Læsetid: 2 min.

Kommission: Ingen vej uden om efterlønnen

Politikerne slipper ikke uden om at stramme i efterlønnen, hvis velfærdsregningen skal betales, lyder budskabet fra Arbejdsmarkedskommissionen. Alt andet vil være utilstrækkeligt, hvis statskassen skal kunne finansiere velfærden
21. august 2009

Budskabet er forkætret og dårligt timet - og såvel regering som opposition har travlt med at lægge afstand til det. Men hvis ikke politikerne vil ende med at skrue op for skatterne eller ned for den offentlige velfærd, så slipper de ikke uden om at gennemføre upopulære forringelser af efterlønnen.

Så klart lyder det fra regeringens egen Arbejdsmarkedskommission, der fremlagde sin længe ventede rapport i går.

»Det er meget vigtigt at gøre klart, at når politikere siger, at de vil løse finansieringsproblemerne ved at få folk til at arbejde mere, så er der kun to steder, hvor man virkelig kan gøre noget. Det er en dagpengereform - og så især på efterlønnen,« siger kommissionens formand, SFI-direktør Jørgen Søndergaard.

Han medgiver, at politikerne godt kan udsætte beslutningerne, til landets økonomi er på ret køl igen.

»Men problemet forsvinder ikke. Før eller siden må de træffe nogle beslutninger. Konsekvensen af ikke at gøre noget er, at den offentlige gæld vil stige med 14 mia. kr. om året.«

Kommissionen opruller 44 forskellige forslag til, hvordan arbejdsstyrken kan udvides - og hvordan man dermed kan få stoppet det store hul i statskassen, der truer, når de store årgange trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Gennemfører politikerne dem alle, betyder det en varig gevinst på hele 27 mia. kroner om året. Langt mere end de 14 mia. kr., økonomerne regner med, at der vil mangle i de kommende år.

Men det er en gradvis afskaffelse af efterlønnen, der bidrager med allermest: Hele 18 mia. kr. om året. Dermed er der ingen vej uden om efterlønsforringelser i et eller andet omfang, hvis de famøse 14 mia. skal findes, lyder budskabet fra kommissionen.

Ikke ekspertvælde

Men Venstres finansordfører, Tina Nedergaard, er urokkelig: Der skal skabes flere arbejdspladser, før man overhovedet kan begynde at tale om at udvide arbejdsmarkedet.

»Jeg er fra Sæby, og vi har lige mistet 700 højtbetalte arbejdspladser, som med stor sandsynlighed ikke kommer igen. I den situation ville det være det helt forkerte tidspunkt at begynde at skabe usikkerhed i befolkningen om, hvilke ydelser, de kan regne med,« siger hun.

Om kommissionens konklusioner siger hun:

»Det er ikke fordi, at de er dårlige og uvidende mennesker. Der er bare en grund til, at det ikke er eksperter, der styrer Danmark. Der er mange andre perspektiver i politik end ren økonomi.«

I oppositionen er finansordfører Morten Bødskov (S) helt enig. Men ifølge ham skyldes det truende »rygende hul« i statskassen ene og alene regeringen.

»Da vi lavede velfærdsaftalen i 2006 (der hæver efterlønsalderen gradvist fra 2019, red.), så var dansk økonomi holdbar. Men dét slog regeringen hul på, da man gennemførte sine ufinansierede skattelettelser lige inden folketingsvalget i 2007.«

Morten Bødskov mener, at regeringen har »skudt sin egen økonomiske strategi sønder og sammen«.

»Det er klart, at når vi får regeringsansvaret, så bliver det en udfordring at rette op på den økonomi, som regeringen efterlader,« siger han - men afviser samtidig de stramninger, som Arbejdsmarkedskommissionen efterlyser.

Jørgen Søndergaard erkender blankt, at kommissionens forslag kan virke politisk tonedøve midt i en krisetid.

»Men vi er politisk tonedøve. Sådan skal det være. Alternativet er at komme med forslag, der måske nok er populære, men som ikke virker,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu