Læsetid: 5 min.

Samfundet taber milliarder på patent-krumspring

Ved hjælp af forskellige manøvrer fornyer de store i medicinalindustrien deres patenter og holder dermed de billige kopiprodukter væk fra markedet. Det koster forbrugerne og samfundet dyrt
10. august 2009

'Patent-krumspring'. Det lyder som en joke, men det er ikke desto mindre et begreb, som er vidt udbredt i medicinalindustrien. Når patentet på et bestemt præparat udløber, forsøger medicinalvirksomhederne ved hjælp af forskellige manøvrer at holde de billige kopiprodukter væk fra markedet så længe som muligt. Og disse krumspring koster hvert år forbrugerne og samfundet dyrt, fortæller Jens P. Kampmann, der er institutleder på Institut for Farmakoterapi, der hører under Sundhedsministeriet:

»Det er helt klassisk for medicinalindustrien at finde måder at forlænge patenter på. Dermed bliver medicinen dyrere for både patienten og samfundet,« siger han.

En udregning foretaget af Industriforeningen for Generiske Lægeprodukter viser, at det ikke er småpenge, det drejer sig om, for priserne falder i gennemsnit 70 procent, når et kopipræparat kommer på markedet.

Foreningen har lavet udregninger for 15 navngivne præparater, hvor patenterne er blevet fornyede. Hvis der i stedet var kommet kopiprodukter på markedet, havde danskerne fra 2003 til 2007 sparet omkring 900 millioner kroner alene på de 15 produkter. Det samlede beløb som danskerne har mistet på grund af patent-krumspring, forventes derfor at være langt større.

Krumspring med insulin

Der findes mange former for patent-krumspring. Fælles for dem er, at de holder de billigere kopiprodukter væk fra markedet i kortere eller længere tid.

Novo Nordisk havde patent på human insulin frem til 2003. Men inden patentet udløb, stod virksomheden klar med næste generation af insulin, nemlig den analoge insulin. Produktet Mixtard 30 var eksempelvis baseret på human insulin. Kort før patentet udløb, lancerede man NovoMix 30. På den måde vænner man læger, apoteker og patienter til at benytte den nye, patenterede medicin - i dette tilfælde NovoMix - inden det gamle patent udløber.

I dag er Mixtard 30 taget helt af markedet, og diabetespatienterne er nødsaget til at købe NovoMix 30, som desuden er 82 kroner dyrere pr. pakke.

Der er mange eksempler på, at medicinalvirksomheder benytter sig af den sidste tid af eneretten på et lægemiddel, fortæller patentadvokat i firmaet Inspicos, Peter Koefoed:

»De lancerer næste generation af lægemidlet, lige inden patentet på det gamle løber ud, samtidig med at det gamle lægemiddel trækkes tilbage fra markedet. Dermed er alle skiftet til en ny type medicin, når de generiske alternativer kommer på markedet, og dette har i praksis vist sig at gøre det meget vanskeligt for generiske producenter at opnå markedsandele.«

Jens P. Kampmann er enig:

»Det er en klassisk øvelse. Man laver en ny formel, som tilsyneladende er bedre, og på den måde forlænger man patentet,« siger han.

Jens P. Kampmann har lavet en metaanalyse, hvoraf det fremgår, at der ikke kan påvises 'en klinisk forskel':

»Vi mener ikke, at det nye produkt er bedre, så det er noget pjat, at det gamle og billigere produkt skal tages af markedet af den grund. I det mindste burde man lade folk få et valg,« siger Jens P. Kampmann.

De analoge insuliner som eksempelvis NovoMix 30 virker hurtigere, men har ikke vist sig mere effektiv i flere undersøgelser foretaget af det uafhængige britiske forskningsinstitut, Cochrane Institute i 2005, 2006 og 2007, der allerede i 2004 skrev:

»Vores analyse viser kun en mindre fordel ved de analoge insuliner hos størstedelen af diabetespatienter, der behandles med insulin. Indtil langsigtede data om sikkerhed og effekt er tilgængeligt, foreslår vi en forsigtig tilgang til den ellers energiske markedsføring af analoge insuliner.«

Succes

Meget tyder på, at Novo Nordisk er lykkedes med manøvren. Den 6. august 2009 viste Novo Nordisks halvårsregnskab for 2008, at virksomheden tjente 10,4 milliarder kroner på analoge insuliner, hvilket er en stigning på 31 procent fra første halvår af 2008. De analoge insuliner udgør nu 64 procent af Novo Nordisks samlede salg.

At firmaet bevidst spekulerer i at udvikle nye generationer af insulin, når patentet udløber, så godt som afslørede Novos amerikanske senior vice president, Martin Soeters, tilbage i 2006 i et interview til business.dk. Der var uro omkring Novos aktiekurs, men Martin Soeters beroligede aktionærerne. I interviewet understreger han, at de analoge insuliner er beskyttet af patent frem til 2014.

»Og til den tid har vi den næste generation på markedet,« sagde han.

