Læsetid: 6 min.

Korruption, løgn og au pair-piger

Bag Danmarks voksende import af filippinske au pair-piger gemmer sig fusk med udrejsetilladelser, korruption og gældsfælder. Venstres ordfører nedtoner problemerne og kritiseres af forbløffede fagfolk for at tale usandt om au pair-pigernes rettigheder
Urimeligt. Det er dybt forkert og sætter os i en meget ubehagelig situation, at vi skal begå ulovligheder for at komme til Danmark. Det burde ikke være sådan, for danske politikere og familier vil jo gerne have vores arbejdskraft, siger Melyn Edvars.

Urimeligt. Det er dybt forkert og sætter os i en meget ubehagelig situation, at vi skal begå ulovligheder for at komme til Danmark. Det burde ikke være sådan, for danske politikere og familier vil jo gerne have vores arbejdskraft, siger Melyn Edvars.

21. august 2009

25-årige Melyn Edvars kunne kun blive au pair-pige i Danmark, fordi hun brød Filippinernes udrejseforbud. Hun lånte 1.300 kroner og lagde dem i en lille, hvid konvolut. Med den bestak hun en embedsmand og fik i strid med filippinsk lovgivning stempler og tilladelse til at passere udrejsekontrollen i lufthavnen i Filippinerne. Således overtrådte hun det filippinske udrejseforbud og gjorde sig skyldig i at betale korruption. Disse metoder har i et helt årti været kutyme for filippinske au pair-piger, der tager til Danmark.

Som den første står Melyn Edvars frem og fortæller om ulovlighederne. Hun begik dem på sin vej mod Danmark i 2006. I lang tid var hun nervøs for, om hendes brud på udrejseforbuddet og bestikkelsen ville blive afsløret. Hun frygtede, at hun ville blive sendt tilbage til Filippinerne uden at have fået tjent nok til at afdrage sin gæld.

»Det er dybt forkert og sætter os i en meget ubehagelig situation, at vi skal begå ulovligheder for at komme til Danmark. Det burde ikke være sådan, for danske politikere og familier vil jo gerne have vores arbejdskraft,« siger Melyn Edvars, der i dag er gift med en dansk mand og bor i København.

Flere tusinde danske værtsfamilier inviterer filippinske au pair-piger til landet og skaber dermed grobunden for korruptionen i Filippinerne. Omfanget af filippinske au pair-piger i Danmark er tidoblet siden 1999 og fortsat stigende. Alene i 2008 blev der udstedt 2.163 opholdstilladelser til filippinske au pair-piger. Dermed dominerer fattige og arbejdsomme filippinere i dag den danske au pair-ordning, som oprindeligt var tiltænkt kulturel udveksling og blev brugt af europæiske og amerikanske piger. For filippinerne handler det om penge. Ordningen ses af mange filippinere som en attraktiv mulighed for at tjene en god løn efter filippinske forhold. Det til trods for, at deres land forbyder dem at rejse ud til europæiske au pair-ordninger, og at det derfor er nødvendigt at bestikke sig ud af landet.

Kender ikke omfanget

Korruptionen finder sted, erkender Venstres udlændingeordfører Karsten Lauritzen. Men en hurtig politisk indgriben over for korruptionen og dens følger vil være en overreaktion, mener han.

»Vi ved ikke i hvilket omfang bestikkelsen foregår. Derfor er det usagligt at lukke for au pair-ordningen nu,« siger han.

Fra august skal 22-årige Christy være au pair ved en dansk værtsfamilie. Af frygt for at få problemer med myndighederne optræder hun under opdigtet navn, men redaktionen kender hendes identitet. Hun forlader sin toårige søn og sin mand i Filippinerne.

»Det er muligheden for at tjene penge og give min søn en uddannelse og en god fremtid, der får mig til at forlade dem,« siger hun og fortæller, at hun har måttet låne penge til både flybilletten og bestikkelsen.

