Nyhed
Læsetid: 3 min.

Karsten Lauritzen: Kritikken af Rønn er usaglig

Der er intet galt i at sige, at Flygtningenævnet afgør, om de afviste irakere skal udsendes, mener Venstres udlændingeordfører. For humanitær opholdstilladelse er en undtagelse
Der er intet galt i at sige, at Flygtningenævnet afgør, om de afviste irakere skal udsendes, mener Venstres udlændingeordfører.  For humanitær opholdstilladelse er en undtagelse
Indland
1. september 2009

Anonyme medlemmer af Flygtningenævnet rettede i gårsdagens Information en skarp kritik imod integrationsminister Birthe Rønn Hornbech. De mener, hun over for offentligheden lader som om, det alene er Flygtningenævnets ansvar, når de afviste irakiske asylansøgere bliver udvist fra Danmark, selv om hun selv har mulighed for at tildele dem humanitær opholdstilladelse.

Birthe Rønn Hornbech har indtil videre ikke ønsket at kommentere sagen over for Information. Det vil Venstres udlændingeordfører, Karsten Lauritzen, til gengæld gerne:

»Jeg mener ikke, nævnsmedlemmernes kritik er saglig. Det er Flygtningenævnets ansvar at vurdere, om man får flygtningestatus i Danmark eller ej. Hvis Birthe Rønn Hornbech gik ud og sagde, at når asylansøgere har fået afslag fra nævnet, så kan de søge om humanitær opholdstilladelse, ville det jo være misvisende, for der står i loven, at humanitær opholdstilladelse kun skal gives undtagelsesvis.«

- Men det er vel rigtigt, at hun kan give humanitær opholdstilladelse, og at det derfor ikke kun er Flygtningenævnet, der bestemmer, om irakerne kan blive?

»Ministeren kan ikke give humanitære opholdstilladelser til højre og venstre. Der foregår en saglig sagsbehandling på baggrund af den praksis, som ministeriet har fastsat.«

Rønn har ret

Så der er altså ikke noget problem i, at Birthe Rønn Hornbech for eksempel har sagt, at fordi Flygtningenævnet har vurderet, at irakerne ikke opfylder kriterierne for at være flygtning i Danmark, skal irakerne udsendes?

»Nej, det er der ikke. For Flygtningenævnet tager stilling til, hvem der er flygtning. Hvis hun havde sagt, at Flygtningenævnet tager stilling til, hvem der får humanitær opholdstilladelse, havde det være forkert.«

- Men man behøver ikke nødvendigvis blive udsendt, fordi man ikke bliver anerkendt som flygtning. Man kan jo netop få humanitær opholdstilladelse?

»Ja, men så får du ikke de samme rettigheder, som hvis du bliver anerkendt som flygtning.«

- Men man skal ikke udsendes, som Birthe Rønn Hornbech siger om dem, der ikke får asyl.

»Det er helt rigtigt, hvad hun siger. Flygtningenævnet vurderer, om de er flygtninge. Og så er der for en meget, meget lille del mulighed for at søge humanitær opholdstilladelse.«

- Vi skrev i går om en 72-årig svært dement iraker. Han kan ikke få humanitær opholdstilladelse. Hvad siger du til det?

»Jeg kan ikke udtale mig om den konkrete sag, når jeg ikke har sagsakterne. Det, jeg kan sige, er, at ministeren ikke kan bestemme, hvem der får humanitær opholdstilladelse eller ej. Der er en praksis, som er reguleret ved lov at Folketinget.«

- Men vi er enige om, at tilladelsen gives ud fra et skøn fra ministeren, ikke?

»Jo, men det er et skøn, som lægger sig op af en praksis, som er gyldig for alle asylansøgere også. Så kan man selvfølgelig have den holdning, at hvis du bare er det mindste syg, så kan du få humanitær opholdstilladelse i Danmark, men hvis ministeren ville indføre det, skulle hun orientere Folketinget om det, og det kan jeg ikke forestille mig, hun ville gøre.«

Personlige holdninger

Karsten Lauritzen understreger, at Flygtningenævnets formand, landsdommer Bent Ove Jespersen, i går eftermiddag lagde afstand til de kolleger i nævnet, der anonymt har kritiseret Birthe Rønn Hornbech.

Det har ikke været muligt for Information at få en kommentar fra Bent Ove Jespersen, men til Ritzau sagde han:

»Vi blander os ikke i, hvorledes andre myndigheder - herunder Integrationsministeriet - varetager deres opgaver. Og vi har heller ikke nogen mening om det. Det skal vi heller ikke have,« siger han.

