'PET-Kommissionen saver i folkestyrets rod'

På en høring i dag vil tidligere folketingsmedlem Preben Wilhjelm forklare, hvorfor han er mere overrasket over PET-Kommissionens konklusion end over PET's omfattende personregistreringer
Det mangeårige folketings-medlem for Venstre-socialisterne (VS) Preben Wilhjelm mener, det er langt ude at PET-Kommissionen frikender flere justitsministre for at føre Folketinget bag lyset: 'Det er rigtig, rigtig farligt. Én ting er, at man får strøet sand på den her sag og får frikendt både PET og politikerne, men sagen kan danne præcedens, og det kan få konsekvenser i hvert fald 30 - 40 år ud i fremtiden. Hvis undersøgelseskommissionen får det godkendt af Folketinget, vil vi vide, at regeringer kan love, hvad de vil, men at en regeringserklæring ingen retskraft har'. 
 Arkiv

Det mangeårige folketings-medlem for Venstre-socialisterne (VS) Preben Wilhjelm mener, det er langt ude at PET-Kommissionen frikender flere justitsministre for at føre Folketinget bag lyset: 'Det er rigtig, rigtig farligt. Én ting er, at man får strøet sand på den her sag og får frikendt både PET og politikerne, men sagen kan danne præcedens, og det kan få konsekvenser i hvert fald 30 - 40 år ud i fremtiden. Hvis undersøgelseskommissionen får det godkendt af Folketinget, vil vi vide, at regeringer kan love, hvad de vil, men at en regeringserklæring ingen retskraft har'.
Arkiv

Lars Møller

Indland
17. august 2009

PET-Kommissionens 16-bind store beretning på 4.600 sider står for skud i dag til formiddag, når PET-Komiteen, der bl.a. består af en række venstrefløjsaktivister, arrangerer en høring under overskriften: 'De overvågede tager ordet!'

En af de overvågede er det tidligere folketingsmedlem for Venstresocialisterne, Preben Wilhjelm.

Helt tilbage i 1969 stillede VS forslag i Folketinget om at rejse en rigsretssag mod den daværende konservative justitsminister på grund af PET's personregistreringer.

På høringen i dag vil Preben Wilhjelm forklare, hvorfor han trods alt er mindre overrasket over PET end over PET-Kommissionen.

Èn ting er, at PET i modstrid med regerings-erklæringen fra 30. september 1968 om ikke længere at registrere borgerne alene på grundlag af lovlig politisk virksomhed alligevel fortsatte med at registrere for fuldt tryk.

Alvorligere er det, ifølge Preben Wilhjelm, at et flertal i Kommissionen ikke finder, at regeringserklæringen af 1968 har været retligt bindende.

»Det er en omgang fup og svindel, der har stået på i mere end 30 år«, som han formulerer det.

Som Information tidligere har beskrevet, baserer PETkommissionsflertallets 'frifindelse' af PET sig på eksistensen af et hidtil ukendt notat fra Justitsministeriet dateret den 14. september 1968.

Notatet, som ministeriet udarbejdede godt to uger inden, at regerings-erklæringen udsendes, fortolkede ifølge Kommissionen erklæringen stik imod ordlyden og hensigten: PET kunne stort set fortsætte med at registrere, hvem de har lyst til. Og derfor har tjenesten ikke overtrådt, men tværtimod overholdt de regler, som gjaldt, mener Kommissionen.

Vedrørende de skiftende justitsministre, der i og udenfor Folketinget i de forløbne 30 år utallige gange har henvist til regerings-erklæringen som det gældende regelsæt for politiske registreringer, afviser et flertal af Kommissionen at se det som andet end 'politiske tilkendegivelser' i stil med valgløfter mv.

Skud mod folkestyret

Her er det så, at kæden helt springer af for Kommissionsflertallet, kritiserer Preben Wilhjelm:

»Jeg er virkelig overrasket over, at kommissionsflertallet kan mene, at Folketinget og befolkningen bevidst kan føres bag lyset i mere end 30 år, uden at nogen kan drages til ansvar. Det er så groft, at jeg er nødt til at sige, at det er et grundskud mod det parlamentariske demokrati. Kommissionen er inde og save i rødderne til folkestyret, når man fastholder, at det ikke har betydning, hvad den ene justitsminister efter den anden uden skygge af forbehold har forklaret til Folketinget.«

Preben Wilhjelm tvivler også på, at Justitsministeriets notat fra den 14. september - som totalt ny- og især omfortolker regeringserklæringen - kan have den officielle status, som Kommissionen tilllægger det.