»Jeg er nødt til at betale bestikkelsen. Ellers får jeg ikke lov til at rejse ud,« siger hun og oplyser, at hun er heldig at have forbindelse til en embedsmand, som kan hjælpe hende for blot 1.300 kroner i bestikkelse.

Der har været eksempler på bestikkelse fra 900 til 9.000 kroner. Oftest ligger beløbet mellem 1.700 og 2.900 kroner. Oplysningerne fik antropolog og ph.d. Helle Stenum, da hun for to år siden lavede en interviewundersøgelse blandt 21 filippinske au pair-piger i Danmark. En typisk filippinsk månedsløn ligger på 900 kroner. Bestikkelsen udgør derfor en stor sum for fattige filippinere, og Den Filippinske Forening i Danmark er bekymret over, at filippinere må bestikke sig vej til Danmark.

»Bestikkelsen gældsætter fattige mennesker og kan være årsag til, at de finder sig i urimelige forhold hos værtsfamilier, fordi de er tvunget til at arbejde gælden af,« siger jurist Wesley Valdez fra den filippinske forening.

Opfordrer til dialog

Af frygt for, at au pair-pigerne bliver behandlet dårligt, forbyder den filippinske regering udrejse til au pair-ordningerne i hele Europa. Men de fleste lande gør som Danmark og ignorerer forbuddet. Mange værtsfamilier i Europa gøder dermed korruptionen hos den filippinske udrejsekontrol og gør det muligt for korrupte filippinske embedsmænd at tjene tykt på au pair-ordninger.

Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) er bekendt med forbuddet, oplyste hun i et svar til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg den 30. maj, 2008. Alligevel udsteder hun fortsat opholdstilladelser til filippinske au pair-piger. Det står i modsætning til Sverige, som er holdt op.

Rønn ønsker ikke at lade sig interviewe om, hvad Danmark vil stille op med korruptionen i tilknytning til au pair-ordningen, og hvorfor regeringen ikke har gjort som i Sverige.

Det er umuligt at fastslå, hvor mange millioner korruptionen i alt løber op i, da korruption i sin natur er en lyssky affære, der ikke føres officielt regnskab med. Ifølge Venstres udlændingeordfører kan det ikke betale sig, at Danmark går i dialog med Filippinerne.

»Det bliver svært for et lille land som Danmark at få Filippinerne til at ændre lovgivningen. Den er jo møntet på hele Europa,« siger Karsten Lauritzen.

Helle Stenum opfordrer den danske regering til at gå i dialog med den filippinske regering om de problemer, som au pair-pigerne havner i på grund af landenes uenigheder.

»Under alle omstændigheder er dialog mellem lande med relationer en god ting og særligt i denne situation, hvor unge kvinder havner i en meget sårbar position,« siger hun.

Melyn Edvars kom til Danmark i 2006 og har siden mødt mange filippinske au pair-piger i landet. Ifølge hende er det stort set alle, der har måttet betale bestikkelse. I interviewundersøgelsen foretaget af Helle Stenum fortalte samtlige af de, som rejste direkte fra Filippinerne til Danmark, at de måtte betale bestikkelse. Hun betegner derfor bestikkelsen som 'kutyme'.

Men ifølge Venstres ordfører kan filippinere komme til Danmark som au pair uden at betale bestikkelse.

Ansøgninger

»Så vidt jeg ved, kan man godt få lov til at tage af sted til Europa som au pair, hvis man sender en ansøgning til de filippinske myndigheder først,« siger Karsten Lauritzen og leverer dermed en løsning på bestikkelsesproblemet: Pigerne kan ganske simpelt skrive sig ud af det.

Men Venstres ordfører taler usandt, vurderer flere.

»Den filippinske regering har jo forbudt filippinere at tage til Europa som au pair. Så man kan ikke bare sende et brev til regeringen og så få lov til det alligevel. Det er jeg helt sikker på,« siger Helle Stenum.

