Baggrund
Læsetid: 12 min.

Nu vil de slås på systemets hjemmebane

Aktivister i jakke og slips. Og i juragrupper, pressegrupper og foran politibiler klokken tre om natten. Grænsen mellem frivilligt arbejde og politisk aktivisme er blevet flydende - for den stramme udlændingepolitik har gjort de unge kreative og nytænkende. De er begyndt at bruge loven mod loven, siger professor
Professionaliseringen af hjælpearbejdet har været længe under vejs. Firmaet Asylbureau er blot en videreudvikling.

Professionaliseringen af hjælpearbejdet har været længe under vejs. Firmaet Asylbureau er blot en videreudvikling.

Andreas bro

Indland
28. august 2009

Direktøren for det hele hedder Nikolaj. Det var ret tilfældigt, at det blev ham, men nogen skulle lægge navn til direktørstillingen, for at vikarbureauet Asylbureau ApS. kunne blive en realitet.

Formålet med vikarbureauet, der er stiftet af Støtteforeningen for afviste asylansøgere i Danmark er at skabe højtbetalte arbejdspladser, så afviste irakiske asylansøgere får en mulighed for at blive i Danmark.

Dermed udnytter aktivisterne som noget nyt huller i det formelle system til at angribe dansk udlændingepolitik.

Dette er muligt, fordi regeringen, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny Alliance i februar 2008 indgik en aftale om en ændring af udlændingeloven med det formål at skaffe mere velkvalificeret arbejdskraft til Danmark.

Som en del af denne jobplan hører beløbsordningen, der giver midlertidigt ophold til udlændinge, som tjener over 31.250 kroner om måneden her i Danmark. I forbindelse med ændringerne besluttede politikerne, at den ordning også skulle gælde asylsøgere. På den officielle internetportal for udlændinge og integration står der: »Beløbsordningen er en ordning, der giver udlændinge, som er tilbudt arbejde med høj løn, en særlig let adgang til det danske arbejdsmarked.«

Denne 'lette adgang' benytter Asylbureau sig nu af - om end den oprindeligt var målrettet til en lidt anden gruppe mennesker end de afviste irakere.

Direktør for Asylbureau Nikolaj Bøcher, der har taget et fri-semester, efter han blev færdig med sin bachelorgrad på Roskilde Universitet (RUC) forklarer:

»Vi er meget bevidste om, at den her ordning, vi benytter os af for at få ophold til irakerne, er en helt absurd ordning. Den gør, at de mennesker, der har mindst brug for hjælp, kan flytte sig fra land til land, mens de mennesker, der har mest brug for en hjælpende hånd, er fortabte,« siger han.

John Andersen er professor ved Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring på RUC, og han ser en ny tendens i denne form for aktivisme:

»Det er en skarp kritik af den danske udlændingepolitik. Og så bruger man det formelle system og sprækkerne i det til at organisere sig på en kreativ måde. Man bruger juraen på en intelligent facon og vender systemets egne redskaber imod systemet selv,« siger han.

»Det er naturligvis baseret på, at nogle aktivister har kompetencer inden for jura og virksomhedsstudier. Og det er en type af aktivisme, der ofte ses i USA, hvor retssager skaber stor mobilisering omkring et specifikt emne,« siger han.

Faren ved et initiativ som Asylbureau er, ifølge professoren, at det bliver for juridisk teknokratisk, når det i virkeligheden handler om politiske valg. Men det, mener han, dog ikke er tilfældet i denne sag.

Helt konkret har Asylbureau ansat otte irakere, der sidder frihedsberøvet og venter på at blive tvangsudvist af Danmark.

»Vi har indleveret otte ansøgninger til Udlændingeservice, men der er en sagsbehandlingstid på 30-40 dage. Det, vi arbejder på, er, at folk får processuelt ophold, imens sagen bliver behandlet. Det skulle gerne give sig selv - men vi har endnu intet hørt fra Udlændingeservice,« siger Nikolaj Bøcher.

Dernæst handler det for vikarbureauet om at komme i kontakt med virksomheder, der vil ansætte irakerne i vikariater. Og Asylbureau har allerede fået flere henvendelser.