»Man er nødt til at spørge sig selv, om det kan være rigtigt. Jeg tror ikke på, at de radikale ministre i regeringen dengang skulle være gået med til denne helt specielle fortolkning. Hvis det virkelig skulle vise sig, at de tidligere radikale ministre Hilmar Baunsgaaard og Kristen Helveg Petersen har tilsluttet sig fortolkningen, så må også den radikale partihistorie skrives helt om.«

Ifølge Preben Wilhjelm er der »mange løse ender og åbenlyse spørgsmål« i Kommissionens udlægning af det dramatiske forløb op til udsendelsen af regeringserklæringen i slutningen af september 1968, »men Kommissionen har tilsyneladende ikke gjort sig den den ulejlighed at overveje endsige besvare et eneste af spørgsmålene.«

Alligevel mener Preben Wilhjelm, at Kommissionens arbejde er en guldgrube af viden om PET. Ikke mindst Kommissionens beskrivelse af, hvordan PET og Justitsministeriet har vildledt det kontroludvalg, som Folketinget nedsatte, Wamberg-udvalget, har gjort indtryk på ham under læsningen:

Et kæmpebedrag

»Det viser sig, at PET systematisk har vildført Wamberg-udvalget. Og netop dette udvalg er af mindst 10 justitsministre blevet brugt til at berolige Folketinget: Wamberg-udvalget kontrollerer på Folketingets vegne, at PET overholder reglerne. Næh, vel gjorde de ej, for det fik udvalget ikke lov til. I stedet blev de snydt og vildledt,« siger Preben Wilhjelm og opremser tre eksempler.

•For det første fik heller ikke Wamberg-udvalget kendskab til Justitsministeriets fortolknings-notat af 14. september - selv om udvalget skulle have adgang til alle oplysninger om PET.

•For det andet efterkom ingen justitsminister udvalgets gentagne opfordring om, at Folketinget skulle orienteres om, at PET registrerede meget bredere, end regeringserklæringen tillod.

• Og for det tredje havde PET udarbejdet som fast praksis enten at lyve for udvalget, hvis de ønskede indsigt i en sag, som PET af forskellige grunde ikke ønskede frem, eller at PET systematisk makulerede sager, udvalget ønskede at efterse.

»Det er et kæmpe bedrag, men og alligevel konkluderer Kommissionens flertal, at PET 'stort set' har fulgt reglerne.«

Informations kommission

Seneste artikler

  • Noget forbandet sludder

    2. november 2009
    Kunne drabet på betjent Jesper Egtved Hansen i Købmagergade i november 1988 være undgået, hvis PET på et tidligere tidspunkt havde delt sin viden om Blekingegadebanden med det almindelige politi? Dette kontrafaktiske spørgsmål skal Folketingets retsordførere i dag drøfte med justitsminister Brian Mikkelsen, og resultatet afventes af flere grunde med en vis spænding
  • 11 debatter, Folketinget bør tage

    3. oktober 2009
    PET-Kommissionen. Tirsdag tager Folketinget hul på et nyt folketingsår. At PET-Kommissionens beretning vil komme på dagsordenen, er der ikke tvivl om. Men endnu er det uklart, hvilke emner og og områder, som justitsminister Brian Mikkelsen vil tage op. Som en hjælp til Folketingets partier opridser Information her - på baggrund af avisens granskning af Kommissionens beretning - 11 debatter, som Folketinget bør tage
  • Justitsministeriet nedtoner behov for ny Blekingegade-undersøgelse

    30. september 2009
    Med et 22 sider langt notat læner Justitsministeriet sig tungt op af PET-Kommissionen for at afvise ny undersøgelse af PET's omstridte håndtering af den kriminelle bande, der stod bag drabet på dansk betjent
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Heinrich R. Jørgensen

Preben Wilhjelm trækker de store og væsentlige linjer op, og uddrager essensen klokkerent. Som sædvanligt, fristes man til at 'sige'...

Steen Erik Blumensaat

Jeg undre mig over at Preben lyder, som om, han ikke ved, vi lever i et monarki- enevælde.
Monarkisternes vrøvl om folkestyre har han taget til sig. Erik-ein-reich-enefyrsten.