Den Filippinske Forening i Danmark er også forbløffet over Venstre-ordførerens udtalelser.

»Jeg er aldrig stødt på den oplysning. Heller ikke hos de danske myndigheder,« siger Wesley Valdez, der i foreningen har rådgivet mange af au pair-pigerne og i sit job som advokatfuldmægtig desuden været bistandsadvokat for flere af dem.

Hvis ansøgningsmuligheden eksisterer, som Venstres ordfører fortæller, mener Valdez, at det er på tide at sprede budskabet til organisationer, som rekrutterer au pair-pigerne.

Massiv fattigdom

I en utæt bolig i Quezon City i Filippinerne sidder 22-årige Jobelle Garcia med sin syge, 17 måneder gamle datter på sit skød. Jobelle har endnu ikke fundet en dansk værtsfamilie, men hun er parat til at forlade datteren og sin mand i nogle år for at tjene penge i Vesten. Hun er også klar til at betale bestikkelse til de filippinske myndigheder, hvis hun en dag bliver tilbudt en plads som au pair i Danmark.

»Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for at komme af sted. Det er det eneste, som kan give os nok penge til en værdig fremtid,« siger hun og fortæller, hun ikke har fundet penge til at tage sin datter til lægen til trods for, at datteren har haft feber i flere dage.

Det er massiv fattigdom og ringe fremtidsudsigter, som får pigerne til at søge mod Danmark og får dem til at acceptere bestikkelse, fortæller Stella P. Go, professor i migration ved De La Salle Universitet i Filippinerne. Familier fra fattige egne sælger deres dyr og marker for at få råd til at sende deres døtre til Europa. Nogle låner penge til ågerrenter og har store vanskeligheder ved at betale pengene tilbage, fordi deres datter ikke sender nok penge hjem fra udlandet.

Udbredelsen af bestikkelse og gældsfælder i forbindelse med den danske au pair-ordning har ingen hidtil kortlagt. Men hvis fattige kvinder havner i gældsfælle, er det et problem, mener Venstres udlændingeordfører. Han vil dog tidligst om et år overveje en lukning af au pair-ordningen. På det tidspunkt vil en ny statsfinansieret rådgivningstelefonlinje ifølge ordføreren have opsamlet viden om bestikkelsens omfang.

»Med den vil vi få indblik i, hvor stort problemet er. Hvis det viser sig, at det er normalt at betale bestikkelse og havne i en gældsfælde, så må vi overveje samme løsning som Sverige,« siger Karsten Lauritzen og tilføjer:

»Men det er nu ikke mit indtryk, at omfanget er stort.«

En midlertidig opgørelse fra Udlændingeservice viser, at den massive tilstrømning af filippinske au pair-piger til Danmark fortsætter i 2009.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Mads Kjærgård

Jamen nu hvor konservative politikere er begyndt at melde folk til politiet, så tager de sig nok også af denne her sag. Nå ikk? Jeg troede ellers at lov var lov og at man lov skal man land bygge etc. Politiet har jo forøvrigt heller ikke tid til noget som helst.
Danmark er det rene anarki efterhånden, der skydes i gaderne så det står efter og volden florerer, mens resterne af politiet farer rundt og jager alm. borgere. Hvor man krudt har man ikke brugt for at slikke USA i r.... ang. Camilla Broe, tænk hvis de penge blev brugt til at bringe orden i au pair pigernes forhold! Meeen det er der jo ikke nogen forfremmelse i for statsanklageren.

Det er mit indtryk, at de piger er særdeles glade for at komme til Danmark. Og de fodformede 3-børnefamilier nord for København er også glade for dem. Pigerne lever ikke noget misundelsesværdigt liv - langt fra familie og specielt børn. Alt hvad de kan skrabe sammen, sender de hjem. Eneste glæder er hinanden og den katolske kirke (er det mit indtryk). Men alternativet - fattigdommen - er langt værre. Det ville være synd at ødelægge ordningen, som begge parter er godt tilfredse med. (Hvorfor jeg skriver fodformede børnefamilier? Fordi det er sådan nogen, jeg kender i Virum og omegn. Jeg kender ikke nogen onde overklassefamilier fra Strandvejen)

De tjener det tredobbelte, og vi får gjort rent. Hvorfor skal det gøres til et kæmpe problem.
Hvis jeg fik det tredobbelte i løn under udstionering ville jeg være gladere end nu.