»Vores plan er at udbyde forskellige slags ydelser; for eksempel foredrag. Der vil også være ufaglært arbejde, som alle vil kunne tage, og nogle gange vil det også være muligt at sætte en iraker med de rette kompetencer sammen med en virksomhed, der efterspørger netop den arbejdskraft,« siger Nikolaj Bøcher.

Den påkrævede månedsløn på 31.250 kroner kan dog være svær at opnå, og derfor er Asylbureau også afhængigt af frivillige donationer.

Rent juridisk er der ingen problemer ved ordningen, siger jurist Åge Kramp fra advokatfirmaet Helge Nørrung, som har flere af de afviste irakeres sager.

»Jeg kan ikke se noget i lovgivningen, der skulle hindre afviste asylansøgere i at komme ind under beløbsordningen, da den er arbejdsbetinget og ikke asylbetinget,« siger han.

Om det også gælder for folk, der sidder frihedsberøvet, kan han dog ikke udtale sig om.

»Det vil tiden jo vise,« siger Åge Kramp.

Svære etiske valg

Initiativet Asylbureau er også blevet modtaget med skepsis. Jyllands-Posten skrev i denne uge en leder under titlen Ret under Pres:

»Man kan vælge at smile overbærende, når nogle mennesker åbner et såkaldt Asylbureau ApS med det formål at skaffe opholdstilladelse til afviste asylsøgere. (...) Ordningen tager ganske vist sigte på helt andre persongrupper, nemlig dem, som kan bidrage med arbejde og ekspertise, som landet har brug for. (...) Men smilet stivner, når man for en stund ser sådanne enkelthændelser i et større perspektiv. Så tegner der sig nemlig et isnende billede af et samfund, som lidt efter lidt mister sin autoritet. Retssamfundet er under pres, og før så faste værdinormer smuldrer,« skriver lederskribenten.

Til det siger Nikolaj Bøcher fra Asylbureau:

»Vi er meget stolte af at være med til at ryste retsstaten, når retsstaten fungerer, som den gør i øjeblikket. Vi har en enorm opbakning, og folk er glade for, at der pludselig er en konkret handlemulighed. At inddrage økonomi og virksomhedsstruktur i vores politiske praksis på denne måde er nyt for mig, og jeg synes, det er vigtigt at være udogmatisk og kreativ i forhold til de midler, man benytter sig af,« siger han.

Men der har været svære etiske valg, der skulle træffes. For eksempel beslutningen om, hvem af de udvisningstruede irakere, der skulle ansættes.

»Det har klart været det sværeste ved det her projekt. Indtil videre har vi tilbudt arbejde til de mest udvisningstruede. Men nu er sagen lidt anderledes, fordi næsten hele den gruppe, vi har kontakt med, er blevet godkendt af den irakiske delegation til hjemsendelse. Så nu haster det, og vi er nødt til at gentænke vores strategi. Vi har ansat det antal, som vi - økonomisk set - har en realistisk chance for at kunne have i firmaet lige nu. Så hvor mange flere, vi kan ansætte, kommer an på donationer, og hvor stor efterspørgsel der er på vikarerne. Mest af alt kommer vi til at være utrolig afhængige af, at der er en stor gruppe mennesker, der tager et socialt ansvar og støtter op om det her,« siger Nikolaj Bøcher.

Hvis ansættelserne lykkedes, sikrer de kun irakerne midlertidigt ophold.

»De folk, vi forsøger at ansætte, står over for en tvangsudsendelse, hvorefter de frygter at blive slået ihjel. Så alt andet er bedre. Derudover handler det om tid, fordi det gælder om at få genoptaget deres asylsager, så Flygtningenævnet kan tage stilling til eventuelle nye informationer. Vores overordnede mål er, at hele gruppen får humanitær opholdstilladelse. Når vi skaffer arbejde til folk, er det som en sidste udvej og en mulighed for, at de får tid og ro til at få deres sager behandlet ordentligt,« siger han.

Flydende grænser

Organisationen Kirkeasyl har samme fokus som Asylbureau og har også doneret penge til vikarbureauet. De har været med fra første færd, da irakerne valgte at bosætte sig i Vor Frue Kirke og senere Brorsons Kirke på Nørrebro.

Ifølge professor John Andersen er Kirkeasyl et andet godt eksempel på frivilligt arbejde/aktivisme anno 2009.

