Nyhed
Læsetid: 2 min.

Rød stue har ikke brug for de radikale

De radikale fastholder regeringsdrømmene. Men det bliver svært for partiet at få indflydelse, når partiet intet har at true Socialdemokraterne og SF med, siger kommentator
Det er fortsat et mål for Det Radikale Venstre at blive en del af en ny regering, selv om dele af baglandet på det senest har været kritiske over for et regeringssamarbejde med Socialdemokraterne og SF: 'Vi går efter at blive en del af en regering, hvis vi kan blive enige om det politiske grundlag,' siger Margrethe Vestager i går i forbindelse med partiets sommergruppemøde i Nordsjælland

Det er fortsat et mål for Det Radikale Venstre at blive en del af en ny regering, selv om dele af baglandet på det senest har været kritiske over for et regeringssamarbejde med Socialdemokraterne og SF: 'Vi går efter at blive en del af en regering, hvis vi kan blive enige om det politiske grundlag,' siger Margrethe Vestager i går i forbindelse med partiets sommergruppemøde i Nordsjælland

Keld Navntoft

Indland
20. august 2009

De radikale vil danne regering med rød stue. Problemet er bare, at rød stue ikke har brug for dem. Det vurderer politisk kommentator Niels Krause-Kjær.

»Rød stue er tværtimod bekymret for, om de radikale kan være med til at koste dem en mulig regeringsmagt,« siger han.

Alligevel gjorde Margrethe Vestager det i går klart på partiets sommergruppemøde, at hun går efter ministerposter.

»Vi går efter at få indflydelse på det regeringsgrundlag, der skal laves,« sagde hun og understregede, at Helle Thorning-Schmidt er nødt til at tage de radikale med i en regering, hvis hun vil nå op på det nødvendige antal mandater.

Skævt skatteudspil

Men en regering med de radikale vækker ikke umiddelbart glæde hos Socialdemokraterne og SF. Begge partier har blandt andet taget afstand fra det skatteudspil, som de radikale er kommet med. Det er især forslaget om at hæve grænsen for topskatten, som de to store oppositionspartier ikke kan forlig sig med.

»Fordelingsprofilen i det radikale forslag er skæv. Det er dem, som i forvejen tjener meget, som får skattelettelserne, og der bliver ikke givet noget i bunden. Vi er meget langt fremme med vores eget forslag med SF'erne, og det her ser problematisk ud i forhold til vores forslag,« siger Socialdemokraternes skatteordfører, Nick Hækkerup, til Ritzau.

Et andet område, som kan blive problematisk i forhold til et samarbejde mellem de tre oppositionspartier, er udlændinge- og asylpolitikken. Den er allerede fastlagt af S og SF, og den bliver der ikke lavet om på. Det understreger Socialdemokraternes integrationsordfører, Henrik Dam Kristensen.

»Vælgerne skal vide, at den politik, vi står for, også er den, der bliver gennemført, når vi kommer i regering,« siger han og understreger, at udlændingepolitikken er et af de basale områder, som de to partier står fast på.

Formel stilethæl

Tilbage står et radikalt parti, som intet kan stille op mod udmeldingerne fra de to oppositionspartier. Det mener Niels Krause-Kjær.

»De radikale har hverken noget, de kan true eller lokke med. Hvis de gennem de sidste par år havde vist en evne til at trække stemmer hen over midten, så havde de andre partier i højere grad haft et strategisk ønske om at lytte til dem. Det er bare ikke tilfældet,« siger han og tilføjer, at de radikale tværtimod har afleveret stemmer henover midten. Ifølge Niels Krause-Kjær befinder partiet sig politisk og strategisk i en benlås, som betyder, at de ikke kan rokke sig ud af stedet.

»Uanset hvad de gør, vil det gøre situationen værre eller mindst lige så slem,« siger han.

De radikales udmelding om, at partiet insisterer på at få indflydelse på et kommende regeringsgrundlag, kan derfor godt klinge lidt hult, siger Niels Krause-Kjær.

»Hvis de radikale er tungen på vægtskålen for et rødt flertal efter næste valg, så kan de formelt set godt hamre stilethælen i. Men i realiteternes verden, når de sidder med fire, fem eller syv mandater og ikke har andre steder at gå hen, så får de indflydelse derefter,« siger han og fortsætter.

»Det er manglen på manøvremuligheder, der betyder, at prisen bliver så lav«.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Mads Kjærgård

Sjovt med det der "Rød Stue" når der stort set ikke er nogen forskel på Venstre, SF og Socialdemokraterne. Stort set alle beslutninger tages i Bruxelles, så man skal nok ikke forvente nogen særlig forandring hvis Helle T fik magten.
Meget af det regeringen gennemfører nu er også noget Socialdemokraterne satte i værk i deres regeringsperiode.

Søren Kristensen

Det lader til at diplomatiet er stukket af for De Radikale og måske mere end det? Med sit fordelingspolitiske forslag har De Radikale, i min optik, allerede valgt side og om denne, for partiet så atypiske, klare tale også giver adgang til taburetter må tiden vise. Men højt spil er det og det er altid underholdende.

Kunne man ikke indføre en bødestraf for journalister, der bruger de dér tåbelige "rød/blå stue"-klicheer?

Slettet Bruger

Det er efterhånden lykkedes for klanen af sunni radikale at sabotere adskillige demokratiske valg, ikke mindst for oppositionen. Og senest er også en alliance af shiaer ledt af kong Salomonsen begyndt at lave farlige aktioner i øst, mens stammens Emil snitter træmænd pga forbud og en autonom har besat det konservative hovedkvarter og kræver strengere regler om tøj. Problemet er måske snarere at ingen rigtig har brug for dem?

