Nyhed
Læsetid: 4 min.

Det offentlige er slidt ned

Dårligt vedligeholdte offentlige bygninger og anlæg har under VK-regeringen tabt så meget i værdi, at det vil koste 50 mia. kr. at bringe dem tilbage i samme stand som ved regeringsskiftet, viser analyse. Det samlede investeringsbehov vurderes til at være et godt stykke over 100 mia.
Skoletoiletter og -gårde har været i søgelyset på grund af ringe hygiejne. Her er vi på Christianshavns Skole.

Skoletoiletter og -gårde har været i søgelyset på grund af ringe hygiejne. Her er vi på Christianshavns Skole.

Keld Navntoft

Indland
25. august 2009

Danmarks offentlige bygninger, kloakker, veje og andre anlæg har i VK-regeringens tid været så dårligt vedligeholdt, at det vil koste 50 mia. kr. at bringe dem tilbage i den stand, de var i ved regeringsskiftet i 2001.

Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på dagen, hvor finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) offentliggør regeringens finanslovforslag for næste år.

Investeringsbehovet vil ikke forsvinde, men bliver kun dyrere, hvis man udskyder det for længe, siger chefanalytiker Martin Madsen fra AE-Rådet.

»Så snart der kommer gang i økonomien igen, vil arbejdskraften gå til den private sektor først. Men lige nu har vi både projekterne og de ledige hænder. Så det er bare med at komme i gang,« siger han.

I tråd med, hvad de økonomiske vismænd gjorde i deres forårsrapport, anbefaler AE-rådet derfor, at regeringen med finansloven sætter gang i en vækstplan på 30 mia. kr. over to år, der foruden bedre vedligeholdelse kan skabe flere job i den kriseramte byggesektor.

Ingen fokus på kloakker

Værditabet under denne regering er kun en fortsættelse af et voksende efterslæb i vedligeholdelsen under tidligere regeringer. En Rambøll-rapport for Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) konkluderede sidste år, at der er et samlet efterslæb på mellem 100 og 200 mia. kr. - og at jernbaner, veje og kloakker er så nedslidte, at de ikke kan varetage deres funktion uden kraftige investeringer.

Siden er et bredt flertal i Folketinget blevet enige om en stor trafikinvesteringsplan - og regeringen har også hævet det anlægsloft, der sætter grænser for kommunernes investeringer. Men selv om dét er »store skridt på vejen«, så er der stadig et markant efterslæb, siger direktør Henrik Garver fra FRI.

»Der er for eksempel stadig et spørgsmål om kloakker og spildevand og andre områder, som der endnu ikke er tilstrækkelig fokus på,« siger Henrik Garver, der også efterlyser øgede bevillinger til kommunerne. For selv om anlægsloftet er fjernet, er det ikke alle kommuner, der har pengene til at bruge de penge, der er nødvendige.

»Generelt er der en for lille prioritering af vedligeholdelse, både det skjulte, som kloakker og vandforsyning, men også skoler og institutionsbygninger. Og en tid som den aktuelle er også den rigtige at gå ind og gøre det i,« siger han.

Professor Henrik Lund fra Institut for Samfundsudvikling og Planlægning på Aalborg Universitet er enig. Han fremhæver energirenoveringer af offentlige bygninger som noget, der foruden modernisering også vil skabe arbejdspladser, udvikling - og gøre driften billigere for kommunerne.

»En dårligt vedligeholdt skole koster mere at drive end en nyopført. Det er ikke kun et spørgsmål om, at vinduerne er nymalede. Det er i lige så høj grad et spørgsmål om, hvor høj elregningen eller varmeregningen bliver,« siger han. Men også på andre områder bliver regningen kun dyrere, hvis der ikke rettes op på efterslæbet.

»Vi kan mærke konsekvenserne allerede nu. Det er helt klart, at nedslidte veje har større vedligeholdelses-omkostninger. Det samme gælder kloakker, fjernvarmerør og vandrør. Der er simpelthen mere tab og mere slid,« siger Henrik Lund.

Diskussionen om behovet for en vækstplan for at sætte gang i dansk økonomi bliver en af de mest centrale i de kommende finanslovforhandlinger.

Oppositionen vil med Socialdemokraterne i spidsen fortsætte deres kritik af regeringen for ikke at gøre tilstrækkeligt - mens finansminister Claus Hjort Frederiksen vil fremhæve forårets skattelettelser, fremrykningen af trafikinvesteringer og ophævelsen af anlægsloftet som en række tiltag, der vil skabe mere aktivitet.

Ikke overraskende er AE-rådet på linje med S. Martin Madsen fremhæver, at regeringen selv i et svar til Finansudvalget har beregnet sig frem til, at regeringens tiltag kun løfter beskæftigelsen med omkring 8.500 personer i år.

»Det synes vi ikke er særligt ambitiøst, når ledigheden steg med 7.400 i juni,« siger han - og understreger, at en vækstplan på 30 mia. vil koste »peanuts« på den langsigtede holdbarhed i forhold til, hvad skattestoppet koster.

»Hvis det så også giver en varig beskæftigelseseffekt oveni, så vil en del af den tjene sig selv ind igen.«

Alt for stort

Hos Dansk Byggeri betegner adm. direktør Lars Storr-Hansen det som »fornuftigt«, hvis man fremrykker en række investeringer i energirenoveringer og visse former for infrastruktur:

»Vi er i en tid, hvor vi har kapaciteten til det. Det har vi ikke om 5-7 år,« siger han.

Men AE-rådets udspil skyder over målet, mener Lars Storr-Hansen. Han henviser til, at der i byggeriet lige nu er en såkaldt »konjunkturarbejdsløshed« på ca. 10.000 personer.

»Hvis vi skulle aktivere dem alle sammen, så svarer det til investeringer på 13-14 mia. Alene i dét lys lyder en investeringspakke på hele 30 mia. over to år som alt for stor i forhold til, hvad der er kapacitet til,« siger han.

De økonomiske vismænd gentog i går deres anbefaling om en vækstpakke - men kun, hvis regeringen samtidig tager fat på de arbejdsmarkedsreformer, som den ellers har erklæret for døde lige nu.

»Man skal tage sig sammen til at gennemføre reformer, der sikrer den finanspolitiske holdbarhed på lang sigt,« siger vismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen til Børsen.

Finansministeren fremlægger regeringens finanslovforslag på et pressemøde kl. 13 i dag

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Samfundstømmerne har nu nået de første 85 milliarder kroner - godt gået ... Keep On ...

martin sørensen

giv dem nu kredit, der skal jo være råd til at de velstående danskere også har råd til luxus i fremtiden, velfærd? væk med det billige skidt,

mere til mig meget meget mere til mig,

samfunds tømmerne he he den var god :-)

Det er ikke skader de offentlige bygninger og anlæg har lidt.

Det er simpelt Rasmussen (II+III) regimets mål !

Befolkningen har valgt ham tre gange, så vær da nu glad for resultatet !

Charlotte Harder

I et andet medie kunne jeg forstå, at Hjort gentog mantraet, at krisen kom bag på alle og ingen kunne forudse dens komme.

Jeg husker måske forkert, men jeg er sikker på at have hørt vismænd advare mod overophedning i økonomien... i årevis.

Samtidig har jeg selv på trods af min begrænsede indsigt i økonomi og tal hele tiden været stensikker på at dette ville ske, men jeg havde jo heller ikke mursten, som steg 1000% i døgnet, og det er måske altid lettere at se udefra!

Det offentlige er slidt ned

55 mia i årlige skattelettelser til topskatteydere
10 mia i årlige afgiftslettelser til olieMærsk

og mon ikke der alligevel findes økonomisk råderum til, at DF kan uddele fattighjælp i form af den årlige julecheck ...

... det er det stof sammenhægskraften i samfundet er lavet af - plus naturligvis en i medierne daglig fordrejning af de faktiske forhold...

Jeg fortsætter :

Når politiet ikke virker, så skaber - de rige, deres egne private vagtværn !

