i sagens kerne med sin feature, påviser kommissionen ved at citere en udskrift fra PET's aflytning af en telefonsamtale mellem to DKP'ere, som var blandt de, der »blev hængt ud i pressen«. Datoen er den 30. juni 1986, dvs. dagen efter Jyllands-Postens feature:

»A: Har du set [...] i går?

B: Nej, det har jeg ikke.

A: Det er ellers den mest 'up to date' information om kongressen. Den gir nøjagtig tingenes tilstand. (...)

B: Skal man lægge til øh øh - >med omvendt fortegn?

A: Ja - nej - det er fremragende arbejde, set fra deres synspunkt.

B: Det er svinsk hele vejen igennem...«

Journalist Terkel Svensson, som ikke længere arbejder på Jyllands-Posten, siger i dag til Information, at han i dækningen af optakten til Verdensfredskongressen talte med mange forskellige mennesker.

»Nogle af dem ønskede anonymitet, og det kan jeg ikke ændre på.«

- Blev I spændt for PET's vogn, sådan som kommissionen beskriver?

»Det synes jeg bestemt ikke, man kan sige. Jeg lægger vægt på, at vores artikler var meget rigtige. Det er det afgørende,« siger Terkel Svensson.

- Men du lod dig bruge af en efterretningstjeneste.

»Det ved du ikke, om jeg har. Sådan kan man ikke stille det op. Og igen, alt har vist, at vores dækning af kongressen var rigtig. Vi talte med alle mulige mennesker, og de, der ikke ville citeres, blev lovet anonymitet. «

- Kommissionen efterlader det indtryk, at det snarere var én PET-medarbejder, I talte med?

»Vi talte med en masse mennesker.«

- Vidste du godt, at en af jeres kilder var fra PET?

»Det siger jeg ikke noget om. Jeg siger bare helt generelt, at jeg taler med mange forskellige mennesker, også med PET, hvis de vil tale med mig.«

Det fremgår i øvrigt af de mere end 100 sider, som kommissionen bruger på at beskrive PET's overvågning af fredsbevægelserne, at PET brugte virkelig mange ressourcer på at overvåge de fredsinitiativer, som DKP stod bag. Samarbejdskomitéen for Fred og Sikkerhed blev således anset for at være den mest slagkraftige af bevægelserne, og alene til at skaffe oplysninger om denne ene organisation anvendte PET 20 forskellige kilder, som ifølge kommissionen »synes at have haft deres gang i kommunistiske eller venstreorienterede miljøer.«

På baggrund af, at PET også havde oplysninger om kontakter mellem sovjetiske efterretningsofficerer og fremtrædende medlemmer af Samarbejdskomitéen, blev komitéen karakteriseret som en 'frontorganisation', altså en kommunistisk dækorganisation, og derved fik PET opbakning til at registrere i alt 78 personer i tidsrummet april 1980 frem til juni 1991. De 78 havde det til fælles, at de alle var medlem af præsidiet eller styrelsen eller opført som kontaktperson for Samarbejdskomitéen.

Serie

Seneste artikler

  • Noget forbandet sludder

    2. november 2009
    Kunne drabet på betjent Jesper Egtved Hansen i Købmagergade i november 1988 være undgået, hvis PET på et tidligere tidspunkt havde delt sin viden om Blekingegadebanden med det almindelige politi? Dette kontrafaktiske spørgsmål skal Folketingets retsordførere i dag drøfte med justitsminister Brian Mikkelsen, og resultatet afventes af flere grunde med en vis spænding
  • 11 debatter, Folketinget bør tage

    3. oktober 2009
    PET-Kommissionen. Tirsdag tager Folketinget hul på et nyt folketingsår. At PET-Kommissionens beretning vil komme på dagsordenen, er der ikke tvivl om. Men endnu er det uklart, hvilke emner og og områder, som justitsminister Brian Mikkelsen vil tage op. Som en hjælp til Folketingets partier opridser Information her - på baggrund af avisens granskning af Kommissionens beretning - 11 debatter, som Folketinget bør tage
  • Justitsministeriet nedtoner behov for ny Blekingegade-undersøgelse