»Det er et klart udtryk for en repolitisering af især unge mennesker. Det, vi ser, er et opsving i en blanding af frivilligt arbejde og politisk humanistisk aktivisme. Normalt er frivilligt arbejde forbundet med at være besøgsven for Røde Kors og den slags, men nu er det efterhånden blandet godt sammen med græsrodsarbejde og aktivisme. Især unge mennesker bryder grænserne,« siger han.

Sociolog ved Københavns Universitet Rene Karpantschof, der selv har en fortid som aktivist, påpeger, at der også i 1970'erne og 1980'erne var tradition for at hjælpe asylansøgere, blandt andet i diverse solidaritetsorganisationer.

»Den form for aktivisme, vi ser i dag, bærer elementer med sig, der har eksisteret længe, men afspejler også den nye verdensorden. Irakerne er ikke med i nogle særlige bevægelser, som danskerne støtter, så man handler mere ud fra universelle menneskerettighedsværdier. Det er derfor projektet støttes af så bred en skare,« siger han.

Disciplin og fællesmøder

Martin Spang-Thomsen er 54 år og aktiv i Kirkeasyl. Han lavede solidaritetsarbejde i 1980'erne og kan se en tydelig forskel på dengang og i dag.

»Det, som har slået mig, er, at folk er afsindigt fokuserede og disciplinerede. Kirkeasyl er formelt fuldstændig flad i strukturen, og jeg har aldrig set noget lignende. Det må være båret af, at der er nogen, der kender hinanden, for ellers ville kommunikationen gå i fisk. Her er mange studerende, og de har måske en bedre skoling i at have et egentligt formål for øje, end vi havde dengang,« siger han og peger også på, at internet og mobiltelefoner gør, at en så stor organisation kan reagere lynhurtigt.

Signe Færch har været med i Kirkeasyl fra starten. Hun fortæller, at gruppen består af cirka 4-500 mennesker. Alle er inddelt i forskellige grupper, som sender repræsentanter til koordinerende fællesmøder. Signe Færch er i 'kampagnegruppen' men tog også daglige vagter foran Brorsons Kirke, før den blev ryddet. Og på den måde lærte hun irakerne lidt at kende. Hun er ikke bange for, at de personlige relationer har indflydelse på de frivilliges dømmekraft: »Nej, men mange er blevet chokerede over at se, hvad asylpolitikken helt konkret gør ved mennesker,« siger hun.

Signe Færch er med i en gruppe af folk, der er ved at arrangere en kommende lufthavnsblokade, og hun håber, at folk rykker ud lige så hurtigt, som da kirken blev ryddet. Også det foregår via sms. Kirkeasyl har en sms-service, som alle kan tilmelde sig og få besked, så snart der sker en udvisning. Den har cirka 1.200 tilmeldte.

Det, der indtil videre har tiltrukket den bredeste skare mennesker, var demonstrationen dagen efter Brorsons Kirke blev ryddet og den efterfølgende støttekoncert på Rådhuspladsen. Selvom en megafonmåling samtidig viste, at 60 procent af danskerne var positive over for politiets aktion i kirken. Professor John Andersen holder dog fokus på den brogede skare af aktivister, musikere, præster, kunstnere mv., der har støttet op om irakerne.

»Ud fra et demokratisk synspunkt er det utrolig interessant, at der har været en så bred mobilisering i forhold til denne sag - og selvfølgelig også i forhold til de nye former for aktivisme,« siger han.

Civil courage: Portrætter

'Det kan ikke være rigtigt'

Anna Baagø 25 år, pædagogmedhjælper og studerende:

»Jeg er med i forskellige grupper. Tidligere var jeg med i ’hverdagsgruppen’, der havde sin daglige gang i kirken. Vi hjalp for eksempel irakerne med at komme i kontakt med ’sundhedsgruppen’ som bestod af læger, psykologer mv., når de havde brug for det. I dag er jeg i ’juragruppen’, der består af jurastuderende, socialrådgivere m.fl. Her laver vi sagsbehandling. Når nogle er rigtig syge, søger vi om humanitær opholdstilladelse, og vi oplever også tit, at der sker nyt i irakernes sager, og så anmoder vi om genoptagelse af sagen i Flygtningenævnet. Derudover formidler vi kontakt til advokater og bidrager med information til offentligheden.

