Læsetid 3 min.

PET fattede ikke modstanden mod Vietnamkrigen

Kriminelle 'psykopater', der var indoktrineret af 'venstreorienterede propagandamidler'... Sådan opfattede PET danskernes modstand mod USA's krigsforbrydelser i Vietnam. Derfor blev så mange krigsmodstandere som muligt registreret
31. august 2009

»Uden dybere refleksioner lader dele af befolkningen sig tilsyneladende indoktrinere, og et faktisk misbrug af massemedierne har sået en anti-amerikansk sæd, der gødes kraftigt med andre af de sædvanlige venstreorienterede propagandamidler.«

Nix, det er ikke det fra 1960'erne kendte stærkt højreorienterede blad Reflex, der her beskriver den voksende modstand især blandt danske unge mod USA's barbariske krig i slutningen af 1960'erne mod Vietnams fattige bondebefolkning.

Ordvalget ligner, men afsenderen er PET, der i marts 1967 udarbejdede en oversigt over udviklingen i den danske Vietnambevægelse.

Det fremgår af bind 10 af PET-Kommissionens beretning, der på knap 100 sider beskriver efterretningstjenestens intense overvågning af danske modstandere af USA's krig i Indokina.

At USA voldsomme krigsførsel havde sat gang i noget, som de næste år skulle vokse sig stort, havde PET dog fattet: »Vietnam-aktiviteten er uden sammenligning det venstreorienterede initiativ, der i de senere år har vundet videst udbredelse og størst tilslutning i den del af befolkningen, der traditionelt ikke er engageret i dagens debat,« vurderede PET i 1967.

Tjenesten registrerede derfor bredt og systematisk krigsmodstanderne, uanset hvem der var tale om. Fra en demonstration foran ambassaden i august 1967 blev talerne, deriblandt den unge radikale Niels Helveg Petersen, således »efterfølgende søgt i PET's register.«

Plaprende trotskister

Kommissionen beskriver også PET's vanskeligheder med at få indsamlet oplysninger om modstanderne af Vietnamkrigen.

I starten var de fleste oplysninger såkaldt 'overskudsinformation' fra aflytningen af den trotskistiske gruppe SUF, og derudover fik tjenesten oplysninger fra den højreorienterede Henning Jensen, der havde infiltreret trotskisterne for at fodre PET. Samme Jensen blev i øvrigt senere ansat som chef for det sydvietnamesiske styres informationskontor i København.

Ifølge Kommissionen var Jensen en blandt flere kilder til en længere række af advarsler, som PET i slutningen af 1960'erne udsendte internt i politiet om nært forestående venstreorienterede angreb på den amerikanske ambassade i København i forbindelse med de hyppige antikrigs-demonstrationer.

»Det kan ikke udelukkes, at PET's kilder havde en ideologisk interesse i at overdrive faren for, at demonstranterne ville gribe til voldelige midler,« bemærker Kommissionen forsigtigt og refererer som eksempel til pinsemarchen i 1967, hvor PET på baggrund af indhentede oplysninger forventede rudeknusninger og overmaling af ambassaden.

At hærværket heller ikke denne gang blev til noget, affærdigede PET senere med, at »et kraftigt regnvejr havde lagt en dæmper på demonstranternes kamplyst,« fortæller Kommissionen.

Aflyttet Russel-tribunal

PET's manglende evne til at overskue udviklingen på venstrefløjen, som netop i slutningen af 1960'erne tog kraftigt afsæt i modstanden mod Vietnamkrigen, får næsten et komisk skær, når Kommissionen beretter om det såkaldte Russel-tribunal, der blev arrangeret i Danmark i november 1967.

Men først et par ord om selve tribunalet, hvis initiativtager var den britiske filosof Bertrand Russel. Tribunalet påtog sig rollen som en slags domstol over USA's krig, og den danske regering forsøgte - dog forgæves - i lang tid at forhindre gennemførelsen. PET var selvfølgelig også på tæerne og fik etableret aflytning af tribunalet. Tjenesten registrerede desuden, bl.a. med hjælp af en kilde, der var med i selve tribunalet, ikke bare alle de, der deltog i tribunalets arbejde, men også de mange flere borgere, der økonomisk havde støttet arrangementet. Ligeledes blev navnene på tribunalets indkaldte vidner, deres vidneudsagn og navne på de journalister, der dækkede tribunalet, noteret af PET, der derefter videregav dele af materialet til, med Kommissionens ord, »en udenlandsk efterretningstjeneste«.