Dorte Sørensen

Først tak til Information fordi I følger op på PET-kommissions rapporter
Derudover skal nævnes , at jura-professorer Ditlev Tamm nu også mener at kontrollen af PET skal styrkes, hvilket han er blevet overbevist om ved arbejdet i PET- kommissionen.(Kilde: P1s radioavis)

Gorm Petersen

Wilhjelm er en hædersmand, der nægter at se sandheden om Danmark i øjnene.

Hvis et privat udenlandsk firma (f.ex. Blackwater) ønskede at overtage den politiske magt i Danmark, kunne de bare ERKLÆRE magten for overtaget. Politi og militær ville uden videre adlyde de nye chefer.

Måske ville der blive 2-3 dages ballade på Nørrebro, hvor autonome fik den obligatoriske gang knippelsuppe, men så ville tingene falde til ro.

Debatspalter som denne ville måske tage sig af emnet i et par dage - men så ville andre emner tage over.

Hvor længe gider vi blive med med at lade som om vi er rigtige mennesker, når vi blot er virtuelle væsner, der i bedste fald interesserer os for hvem der vinder næste X-factor ?

Steen Erik Blumensaat

Den udøvende magt.
Lederen af millitæret, sikkerhedstjenesten, politiet, efterretningsvæsenet, er Margrethe Rex.

Heinrich R. Jørgensen

Steen Erik Blumensaat:
"Lederen af millitæret, sikkerhedstjenesten, politiet, efterretningsvæsenet, er Margrethe Rex."

Fuldstændigt korrekt, som enhver med basale læsefærdigheder (og har forstået, at "Kongen" pt. skal tolkes som "Dronningen") kan konstatere ved at læse Grundlovens § 3.

At Danmark er et monarki, fremgår ligeså tydeligt i samme dokument, § 2.

Kongen (pt. Dronningen) er dog ikke længere enevældig. § 2 fastslår netop at styreformen er "indskrænket-monarkisk", i modsætning til tidligere, hvor styreformen var "despotisk-monarkisk" eller "enevældig-monarkisk". § 12 fastslår også, at Kongen er den øverste myndighed i alle rigets anliggende, pånær med de begrænsninger Grundloven pålægger denne i sin embedsførelse (som sker gennem kongens ministre).

Ikke desto mindre, er så godt som alle undersåtter i kongeriget vist af den kollektive vildfarelse, at de lever i et demokrati. Gid de ad åre måtte få ret i det...

Steen Erik Blumensaat

Repræsen`tant.
Solens repræsen`tant på jorden, Monarken, bebor af det himmelske hus på jord, den himmelske freds plads på jord, Axis Mondus: verdens navle, universets centrum. Tronende sider den ubevægelige bevæger, hvorom alt bevæger sig, uden selv at bevæges, med rigsæblet: verden i den ene hånd, septret: herredømet i den anden, verdensherskeren.
( Solen) Monarken `det gode`fra oppe til `inde`betinger alt liv på jord, fra højt til lavt.

Steen Rasmussen

Politiets efterretningstjeneste, PET, har ifølge den netop offentliggjorte kommissionsrapport med hjemmel i et notat af d. 14/9 1968 kunnet registrere og følge personer uden anden begrundelse end deres i øvrigt lovlige politiske virke. Notatet har været til ”internt brug”, hvor det politiske system ”eksternt” har hævdet, at der herskede andre retningslinier for tjenestens virke.

Allerede 14 dage efter den 14 september 1968 fremlagde Hilmar Baunsgaard, den daværende statsminister, den officielle retningslinie for PET´s virke, som man lige siden fra politisk side har hævdet var gældende. Her fremhæves det højtideligt og i strid med sandheden, at danskere ikke kan registreres alene for deres lovlige politiske virke.

Danskerne er systematisk og i strid med det politiske systems officielle retningslinier blevet registreret, intimideret og mistænkeliggjort. Og kommissionen frikender PET for at have gjort noget ulovligt, netop med henvisning til notatet af d. 14/9 1968.

Rapporten afslører ikke den virkelige indbyrdes forståelse mellem PET og skiftende regeringer. Man aner ikke hvilken funktion de officielt benægtede registreringer og efterretningstjenestens arbejde har haft i forbindelse med den herskende odens magtstrategi.

Historisk set har magtens centre altid kunnet se fordel i at lade det, den opfatter som en trussel mod sig selv, fremtræde som noget, der også truer almenheden. På den måde har man kunnet skabe bredere opbagning bag bekæmpelsen af magtens trussel. Og de har altid bestræbt sig på at legitimere sig selv sammen med de midler, de forsvarer sig med. Problemet, for det politiske system i Danmark, er, at efterretningstjenesten er blevet identificeret og afsløret som kontraproduktiv i forhold til de officielle idealer om demokrati og frihed, og at det politiske system fremstår som inficeret med efterretningstjenestens illegitime praksis.

