Nyhed
Læsetid: 3 min.

Regeringens nye indsigt: Socialt udsatte børn er samfundets ansvar

Nye toner præger regeringens udspil til 'Barnets Reform'. De sidste års fokus på konsekvens og tvang er skiftet ud med en erkendelse af et samfundsmæssigt ansvar for socialt udsatte børn. Det konkluderer forsker Inge Bryderup, der dog ikke kan få øje på et egentligt indhold i udspillet
Selv om der er nye toner i regeringens udspil til 'Barnets Reform', er der ikke meget konkret nyt, mener Inge Bryderup, lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. model

Selv om der er nye toner i regeringens udspil til 'Barnets Reform', er der ikke meget konkret nyt, mener Inge Bryderup, lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. model

Lars Bech

Indland
25. august 2009

Børns rettigheder skal styrkes, forebyggelse skal prioriteres højere, og flere børn skal placeres i familiepleje. Sådan lyder budskabet i regeringens udspil til Barnets Reform, der netop er blevet offentliggjort. Og det er nye toner på det socialpolitiske område, lyder det fra Inge Bryderup, lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole:

»Det, der ligger i det her udspil, er en erkendelse af det samfundsmæssige ansvar. Man skriver direkte i reformen, at når nogle børn og unge har dårligere vilkår end 'normale børn', så er det et samfundsmæssigt ansvar, og at det er en central samfundsopgave, der skal løftes. Det adskiller sig markant fra de sidste års socialpolitik, hvor det ofte ikke har handlet om egentlige socialpolitiske løsninger, men derimod mest om sanktioner og straf,« forklarer hun.

Inge Bryderup har forsket i udsatte børn i en årrække, og hun har blandt andet kortlagt udviklingen af børnelove og socialpædagogik gennem de sidste 100 år. Hun påpeger, at der fra politisk side har været en tendens til at afvise ansvaret for den haltende indsats over for de udsatte unge:

»Holdningen har gennem de sidste ti år været, at de mennesker, der har sociale problemer, selv har ansvar for at løse dem. Slagordene har været konsekvens, sanktion og straftænkning. Det har udmøntet sig i familiepålæg, muligheden for fradrag i børnefamilieydelsen og straf i stedet for behandling af unge med omfattende sociale problemer«, fortæller hun.

Staten har i løbet af de seneste år taget flere skidt i retning af at blande sig i opdragelse af børn, som har adfærdsproblemer eller laver alvorlig kriminalitet. I 2006 fik kommunerne bemyndigelse til pålægge forældre bestemte opgaver som for eksempel at sikre, at barnet eller den unge er hjemme på et nærmere fastsat tidspunkt eller at møde op til samtaler med de sociale myndigheder. Lever familierne ikke op til kravene, bliver der skåret i børnechecken.

Ikke samfundets skyld

Samtidig har regeringen efterlyst hårdere sanktionsmuligheder over for kriminelle unge, og forhenværende velfærdsminister Karen Jespersen (V) meldte sidste år ud i en kronik i Politiken, at utilpassede unge ikke var 'samfundets skyld'.

Selvom Inge Bryderup mener, at det nye udspil afviger fra den socialpolitiske linje, regeringen har ført gennem de sidste år, tør hun ikke konkludere, at der er sket et afgørende brud:

»Jeg vil være forsigtig med at udråbe et helt generelt holdningsskifte i dansk socialpolitik, fordi de andre tendenser har været langt mere massive. Men det virker som om, at der nu er åbnet op for en anden tænkning.«

Tomt udspil

Barnets Reform skal forbedre forholdene for udsatte børn og unge. Ifølge adskillige undersøgelser, er der masser at tage fat på. Blandt andet viser en undersøgelse udført af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) for Ugebrevet A4, at hver anden af de indsatte i landets fængsler er blevet forsømt så meget af sine forældre, at de sociale myndigheder har været nødt til at gribe ind.