Fordi au-pair-programmet ikke er tænkt som en stuepigebeskaffelse, men som et kulturelt udvekslingprogram. Hvis du vil have en tjenestepige, betal gældende Dansk overenskomst.

Slettet Bruger

Det fornuftige ved ordningen har da netop været, at man kan købe en billig stuepige for sin skattelettelse og en socialt acceptabel måde at få noget fremmed ”kultur” på med unge piger, der desperat mangler håndører. Og så er der heller ikke så meget bøvl med dem som med danskerne.
Hvis det kan blive muligt at trække de 2.000 fra til bestikkelsen, så ville jeg blive glad.

Slettet Bruger

Stue- /sengepiger eller andre jobs. Jeg ser heller ikke nogen problemer i det her. Vi mangler billig arbejdskraft alle vegne, og hvor tit hører man egentlig om filippinere i burka?

Hvis der savnes inspiration til finansiering af bestikkelsesfradraget, så fjern ulandshjælpen. Så kan borgerne selv udvælge de piger, de vil redde for ”naturalier”. Og så slipper vi for østeuropæere og negre, der støver af på gadehjørnerne.

Nu må vi se, hvor længe den får lov at stå. Hvis man ikke engang må føle sig rigeligt kulturberiget, og konstatere, at vi mangler hushjælp, der er til at betale for gennemsnitsfamilier.

Dette rammer præcist udlændingedebatten ind.

Den handler ikke om at være for eller imod udlændinge, men om at højrefløjen vil have billig slavearbejdskraft, mens venstrefløjen vil hjælpe mennesker i nød.

Den største indvandring nogensinde er faktisk sket under VKO, og består af ofte underbetalt arbejdskraft fra især Østeuropa.

Og nogle kvinder uden burka kan sagtens være langt mere undertrykte end dem med.

Der er også nød på Filipinerne. Den afhjælper vi så ved at give dem et arbejde. Det er en winwin for begge parter modsat venstrefløjens ørkesløse samfundsnedbrydende projekter, hvor alle ender som tabere.

Slettet Bruger

Der er utvivlsom mange nødlidende, der ville være parate til at udføre næsten hvad som helst i de små danske hjem eller rundt omkring på fabrikkerne, og mange højtuddannede fra fjerne egne af kloden, som ikke også ville true med at rejse væk igen pga kombinationen af løn og skat.

Bortset herfra er det den sikre vej til alvorlig samfundsballade, hvis import af billig/villig arbejdskraft generelt skal udkonkurrere den dyrere danske.
Princippet lyder på sin vis tillokkende, hvis man kan få andre til at passe butikken på ordentlige vilkår, mens danskerne i stor stil går på efterløn/pension/borgerløn. Det kommer selvfølgelig heller ikke på tale i det kommende folketingsår, hvor man viderefører de traditionelle mellemhandler- og bestikkelsesordninger, som også findes i andre serviceerhverv. Men landet kommer nok på sigt til at skulle konkurrere hårdt med omkringliggende lande om at tiltrække udenlandsk arbejdskraft, og en vigtig parameter bliver formodentligt, hvor godt det hidtil er lykkedes at integrere og hvilket ry man har skaffet sig.

PS Med hensyn til burkaforbuddet, så støtter det godt op om au pair ordningen og sikrer at kakkelovnsmodellen bliver inden døre.

Au Pair programmet er netop kultur-udveksling, altså det at lære om sproget, landet og kulturen, ikke en måde hvorpå V og K's vælgere i Nordsjælland kan skaffe sig selv billige stuepiger og barnepiger til at passe deres børn, lave mad og gøre rent.