Institutleder Jens P. Kampmann ser det som en bekymrende udvikling:

»Folk skal jo have den medicin, de skal. Hvis der var tale om en reel forbedring, så var det ok, men der er meget hyppigt ikke en reel forbedring, og for patienten og det offentlige bliver det dyrere,« siger Jens P. Kampmann.

Ingen kopi

Kopiproducenternes brancheforening, den Generiske Lægemiddelforening (IGL), er dem, der bliver ramt af originalproducenternes patentkrumspring.

Formand Lone Darket bekræfter, at manøvren gør det markant sværere for kopiprodukter at komme på markedet.

Hvis et præparat trækkes af markedet til fordel for et andet, så er lægerne med andre ord nødt til at skifte, men når kopipræparatet kommer året efter, er der ingen lægelig grund til at skifte tilbage til det 'gamle' præparat igen, forklarer Lone Darket.

Denne metode er dog langtfra den eneste form for patentkrumsping, der findes, fortæller Jens P. Kampmann:

»Det her er en af de mere raffinerede måder, men Novo er også et af de mere raffinerede firmaer,« siger han.

»Man kan også lave sine piller om til smeltetabletter. Dem, der ligger inde munden og smelter. Altså man finder en ny måde at absorbere stoffet på. Det kan også være flere andre ting. Tabletter, der kan deles. Eller bare at de kommer i en ny, smart udgave,« siger han.

Den med smeltetabletten kender Lone Darket også:

»En smeltetablet var måske innovation første gang, den blev lanceret, men ikke de næste 100 gange. Og konsekvensen er i alle tilfælde, at man ikke bliver tilbudt den billigste tablet på apoteket, fordi der ikke er substitution, altså lægerne må ikke tilbyde en almindelig og billigere tablet i stedet for smeltetabletten,« siger Lone Darket.

Patenterne fungerer i dag som en slags 'belønning' til de virksomheder, der forsker og udvikler ny medicin. Det kan nemt koste op mod tre milliarder at udvikle og få godkendt et nyt præparat, og disse udgifter kan medicinalindustrien så siden tjene hjem gennem patentet. Men når det er udløbet, så er det udløbet, mener Lone Darket:

»Vi støtter fuldstændig, at medicinalvirksomheders innovation bliver beskyttet i nogle år, så man kan få sin investering hjem, men derfra bør vi have et frit og åbent marked. Derfor er den forretningsmodel, som er kommet frem hos originalproducenterne uhensigtsmæssig, fordi de sikrer, at der ikke er et frit og åbent marked,« siger hun.

Serie

Seneste artikler

  • EU vil stoppe medicinalvirksomheders krumspring

    18. august 2009
    Over fem år har det kostet EU's borgere tre milliarder kroner, at medicinalindustrien holder kopimedicin af markedet, konkluderer ny rapport fra EU. Kommissær lover overvågning, fælles regler og en EU-patentdomstol
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Og det er bl.a. offentlig ansatte danske læger som står bag fubforskningen der sikre forlængelse af patenter.
Næste gang I bliver spurgt om I vil deltage i et medicinsk forsøg, så spørg ind til det. Og I vil opdage at det handler om afprøvning af et allerede kendt produkt der enten er ændret lidt, eller bruges til noget andet end det først var godkendt til.

Tak for artiklen.

Man må nu se alvorligt frem til, at der bliver taget politisk hånd om denne form for trafik.

Medicintilskuddet følger jo ikke med, tværtimod. Altså bliver patienterne sorteper i i aktionær-ræset efter udvidet profit. Og samtidig bliver de mindrebemidlede patienter de store tabere. Og vár det ikke patienterne og deres behandling, som burde være omdrejningspunkt snarere end indtjeningen? Eller er der tale om en koncensus med at underlægge helbred økonomisk maximering? Altså en omvenden af prioritets-rækkeføjlen? Økonomi over de svage individer for fuld udblæsning?

Hvor står partierne i sagen? Forklaring udbedes...

Med venlig hilsen

Michael Skaarup

Jeg kan ikke lade være med at grine, over medicinalindustrien gang på gang, får lov at kneppe medicinafhængige, og medicintilskuddet, så hårdt. Samtidig med at de kræver forsat øget betaling for samme ydelse.

Man skal være mere end intellektuelt skeløjet, og stump, for ikke at gennemskue hvori forskellen i "den nye" medicin findes.
Det er den samme forskel, der gør at hobbykemikere, kan fremstille næsten identiske stoffer, der virker som de kendte ulovlige LSD og MDMA, og ved at vende et isotop, er den kemikæde anderledes, og produktet er nu lovlig.(indtil det kommer på listen over ulovlige stoffer).

Så for at bevare den gode stemming, og tage ansvar for lortet, burde medicinalindustrien, anerkende deres isotop-svindel, og lade de medicinafhængige få deres medicin, uden at tage sig groft overbetalt. (jeg ved godt at medicinalindustrien, er lige så motiveret for anerkende svindelforretningen, som beboerene på guantanamo, er for afholde grisefest på mallorca.)

