Ret til at afmønstre. Permanent brovagt på mindst to personer. Skibsrederne skal være ansvarlige.
Sådan ser de tre øverste ønsker ud på Sømændenes Forbunds ønskeseddel, når det drejer sig om at sikre besætningsmedlemmernes ve og vel på den del af handelsflåden, der sejler ind i risikofyldt farvand, ifølge faglig sekretær Morten Bach.
»Hvis en sømand siger, at her vil han ikke sejle, så skal det stå frit for ham at afmønstre, og så må rederen eller Søfartsstyrelsen betale hjemrejsen. Ubetinget ret til afmønstring er det vigtigste krav, vi håber at komme igennem med,« siger Bach.
På nærmeste hold oplevede han under de 83 døgn i 2007, hvor Danica White var kapret, og besætningen var gidsler, hvor retsløse besætningsmedlemmerne reelt var. Selv om Bach på vegne af besætningsmedlemmernes pårørende gang på gang henvendte sig i Udenrigsministeriet for at få noget at vide eller kontakt til den hemmelige forhandlergruppe, så blev han verfet af: Det tager vi os af, lød forklaringen. Forhandlergruppen bestod bl.a. af nogle forsikringsselskaber og nogle engelske eksperter i gidselforhandling.
»Vi tilbød endda at bidrage med penge, så besætningen kunne komme ud, men det var man ikke interesseret i at modtage. Vores indtryk var, at forhandlergruppen var mere optaget af at få frigivet skibet og lasten, og derfor trak de sagen i langdrag, fordi piraterne forlangte mere i løsepenge end værdien af skib og ladning,« siger Bach.
»Myndighedernes officielle mantra var, 'vi forhandler ikke med gidseltagere og pirater', og derfor var det officielt op til skibsrederen at løse konflikten. Men hvad nu hvis det var et SAS-fly med 220 passagerer eller en feriebus fyldt med danske skolebørn, der var blevet highjacked, ville myndighederne så også bare sige, at det må SAS eller Skibby Rejser selv tage sig af? Det tror jeg ikke, man ville komme langt med, men når der bare er tale om sømænd, så er det åbenbart i orden,« lyder kritikken fra Bach, der tilføjer: »Jeg kender skibsrederen fra andre faglige sager, og mit indtryk er, at han er totalt ligeglad med besætningsmedlemmernes interesser.«
Bach er også utilfreds med, at besætningsmedlemmerne ikke har fået hjælp: »Vores tre medlemmer er sygemeldte, for det er først nu, at eftervirkningerne fra den voldsomme oplevelse for alvor kommer frem. Men de kan ikke få det anerkendt som arbejdsskade, og de har heller ikke fået hjælp fra hverken Søfartsstyrelsen eller deres hjemkommune, hverken da de sad dernede, eller efter de er kommet hjem. Alt det skal der laves om på, så vi håber, at dommen i erstatningssagen kan få præcedens for andre lignende sager i fremtiden. Vi vil kort sagt have, at en skibsfører og en skibsreder er ansvarlige, når de laver fejl på fejl,« siger Bach.