Hvis de her familier vil have en stuepige må de altså selv betale for det...

Majbritt Nielsen

Essens af denne artikel er at kvinder fra de lande, ofte er nød til at bestikke en embedsmand for at få rejsetilladelse. Og det er så ikke billigt. Slet ikke når renter kommer på.
Hvilket Sverige så har løst ved at stoppe fra adgang fra de lande.

Men skide være med det, bare der kommer en "billig" stuepige og kulturberiger med en fuld arbejdsuge af rengøring. Ikk?
Så kan naboen også lige låne hende til rengøring. ;)

At dansk arbejdskraft er så åbentbart for dyr, er jo fordi at man skal kunne leve af sin løn, ikke dobbeljobbe fuld tid på to eller flere jobs.
Og dermed ikke have tid til deres egen familie.

Ja, det er jo virkelig filantropisk af svenskerne.

Så kan pigerne jo tage til Saudiarabien eller Golfstaterne i stedet. Der bliver de helt sikkert behandlet bedre end i Sverige.

Eller skal vi forstå det sådan, at det er bedre at lade folk sulte ihjel, end at de får lov til at gøre rent i Danmark?

De kan for min skyld gerne gøre rent i Danmark. Men så skal du også betale en ordentlig løn for rengøring efter gældende overenskomst istedet for at bryde loven og reglerne for au-pair-ophold ved at udnytte hende fattighed og nød...

Mmh, så er der hundrede mennesker i Danmark, der har råd til stuepiger. Filipinernes popularitet viser tydeligt, at behovet er langt større.

De konkurrerer ikke med dansk arbejdskraft, for den er der alligevel ingen almindelige familier, der har råd til at betale. Hvor mange danske stuepiger findes der?

Jeg har svært ved at se, hvori udnyttelsen består. Deres alternativ er at rejse til et sted, hvor forholdene er dårligere. De er glade, og vi er glade.

Slettet Bruger

Jeg har kendt mange danskere, som har gjort rent i folks hjem, passet børn, luftet hunde osv, så mon ikke det samlet set drejer sig om flere end hundrede på landsplan?

Tidligere var der også noget, som hed hjemmeservice ordning, og pt. er der oven i købet mange, der er visiteret til ordninger som f.eks. fleksjob, men hvor de lever i uvished om deres fremtid, da der ikke findes noget inden for det såkaldte fleksible arbejdsmarked.
Måske langtfra alle ville passe til denne slags arbejde, men der er også andre gode grunde til at motivere fremskridt og nye løsninger frem for at hylde principper om import af billig/villig arbejdskraft, f.eks. nogle bedre døgnåbne pasningsordninger, nye madordninger osv.

Jeg har intet mod kvinder fra fjerne lande, tværtimod! Men med hensyn til ordninger under dække af fissefornem udveksling, så bryder jeg mig ikke om den dobbeltmoralske danske kultur, hvor alle ved at det primært handler om billig arbejdskraft og et et datingbureau, hvor unge kvinder søger ældre giftemodne "aftalepartnere" eller udfører andre former for serviceydelser. Ikke at jeg har store skrupler, men det er Thailand på hjemmebane, foruden en af de få tilbageværende udveje for par til at kunne bo sammen med den de elsker. Var projektet i retning af det påståede med at hjælpe folk i nød og en slags kulturudveksling, så er det yderligere bizart, at kvinder må bestikke sig frem, sidde i gældknibe og at de efterlader deres småbørn i Langbortistan. Så send dem dog en check uden krav på, hvis det er så helvedes forformet.

Det er hverken hjemmeservice eller ugentlig rengøring, der efterspørges. Det er tjenestefolk

Det er ubetaleligt i Danmark.

Ja, for mig og de 99 procent af befolkningen, der lever af eget arbejde.