Formanden understregede endvidere, at de anonyme nævnsmedlemmer ikke udtaler sig på nævnets vegne, når de kritiserer Birthe Rønn Hornbech:

»Det er deres personlige holdninger. Det er mig, som har ansvaret for at udtale sig på Flygtningenævnets vegne,« siger Bent Ove Jespersen.

Serie

De afviste irakere

Seneste artikler

  • Enl. og R: Et umenneskeligt system

    10. april 2010
    Myndighedernes behandling af 72-årige Hassan Gardi viser, at loven bliver brugt til at forhindre asylansøgere i at få hjælp, mener Enhedslisten og De Radikale
  • Så fik dement iraker lov at blive

    10. april 2010
    Integrationsministeriet afviste at få foretaget en hjernescanning af den svært demente 72-årige irakiske asylansøger Hassan Gardi, og Rigspolitiet fængslede ham. Efter læger udenom ministeriet foretog scanningen, har han nu - efter års ventetid - fået humanitær opholdstilladelse
  • De er flygtninge i deres eget land

    25. januar 2010
    Vinterkulden har lagt sig over Qalawa-flygtningelejren i Kurdistan. Her lever en lille del af de mange internt fordrevne irakere fra Kirkuk
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Karsten Lauritzen:

”Hvis Birthe Rønn Hornbech gik ud og sagde, at når asylansøgere har fået afslag fra nævnet, så kan de søge om humanitær opholdstilladelse, ville det jo være misvisende, for der står i loven, at humanitær opholdstilladelse kun skal gives undtagelsesvis.”

Jamen Hallo, er hele sagen om de irakiske flygtninge måske ikke én stor undtagelse!?

Flygtningen har siddet og rådnet i lejre i årevis er og blevet totalt nedbrudte. Deres børn er vokset op og nogle er sågar blevet født i Danmark og de er alle blevet danskere. Det er naturligvis og heldigvis en UNDTAGELSE at vi mishandler asylansøgere på den måde, og derfor skulle flygtningene naturligvis for lang tid siden have haft en humanitær opholdstilladelse.

Det er ikke de medlemmer af flygtningenævnet der har udtalt sig til pressen, der er usaglige. Det er derimod Karsten Lauritzen, Birthe Rønn Hornbech og resten af regeringen med deres evindelige løgne og manipulationer.

Birthe Rønn Hornbech er desværre et skoleeksempel på, hvorledes en regering kan passivisere et besværligt parti- og folketingsmedlems retskaffenhed ved at placere vedkommendes bagdel på en ministertaburet.

Det er dybt betænkeligt (mener jeg) at Integrations-ministeriet selv udarbejder de retningslinjer, praksisnoterne, som de arbejder efter - også når de tildeler f.eks. humanitær opholdstilladelse.

Mht. at ændre loven, så man kun kan anke en gang, mener jeg bestemt, at det allerede i dag er sådan. Flygtningenævnets afgørelse er nemlig endelig og total og kan ikke ankes nogen steder, end ikke til domstolene. Flygtninge-nævnet er nemlig ikke en domstol, selvom VOKken forsøger at få det til at se sådan ud. Admionistraivt er nævnet.
Underlagt politisk pres er det også. Det er altså hverken en del af den udøvende, den dømmede, eller den lovgivende magt.

Forløbet viser endnu en gang et kæmpe behov for at få ændret Grundloven, for at den revideret kraftigt og for at få indført en Forfatningsdomstol i Danmark.

Heinrich R. Jørgensen

Karsten Aaen:
"Forløbet viser endnu en gang et kæmpe behov for at få ændret Grundloven, for at den revideret kraftigt og for at få indført en Forfatningsdomstol i Danmark."

Mange tak for din utrættelige indsats, for at gentage budskabet. Det kan ikke nævnes ofte nok...

Det havde været "smart" og ville have styrket sagen, hvis kritikken ikke var anonym .

Iøvrigt , så nej tak til en forfatningsdomstol.

En forfatning skal være kortest mulig og blot sikre demokratiets funktion (valgperioder, regler for regeringskifte o s v.) , for i et demokrati, er det flertallet, der bestemmer.

Hvis man ikke har tillid til kommende generationer, så kan man lave en forfatning med skrappe bestemmelser og umulige ændringsprocedurer , der forhindrer vores børnebørn i at gøre andet end det vi synes om her og nu. Så bliver forfatningen et sæt håndjern, der umyndiggør kommende flertal og dermed afmonterer demokratiet fremover.

I et demokrati er det ene og alene folkets (skiftende) flertal, der skal regerer - ikke afdøde generationers forfatningsfnidder.