Lennart Kampmann

De Radikale står stærkest når folk ved at de vil søge indflydelse hvor som helst de kan få den.

Det er indlysende at Helle Thorning ikke er den stærke socialdemokratiske messias, der kan genskabe freden i verden, og derfor er det politisk selvmord at indgå alliance til venstre allerede nu.

De Radikales vej væk er som det eneste tilbageværende selvstændige midterparti at holde fast i at de først peger på en kandidat når stemmerne er talt op.

Midten er et skønt sted - gid der kommer nogle kompetente politikere og forankrer sig der.

Med venlig hilsen
Lennart

Lennart Kampmann

Eller er Helle T-S til højre for tiden? Jeg bliver også forvirret.

Med venlig hilsen
Lennart

Samfundsøkonomi er altså vigtigere end islam (trods alt). Det er på tide, at de Radikale, som jo har god økonomisk indsigt, bytter plads med Nationalsocialdemokraterne, så vi kan få et politisk landskab der skiller på økonomi. Det vil i en kort periode give en rød regering, men pinen holder hurtigt op.

Søren Kristensen

@ Olav Nielsen

Islam er altid vigtig. Samfundsøkonomi er kun vigtig, når det går dårligt. Spørgsmålet er derfor om det går dårligt nok?

"Rød stue har ikke brug for de radikale"

Det er helt rigtigt. Socialdemokarterne og SF kan danne regering uden stemer fra De radikale og Enhedslisten, hvis de laver en alliance med Dansk Folkeparti...

Artiklen er jo det rene vrøvl. Som det har set ud længe vil Socialdemokraterne aldrig kunne danne regering uden De Radikales stemmer, og derfor er det simpelthen nonsens at påstå at :"Rød stue har ikke brug for de radikale".

Er der nogen grund til at Information og Camilla Stampe vælger at bygge en hel artikel op om, hvad Niels Krause-Kjær mener?

Er hans menig og vurdering mere valid end så mange andre journalisters? Er det god journalistik når journalister på den måde interviewer journalister?

Eller er det i virleigheden bare en nem, billig og hurtig metode, når man skal have produceret nogle artikler til at fylde avisen ud?

Slettet Bruger

Med "brug for" menes formodentlig om venstrefløjen overhovedet kan markedsføre et troværdigt budskab sammen med de radikale, og om det ikke er klogest for dem at lade partiet sejle i bølgegangen omkring spærregrænsen.

Midterpartier er der rigeligt af, og folk i dette parti virker sjældent klare i spyttet, heller ikke når de strides internt og bryder ud i underligt skiftende formationer eller for den sags skyld bliver i partiet og punker fremtidige samarbejdspartnere. Hvad venstrefløjen angår, ville de senest ikke være med at demonstrere, hvordan en stemme på dem kunne udmønte sig i nogle alternativer, men lige pludselig popper man op i sommervarmen og vælger side (til gavn for hvem mon?). Til efteråret rider man muligvis på en bølgetop grundet tågesnak om dynamiske effekter, men pludselig gælder det halve tilsagn kun, hvis Jelved kan blive statsminister igen. De hænger ikke bedre sammen med venstrefløjen end de ville gøre, hvis de skulle samarbejde med df. Desuden ikke speciel god kommunikation at sige, at nu må vælgerne tale, og så må man se, hvad det kan blive til.

Heinrich R. Jørgensen

Per Vadmand:
"Kunne man ikke indføre en bødestraf for journalister, der bruger de dér tåbelige “rød/blå stue”-klicheer?"

Enhver der prøver at bilde sig selv eller andre ind, at verden er sort/hvid eller rød/blå, er nærmest per definition unuancerede. Og følgelig ikke værd at spilde tid på...

Alexander Carolinus

Jeg er enig i Mads Kjærgaards kommentar - der er reelt ikke nogen forskel på partierne - alle de vigtige beslutninger tages centralt af EU, FN, NATO, WHO etc.
Den samme beslutninger introduceres næsten samtidigt i USA og EU - Håndteringen af svineinfluenzaen og "hate crime" lovgivning er kun de seneste eksempler.
Alt vi har tilbage lokalt er en desperat jagt på bizarre enkeltsager som burkaer, hvor hele paletten efterhånden forsøger at tækkes DF's vælgerbase, vejledt af fascistisk 2001 propaganda.
Er tiden moden til en ny demokratisk græsrodsbevægelse, fri for partipolitiske hensyn? En bevægelse der går ind for frihed, åbenhed, respekt og lokaldemokrati? En bevægelse der vokser sig stærk nok til at politikkerne begynder at lytte?

Heinrich R. Jørgensen

Alexander Carolinus:
"Er tiden moden til [...]"

Spørgsmålet er måske om tiden ikke er inde til at stifte et politisk parti, med ét overordnet punkt på dagsordenen? Nemlig en total Grundlovsrevision, der sikrer et egentligt folkestyre, med en reel tredeling af magten, en forfatningsdomstol, og afskaffelse af de politiske partiers magt, da disse reelt forhindrer et levende folkestyre i og udenfor folketingssalen.

Uden er sådant parti, vil Grundloven næppe nogensinde blive revideret, og de politiske partier vil fortsat sætte sig på al magt (ganske uhjemlet i øvrigt).