Når der så endelig viser sig en reel løsning, der kan hjælpe arbejdsmæssigt hårdt pressede familier i Danmark, skal det gøres til et kæmpe problem af venstrefløjen.

Den har endnu ikke fattet, at hovedårsagen til, at den ikke har regeringsmagten, er, at den er mere optaget af at redde folk på den anden side af jorden, end at bekymre sig om almindelige danskeres hverdagsproblemer.

I dette tilfælde taler vi jo så om både at skade de danske og de filippinske familer udfra et komplet ligegyldigt principrytteri, der ikke gavner nogensomhelst.

Jo. Det gavner de filipinskekvinder som kan komme til Danmark og arbejde for en fuld tjenestepigeløn med fuld overenskomstmæssige og arbejdsretslige beskyttelser, i stedet for "et par håndøre" under falske påstande med en "i affaldet efter brug" mentalitet.

Slettet Bruger

Der er mange måder at hjælpe pressede familier i Danmark på, hvis det var det man ville.
Desuden en ringe form for udviklingshjælp, hvis det var det som var formålet.
Som tidligere beskrevet er der også alt mulig grund til at tro, at ordningen ikke fungerer, som den af nogle ønskede vej til billige tjenestefolk til middelklassen.

Hvis der ikke er nogen, der kan betale, så eksisterer arbejdet ikke som et job. Så bliver det enten ikke gjort, eller også gør folk det selv.

ergo er arbejdet jo ikke det værd. Arbejdet kan aldrig være mere værd, end arbejdsgiver er villig og i stand til at betale.

Det er jo noget hæmningsløst vrøvl, du fyrer af.

Hvis pigerne tog hjem, ville det ikke skabe nogen danske arbejdspladser.

Slettet Bruger

Nu vil jeg ikke blande mig i Jeres diskussion, men "kommunisme" minder mig om at igen at skulle blive indkaldt til forhør og gennemlysninger hos myndighederne eller skulle trækkes igennem bureaukratiske (ja man får næsten lyst til at sige burkakratiske) ordninger for at kunne bo sammen med sin udenlandske kæreste på en hellig au-pair ordning, der klinger godt hos de fodformede kammerater i partiet.

Med hensyn til jobs, der ikke ville blive udført, så ville behovene blot blive dækket på andre måder, i hvert fald sådan som jeg i sin tid lærte om teorier, psykologi, mekanismer etc. i forbindelse med markeder og udvikling.

Med hensyn til et andet hjørne af ”kulturordningen”, så ville ydelserne på massageklinikerne blot blive udført af andre piger og i større grad nogle med arbejdstilladelse (med eller uden tjenestepige uniformer). Men der ville måske være længere imellem de mere eller mindre desperate piger i bestikkelsesgæld og anden økonomisk nød, som vil date ældre mænd. Og altså også lidt sværere for det segment, som ikke efterspørger billige tjenestefolk, men billig fisse, hvis man må være så fri.

Heinrich R. Jørgensen

Au pair ordningerne er ganske fremragende, hvis au pair'erne faktisk får et kulturelt udbytte ud af opholdet. At indgå i en dansk familie, på lige fod med familiemedlemmerne, kan være en meget positiv oplevelse. Nok skal au pairs bidrage for ophold, føden og lommepengene, men der er ikke grund til at de skal udnyttes til mere og andet, end hvad der er fastsat som grænser for au pair kontrakter.

(vistnok 30 timer let arbejde / uge)

Du læste vist ikke grundigt nok på udbud og efterspørgsel. Den behovsopfyldelse, du taler om, ville kræve en fri løndannelse, der for lavtlønsgrupper ikke eksisterer, på det danske arbejdsmarked.

Da løn i Danmark er fastsat udelukkende af virksomheder og fagforeninger er løndannelsen skabt under forudsætning af, at arbejdsgiver kan trække lønudgiften fra i skat.