    30. september 2009
    Med et 22 sider langt notat læner Justitsministeriet sig tungt op af PET-Kommissionen for at afvise ny undersøgelse af PET's omstridte håndtering af den kriminelle bande, der stod bag drabet på dansk betjent
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

"Lod sig bruge", skriver Ulrik Dahlin, men sådan kendte vi den redaktionelle linie på Jyllandsposten lige fra 30'erne, og derfor henvendte PET til til JP og ikke til Information.
Sådan kendte vi JP-samarbejdet med Kaj Munk i Berln og senest avisen papirkrig mod muslimer - for at hæve salgstallene. Sådan kender vi også politiets samarbejde, før krigen med Gestapo, efter krigen med husundersøgelser hos gamle modstandsfolk, indtil hemmelighedskræmmeriet fik et løft med antiterrorlovene. Og sådan kender vi socialdemokraterne i hele 1900-tallet, under Besættelsen, og siden organiseret i registrering og angiveri under dække af fædrelandskærlighed.
For så vidt er der intet nyt under solen. For så vidt kendte vi vilkårene. Men nu er den offentlige hemmelighed blot blevet mere synlig, f.eks. ved oplysningen om det justitsministerielle notat sept.68. Der er kommet ord på, at borgerligheden altid har fået tilladelse til at jage og jagte venstrefløjsaktivister, og borgerligheden mener altså fortsat, at socialismen krænker deres ret til riget.
Jyllandsposten og andre borgerlige aviser leverer dagligt merstof til PET's undersøgelser af venstrefløjen, skækkelige historiet frygtens pris, og traditionen hviler trygt over Politikens vægelsindede "standpunkt". Søndag satsede redaktionen en stor opsætning af Scherfig, Munch-Petersen og Mogens Fog, men indholdet angik blot det moderne Nørrebro, og kronikken samme dag dertil lagde de indforståede nøgleord om 'modstandsbevægelsen, besættelsen og landsforræderi' med henblik på at vise bladets forhold til DF.
Med PET-kommissionen blev mange formodninger imidlertid til belæg for en argumentation. Men hele udviklingen fortsætter ikke desto mindre ufortrødent, især under en antiterrorlov (der ligesom notatet i 68 indeholder indgreb langt ud over den globale terrorisme). Er vi fanget i den pæne borgerlighed?

Næh, vi er fanget i opfattelsen af, hvem fjenden indadtil egentlig er. Og hvem er så det?

Tjaeh, det er ikke erhvervslivet - eller bankerne. Det er heller ikke realkredit-intitutterne eller ejendoms-mæglerne. Det er slet ikke juristerne, aktieejerne, spekulanterne, investeringsforeningerne og forsikringsselskaberne. Eller børsmæglerne. Slet ikke investeringsfondene eller i det hele taget finanssektoren og andre tilsvarende liberale erhverv, som forvalter og sætter opsparing på spil.

Men ifølge Venstre's ideologer er det især arbejdsløse og andet godtfolk på overførsels-indkomster, som står med ansvaret. Disse varyler, som konstant ødelægger landets økonomi! Og som man derfor bør gøre skyldigt ansvarlige for al økonomisk dårligdom.

Faktisk kan man efterhånden opgøre dansk økonomi på nationalt plan som en konsekvens af et sammenrend af patienter, nassere og uvelkomne udlændinge som den egentlige årsag til alle problemer.

Næh Grønberg! Så dumme er hverken pensionister eller andet godtfolk. Og når PET så forbruger tiden på disse utilpassede og venstreorienterede trusler imod Statens sikkerhed som undskyldning for al anden økonomisk usikker omgang med den fælles værdi i samfundet, ja så kan det vel ikke undre, at JP er med på vognen. Stadigvæk!

Men nu er vi jo noen', som gerne ser JP forklare sig denne gang ikke overfor liberale værdisæt som sædvanligt, mén over for den danske offentlighed.

Med andre ord: Hvor har JP deponeret sin journalistiske integritet? Det er da et klart og koncist spørgsmål. Må vi få en fantasifuld forklaring med hensyn til idag JP?

Med venlig hilsen

Politiet har med antiterrorloven fået så vidtgående beføjelser, at nogle af de folk, der var i søgelyset hos PET og i søgelyset hos Gestapo, atter er udsat for "forfølgelse" for politisk virksomhed.

jesper schultz

@Hugo

Hvad er det JP skal forklare? Af historien fremgår, set fra JP's side, at en kilde henvender sig til en journalist med korrekte og samfundsmæssigt vigtige oplysninger.

Skulle JP ikke have bragt informationen?

Ville det tjene noget formål at bryde princippet om kildens anonymitet, når nu informationerne stort set kun kom fra offentligt tilgængelige kilder - og oven i købet viste sig at være korrekt?

Hvad er det du gerne vil have JP siger?

Søren Schnieber

@ Hugo

Her er jeg uenig med dig Hugo, journalister, politi ligesom diverse politiker har kontakter og mennesker de modtager oplysninger fra det er ikke ensbetydende med at de deler ideologiske holdninger.

Herfra hvor jeg sidder ligner det det vi i dag vil kalde spin, vel at mærke på den gode måde i form af fuldt ud korrekte oplysninger. Hvilket ikke er tilfældet for moderne spin.

Spørgsmålet som jeg "undlader" at tage stilling til er om betjentene igennem denne lækage har brudt sikkerhedsklassifikationen (Frank Grevil) og som følge heraf må en tur i boksen.

Det kan jo godt undre (NOT) at PET ikke vil frigive materiale fra afflytninger overfor en dommer fordi de afslører kilder, men godt til JP.

Vi ved ALLE hvad den sikkerhedsklassifikation dækker over idag

Et eneste PIP fra de "skidtsamlere" og de bliver "hængt" ved daggry.

MOCHA HAGADTI

jesper schultz

'...magtens politiske definition på landsforræderi!...'

Det lyder som gallopperende paranoia - og så er sætningen noget sludder.

jesper schultz

Det er da meget enkelt. Måske JP burde indrømme, at man ikke har haft adgang til de modsatte synspunkter. Og at man ikke har præsteret det i sammenhængen. Det er vi mange andre, som har haft. Derfor undrer JP's tjenstvillighed på feltet, fordi fremstillingen er stærkt politisk biaseret. Hvor svært kan dét være?...

Søren

Rigtigt. Der deles ikke nødvendigvis holdninger. Men der foreskrives en oplysning, som kan tages stilling til på balancerede vilkår. Og den er røget i denne sammenhæng. Bemærkningerne om 'spin' falder dog godt til her...

Naturligvis burde lækagen have ført til samme form for konsekvens, som i Grevil's tilfælde. Men! Der er skisme' forskel på Forsvar og Politi i dén forbindelse, omend ikke altid umiddelbart forståelig...

Måske Jesper skulle have nærlæst din kommentar...

Med venlig hilsen

Hugo Barlach

'...stærkt politisk biaseret...' - jamen, oplysningerne var jo fuldstændigt korrekte?

Når nu JP har et erklæret borgerligt udgangspunkt og når nu de modsatte synspunkter umuligt kunne være ukendte for nogen - den højrøde propagandamaskine kørte jo i de år for fuld damp - så har jeg altså svært ved at se problemet.

Det er ligesom når Politiken ensidigt agiterer for sin dagsorden (du ved, den gode moral, de renfærdige mod svinehundene og de åbne armes politik) - dèr er der da heller ikke nogen der tager anstød af avisens måde at formidle sin udgave af virkeligheden.