Befolkningen har ingen viden om, hvor stor andel skiftende regeringer har i PET´s intimidering af op mod 300 000 borgere. Det eneste, man ved, er, at det herskende politiske system officielt har benægtet sit kendskab til PET´s praksis, selv om kommissionen frikender efterretningstjenesten netop med henvisning til notatet af 14 september 1968, der handler om, at det politiske system har lovliggjort den.

Vi kan ikke vide om efterretningstjenesten stadig intimiderer den herskende ordens politiske modstandere, om PET stiller materiale og vurderinger om legitime og lovlige politiske modstandere til rådighed for regeringen og dens samarbejdsparter. Vi ved ikke om skiftende regeringer bruger efterretningstjenesterne til helt arbitrært at forfølge snævert partikulære interesser af magtlogisk art.

Mistanken, om at PET står et sted imellem det at være en stat i staten eller det politiske systems illegitime forlængelse, er velbegrundet. Det politiske system har ikke givet kommissionen det mandat, der kunne have fjernet grundlaget for den. Og alene det burde være et kæmpe problem for det politiske system fordi det er en bombe under statsmagtens legitimitet.

Det moderne samfund er på mange måder sin egen største trussel, og har grund til at være bange for sin egen skygge. De kriterier for succes, som forfølges, styrer på mange måder det moderne samfund i retning af noget, der kan blive en form for performativ selvnegering. Det har i den grad grund til at være bange for sig selv. Miljø- og klimaproblemerne afslører, at livet i samfundet underminerer sit naturlige grundlag. De økonomiske bestræbelser på at afskaffe mangelen fører til mangel, finanskriser, økonomiske kriser, økologisk krise osv.

Det moderne samfunds rationalitet svigter over for den angst, det har ved sig selv og de selvskabte problemer. En af reaktionerne består i at mistænkeliggøre de mennesker, der påpeger de risici, samfundet selv skaber og lever med.

Motivet for og de psykosociale mekanismer bag mistænkeliggørelsen af dem, der står i skyggen af det moderne samfund, og siger at dette samfund er sin egen største trussel, er til at se, og der er begrundet mistanke om, at dem, der står i samfundets skygge og beskriver samfundet som sin egen trussel, vil blive intimideret, mistænkeliggjort og registreret af efterretningstjenesterne ud fra kriterier, som den herskende orden skaber arbitrært til eget brug og helt uden om, hvad den beskriver officielt til eksternt brug. For det politiske system har løjet og er sikkert parat til at lyve igen, for at dække over sit misbrug af efterretningstjenesten i sin magtudøvelse.

Regeringen kan som del af en uhellig alliance med efterretningstjenesten, statsapparatet ikke se, at der skulle være noget at komme efter. Den er på den måde selve problemet - det partikulære, der dækker over sine metoder med henvisning til forsvaret for de almene interesser og nødvendigheden af at holde PET´s arbejdsmetoder hemmelige, hvor ingen ved hvor meget disse institutioner alene tjener politikernes partikulære magtinteresser.

Det demokratiske system i Danmark er på mere end en måde sin egen trussel. Med politikernes magtmisbrug og de manglende forfatningsmæssige muligheder for at holde dem fast på dydens smalle sti, dvs. forpligte dem på at overholde de skrevne og uskrevne regler for god regeringsførelse, underminerer styret sin egen legitimitet. Og hele den moderne livsform truer konkret med at smadre sit livsgrundlag.
Politisk filosofi handler om menneskets skabelse af det civile samfund ud af naturtilstanden. Men det man kan frygte, er at civilisationen ophæver sig selv igen både ved konkret at underminere sit livsgrundlag men også ved at fjerne det forpligtende i den specifikt politiske orden, når særinteresserne sætter sig igennem på bekostning af de sande almene interesser under falske påstande om at ville det almene.
Hvis individet ikke længere føler sig moralsk forpligtet på samfundsordenen, så er det ikke sikkert at det er uden grund. Det danske samfund har på mange måder forskertset muligheden for at forpligte sine borgere på statsdannelsens orden. Statskonstruktionen har mistet sin legitimitet!

http://www.arbejdsforskning.dk/pdf/art-63.pdf

Per Hækkerup udtalte engang, at Preben Wilhjelm stod for ca 50% af Folketingets samlede hjernekapacitet.

En krølle på historien: I størstedelen af tiden efter regeringerklæringen af 1968, havde PET et par chefer - Bonnichsen og Ole Stig Andersen - der i dag næsten dyrkes som mediedarlings, fordi de to nu tager afstand fra meget af det arbejde, de samvittighedsfuldt udførte i flere årtier.

Det minder sku' om McNamarra, der 30 år efter Vietnamkrigen, brød hulkende sammen for åbent tæppe over alle de forfærdelige ting, han havde gjort mens han havde været krigsminister.

Gid vi dog snart firk nogle embedsmænd, der har rygrad nok til at skride fra jobbet når det kan gå ud over karrieren - og ikke først bagefter.

Og gid vi havde politikere, der sagde fra i tide.
Bare vent til Birthe Rønn Hornbech går på pension -så kommer angeren, de hændervridende biografier, og "hvordan har jeg, der jo er et kristent menenske dog kunnet gøre alle de frygtlige ting".

Lisbeth Johnsen

Som man kunne se i "spindoktoren fra helvede" på DR2 i aftes om Lee Attwater, der førte valgkampagne for Ronald Reagan efter mottoet: alt er muligt, hvis man er fræk nok, er der en brist i det demokratiske system, når man må forlade sig på, at de betroede magthavere af egen vilje og initiativ skeler til samvittighed og moral.
Vi mangler en overordnet instans, som kan holde politikere og andre myndighedspersoner ansvarlige på en mere effektiv måde end vi har idag.
Det er jo ikke bare Wamberg-udvalget, den er gal med, eller politikere, der -måske- lyver i folketingssalen. Det er også politi, som tæsker løs på folk, der ligger ned og sprøjter peberspray i ansigtet på folk, der står med armene ned langs siden, og herefter udtaler til pressen, at det vil blive hverdagskost.
Jeg har ikke lyst til at leve i et samfund, hvor politiet opfører sig som bøller. Der burde være en personlighedstest af ansøgere til politiet, så man ikke fik folk ind, der kammer over på den måde, eller en politiledelse, der kammer over.
Der er alt for mange steder i samfundet i dag, hvor der ingen "bagstoppere" er. For bare tyve eller tredive år siden var det ikke nødvendigt, fordi man som hovedregel faktisk godt kunne forlade sig på, at folk selv havde nogle grænser, som de holdt sig inden for. Det kan man i mindre og mindre grad i dag, og det mener jeg er nødvendigt at erkende.
Vi har brug for nogle "firewalls" og "malware-programmer" i det politiske og offentlige system i dag, som effektivt kan forhindre misbrug.
En af dem kunne passende være at forbyde medlemskab af hemmelige ordener som f.eks. frimurerne for folk, der beklæder offentlige hverv.
Det er grotesk, at folk i ledende stillinger over en bred kam kan mødes i en sekt og udtænke hemmelige strategier, som man derefter uhindret kan gennemføre, fordi medlemmerne tilsammen i kraft af deres stillinger besidder den fornødne autoritet og magt i det offentlige rum.

Steen Rasmussen

@ Arne m. fl.
Det ville da være dejligt, hvis nogle af de regeringsbærende, som står bag den forkastelige forvaltning af deres magt, krøb til korset og angrede en gang når de alligevel var gået på pension.
Proportionerne i sagen gør bare, at det langt fra kan være nok.

Det danske folks sympatier i forhold til partierne ville have faldet anderledes ud, helt anderledes, hvis folk havde været vidende om, de skiftende regeringsbærende partiers dobbeltspil fra 1968 og frem efter. Folketingets sammensætning ville have været helt anderledes, hvis folk havde vidst hvilke ufine metoder de regeringsbærende partier brugte, ved at lade PET forfølge deres legitime politiske modstandere på den måde. Når man fortsat benægter at have været vidende om det, så er det fordi de siddende stadig ikke kan leve med at bekende sig til sin fortidige adfærd.

Op gennem 70´erne og begyndelsen af 80´erne var tiden på venstrefløjens side. Og hvis folket havde vidst at socialkammerater, fagforeninger, radikale, konservative, venstre m.fl. var informerede om og delagtige i PET´s adfærd over for venstrefløjens legitime politiske aktører, så ville magten være smuldret under dem, som har haft den politiske magt siden.

Med andre ord, de siddende har regeret på et falskt mandat i hele perioden. Og da det er de samme koldkrigere, som sidder på magten endnu, og da de ikke ville have siddet her endnu, hvis de ikke havde fået magten dengang, ja så sidder de stadig på falskt mandat.

Vi ved således at samtlige medier, fagforeninger, arbejdsgiverforeninger, og altså politiske grupperinger med magt i dag er dybt sovset ind i affæren. Det forklarer også hvordan man behændigt har snoet sig uden om det centrale i det hele, nemlig det at hele det politiske systems legitimitet er dybt anfægtet denne sag.

Prepen Vilhjelm er faktisk den første der formår at få det udtrykt så klart i noget medie efter kommissionsrapportens udgivelse.

Jeg er modsat andre ikke særligt imponeret over dækningen af indholdet, heller ikke af dækningen her i avisen. Men hvad, jeg står vel som altid mutters med de ekstreme standpunkter, miskendt og selvforskyldt alene, eller hvad?

Lisbeth Johnsen

Vi har i dag en politisk klasse. Det er de samme, gamle partier og de samme personer, der regerer.
Vi har endda fået politiske klaner, hvor generationerne fortsat er bedre stillede til at indgå i regeringsmagten, ligesom børn af veluddannede er bedre stillede til at gennemføre en uddannelse.
Dette blev yderligere cementeret, da man ændrede reglerne for opstilling af nye partier.
Hvornår har vi sidst set et nyt parti i folketinget, som ikke er dannet af allerede siddende folketingsmedlemmer?

@ lisbeth johnsen

Helt enig, vi mangler bagstopper; måske en forfatningsdomstol, en forfatning hvor kirke og kongehus er skrevet ud, og et uafhængigt klage organ ift politi (først og fremmest) og øvrige myndigheder.

Hvad der skræmmer mig ved politiets vold, som du beskriver, er at selv SF støtter op om politiets ageren.

Vi har et folkestyre uden opposition, der er DF og Fogh´s model, og så er der alle dem der prøver at kopiere, og er skræmte ved tanken om at distancere VKO´s vælgere...

Ole Gerstrøm

Og ingen blev fanget. Agenterne fra CIA, KGB, Stasi, m.fl. kan ånde lettet op.

Heinrich R. Jørgensen

Lisbeth Johnsen:
"Det er de samme, gamle partier og de samme personer, der regerer."

De politiske partier har overtaget magten i kongeriget. Befolkningens indflydelse består i at kunne sætte kryds ved partierne eller deres loyale avatarer ved valg, med års mellemrum.

Hvordan vi nogensinde slipper af med de politiske partier, har ingen vist et fornuftigt bud på. At de politiske partiers totale dominans end ikke er hjemlet eller omtalt i Grundloven, har ikke fået nogen op af stolene, og spurgt om hvad der egentligt foregår hér.

PET-kommissionens rapport - En busk til strudsens hoved.

PET-kommissionen har for perioden 1945-1989 redegjort for PET's aktivitet vedrørende, politiske partier, faglige konflikter, og politisk-ideologisk aktiviteter og nu vil man have norske tilstande og adgang til de bagved liggende sagsakter.

Naturligvis er det spændende og at få et historisk indblik i registreringen af "De andres liv", samt få en chance for at afsløre hvem der var systemets villige meddelere. Det kan jo også være en afstivning af ens selvagtelse, at finde sig registreret - som min gamle skolelærer ofte sagde når talen faldt på besættelsestiden: "Rigtige danskere står i karto-to-teket under K".

Nu om dage - foregår denne registrering jo i vid udstrækning automatisk, uden egentlig identitetsidentificering. Det hele sker i ECHELON- lignende systemer, der registrerer, opfanger og gemmer telefonopkald, faxbeskeder, e-mail, SMS, lægejournaler, bibliotekslister, rejseaktivitet, dankorttransaktioner m.m.m. Her er virkelig tale om en enorm registrering af borgerne på grundlag af lovlig politisk virksomhed. Først når et mønsteranalyseprogram spytter et navn ud, sker der en egentlig efterforskning. Engang var denne registreringsaktivitet genstand for en voldsom debat i Folketing og EU, hvor der blev gisnet om muligheden for kommercielle tyverier, international økonomisk spionage og krænkelse af privatlivets fred.

Så skete 9/11 og alt offentlig debat forstummede.