– Hvad fik dig til at gå ind i netop denne sag?
»Jeg har længe beskæftiget mig med asylsager og er kommet meget i asylcentrene Sandholmlejren og Avnstrup. Det betyder, at mange af irakerne er mine gode venner. For mig er denne sag det allervigtigste politiske felt at beskæftige sig med lige nu. Danmark bliver mere og mere racistisk både på det institutionelle niveau og blandt befolkningen. Det gør mig bange.

– Er du ellers politisk aktiv?
»Jeg har været med i flere asylpolitiske projekter, bl.a. Luk Lejren. Og så er jeg kommet i Sandholmlejren for at skabe netværk mellem danskere og asylansøgere.«

Anne Rehder, 26 år. Studererende:

»Jeg er med til at lave det praktiske arbejde omkring ’støttekredsen’, som kører parallelt med Kirkeasyl, og består af en masse danske kunstnere. Jeg har været med til at stå for støttekoncerten på Rådhuspladsen, jeg laver lidt hjemmeside, og så var jeg med, da kirken blev ryddet. Jeg har aldrig lavet så stort et projekt som koncerten før, men da vi så, hvor mange der mødte op til demonstrationen efter rydningent, gik vi i gang med at kontakte kunstnere, og ringe til netværk, pladeselskaber og bookere. Vi begyndte fredag og holdt koncerten tirsdag. Og vi arbejdede i døgndrift. Vi holdt til på et lille kontor, hvor vi holdt møder, snakkede meget i telefon, lavede ansvarsposter, logistik, kunstnerkontakt og pressekontakt. Vi var 7-8 mennesker med hvert vores ansvar, og så snakkede vi med de andre i Kirkeasyl, så de vidste hvad vi lavede.«

– Hvor meget tid bruger du på det frivillige arbejde?
»I ugen efter kirken blev ryddet brugte jeg 12 timer om dagen. Ellers er det et par timer dagligt.«

– Hvorfor lige Kirkeasyl?
»Jeg kunne ikke lade være. Jeg synes, det var så urimeligt, det der skete.«

– Er det et problem, når frivilligt arbejde kommer på tværs af loven, som da der blev lavet blokader uden for Brorsons Kirken?
»I denne konkrete sag, synes jeg ikke, det handlede om, hvad der var lovligt eller ulovligt, men derimod rimeligt og urimeligt. Jeg synes, man har pligt til at gøre noget som borger, når nogen folk bliver behandlet så umenneskeligt.«

– Er du ellers politisk aktiv?
»Jeg har arbejdet med asylpolitik før. Derudover har jeg lavet meget feministisk arbejde og solidaritetsarbejde med forskellige organisationer, blandt andet i Latinamerika.«

Signe Færch, 27 år,studerende:

»Jeg er med i ’kampagnegruppen’, hvor vi laver forskellige aktiviteter, der skal sætte fokus på den her sag og overbevise danskerne og politikerne om, at irakerne skal blive i Danmark. At der er nogle ekstraordinære forhold der gør, at de skal have humanitært ophold.«”.

– Hvordan?
»Vi laver ting på Facebook og på Kirkeasyls hjemmeside. Vi laver webannoncer, plakater og film med irakerne. Vi bruger internettet meget, men laver også mere traditionelt kampagnearbejde, hvor vi for eksempel går ud og deler flyers ud og holder foredrag. Der er cirka 30 mennesker i kampagnegruppen og 10, der laver rigtig meget.

– Hvor meget tid bruger du?
»Lige nu bruger jeg alt min vågne tid – cirka 60-70 timer om ugen.«

– Hvorfor har du valgt at lægge så mange kræfter i denne sag?
»Fordi denne her sag er så hamrende uretfærdig! Jeg synes, at den her gruppe irakere stod i en så frygtelig situation – som Birte Rønn kunne løse i morgen, hvis hun ville. Det kan ikke være rigtigt, tænkte jeg. Og så blev det hele meget konkret, da jeg mødte dem i kirken. Det har givet meget drivkraft og brændstof til at arbejde videre.«

– Er du ellers politisk aktiv?
»Jeg har været politisk aktiv i flere år, men jeg har aldrig lavet noget så vigtigt og så hamrende konkret.«