Lars P. Simonsen

Ja, det er rystende. En totalt kynisk holdning hos dem der skulle hjælpe syge mennesker. Disse firmaer er snyltere og udfører, ved siden af deres absolutte nødvendige produktion, samfundsskadelig og miljøfjendtlig virksomhed. Jeg håber for aktieejerne at de sover godt om natten. Det er ligeså svinsk som at have aktier i våben- og pesticidindustrien. Som aktionær har man osse et ansvar....

Carsten Meyer

...er det nu også så rystende?

Der er en alvorlig selvmodsigelse i artiklen: Når et nyt, forbedret og patenteret produkt lanceres og det gamle produkt trækkes af markedet forinden, står det jo kopiproducenterne frit for at relancere det gamle produkt. Det påstås dels at der ikke er forskel på produkterne, men bagefter påstås det så at "der ingen lægelig grund til at skifte tilbage til det 'gamle' præparat igen, forklarer Lone Darket."

Hvis der ikke er nogen forskel i "effektivitet", så må der vel være masser af "lægelig grund" til at skifte tilbage til det gamle produkt. Det kan man da ikke give den "kyniske" lægemiddelbranche ansvar for.

Det er klart at det vil være vanskeligt for den enkelte patient/forbruger at gennemskue, men der er en lang række profesionelle aktører derude: Lægerne, lægemiddelstyrelsen og de generiske (kopi) lægemiddelproducenter.

Hvorfor lancerer de generiske (kopi) lægemiddelproducenter ikke bare den gamle medicin? Fordi de skal bruge ressoucer på at overbevise læger, lægemiddelstyrelse og patienter om at det er lige så godt som det nye produkt er vel ikke noget dårligt bud. Eller måske fordi det nye produkt ER bedre? I hvert fald så meget bedre at kopiproducenterne ikke synes det er værd at kaste reklamekroner efter, (=Det kan ikke betale sig = Den forhøjede pris ved patent er tæt på at være den reelle markedspris) eller så meget at lægerne ville vælgedet gamle produkt (åndlig dovenskab?).

Det virker som om der er mindst en forklaring ud over lægemiddelproducenternes "kynisme".

Men det er selvfølglig den nemmeste løsning at gribe efter hvis man i forvejen har et horn i siden på de grimme, griske og ondsindede kapitalistiske lægemiddelproducenter. Og så får man jo samtidigt bekræftet sine fordomme.

Hvis en medicinalproducent står med et patent, der er ved at løbe ud og hvor alle dem , der ikke bruger penge på forskning og udvikling, står parat med kopier - så er det vel klart, at man droppe produktet og prøver at få et andet patenteret produkt promoveret - hvis der ikke kommer penge ikassen, så er der ikke forskning og udvikling.

Det er ikke udtryk for en ondskabsfuld holdning fra medicinalindustrien men sålænge man lader medicinalforskningen ske på privatee vilkår, så må man også acceptere de logiske følger heraf.

Iøvrigt , i de mange år vi havde Sovjetunionen og de øvrige østblokstater med samfundsstyret forskning i folkets interesse, da så vi bestemt ikke nogen imponerende medicialgennembrud fra disse samfundssystemers medicinalgiganter /-monopoler.

Det kommunistiske Kina, Nordkorea m fl har heller aldrig leveret internationalt anerkendte lægemidler , der er værd at skrive hjem om. ( De to nævnte lande er derimod gode til det med A-våben o s v).

Mon ikke vi stort set er godt tjent med den aktuelle medicinalforskning , patantpraksis og dens resultater

Hvis den gamle formel indgår i det nye patent, vil den gamle formel også være dækket af det nye patent. Der kan altså ikke laves kopipræperater, og det gamle produkt trækkes tilbage (ellers ville de jo krænke deres eget patent, og åbne op for andre), så patienterne er tvunget over på det nye (dyere) produkt.
Der er en helt aktuel sag om et middel, hvor man bare har ændret i fyldstoffet, som så giver bivirkninger. Men det gamle er væk, så der er intet valg, dø eller lev med bivirkningerne, til en højere pris.

Ole Gerstrøm

"Samfundet taber milliarder på patent-krumspring" står der. Det er nogert vrøvl. For dem der tjener pengene, medicinalindustrien, er også en del af samfundet. Desværre.

Og vi er ikke godt tjent med den aktuelle medicinalforskning. Videnskaben er i lommen på industrien. Det er ikke sundt.

Så man vil hellere sælge insulin end helbrede diabetes patienter gennem kostomlægning.

Man vil hellere amputere benene på diabetespatienter, end man vil rense deres kredsløb med EDTA.

Allan Bartroff

Hold nu op - patent forlængelse i form af nye farver på pillerne er altså noget andet end endnu en omgang dårligt researchede misforståelser omkring insulin behandling. Og kopiproducenter har vel heller ikke udmærkede sig ved at bringe behandlingen fremad.

Og regulært kvaksalevri kan nok osse med fordel holdes ude af diskussionen - jf. indlæg om diabetes og kostomlægning.