Heinrich R. Jørgensen

OK, Robert Kroll,

den korte udgave af din holdning er vel, at flertallet til enhver tid skal kunne bestemme hvad de vil, og ikke skal være bundet af restriktioner nogen har pålagt dem?

Det er såmænd et udmærket synspunkt, men i så fald er der slet ikke brug for en forfatning i din optik. Denne kan jo ikke være til andet end besvær, da denne forhindrer flertallet i at vælge anderledes end i fortiden. Ifølge samme logik er det forståeligt, at du ikke mener, at der kan være brug for en forfatningsdomstol.

Der findes i øvrigt yderst civiliserede og velfungerende lande, der ikke har en forfatning.

Et memorandum til politikere :

Som man taler til andre, således bliver man tiltalt.

Som man behandler andre, således bliver man behandlet.

Eftertanke, af lede :

Eksisterer der en politiker der kan lide bare nogle i den Danske befolkning, eller er i alle blevet mishandlet, eller forkælet til de slette individer i er.

Dare ga shimashita ka, dare ga shitan desu ka, dare ga shita no

Hvis vi har flertalsstyre i DK, hvad skal vi så med politisk debat? Eller andre former for debat for den sags skyld. Det er jo omsonst fordi flertallet blot henviser til at det er flertallet. Hvem gider i længden blive ved med at tale for døve og ligeglade ører? Og hvordan forhindrer vi en polarisering af befolkningen, hvor de ikke hørte, dem uden indflydelse, dem der må 'tåle' idioternes administration af landet - hvordan forhindrer vi at dette mindretal melder sig ud af samfundet og fungerer i trods og på trods af flertallets idioti? Og det er reelt nok at flere og flere danske finder sammen med ligesindede i alternative ghettoer - fysisk og/eller åndeligt. Flertallet vil kræve sammenhængskraft og moralisere over mindretallets udmeldelse, men det nytter ikke noget og vil kun forstærke frastødningen. Måske vil det være forløsende hvis Norge eller Sverige tilbyder at modtage et par millioner danskere på vej væk fra et DK uden demokrati- der er jo plads nok, formentlig... DK kan altid lukke lidt op for indvandring ad andre kanaler til supplering af de flygtede...

Heinrich R. Jørgensen

Ole Thofte:
"Hvis vi har flertalsstyre i DK, hvad skal vi så med politisk debat?"

Flertalstyre medfører i praksis, at de laveste fællesnævnere bliver styrende, og det bliver i sagens natur primitivt, afstumpet og unuanceret.

Flertalsstyre egner sig alene til afvikling af civilisation, fornedrelse og fordummelse af os alle, samt vil medfører stadigt mere vilkårlige og usammenhænge beslutninger om hvordan vi indretter os.

Politisk debat kunne bruges til at forsøge at hæve fællesnævnerne en anelse, og forsøge at pointere, at flertalsstyre ikke virker som styreform.

Nogle gange er man nødt til at være tossegod. At insistere på at opføre sig korrekt og ordentligt, forsøge at inddrage andre i samtale, håbe på at andre mirakuløst skulle få lyst til at deltage i dialogen - alt sammen på trods af ens viden om, at sandsynligheden for ens succes med forehavendet er temmelig usandsynlig.

HRJ: Tak for det svar! Det var rart at blive mindet om, at sådan tænker jeg vel osse, måske bortset fra at jeg mener man må være tossegod hele tiden og forsøge samtalen, selv om jeg osse som du mener at det oftests virker helt omsonst. De fleste opfatter kritik af deres synspunkter som en knægtelse af deres demokratiske ret til at mene, som de gør (formentlig fordi de dybest set mener at kritikerens sysnpunkt burde være forbudt!).

På den baggrund (fordi flertallet finder det unødvendige udgifter) er det egentlig forbløffende, at fx folk med psykiske problemer bliver modtaget og behandlet i distriktspsykiatri og i mindre omfang hos psykologer. At mennesker med mentale handicaps som ADHD kan få særordninger og ekstra SU, selv om de fleste mener det bare er nogle dovne slyngler. At kriminelle faktisk kan få resocialiseringstilbud, hvis de ønsker det. At kommuner bruger millioner på autistiske børn. At trafikofre får langvarig behandling og genoptræning, på trods af at de selv begik fejl. At alkoholikere kan få gratis anonym behandling for 100.00vis af kroner og kommunerne bare punger ud osv, osv....

Men alt dette er måske rester fra en svunden tid og vil blive rettet efterhånden som flertallet bliver opmærksom på alle 'de unødige udgifter, der betyder penge op af min lomme' = privatisering af hele sundhedssystemet... eller er der virkelig en vis moral og omsorgsfølelse i 'flertallet'?

