Læsetid: 4 min.

PET registrerede 1. maj-møder som 'illegal virksomhed'

Fuldt lovlige 1. maj-møder, strejker og demonstrationer blev af Politiets Efterretningstjeneste konsekvent klassificeret som illegal virksomhed, viser bind 8 fra PET-Kommissionen
12. august 2009

I 'de gode gamle dage', hvor verden var mere letfattelig og opdelt i en øst/vest-konflikt, var der ikke så meget at være i tvivl om hos Politiets Efterretningstjeneste. Som PET-Kommissionen beskriver, havde tjenesten gennem årene efter besættelsen tillagt sig en bestemt sprogbrug, som hurtigt blev helt dominerende:

Kommunister søgte således ikke ansættelse og fik arbejde på en virksomhed, derimod så 'infiltrerede' de arbejdspladsen. På samme måde meldte kommunister sig ikke bare ind i en fagforening, derimod 'penetrerede' de.

I et PET-notat fra 1970 bruger PET begreber som 'undergravende virksomhed' og 'kommunistiske kup på arbejdspladserne' i beskrivelsen af kommunisternes 'infiltration i fagbevægelsen', og dette fastfrosne trusselsbillede har tjenesten ifølge Kommissionen konsekvent fastholdt, når den har indberettet om tilsammen 196 faglige konflikter fra 1958 frem til 1989.

Værre er det nok, at PET ifølge Kommissionen i sit arkiv har klassificeret strejker og demonstrationer - og herunder 1. maj-møder - som 'illegal virksomhed'. Ifølge Kommissionen er forklaringen »nok«, at PET's arkiveringssystem stammede fra starten af 1950'erne, hvor »man frygtede, at kommunisterne ville forsøge at iværksætte uro på arbejdspladserne og strejker som en form for »skjult sabotage« rettet mod det kapitalistiske system.«

Illegale Anker

Om 1. maj-møderne fortæller Kommissionen, at det indtil 1972 er uklart, hvor mange møder PET overvågede, men at kommunisternes maj-møder nok er blevet overvåget siden 1945.

I 1972, hvor en række organisationer til venstre for DKP stod for et 1. maj-arrangement i København, udfoldede PET eksempelvis en ganske betydelig indsats. Hele fem PET-folk blev således sendt i marken, talerne blev fotograferet, ligesom PET flittigt indsamlede agitationsmateriale. For PET var det ifølge Kommissionen vigtigt at kunne følge med i de forskellige venstrefløjsorganisationers og fraktioners indbyrdes styrke, og antallet af indberettede navne kunne nogle år være ganske omfangsrigt. Kommissionen nævner således en konkret indberetning om 1. maj-arrangementer i Nordjylland i 1980, hvor efterretningstjensten modtog 38 navne, deriblandt statsminister Anker Jørgensen, økonomiminister Ivar Nørgaard og boligminister Erling Olsen, tre socialdemokrater, hvis navne altså er endt i PET-arkivet under hovedoverskriften: 'illegal virksomhed'.

PET's klippefaste tro på, at kommunister »aldrig (vil) organisere en økonomisk strejke, men udelukkende samle sig om politiske strejker«, som det hedder i et udateret PET-dokument, som Kommissionen refererer, vidner om tjenestens fatale mangel på selvstændig forståelse for danske arbejdspladser, til trods for at PET i 1980'erne i stigende grad betjente sig af meddelere og aflytninger under store faglige konflikter.

Ikke mindst under typografkonflikten på Berlingske Tidende i 1977, som vi senere skal se, var PET's konkrete indsigt i arbejdskampen temmelig overskuelig. I årene efter påskekrisen i 1948 iværksatte PET en omfattende registrering af kommunister på arbejdspladser, som blev anset for at være »livsvigtige«, f.eks. Søværnets skibsværft på Holmen, havne, handelsskibe mv. Princippet var at få registreret så mange som overhovedet muligt, og registreringen blev praktisk inddelt efter landets lokale politikredse. Det tolker Kommissionen derhen, at kartoteket i en krisesituation skulle bruges til »at identificere og internere kommunister«, ansat i disse »nøglepunkter«.

Hvis ansatte på en virksomhed havde skrevet under på en underskriftsindsamling, eller hvis de abonnerede på kommunistavisen Land og Folk, så blev deres navne registreret og arkiveret hos PET. Eller hvis en strejke var ledet af kommunister, kunne samtlige ansatte på en virksomhed risikere at blive tjekket af efterretningstjensten, som det f.eks. skete i 1954 for samtlige 471 time-lønsansatte på Philips' store elektronikfabrik på Amager. Tusinder og atter tusinder af fagligt aktive havnede på denne måde i PET-arkivet.

Trotskistiske bagmænd

PET's manglende selvstændige forståelse for de faglige kampe bliver for alvor tydelig, når Kommissionen beskriver de faglige kampe i 1970'erne og 80'erne.

Om den langvarige typografkonflikt på Berlingske Tidende i 1977 mente PET således på baggrund af ikke klarlagte telefonaflytninger, at konfliktens og urolighedernes bagmænd i virkeligheden var den klejne trotskistiske organisation RSF. Trotskisterne var ifølge PET angiveligt »den ledende kraft« i urolighederne, refererer Kommissionen, som dog samtidig åbner for tvivl om, hvorvidt PET her »overdrev RSF's ledende rolle«.

Og hvorfor skulle PET så gøre det? Jo, ifølge Kommissionen simpelthen »for at kunne opretholde telefonaflytningerne«. Med andre ord knytter PET en markant arbejdskamp, der massivt blev ført igennem af (den i øvrigt DKP-dominerede) BT-Klubben, til en trotskistisk smågruppe, der i 1977 - ifølge Frede Jakobsen, tidligere redaktør af organisationens ugeblad - ikke havde en eneste typograf blandt sine medlemmer. Heller ikke håndsætter Erik Eriksen, der i 1977 var sekretær for BT-Klubben, kan i dag genkalde sig nogen trotskistisk indsats under typografkonflikten: »Det var ene og alene BT-Klubbens tillidsmænd, der besluttede blokaden, og hvad der skulle gøres,« siger Erik Eriksen, der ikke har hørt om RSF i den forbindelse. »Der var i hvert fald ikke nogen af tillidsmændene, der hørte til den organisation,« som Erik Eriksen understreger overfor Information.

I en anden indberetning om Berlingske-konflikten, der bl.a. førte til nattelange blokader af Det Berlingske Hus for at forhindre udkørsel af såkaldte skruebrækkeraviser, konkluderer PET da også, at »direktiverne i forbindelse med blokaden givetvis er udgået fra Dr. Tværgade«, hvor DKP havde til huse. Den 141 dage lange konflikt, hvis kerne var, om det var typografer eller journalister, der skulle betjene den ny teknik på dagbladene, blev i PET's optik derimod udlagt som et kommunistisk anslag mod ytringsfriheden:

»Hensigten er tydelig: Det berlingske hus skulle likvideres«, som PET noterede på sin emnesag om Berlingske-konflikten i juni 1977.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

kaveh khorsndian

Israeli agent PET has no problem with Freemasonry or Mosad spies all over Denmark, but only some workers and activist who loves their country and the mankind are illegal for them, what else do you expect of an organization dedicated to betray Denmark and it's people and anybody live in this country