Politikerne træffer klimabeslutninger på gammel viden

Det bliver meget svært at undgå 'the tipping point' for Grønlands indlandsis, hvis ikke temperaturstigningerne bremses under to grader, siger dansk klimaforsker bag nye modelstudier. Han appellerer til politikere om at inddrage ny viden
I det nordøstligste Grønland er Petermann-gletscheren, den største i Arktis, tæt på at brække over og kaste en iskolos på størrelse med Amager fra sig. Internationale klimaforskere ombord på Greenpeace-fartøjet Arctic Sunrise har de seneste uger opholdt sig ved gletscher-kanten og fulgt, hvordan sprækkerne i gletscheren er vokset til mange kilometers længde og op til 500 meters bredde. 'Strukturen er så plaget af revner og sprækker, at det er et mirakel, at den stadig hænger fast,' siger Dave Walsh, Greenpeace-medarbejder på Arctic Sunrise, til Information.

I det nordøstligste Grønland er Petermann-gletscheren, den største i Arktis, tæt på at brække over og kaste en iskolos på størrelse med Amager fra sig. Internationale klimaforskere ombord på Greenpeace-fartøjet Arctic Sunrise har de seneste uger opholdt sig ved gletscher-kanten og fulgt, hvordan sprækkerne i gletscheren er vokset til mange kilometers længde og op til 500 meters bredde. 'Strukturen er så plaget af revner og sprækker, at det er et mirakel, at den stadig hænger fast,' siger Dave Walsh, Greenpeace-medarbejder på Arctic Sunrise, til Information.

Nick Cobbing
25. august 2009

Når man i denne sommer står et sted på den grønlandske indlandsis og ser en brusende smeltevandsflod forsvinde sporløst ned i en gigantisk skakt i isen, så ved man godt, hvem der bestemmer.

»Man er en meget lille brik i et stort spil, hvor naturens kræfter raser. Det er både fascinerende og skræmmende,« siger Sebastian H. Mernild. Han har de seneste år tilbragt megen tid i Arktis, inklusiv på indlandsisen og snart vil han stå der igen. Den foruroligende ironi er, at de massive naturkræfter, der hersker omkring isen, reelt er under kraftig menneskelig indflydelse. Vi har skubbet de vældige kræfter i Arktis ud af balance, og nu er det uvist, om vi evner at bringe dem tilbage til stabilitet, påpeger Mernild.

Han er ung klima- og polarforsker, uddannet fra Københavns Universitet med speciale i den grønlandske indlandsis, nomineret medforfatter på den kommende rapport fra FN's Klimapanel IPCC, p.t. i gang med et avanceret treårigt forskningsprojekt om indlandsisen på International Arctic Research Center ved University of Alaska, Fairbanks, men snart på vej til et nyt, beslægtet projekt på Los Alamos National Laboratories i New Mexico.

Fra i dag deltager Sebastian Mernild i den store konference om ændringer i Grønlands indlandsis, som afholdes i Nuuk med deltagelse af 160 fagfolk fra mange lande. Mernild skal på konferencen præsentere et opsigtsvækkende nyt modelstudie om indlandsisens afsmeltning, gennemført i samarbejde med forskere fra DMI og Colorado State University. Studiet forudser en dramatisk stigning i både udstrækningen og omfanget af issmeltningen over de kommende mange årtier.

»Samlet set mister islandsisen nu omkring 265 kubikkilometer is om året som en kombination af afsmeltning på isens overflade, produktionen af isbjerge ved isranden, smeltning ved indlandsisens bund samt det varmere havvands påvirkning af isranden,« forklarer Sebastian Mernild.

»Når vi forskere taler om et kommende 'tipping point' for indlandsisen, så definerer vi det ud fra den rene overflade-afsmeltning: Hvis afstrømningen af smeltevand, altså tabet af masse, fra indlandsisens overflade gennem en årrække er større end tilførslen i form af ny sne, så er tipping point passeret. Selv om afstrømningen i disse år er klart stigende, og selv om indlandsisen alle mekanismer lagt sammen taber masse, så er massebalancen for overfladen isoleret set stadig positiv - mere snefald end afstrømning - og derfor er tipping point pr. definition ikke overskredet.«

Næsten for sent

Modelstudiet, der tager afsæt i et scenarie fra IPCC med fortsat relativt høje CO2-udledninger, viser, at indlandsisen om 10-20 år vil være tæt på det kritiske punkt. Fra kort efter 2040 vil indlandsisens tipping point være overskredet.