– Er det et problem, når frivilligt arbejde kommer på tværs af loven, som da der blev lavet blokader uden for Brorsons Kirken?
»At udvise de her mennesker er en kæmpe forbrydelse. Og når man er vidne til det, har man pligt til at gøre noget. Familier bliver splittet, og børn sendes tilbage til krig og ødelæggelse. Jeg tror, at man om 20 år vil være rigtig glad for, at man har gjort noget.«

Martin Spang-Thomsen, 54 år, og udviklingsingeniør:

»Jeg indgår i ’pressegruppen’, som har til opgave, at servicere de journalister, der skriver om kirkeasyl. Skaffe dem de kontakter, de gerne vil have, så de kan lave de interview, de har brug for. Samtidig skal der slås bro over kulturforskelle og irakerne skærmes imod overeksponering. Derudover udtaler vi os også selv til pressen, men det store slæb har uden tvivl været, at der hver dag har skulle være nogen på arbejde for at tage imod pressehenvendelser.«

– Hvor meget tid bruger du på Kirkeasyl?
»Normalt 10-12 timer om ugen.«

– Hvorfor valgte du at gå ind i netop denne sag?
»Jeg fik en sms den fredag, hvor irakerne gik ind i Vor Frue Kirke, hvor jeg blev opfordret til at gå derind – og det gjorde jeg. Jeg synes, at jeg var nødt til det, når jeg tænkte på, hvad tvangsudsendelse til Irak ville betyde for de mennesker.«

– Er det et problem, når frivilligt arbejde kommer på tværs af loven, som da der blev lavet blokader uden for Brorsons Kirken?
»Den diskussion om lovlighed mangler et element af proportion. At lave en blokade er ikke en ulovlighed af nær samme proportion, som når Danmark bryder den ene internationale konvention efter den anden i deres iver efter at sende irakere hjem. Det sidste er en langt støre forbrydelse i mine øjne.«

– Er du ellers politisk aktiv?
»I dag er jeg ikke, men jeg lavede studenterpolitik i 1970’erne og solidaritetsarbejde med folk fra Mellemamerika i 1980’erne, hvor jeg blandt andet var medlem af Nicaragua Komiteen.«

mask@information.dk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Martin Kaarup

Rart at läse om folkerörelse og gräsrodbevälgelser - grundlaget for et sundt flertalsstyre.

Det vil väre herligt hvis de også kan skabe grundlaget for at få udskiftet den nuvärende ansvarlöse regering.

Dorte Sørensen

Tak for den artikel og bare en lille kommentar til:

Så tegner der sig nemlig et isnende billede af et samfund, som lidt efter lidt mister sin autoritet. Retssamfundet er under pres, og før så faste værdinormer smuldrer,« skriver lederskribenten i JP. .

Her er jeg enig med JP, da retssamfundet er under pres, når myndighederne ikke følger de danske love. Fx når Rigspolitiet med regeringens og DF velsignelse til side sætter retten til en bisidder og ikke tager de ændrede forhold i Irak med i deres vurderinger af de afvistes asylansøger. Dog ser det ud til, at Flygtningenævnet er ved at få kolde fødder og nu efter megen omtale har taget en enkelt af de fængsle families sag op.

Flygtningenævnet har sin sag for. For dansk politik eksisterer ikke. Hverken i bredden,højden eller volume. Når vi ser en spiseseddel som hænger en politikker ud for hun har købt mærkevare badetøj forledes jen til at tro at intet seriøst er at vente fra den kant..Altså Danmark lider enten af kaos eller anarki! Udadtil-skønt. frie hænder til oppositionen til sådan en bikini reklame. Videunderbart!
Det forstås i sin tid at daværende Undervisningsminister fik nogle pisk pga sit uddannelses politik og folket vandtLissom dette initiativ ser ud til at krame alle de gode krafter.
.ja...men hvad i alverden stiller de folkevalgte op af modspil til så useriøst alvorlighed?-
Den farce indenfor politik som de fremstillede eksistenser spilder medmenneskelige værdier ved, hvor de der lider under profileringen - f.eks Flygtningenævnets bestræbelser på at komme til orde og nu er Flygtningenævnet heller ikke godt ..
Vi trivialiseres af en reklame for en politisk parti's utroværdighed?
Håber at de der virkelig har behov for at le modtar dette som et godt signal!

." ... for den stramme udlændingepolitik har gjort de unge kreative og nytænkende."

Hvad skulle vores samfund dog gøre uden den slags prægtige unge mennesker?

Travis Malmzon

Tja..

Det er jo hvad vi andre har sagt i 30 år.

Hvor var Christiania idag hvis man havde lyttet til Per Thomsen.

Hvis 5.5 mill. mennesker skal skabe et fælles samfund, er man jo nødt til at have nogle regler.

Ellers var der jo ingen som ville betale skat.

Travis Malmzon:

."Hvor var Christiania idag hvis man havde lyttet til Per Thomsen."

I bydelen Christianshavn.

Martin Kristensen

Hvis diverse RUC studerende og pædagoger vil bruge deres sparepenge på at aflønne asylansøgerne med 31,500 kr. om måneden har jeg sådan set ikke noget problem med de kommer ind under ordningen (de, der ikke er udvist for kriminalitet naturligvis).

De bør dog overveje om deres afladskøb ville gøre mere nytte som støtte til (gen)opbygning af de fattigste regioner hvor man ville komme langt for det beløb.

Eksempelvis ville man kunne ansætte 40 indere i en måned for det, det koster at have en oraker gående omkring her. 40 familier forsørgede samt 40 hånder til at skabe udvikling frem mod at kunne klare sig selv.

Alternativt kunne man anvende 31,500 kr. om mådenen via ex. myc4.com til at udbyde mikrolån i Afrika til at udvikle dem til at kunne klare sig selv.

Men nej. Vi hader jo regeringen så vi vil hellere kaste os over symbolpolitik herhjemme...

hehe, sikke en medvinds artikel.
Det er ren alt for damerne det her.

Det bliver ikke nævnt at Kirkeasyls talsmand/leder er pressemedarbejder ansat hos Enhedslisten.
Ude på de mere eller mindre skumle højre orienterede websider kan man læse om person for person ,som har udtalt sig til pressen til fordel for kirkeasyl , beskrevet som medlemmer af det venstreextreme miljø. For hver enkelt oplyses det hvilken venstrextrem gruppe de tilhører. (Der er vist noget ulovlig registrering der tror jeg, hmmmm).

Kirkeasyls struktur beskrives som flad!
Det er nærmere denne artikel som er helt flad.

Det er meget spændende hvordan disse asylsager er blevet brugt til at køre større politiske agendaer frem. Blev kirkeirakernes sag kapret af venstreextreme?

Ville ha været spændende og givet artiklen en smule troværdighed hvis dette bare var blevet berørt.

Her er youtube klip hvor AFA (anti facistisk aktion) med slag og spark smides ud af Rosengård.
AFA var ellers kommet med højtalere osv for at lave støtteaktion for Rosengård.
Men Rosengård beboerne smider AFA ud og siger de altid kommer og laver problemer for Rosengård.

http://www.youtube.com/watch?v=hG3WmgUfqrk

Mon kirkeirakerne sku ha gjort det samme med Kirkeasyl?

Ib Ling:

"Men nej. Vi hader jo regeringen så vi vil hellere kaste os over symbolpolitik herhjemme…"

Det kan da aldrig være symbolpolitik at redde mænd, kvinder og børn fra en trusselder i væste fald betyder den visse død. En politisk handling kan vel dårligt blive mere konkret...

@per thomsen

"at redde mænd, kvinder og børn fra en trusselder i væste fald betyder den visse død."

hvordan kan du blive ved med den argumentation.
Feks Sverige har sendt i tusindevis irakere hjem til irak, mange med tvang.
Der er ingen af disse som har mødt "den visse død".

Din påstand er i praksis blevet afsløret som noget vrøvl og du forsætter alligevel den argumentation.

Tusind tak for en yderst spændende artikel, Maria. Denne artikel er et mønstereksempel på, hvordan de autonome - på trods af politikeres og diverse mediers kontinuerlige dæmoniseringer - rent faktisk gennemsyrer hele samfundet på bund-, mellem- og topniveau. Jeg har med stor begejstring læst, hvordan folkebevægelser netop nu er ved at vriste grebet ud af hænderne på den magtcentralistiske regering og vise folkestyrets sande natur. Godt gået, I er ægte demokrater!