Når den offentlige sygesykring ikke virker, så skaber - de rige, deres egne private hospitaler !

Når de offentlige skoler ikke virker, så skaber - de rige, deres egne private skoler !

Fortsæt selv ...

Det er det , der er Rasmussen regimets meget simple grundide ! Og den virker !

Smil befolkning, I er ved at blive voldtaget !

@ Charlotte Harder

Nej, nej, Rasmussen selv, altså Rasmussen (II), sagde selv til Folketinget (åbningstalen 2006 eller 2007) tror jeg, at ...." det er svært at skjule at det går godt i Danmark ..." !

Det er en skam, at du ikke har mursten. For dem med mursten skal nok klare sig ... det skal liberalekstremisterne nok sørge for !

Alfred Larsen

Så længe man ikke kender krisens varighed, så skal man tilpasse indtægterne til udgifterne. Det gælder privat, men så sandelig også for virksomheder, kommuner og stat. Vi lever i en global verden, hvor arbejdskraften købes, hvor den er bedst og billigst. Billigst er ikke i Danmark. Bedst er der ikke sikkerhed for. Vi skal ikke renovere i offentlige bygninger, blot for at byggefirmaer og håndværkerne kan fortsætte bygge- og lønfesten. Det er tænkeligt at renoveringer kan udføres billigere til næste år, når byggeriet får tilpasset udgifter og lønninger til den globale verden. Hvorfor dog bruge danske håndværkere, når man kan få udenlandske til halv pris. Vi ønsker ikke at overgive et forgældet samfund til vore efterkommere. De får såmænd problemer nok med den forurening, som forrige generationer har skabt. Så, alle venstresnoede, Villy og Helle fans, styr jer og forbruget indtil der er råd til det igen.

Hov, hov Alfred Larsen, Hjort vil have de Venstresnoede og måske også de venstresnoede, til at købe, købe og købe endnu mere.

Charlotte Harder

@Per Jongberg... ja hvis jeg er heldig, så kan jeg vel finde en brugt brosten hist og her ;o)

Charlotte Harder

@Alfred Larsen... hvaffor et forbrug? Jeg har snøret og snøret den livrem så meget, at jeg er blevet helt tynd! ;o)

Forstår ganske ikke enkelt ikke Hjorts kommentar?

Krisen begyndte i efteråret/vinteren 2007/2008 i USA. Vi ved, at alt hvad der sker i USA kommer til Danmark et par efter, dvs. omkring 2008/2009; dette skete.

Hjort vidste det, at krisen ville komme, det er jeg ret sikker på. Men i stedet for at udvise ansvarlighed og rettidig omhu, valgte man at lave en skattereform, som gav et hul i stats-kassen på ca. 14 - 16 mia kr. pga. u-finan-sierede skatte-lettelser -penge som man nu rent faktisk står og mangler.

Jeg kan ikke huske om vismændene advarede mod en økonomisk nedsmeltning; de advarede kun om overophedning af økonomien, dvs. om at f.eks. elektrikerne fik for store løn-stigninger, fordi der var mangel på elektrikere. Jeg tror næppe, de har advaret mod risikoen for at boligmarkedet styrt-dykkede. Det har professor Jes Lunde til gengæld gjort de sidste 10 år (dvs. siden 1998-1999): og på et tidspunkt måtte han jo få ret.

Charlotte Harder

Ahh... ok Karsten, så er det sikkert Jes Lunde og min egen fornemmelse for bobler, der har blandet sig sammen.
Det har været mig en gåde, at man ikke har set det komme... det sindssyge forbrug med samtalekøkkener, ferierejser langt væk, huskøb, bilkøb, afdragsfrie lån, prisstigninger, lønstigninger, en sand spiral af vanvid, hvor ingen ville høre tale om, at det kunne gå galt. Ingen ville høre på, at priserne på boliger ikke bare kunne blive ved at stige, at der er en ende på galskaben.
Jeg forstår det simpelthen ikke og jeg forstår ikke at så mange hoppede på overforbruget!