The Patriot Act og Homeland Security Act, (terrorovervågningen) der havde været klar siden midten af halvfemserne og som gang på gang var blevet afvist i USA, EU og OECD, blev nu til virkelighed over en nat. Terrorpakken blev kørt igennem folketinget på rekordtid (kun overgået af beslutningen om Irak-krigen) - og retssikkerheden sendt ud på en glidebane. Det blev almindeligt med udveksling af oplysninger mellem efterretningstjenester - også udvekslinger af oplysninger fremkommet under tortur. Vi har været tavse vidner til sorte fly fra CIA AIRLINES, der fragtede indfangede og opkøbte mennesker rundt på kloden til afhøring hos tortureksperter. Vi har været meget langmodige i vores accept af udviklingen - af frygt for terror.

Det er på tide at hele komplekset af terrorlove, bestemmelser og praksis tages op til en samlet revision og sammenholdes med de frihedsrettigheder og den retssikkerhed, vi som moderne mennesker ønsker. Tiden er inde til en ny grundlov. En ny grundlov der aktivt, underbygger folkestyret og retssikkerheden, styrke magtens tredeling, fokusere på menneskerettigheder og velfærdsrettigheder - og sikre mod at Danmark deltager i angrebskrige uden FN-mandat.

Lad for fremtidens og samfundets skyld ikke PET-kommissionens rapport blive den busk kloge hoveder puttes i, fordi virkeligheden og fremtiden, er endnu mere kompleks og intimiderende end fortiden.

Steen Ole Rasmussen

Du er skam ikke alene - PET er med på sidelinien. ;-)

Steen Rasmussen

Niels Mosbak
I 1970´erne var jeg overbevist om, at mine venner på venstrefløjen bare rendte rundt og gjorde sig vigtige, når de forsøgte at bilde mig ind at folk med hat, skæg og blå briller vrimlede omkring dem, og telefonen trak vejret tungt længe før de fik mig og andre bekendte stemmer i den.
Nu ved jeg så at de ikke bare gjorde sig vigtige. Bare det var mig. Jeg har altid drømt om at være noget, lidt farlig, lidt interessant eller bare et eller andet. Jeg tør næsten ikke tro på, at PET står og holder øje med mig. Det ville altså være dejligt!

Steen Ole Rasmussen

Bare lav en fredelig demonstration mod en krig - så er de der lige med det samme.
Det kan jeg personligt forsikre dig om.

Lars Peter Simonsen

Per V. Hvis Wilhjelm var medlem i dag ville det nærmere være 90%...
Kan vi så endelig få astslået at demokratiet på det nærmeste er afskaffet? Når justitsministeren ikke overholder loven hører alting op...

Lars Peter Simonsen

Og: Når Preben Wilhjelm tager til orde er det klogt at høre efter!

Heinrich R. Jørgensen

Lars P. Simonsen:
"Kan vi så endelig få astslået at demokratiet på det nærmeste er afskaffet?"

Demokratiet er formelt aldrig blevet indfødt, men den kollektive indbildning herom, begrundet med at der er stemme- og valgret til et parlament, samt eksistensen af nogle basale personlige frihedsrettigheder, har bestemt vanskelige kår.

At folketingets medlemmer f.eks. skal afgive en højtidelig erklæring på at ville overholde Grundloven, men næppe har forstået hvad der står i denne, og i det hele taget lader hånt om dette, gør at de er meget vanskeligt at tro på demokratisk sindelag hos disse.

Lisbeth Johnsen

Jeg fik at vide, at min brugerkonto havde en gyldighed på 1 dag, dagene er så blevet betydeligt længere her på det sidste.

@ Lars Barfred

Ja, en forfatningsdomstol, eller en grundlovsdomstol med samme uafhængighed og troværdighed som ombudsmandsinstitutionen.
Både politiets og retsvæsnets ageren skræmmer mig. Se nu bare Camilla Broe (er det ikke sådan, hun hedder?)
Hendes sag er forældet, og usa har ikke fremlagt beviser, så vidt jeg har forstået, alligevel bliver hun udleveret, hvilket i mine øjne er en krænkelse af hendes (og dermed alle vi andres) retssikkerhed, og så er den bare ikke længere. Hun kan ikke gøre noget for at forsvare sin retssikkerhed.
Det er en demokratisk mangel.
Og jeg frygter for alvor, hvad det kan udvikle sig til, hvis vi får ophævet eu-forbeholdene.