Traditionelt set havde PET i årevis anskuet alle begivenheder som udtryk for Moskva-kommunistisk konspiration og undergravende virksomhed - >men lige præcis med Russel-tribunalet viste det sig, at langt de fleste af støtterne ikke var registrerede som DKP'ere. Men i stedet for at indse, at modstanden mod USA's måde at føre krig på rakte langt ind over midten af dansk politik, så holdt PET næsen i det vanlige spor. Som Kommissionen bemærker: »Således var fraværet af åben kommunistisk indflydelse på Russel-rådet ifølge PET en stærk indikation på, at tribunalet havde været kommunistisk styret.«

Derfor kunne PET uden at ryste på hånden opsummere resultatet af tribunalet som »et vel gennemført kommunistisk propagandafremstød med et klart antiamerikansk sigte« og med »en lige så klart gennemført stillingtagen til fordel for farvede folkeslags kamp mod hvid vestlig 'kapitalisme og aggression'.« Herom skriver Kommissionen, at PET »i denne fase (synes) at have overvurderet DKP's rolle, idet Russel-tribunalet nød en så bred og tværpolitisk opbakning, at det er en simplificering at kalde det en kommunistisk frontorganisation«.

Endelig modtog PET indberetninger om, at det dokumentationsarbejde, som Vietnambevægelsen udførte om amerikanske virksomheders engagement i krigen, i virkeligheden havde et andet og kriminelt sigte: Når de amerikanske firmaer blev undersøgt, så ledte krigsmodstanderne ifølge en PET-kilde efter firmaer, der havde samarbejdet økonomisk med tyskerne under besættelsen - >med det formål at udføre økonomisk afpresning. Kommissionen har således i PET-arkivet fundet en indberetning fra kilden, der betegnede to navngivne Vietnam- aktivister, der skulle stå for denne afpresning, som »'psykopater', der var i stand til at deltage i kriminelle handlinger.«

Informations kommission

Seneste artikler

  • Noget forbandet sludder

    2. november 2009
    Kunne drabet på betjent Jesper Egtved Hansen i Købmagergade i november 1988 være undgået, hvis PET på et tidligere tidspunkt havde delt sin viden om Blekingegadebanden med det almindelige politi? Dette kontrafaktiske spørgsmål skal Folketingets retsordførere i dag drøfte med justitsminister Brian Mikkelsen, og resultatet afventes af flere grunde med en vis spænding
  • 11 debatter, Folketinget bør tage

    3. oktober 2009
    PET-Kommissionen. Tirsdag tager Folketinget hul på et nyt folketingsår. At PET-Kommissionens beretning vil komme på dagsordenen, er der ikke tvivl om. Men endnu er det uklart, hvilke emner og og områder, som justitsminister Brian Mikkelsen vil tage op. Som en hjælp til Folketingets partier opridser Information her - på baggrund af avisens granskning af Kommissionens beretning - 11 debatter, som Folketinget bør tage
  • Justitsministeriet nedtoner behov for ny Blekingegade-undersøgelse

    30. september 2009
    Med et 22 sider langt notat læner Justitsministeriet sig tungt op af PET-Kommissionen for at afvise ny undersøgelse af PET's omstridte håndtering af den kriminelle bande, der stod bag drabet på dansk betjent
Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Espen Bøgh
    Espen Bøgh
Espen Bøgh anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Per Diepgen

