Ritt og Pind kræver revolution i København

En sand paladsrevolution udspiller sig i øjeblikket på Københavns Rådhus. Efter nye økonomiske skandaler i Teknik og Miljøforvaltningen, kræver overborgmester Ritt Bjerregaard (S), at hele kommunens økonomistyring bliver samlet ét sted, og dermed at overborgmesteren får mere magt. Modsat foreslår tidligere bygge- og teknikborgmester Søren Pind (V) at splitte København op i fem-syv mindre kommuner, der kommer tættere på borgerne.

Men i begge fald risikerer København at ende med en forværret økonomi og en forvaltning, der fungerer endnu dårligere end nu, advarer kommunalforsker Roger Buch, der er lektor ved Danmarks Journalisthøjskole.

»Man tror, at man med et snuptag og et organisatorisk fiks kan løse kommunens problemer. Men tværtimod risikerer man det samme, som er sket i mange kommunesammenlægninger, at man lægger utroligt mange penge og energi i projektet, men at borgerne oplever, at de havde det bedre i de gamle kommuner,« siger Roger Buch.

Giv København regering

Den fornyede diskussion om styreformen i København er blusset op, efter økonomisk rod igen har ramt rådhusgangene i København. Denne gang er det Teknik- og Miljøborgmester Klaus Bondam (R), der har så meget kaos i sin forvaltning, at kommunen i flere måneder ikke har kunnet betale sine regninger, som afsløret af Berlingske Tidende og revisionsfirmaet Deloitte.

Ritt Bjerregaard har kritiseret Klaus Bondam i stærke vendinger, men fastslår overfor Berlingske Tidende, at alle forvaltningerne har problemer som følge af den opdelte styreform.

Da Ritt Bjerregaard for fire måneder siden meddelte, at hun ikke genopstiller som overborgmester, brugte hun kommunens vanskelige indretning som undskyldning, og derfor overrasker kritikken ikke forskningsleder ved Anvendt Kommunalforskning Lene Holm Pedersen. Men hun medgiver, at den uklare struktur kan gøre det svært for borgerne at se, hvilken borgmester de skal stille til ansvar for problemerne.

»Det er et problem, hvis overborgmesteren ikke kan tage ansvar for, hvad der sker i hendes by på grund af strukturen. Men der er også andre byer med samme styreform, der i mindre grad oplever de her problemer. Så det handler også om, hvordan politikerne kan samarbejde i en kommune. Det har man måske en større forståelse for i Odense,« siger Lene Holm Pedersen.

Et alternativ kunne være et parlamentarisk styre som i Oslo, hvor byens regering er afhængig af opbakning fra byens parlament. Det betyder, at medlemmer af byens regering må gå af, hvis de får et flertal imod sig.

»Det kunne give mere gennemsigtighed. Hvis man kommer i en situation, hvor politikerne skejer ud midt i en valgperiode, som det skete for Peter Brixtofte og i Tønder, ville det være godt, at man kunne afsætte dem,« siger Lene Holm Pedersen.

Del byen

Modsat foreslår Søren Pind i en kommentar på berlingske.dk at skabe mere gennemsigtighed og mere ansvar ved at dele København op i fem-syv mindre kommuner med Frederiksberg som forbillede.

Men hvad enten man samler eller spreder kommunernes magt, er det grundlæggende problem med styring af økonomien ikke løst, forklarer forskningschef ved CEPOS Henrik Christoffersen, der også er ekstern lektor i offentlig udgiftspolitik ved Københavns Universitet.

»Jeg tror meget på decentralisering og pluralisme, men så skal kommunerne også have det fulde økonomiske ansvar, og mere end de har det i dag,« siger Henrik Christoffersen.

Når kommunerne hæver deres udgifter oplever de ikke den samfundsøkonomiske konsekvens, det samlede øgede offentlige forbrug har. Derfor presser kommunerne konstant staten for at få lov at bruge flere penge, og hvis magten bliver samlet i en stor kommune som København, ville det pres blot blive større.

»Økonomi og egetansvar hænger uløseligt sammen, og jeg tror, det ville være meget problematisk at styrke den politiske magt i det kommunale system i dag uden en ordentlig og gedigen økonomisk ansvarliggørelse,« siger Henrik Christoffersen.

København er for stor

Københavns problem er, at kommunen er 10 gange større end det optimale, men tidligere forsøg med at dele byen op har ikke været den store succes, forklarer kommunalforsker Roger Buch. Han mener ikke, der er andet at gøre end at lave løbende justeringer med hjælp fra eksterne konsulenter, der kan holde øje med problemerne.

»Jeg har lidt den konservative hat på. Men jeg har ikke den perfekte plan i lommen for, hvordan man forbedrer styreformen, og det tror jeg heller ikke, andre har,« siger Roger Buch.

Hvis Københavns Kommune skal ændre sin styreform, kræver det en lovændring i Folketinget. Efter sommerferien vil Socialdemokraterne fremlægge et beslutningsforslag, der skal hjælpe det kommunale selvstyre til at blive mere demokratisk.