Det kan almindelige lønmodtagere, der ansætter folk derimod ikke. De sidder heller ikke med ved forhandlingsbordet, hvorfor prisen på serviceydelser til denne gruppe fjerner langt det meste af efterspørgslen.

Behovet bliver derfor enten ikke dækket eller dækket af dem selv.

Slettet Bruger

Jeg bestod i det mindste uddannelsen om markedsføring, og i det konkrete tilfælde, ville analysen kort fortalt lyde noget i retning af, at behovet er bredere end blot en tjenestepige og et sådan job.
Altså på jævnt dansk, at hvis familier er pressede tidsmæssigt og har forskellige behov, så kan de dækkes på mange forskellige måder.

Gad vide om hendes barn synes det er en optimal løsning, at hans/hendes mor er på den anden side af jorden for at passe andres børn. Man kan jo håbe at det i en tidlig alder får lige så stor indsigt i økonomisk teori, som visse i denne debat. Så kan det jo trøste sig med det.

Den danske regering ved, at det fra filippinsk side er ulovligt, at udrejse til EU lande (alle?) via au-pair ordningen.

Derfor er de også klar over, at enhver filipina, som bruger den ordning til EU lande, gør brug af korruption, og i de fleste tilfælde sætter sig i stor gæld - som skal betales tilbage af alle de penge, som de får.

En anden ting er, at folk her i det lille navlebeskuende land, åbenbart ikke kan finde ud af, at behandle pigerne ordentligt og det på trods af, at de får næsten gratis hjælp til alt det huslige + alt det andet, som er i strid med au-pair reglerne.

FYI så tjener en fabriksarbejder på Filippinerne ca. 2500,- kr om måneden - men han/hun BOR også på Filippinerne, og har ikke samme udgifter som her i danmark. De penge er næsten nok til at dække for mad for 2.

Au-Pair ordningen skal enten stoppes helt eller den danske regering må gøre mere til, at kontrollere og slå hårdt ned på de fattigrøve her i landet, som tror de skal spille smarte og misbruge pigerne.

Vil I have rengøringshjælp, så betal for det! Det gør alle andre.

Maria W. Feldman

Det er synd og skam at der aldrig fortælles om de gode au-pair-historier i medierne. Lige som der i denne debat generaliseres om både årsager til at indlemme en au-pair pige i en dansk familie, og om hendes motiver til at forlade sin familie og sit land, og rejse til en fuldstændig fremmed verden.

Min familie har en succeshistorie som kort fortalt handler om en ung kvinde fra Thailand som kom til Danmark i 2004 for at være hos os for at passe vores yngste barn på 1 år, og jo, hun gjorde sørme også rent 1 time pr. dag!

Hun blev hos os i 2 år, og har både lært at tale dansk og forbedret sit engelske. Hun har med stor entusiasme besøgt stort set alle europæiske lande, både på egen hånd og sammen med os. Og de sidste 3 år har hun studeret på universitetet i Danmark.
Og jo, hun har fået masser af ægteskabstilbud fra danske mænd, men der findes faktisk unge asiatiske kvinder som ser au-pair-ordningen som en kæmpe mulighed for personlig udvikling og kulturelle og intellektuelle oplevelser, og ikke som en vej til en opholdstilladelse.
Og der findes faktisk også danske familier som tager imod et fremmed menneske og indlemmer hende i familien, på lige vilkår med de øvrige familiemedlemmer, med pligter, rettigheder og friheder. Og ikke som en fæl udnyttelse og billig arbejdskraft.

Fakta er, at en au-pair må arbejde max 30 timer om ugen for én familie. Familien skal betale kost og logi, sprogundervisning, transport og flybilletter t/r, samt en løn på 2500-3000 kr/md. Men vigtigst af alt er, at au-pair pigen m/k bliver en del af familien og får lært kulturen og sproget.

Der er ganske givet familier som udnytter systemet, de historier har vi også hørt, men lad det ikke gå ud over alle de familier og au-pair piger som faktisk får stor glæde af ordningen.