Jeg kan ikke se moralen i blogdiskussionerne, men det betyder selvfølgelig ikke at den ikke er der - al den stund at blogdeltagerne er en særlig race og almindelige mennesker ikke gider spilde deres tid på al den skøre snak! Men igen hvor er så debatten henne?

Heinrich R. Jørgensen

Ole Thofte,

der er næppe noget videre perspektiv i f.eks. deltagelse på dette debatforum. Hvis deltagerne havde magten til at ændre noget, gjorde vi det jo nok, i stedet for at kævles hér.

Principielt tror jeg ikke debat kan bruges til ret meget - eneste undtagelse er nærmest, når en forsamling skal finde ud af hvad de vil beslutte.

Dialog derimod, er fremragende. Dér handler der først og fremmest om at forsøge at forstå andre, og derved måske forsøge at rokke ved andres holdninger (alternativt, erkende på fredelig vis, at man ikke kan komme overens). Er man heldig, kan f.eks. dette forum godt bruges til samtale, der minder om dialogens form. Det er altid en fornøjelse, når det lykkes - som regel bliver den slags forstyrret af andre efter nogen tid...

Sørgeligt nok benytter jeg efterhånden mest af alt dette forum til demagogisk propaganda, til fordel for folkestyrets indførelse. Debat har det ikke meget at gøre med ;-)

Aha, HJR, dialogen er som den drypvise huling af stenen og det tar tid - lang tid! Med mindre dryppene rammer en blødere del af stenen. Men der er en varig ændring :-)

Men hvad er så 'folkestyret', som du 'demagogisk propaganderer' for? Og hvilken plads har debatten i det? Det kunne jo godt tænkes at eksperterne lægger forskellige alternativer frem for en forsamling, der så debatterer sig frem til en beslutning. Er Folketinget en sådan forsamling? Eller kunne man tænke sig andre muligheder - kombination af debat i medierne + tilhørende folkemening om debatten via votes på nettet? Med mulighed for annulering af debatten og (individuelle debatdeltagere), hvis den for seerne var for useriøs...

Heinrich R. Jørgensen

Ole Thofte:
"Er Folketinget en sådan forsamling?"

Kategorisk nej. De ville alene varetage egne interesser, f.eks. en formalisering af systemet med politiske partier, som aktuelt slet ikke er hjemlet på nogen måde (i Grundloven, forstås).

Den Grundloven, der blev forfattet i 1848-1849, blev forfattet af Rigsdagen. Den var på sin vis temmelig god, og handlede om at kongen ikke længere skulle være magtfuldkommen. Folkestyre a/k/a demokrati handler den dog ikke det mindste om.

Dog, for at være moderne havde den også et afsnit af Rousseuask tilsnit, om at borgerne havde nogle rettigheder og pligter. Og Montesquieu blev der også lige levnet lidt plads til, ved at nævne at de findes en lovgivende magt, en udøvende magt og en dømmende magt, dog uden at adskille disse tre magter.

De tre revisioner af Grundloven der har været siden, har ikke forsøgt at varetage nationens og befolknings bedste interesser, men han så vidt jeg kan se, mest af alt haft til hensigt at legalisere den praksis (læs: de unoder) politikerne har tillagt sig, ofte i modstrid med den gældende Grundlov.

HRJ - det anede mig at du ville svare sådan. Tak for din utrættelige gøren opmærksom på Grundlovens mangler - ganske vist i dryp rundt omkring. Jeg så gerne en samlet fremstilling af kritikken fra dig :-) Evt som kronik i Informeren eller Politiken!

Heinrich R. Jørgensen

Ole Thofte:
"Jeg så gerne en samlet fremstilling af kritikken fra dig :-) Evt som kronik i Informeren eller Politiken!"

Tak for tilliden. Uha uha, en samlet kritk - så skal jeg jo til at tænke sammenhængende ;-)

Helst ville jeg jo gerne møde lidt mere modstand, når jeg bombastisk og kategorisk ophører mig til ypperstepræst for folkestyre og forfatning. De lejlighedsvise dryp jeg modtager tilbage, hjælpe ofte til at få reflekteret lidt mere over disse temaer, hvor der ikke findes nogen facitliste...

En kronik, en pamflet, en hjemmeside, en blog. Et eller andet må det jo ende med på et tidspunkt, hvis der også skal ske noget. Måske et opråb til befolkningen om dannelse af et nyt parti, med folkestyrets indførelse på dagsordenen?

Mange tak for støtten. Jeg er meget glad for, at mine fedtede tanker og stadige kredsen om de samme emner kan bruges til noget af andre :-)

Heinrich R. Jørgensen

* ophøjer