»Når det først er sket, tyder meget på, at processen fortsætter uafvendeligt. Men der er så mange ubekendte, at der er svært at sige, om vi på et tidspunkt i fremtiden med vidtgående indgreb, der bremser opvarmningen, kan vende processen og måske redde indlandsisen,« siger Mernild. Selv om det grønlandske tipping point endnu ligger nogle årtier ude i fremtiden, så er det mest opsigtsvækkende ved det nye studie måske, at det næsten synes for sent at forhindre, at det kritiske punkt overskrides.

»Modelkørslerne fra DMI viser, at temperaturen på Grønland omkring 2043, når tipping point overskrides, vil være 0,7-1,2 grader højere end i dag. Da vi ved, at temperaturstigningerne i Arktis typisk er dobbelt så høje som det globale gennemsnit, indebærer det, at tipping point for indlandsisen nås allerede, hvis der sker en global temperaturstigning på 0,4-0,6 grader i forhold til nu.«

Forskerne ved, at der de kommende år vil ske en mærkbar opvarmning, selv hvis alle CO2-udledninger blev stoppet nu. Simpelthen fordi store mængder drivhusgasser allerede er i det globale system og vil bidrage til temperaturstigningen en rum tid endnu.

»Med denne indbyggede temperaturstigning kan det altså ikke udelukkes, at indlandsisens tipping point overskrides, uanset hvad vi gør. Politikerne siger, at verden blot skal holde sig under to graders opvarmning i forhold til det førindustrielle niveau, men ifølge vores studie vil to graders opvarmning indebære, at tipping point rammes meget tidligere end omkring 2040,« påpeger Mernild.

Han understreger, at en fuldstændig bortsmelten af indlandsisen - svarende til seks-syv meters global havstigning - givetvis ikke sker på mindre end nogle tusinde år. Men selv en smeltning af 20 pct. af isen, som ifølge Mernild kan være situationen om måske 300 år, vil hæve verdenshavene med op mod halvanden meter. Dertil kommer den stigning i vandstanden, der vil følge af smelteprocesser i Antarktis, indlandsgletscheres smelten samt varmeudvidelsen af verdenshavene.

Politiske mål for svage

Den danske klimaforsker er mærkbart bekymret over udviklingen.

»Med den hast forandringerne har, kan vi jo se, at f.eks. EU's målsætning om 20 pct. reduktion af CO2-udledningerne i 2020 - et mål politikerne relaterer til to graders-kriteriet - langt fra er nok til at bremse skaderne i bl.a. de arktiske områder.«

»Derfor er det frustrerende, at de politiske beslutninger baseres på viden, der nu er fire-fem år gammel og ikke afspejler den hast, hvormed forandringerne i Arktis foregår i dag,« siger Sebastian Mernild med henvisning til den seneste store statusrapport fra IPCC.

Rapporten blev offentliggjort i 2007 og baserede sig på forskningsresultater, der allerede da var to-tre år gamle. Så skønt FN-rapporten betød et markant spring i den politiske og offentlige forståelse af klimaproblemet, så er det ikke nok. Den ny viden tilsiger mere vidtgående handling på klimatopmødet til december, end forhandlerne i øjeblikket lægger op til med afsæt i IPCC-rapporten.

»Vi står også med den udfordring, at forskere og politikere taler hver sit sprog. Politikerne vil have entydige svar - 'er to grader sikkert: ja eller nej?' - mens vi med afsæt i videnskaben er nødt til at tale om sandsynligheder og usikkerheder,« siger Sebastian Mernild og påpeger, at det aktuelle studie, han har deltaget i, også rummer usikkerheder og antagelser.

Mernild siger, at der f.eks. i det akademiske miljø på University of Alaska ikke er den mindste tvivl om, at vi står med et meget alvorligt menneskeskabt klimaproblem.

»Men spørger du den gennemsnitlige indbygger i Alaska, vil svaret ofte være, at der altid har fundet klimaforandringer sted, og at problemet er overdrevet, hvis ikke ligefrem pure opspind.«

Han påpeger, at staten Alaskas indtægtsgrundlag i høj grad er de skatter, der betales af olieselskaberne.

»Så mange indbyggere er bekymrede for, at indgreb over for det fossile energiforbrug og olieselskaberne vil ramme skatteindtægterne og deres egen økonomi. De kan jo godt se, at klimaet bliver varmere og forandrer sig, og de er udmærket klar over, at der sker noget. Jeg tror blot, de fortrænger det.«

Men den unge danske forsker er ikke den, der opgiver ævred. Han fortæller om klimaforandringer i skoleklasser, hos danske kommuner, til folketingspolitikere og politiske beslutningstagere i Washington D.C. og Alaska. Og han håber, at politikerne også vil lytte til de budskaber, der præsenteres af klimaforskerne i Nuuk de næste tre dage.