Men Inge Bryderup sætter spørgsmålstegn ved, om regeringens udspil overhovedet vil få nogen effekt:

»Der er ingen af de forslag, man stiller, der ikke kan lade sig gøre med den nuværende lovgivning. Med anbringelsesreformen fra 2006 havde man også et stort fokus på efterværn, hvor den sociale indsats forlænges, efter at den unge er blevet myndig. Alligevel er det stadig meget få, der får efterværn, men det kan sagtens lade sig gøre inden for den nuværende lovgivning. Det samme gælder for udspillets fokus på at forbedre børnenes skolegang og styrke familieplejen. Helt konkret er det ikke noget, der ikke allerede kan lade sig gøre ude i kommunerne,« siger hun.

Reformen skal nu forhandles på plads mellem de partier, der er med i satspuljeaftalen. Det vil sige alle Folketingets partier undtagen Enhedslisten. Dele af reformen kan træde i kraft fra næste år.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Michael Skaarup

Det er jo fantastisk hvis der i VKO-regeringen er blevet plads eftertanke, refleksion og omsorg.

Jeg vil dog også mere at man skal være graden højere end total idiot, hvis man seriøst mener at økonomisk straf(dvs, reduktion af kontant/starthjælpen), vil forvandle socialt svage familier, til kernesunde mønsterbrydere og ressourcestærke familier.

Det er samme grad af idioti, der gøres op med,når man tænker, at småbørn ikke længere selv, er ansvarlig for deres forældres evner, til at give omsorg for deres opvækst, og opdrage dem sundt.

Jeg kan derfor kun være glad for de nye indsigt, og jeg tænker, at indsigten( det som en alkoholikere vil kalde for et øjebliksklarsyn) måske er fremkommet midt i sommerferie varmen, og måske er det netop feriens ro og eftertanker, der har givet luft og rum, for VKOs "folkevalgte" taburetklæbere,til at gøre op med vanetænkning, paranoia og mindreværd.

Jeg forslår derfor at VKO-regeringen får deres sommerferie forlænget med et par år.

Det sørgelige er, at selv de dårligste forældre ofte er barnets bedste alternativ, for når først det offentlige tager over, går det ofte rigtig galt.

Det bedste er når sundhedsvæsen, pædagoger og lærere kan støtte op om familierne inden de ender som sociale klienter hos kommunen. Det kan gøre ondt værre, hvilket socialrådgiverne heldigvis også er meget opmærksomme på.

Det gælder om at opdage problemerne, så snart de opstår og hjælpe så tidligt som muligt. Her er det ikke sociallovgivningen, men derimod sundhedsvæsenet, som er vigtigst.

Man burde styrke sundhedskontrollerne af børn og måle og veje dem hvert år samt prøve syn og hørelse. Et årligt helbredstjek burde være en ret for alle børn. Det ville give de udsatte børn en kompetent voksen, som de kunne betro sig til og som kunne spotte eventuelle problemer.

I dag er børn kun sikret lægetjek to gange i løbet af skoletiden. Sundhedsplejersken ser de ikke nødvendigvis hvert år og ofte foregår "konsultationen" med fx tre børn inde samtidig.

Nanna, du påger på nogle meget vigtige forringelser! I min skoletid var vi til skolelæge hvert år!

"Det er jo fantastisk hvis der i VKO-regeringen er blevet plads eftertanke, refleksion og omsorg."

Jeg tror desværre, der er tale om snusfornuft og høkerregning - regeringen har opdaget et område hvor det er virkelig dyrt at lade stå til - skaderne er oftest uoprettelige. Jo tidligere jo bedre...

Brandslukning er da en fin løsning.

Men er det ikke mere interessant at sørge for at børn ikke får en dårlig start?

Hvorfor har kvinder som udgangspunkt ret til at få børn hvis de som minimum ikke kan forsørge sig selv og barnet uden offentlig støtte?

!Kvinder/familier der som udgangspunkt godt kan forsørge sig selv og barnet skal selvfølgelig have alt den støtte senere i livet hvis en ulykke rammer dem.

Kig nu på helheden!!!!!!!

Hvordan går det med indstatsen mod fogedudsættelser af lejere?

Slettet Bruger

Er det nu også klogt, at tale højt om et samfundsmæssigt ansvar?

Okay, der følger næppe penge med, men tænk hvis det kommer general Fogh for øre og han besætter landet igen.