Historien begynder ikke på en bestemt dag og time, heller ikke den af interesse for PET. Vietnammodstanden var stor, og ikke få politiere, der i dag samarbejder med NATO for besættelsen af Iraq og Afghanistan, deltog i demonstrationerne med USA, som havde overtaget Frankrigs kolonikrig (Indokina). Opfattelserne havde baggrund i bl.a. Den kolde Krig og den danske amerikanisering. Hertil et par eksempler på den følelsesladede politik, der fik offentlig bevågenhed.
Ulrik Dahlin oplyser, at Henning Jensen blev leder af det sydvietnamesiske informationskontor i København. Her besøgte Henning Becker (efter krigen / 1976) med en flok børn kontoret, der var prydet af alle slags sydvietnamesiske symboler og mandsportrætter af styret. Til illustration af den sjældent stærke indoktrinering af børn og unge kan nævnes, at man næppe havde brugt ordet 'vietcong' (benvnelsen for den nordvietnamesiske offensiv), før det fremkaldtet frygt og modstand hos drengene - at ligne med den reaktion hos voksne, som navnet Stalin kan udløse).
Den herskende antikommunisme fik ifølge aviser og ugeblade udbredt følger for befolkningens bekymring for, om børnene nu blev behandlet omsorgsfuld - modsat den afvisning som børn af irakiske asylansøgere har fået. Religiøse menigheder brugte udtrykket "vore børn" i modsætning til "statens børn", og tilslutningen bredte sig langt op i de højere borgerkredse. Nogen husker måske endnu, hvordan Kirsten Lauritsen traf en aftale med Henning Becker, der en nat flygtede med børn og unge til spejderhytten Gillwell, der oprindelig var hendes fars, Hartvig Møllerr, som startede spejderbevægelsen i Danmark.
Men Becker benyttede også det politiske system imod det herskende socialdemokratiske regeringsparti (K.B:Andersen og Eva Gredahl) ved at alliere sig med kræfter inden for Fremskridtspartiet, det magtfulde protestparti (bl.a: Holger Lindholt). Sådan havde vietnamsagen en for- og eftertid, en sjældent set folkelig og partipolitisk interesse for en flygtningegruppe, som altså dannede grundlag for PET's registrering og politiske tilhørssted - men altså konfirmeret af selvsamme parlamentarikere.

Brugerbillede for Per Diepgen

Sagen er næppe aldersrelateret. Baggrunden for mine betragtninger (erindringer) var at henlede opmærksomheden på, at en begivenhed er forbundet med dens forudsætninger, så sære de end måtte forekomme, og heri opererer PET, måske uden at kende sammenhængen.
Til Vietnam-opgøret kan eksempelvis føjes den iagttagelse, at to personer med dansk-tysk tilsknytning rejste til Vietnam i krigens dage, begge var ansat i Terre des Hommes og begge bragte vietnamesiske børn til Europa. Foruden Henning Becker var det Anna Lorentzen, gift med Mogens Lorentzen, der gav navn til den frygtede Hipo-gruppe med forfølgelser, mishandlinger og mord på samvittigheden. Han blev henrettet, hun benåndet og bosatte sig i Tyskland hos venner og bekendte fra Besættelsen.

Brugerbillede for

Mit indspark er ment som en spøgefuld omskrivning sloganet fra dengang:
"Stol ikke på en over 30..."

:-)

..men der er faktisk en vis sandhed i omskrivningen, idet mange mange socialdemokrater først til sidst i krigen skiftede holdning og det er derfor ikke mærkeligt at PET heller ikke fattede hvad der foregik. Hele det danske establisment baggede op om USA's krig i Indokina

Situationen herhjemme er fint beskrevet i Georg Metz' artikel

Da Berlingske og Jyllands-Posten valgte side i Vietnamkrigen

..men den kan jeg ikke finde på sitet???

Brugerbillede for Espen Bøgh

Et dansk PET der skulle arbejde for Danmark mod statens fjender, men i stedet åbenbart mere var loyal "tjener " for den allestedsnærværende Amerikanske kommunistpsykose, og tilsidesatte borgernes fri ret til meningsdannelse og - udveksling heraf internationalt, blot fordi Amerikanerne ikke ville eksponeres kritisk i ord, og dermed deltog PET i den skjulte undertrykkelse af den borgernes frie rettigheder hertil.

Et kedeligt træk for vor danske PETs virke i fremmed tjeneste, og ikke i det danske demokratis tjeneste, og som sædvanlig vendt alene mod personer der var imod Amerikas krigsførelse i Asien, drevet og accepteret af den Amerikanske kommunistpsykose.