Konferencen i Nuuk i dag, i morgen og torsdag er arrangeret af DTU, DMI, Grønlands Naturinstitut og Asiaq, Grønlands Forundersøgelser. Modelstudiet fra University of Alaska, DMI og Colorado State University bliver senere i år publiceret i Journal of Hydrometeorology<

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Jeppe Elmann

»Vi står også med den udfordring, at forskere og politikere taler hver sit sprog. Politikerne vil have entydige svar - ‘er to grader sikkert: ja eller nej?’ - mens vi med afsæt i videnskaben er nødt til at tale om sandsynligheder og usikkerheder,«

Dejligt med en redelig klimaartikel for engangs skyld. Forskeren anerkender, at videnskaben er kvalificeret gætværk, og journalisten tager det med i artiklen. Fint.

Hvad angår gisningerne i den artikel, Alexander Carolinus linker til, underminerer den praktisk talt sig selv. At teorien er "Controversial" og at "Abdussamatov's work, however, has not been well received by other climate scientists" taler ikke ligefrem hans solplet-sag.

Svensmarks solpletteori, der til forveksling ligner Abdussamatovs, er desuden 2.5 år gammel og bliver tilbagevist her
http://ing.dk/artikel/79845
og her
http://news.bbc.co.uk/2/hi/uk_news/6290228.stm

Jeg håber dog, at Mernild og hans ligesindede tager fejl. For med den nuværende, moderate politiske vilje til grundlæggende forandringer, kan det næppe ende godt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels-Holger Nielsen

Fantastiske billeder! En gletchers maleriske dødskamp. Jeg synes, at der er fire ting, som det er nødvendigt at pointere til denne artikel/interview.
1. Sebastian H. Mernild (SHM) udtaler sig kun om afsmeltningen fra Grønland. Hvis man har fulgt lidt med i nyhederne, så ved man, at Vestantarktisk også er på vej til at smelte bort. Petermanngletcherens (og for den sags skyld også gletcheren i Isfjorden/Illulisat/Diskobugten) pendant på Vestantarktisk, nemlig Pine Island Glacier, også har travlt med at nå havet. Det samme gælder alverdens bjerggletchere, så man kan roligt lægge mellem 50 og 75% til SHMs forudsigelser.
2. Tipping point betyder i denne sammenhæng, at afsmeltningen har nået et stadie hvor hindring af yderligere afsmeltning er hinsides menneskehedens formåen.
3. Vi ved strengt taget ikke nok om afsmeltningsscenarier og tipping points (fx. havenes og skovenes evne til fortsat at optage CO2 fra atmosfæren, metanbomben og klathtraderne) til at kunne placere disse faktorer præcist i de computerbaserede klimamodeller. LIgesom vi heller ikke har nogle historiske erfaringer med en så hastig øgning af atmosfærens CO2-indhold, som den vi er inde i.
4. Alle hidtidige afsmeltningsscenarier har vist sig hver gang at blive overgået af virkeligheden og nye scenarier.

Fremtrædende videnskabsfolk har ikke været i stand til at udelukke mellem tre og fem meters havstigning i dette århundrede. Som alle efterhånden erkender, så har vi at gøre med dynamiske processer, som per definition er uforudsigelige, hvilkety til overmål er bevist af de hidtidige forudsigelser, som alle har vist sig at være klart i underkanten, for at sige det mildt. I konsekvens af disse forhold (og en hel masse andre) har mange af verdens mest anerkendte videnskabsfolk argumenteret for 80% reduktion af CO2-udledningerne i 2020. Det gælder fx. forskere på det britiske Hadley-center, Joakim Schellnhuber, og Will Steffen.

Jeg synes at det er værd at følge en brav mand som SHM fremover, og håbe, at han snart vil komme til et sted nær din bopæl. I øvrigt har jeg læst i JP, at han er blevet klimarådgiver for SF, og skal på turne med Villy Søvndal, så vi glæder os også til, at erkendelsen slå igennem i SF med drastiske reduktionsforslag til følge.

Desværre er der langt færre debattører, som anser dette spørgsmål som vigtigt at diskutere, end der er ditto, der anser VKOS burkamanøvrer som afgørende spørgsmål. Hvis der ikke kommer mere debat af denne artikel, vil jeg anse den åndelige burka som en afgørende hindring for klart udsyn.

Venlig hilsen

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Erik Rolfsen Nissen

Billedernes skønhed er en uforlignelig og ganske unik ramme om det mareridt, vi står overfor. Sjældent har en ond drøm været indrammet i noget smukkere.
Men hvad, naturen vil klare sig, uanset omfanget af menneskelige tåbelighed.

anbefalede denne kommentar