@ Heinrich R. Jørgensen

Jeg er ikke helt klar over, om dit indlæg skal forstås seriøst eller seriøst ironisk, men jeg tror det er seriøst. Ret mig hvis jeg tager fejl.
Der er jo ikke noget galt med partidannelse i sig selv, men ordet folkestyre ville måske få en mere troværdig klang, hvis der var flere løsgængere og hvis parti-skalaen lidt oftere fik tilført nyt blod, som ikke var gammel vin på nye flasker. Set i EU-perspektiv forekommer hele ideen om folkestyre desværre at være uaktuel fortid, blot endnu en illusion.

Heinrich R. Jørgensen

Lisbeth Johnsen,

jo, det er såmænd seriøst ment.

På trods af at Grundloven ikke nævner politiske partier med et ord, har disse meningsfællesskaber udviklet sig til organisationer, der til folketingsvalg opstiller et antal avatarer, der reelt blot er loyale partisoldater.

En person der ønsker at have en reel chance for at opnå valg til Folketinget, tager typisk en DJØF uddannelse, lader sig indrulere i et politisk partis ungdomsorganisation, og møver sig op ad rangstingen, indtil de voksne politikere synes at vedkommende er moden nok (læs: støtter de voksne politikeres mindre pæne udsagn), hvorefter vedkommende i heldigste fald kan få lov til at stille op til valg, og i allerheldigste fald, tilmed i en attraktiv valgkreds.

Strengt taget mener jeg, at systemet med folketingsmedlemmer der aht. deres politiske karriere er tvunget til at udvise større loyalitet til det politiske parti end til nation og borgere, svigter Grundlovens § 56.

§ 56
"Folketingsmedlemmerne er ene bundet ved deres overbevisning og ikke ved nogen forskrift af deres vælgere. "

Partidisciplin er i min optik ganske enkelt Grundlovsstridigt.

Lisbeth Johnsen

Heinrich R. Jørgensen

Jeg ser, hvad du mener, skønt grundlovsformuleringen forekommer mig at være et dobbeltægget sværd.

I forordet til "Den skjulte dagsorden" skriver John Pilger (en af de sidste ægte journalister) :
"Vor tid er surrealistisk, det er, som om den politiske "hovedstrømning" er ved at nærme sig sin endelige afslutning. I Storbritannien, i De Forenede Stater, i store dele af Europa og Australien, er de væsentlige politiske partiers politiske linie ved at flyde sammen og blive til stater med èn enkelt ideologi med konkurrerende rokeringer, men som i realiteten ikke er meget andet end broderskaber til deling af magten og privilegierne. Deres retorik er tenditiøs. det at stå til regnskab ansvarligt og demokratisk og de tilhørende visioner er blevet erstattet af en gang forløjet lak, som er resultatet af arbejde fra folk, der kan fikse tingene, og som betegnes "spin-doctors", samt forskellige markedsførings- og reklameeksperter og deres følgeskab, ikke mindst blandt journalister.

John Pilger
"Den skjulte dagsorden" (s.13)

Lisbeth Johnsen

Heinrich R. Jørgensen

Jeg ser, hvad du mener, skønt grundlovsformuleringen forekommer mig at være et dobbeltægget sværd.

I forordet til "Den skjulte dagsorden" skriver John Pilger (en af de sidste ægte journalister) :
"Vor tid er surrealistisk, det er, som om den politiske "hovedstrømning" er ved at nærme sig sin endelige afslutning. I Storbritannien, i De Forenede Stater, i store dele af Europa og Australien, er de væsentlige politiske partiers politiske linie ved at flyde sammen og blive til stater med èn enkelt ideologi med konkurrerende rokeringer, men som i realiteten ikke er meget andet end broderskaber til deling af magten og privilegierne. Deres retorik er tenditiøs. det at stå til regnskab ansvarligt og demokratisk og de tilhørende visioner er blevet erstattet af en gang forløjet lak, som er resultatet af arbejde fra folk, der kan fikse tingene, og som betegnes "spin-doctors", samt forskellige markedsførings- og reklameeksperter og deres følgeskab, ikke mindst blandt journalister.

John Pilger
"Den skjulte dagsorden" (s.13)

Heinrich R. Jørgensen

Tak for henvisningen til John Pilger, Lisbeth Johnsen. Det kunne være jeg skulle interessere mig for, hvad han har skrevet :-)

Heinrich

En meget anbefalelsesværdig bog - Pilger og Fish er i samme klasse.

Lisbeth Johnsen

Hvem er Fish?