Nyhed
Læsetid: 3 min.

'Patentforlængelser er nødvendige for forskning'

Forlængede patenter sikrer forskning, mener direktør for Patent- og Varemærkestyrelsen, der betvivler, at patentkrumspring koster statskassen millioner
Indland
13. august 2009

Når medicinalvirksomheden Merck Sharp & Dohme (MSD) får forlænget deres patent på blodtryksmedicinen Cozaar ved at teste præparatet på børn, så er det helt i orden, mener manden, der netop har forlænget MSD's patent med seks måneder.

Forskning i lægemidler til børn er begrænset, og derfor er alle bidrag værdifulde, siger direktør Jesper Kongstad fra Patent- og Varemærkestyrelsen.

Både Hjerteforeningen og Dansk Hypertensionsselskab udtrykte i tirsdags i Information deres skepsis overfor at teste blodtryksmedicin hos børn.

»Jeg har aldrig oplevet, at det skulle være aktuelt for børn at få medicin mod forhøjet blodtryk,« sagde overlæge Henrik Steen Hansen på Hjertemedicinsk afdeling på Odense Universitetshospital og medlem af Hjerteforeningens bestyrelse.

Derimod har børnedata gavnet MSD, der det kommende halvår vil tjene omring 37,5 million kroner på det forlængede patent.

Derfor ligner det et såkaldt patentkrumspring, hvor originalproducenter holder den billigere kopimedicin ude af markedet i yderligere seks måneder.

Et halvt år for børnedata

Det er skrappe krav, der afholder medicinalvirksomheder fra at forske i lægemidler til børn, og derfor opstod reglen om seks måneders patentforlængelse til gengæld for børnedata.

»Børnedata er en gulerod for medicinalindustrien, så vi kan få større viden om lægemidler til børn,« siger Jesper Kongstad, der har en fortid som direktør for medicinalvirksomheden Astion Pharma A/S, og i dag sidder i bestyrelsen i den europæiske patentorganisation (EPO).

Jesper Kongstad ønsker ikke at udtale sig om den konkrete afgørelse om MSD, men påpeger generelt: »Hvis der er gennemført en udviklingsplan, der er godkendt af sundhedsmyndighederne, og der foreligger reviderede markedsføringstilladelser i samtlige 27 EU-lande, så skal vi forlænge patentet. Vi er er ikke en lægefaglig myndighed; vi kan kun tage stilling til, om lovens krav er indfriet, ikke til hvorvidt de bagvedliggende undersøgelser er relevante.«

- Patentforlængelserne kostede fra 2002-2007 tre milliarder euro på europæisk plan, viser tal fra Kommissionen. Du er chef for en myndighed, der forlænger patenter. Hvordan forholder du dig til det?

»Det er tal, som jeg stiller mig tvivlende overfor. Jeg vil ikke afvise, at der er konkurrenceforhold, der gør, at det er muligt at skubbe den generiske (kopimedicin, red.) konkurrence lidt i baggrunden. Men det er ikke måden, patentloven bliver brugt på, der fører til Kommissionens konklusioner,« siger Jesper Kongstad.

Innovation koster

Nye tal fra Kommissionen viser desuden, at op mod 40 procent af de lægemidler, der har fået fornyet patenter i 2002-2007 er 2. generationslægemidler, altså præparater, hvor der ikke er tale om innovation.

- Hvis patenter er belægget for nye opfindelser, hvorfor er knap halvdelen så kun justeringer?

»Man kan få patent på et kendt lægemiddel, der er blevet videreudviklet og optræder i en ny form og sammenhæng, hvis den opfylder de sædvanlige kriterier for at få udstedt et patent. Men det er en misforståelse, at dette skulle forhindre andre i at producere lovlig kopimedicin af det aktive stof i den oprindelige form, når først patentet er løbet ud. Det er kun det videreudviklede lægemiddel i sin specifikke form og sammenhæng, der er beskyttet,« siger Jesper Kongstad og afviser spekulationer om patentkrumspring. Eksempelvis et præparat, der har ændret form fra almindelig tablet til en tablet, der smelter på tungen - uden, at der er sket en væsentlig forskel med den.

- Hvordan er en sugetablet innovation?

»Det er op til lægerne og patienterne. Hvis patienterne oplever en forbedring, så er der tale om innovation - men det er ikke ensbetydende med, at man kan få et patent. Vi ser på, om opfindelsen er ny, det vil sige, at den samlet set ikke er beskrevet før. Dernæst skal der være opfindelseshøjde, det vil sige, at opfindelsen ikke skal være umiddelbart nærliggende for fagmænd. Og så kan man få patent på den specifikke nye teknologi, men naturligvis ikke på det aktive lægemiddelstof i den oprindelige form, som vil blive underkastet generisk konkurrence,« siger Jesper Kongstad og peger på det svage led: »Man skal nok se mere på, hvordan det sundhedsfaglige system fungerer. Hvis K0mmissionens tal er rigtige, så må det være fordi, at lægerne udskriver nogle præparater, der ikke reelt er bedre end generisk medicin. Det må være forklaringen«.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her