Læsetid: 3 min.

Tvunget hjem til al-Qaeda-bomber

Baran, der tilhører den forfulgte minoritet jezidierne, blev torsdag tvangshjemsendt af de danske myndigheder. Samme dag blev 21 af hans trosfæller dræbt i et målrettet al-Qaeda-angreb. Udvisningen er 'ekstremt skuffende' og 'fuldstændig uansvarlig', mener eksperter
Jezidierne betragtes af mange muslimer som djævletilbedere, og mens amerikanernes tilstedeværelse i Irak har beskyttet dem for nogle overgreb, er jagten gået ind. I sidste uge sprang to bomber i en lokal landsby i det område, Danmark tvangshjemsender jezidierne til, nær Iraks mest voldsramte by, Mosul.

Jezidierne betragtes af mange muslimer som djævletilbedere, og mens amerikanernes tilstedeværelse i Irak har beskyttet dem for nogle overgreb, er jagten gået ind. I sidste uge sprang to bomber i en lokal landsby i det område, Danmark tvangshjemsender jezidierne til, nær Iraks mest voldsramte by, Mosul.

Safin Hamed

18. august 2009

Samme dag som Brorsons Kirke blev ryddet, og de danske myndighederne tvangshjemsendte syv irakere, gennemførte al-Qaeda to selvmordsangreb i byen Sinjar i det nordøstlige Irak. Begge angreb var rettet imod det religiøse mindretal jezidierne. Mindst 21 blev dræbt.

Baran er en af de syv tvangsudviste irakere. Han er jezidi og stammer fra netop det område, der blev ramt af bombeangrebene.

»Det er ekstremt skuffende, at sådan en udvisning kan finde sted,« siger Andrew Harper, chef for FN's flygtningeorganisation UNHCR's Irak-kontor i Geneve. Han understreger, at jezidier er et af de absolut mest forfulgte mindretal i Irak, og at det område, de holder til i, er blandt de farligste i landet lige nu.

»Det faktum, at den danske udvisning og angrebet mod jezidierne i Irak finder sted samtidig, understreger med al tydelighed, hvorfor lande som Danmark skal efterleve UNHCR's vejledning. De skal hjælpe disse mennesker, der virkelig har brug for beskyttelse,« siger Andrew Harper.

Mark Lattimer, der er formand for organisationen Minority Rights Group, er enig:

»Ingen bør tvangsudsendes til Irak, sådan som situationen er nu. Men det er fuldstændig uansvarligt at deportere minoriteter som jezidierne. De bliver systematisk forfulgt. Og det allermest voldsramte område i landet lige nu er netop det område, som de holder til i.«

Djævletilbedere

Ifølge enstemmige internationale kilder er jezidierne udsat for forfølgelse af bl.a. andre sunnimuslimske militser som al-Qaeda-gruppen, der angreb torsdag. Det skyldes blandt andet, at jezidierne opfattes som djævletilbedere, fordi de tilbeder den engel, kristne og muslimer kalder for Lucifer eller Satan.

UNHCR skriver i de seneste retningslinjer for vurdering af irakiske asylansøgere fra april, at jezidier bliver udsat for drab, kidnapninger, chikane og offentlige kampagner for at omvende eller dræbe dem. Al-Qaeda dræbte i august 2007 over 400 jezidier i krigens største selvmordsangreb.

Også Udlændingeservice, der hører under Integrationsministeriet, og som i første omgang gav afslag på asyl til Baran, anerkender, at jezidierne er udsat for systematisk forfølgelse. Det fremgår af rapporten Fact finding mission til Nordirak, som styrelsen offentliggjorde i juli i år. Her kan man blandt andet læse, at ingen jezidier længere tør arbejde i den største by i området, Mosul, hvor der for eksempel på universitetet hænger skilte, der forbyder vantro adgang.

Et liv i skjul

Information har tidligere fortalt om jezidien Ferman, der også har fået afslag på asyl i Danmark.

»Hvis der kommer en hjem til landsbyen, ved de godt, hvem han er. Så hvis jeg vender tilbage, vil jeg helt sikkert blive dræbt, fordi jeg er jezidi,« sagde han og fortalte om et udbredt ordsprog blandt islamistiske militser:

»De siger, at hvis man dræber syv jezidier, kommer man i himlen.«

Efter Information talte med Ferman, er hans sag imidlertid blevet genoptaget af Flygtningenævnet. Så heldig var Baran ikke, og han kan nu se frem til et liv i skjul.

»Jezidier forsvinder. Hvis nogen går af sted, kan man ikke være sikker på, de kommer tilbage,« fortalte Ajar for to måneder siden i Information. Han er også jezidi fra samme område og er blevet tvangshjemsendt fra Sverige til Irak, hvor det lykkedes at etablere kontakt til ham.

»Jeg kan ikke gå udenfor. Der er nogle islamistiske partier efter mig og nogle andre. Jeg kan ikke fortælle mere. Det er som at være i fængsel. Hvis jeg er syg, kan jeg ikke gå til lægen eller komme på hospitalet. Hvis jeg bliver opdaget af islamisterne, bliver jeg slået ihjel,« sagde han også.

Det var ikke muligt for Information at etablere kontakt til Ajar i går. Han svarer ikke på sin mobiltelefon.

Ifølge Informations oplysninger er der endnu en jezidi blandt de afviste irakiske asylansøgere, som de danske myndigheder har fængslet med henblik på tvangsudsendelse.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Flygtningenævnet, der ikke vil kommentere enkeltsager. Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) har heller ikke ønsket at udtale sig om udvisningen.

Baran, Ferman og Ajar er opdigtede navne. Deres rigtige identitet er redaktionen bekendt.

Serie

Seneste artikler

  • Enl. og R: Et umenneskeligt system

    10. april 2010
    Myndighedernes behandling af 72-årige Hassan Gardi viser, at loven bliver brugt til at forhindre asylansøgere i at få hjælp, mener Enhedslisten og De Radikale
  • Så fik dement iraker lov at blive

    10. april 2010
    Integrationsministeriet afviste at få foretaget en hjernescanning af den svært demente 72-årige irakiske asylansøger Hassan Gardi, og Rigspolitiet fængslede ham. Efter læger udenom ministeriet foretog scanningen, har han nu - efter års ventetid - fået humanitær opholdstilladelse
  • De er flygtninge i deres eget land

    25. januar 2010
    Vinterkulden har lagt sig over Qalawa-flygtningelejren i Kurdistan. Her lever en lille del af de mange internt fordrevne irakere fra Kirkuk
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Og de "ansvarlige" næter et kommentere "enkeltsager". Som om flygtningeområdet bestod af noget som helst andet end netop enkeltsager.

Lennard Grahn

Ifølge Bibelen (og andre religiøse tekster) er Lucifer en falden engel. Han blev smidt ud af Himlen fordi han (af jalousi og hovmod) ikke ville knæle foran Adam og Eva, Gud's nye skabninger

Igen ser vi, at danske myndigheder og almindelige danskere ikke kan eller vil fatte, at der indenfor Iraks grænser er minoriteter som f.eks. jezidierne, som bliver forfulgt på grund af deres tro - sunnimuslimer f.eks. Man holder indstændigt fast på, at man skal være personligt og konkret forfulgt, gerne af staten. Men hvad gør man hvis der ikke er er en statsmagt til at forfølge en?

Mht. Bibelen så står der vist intet om Lucifer som en falden engel? Milton skriver om ham som den faldne engel i Paradise Lost...

Nåh, jeg kunne heller ikke helt se pointen. Det er dog korrekt, at der er myriader af små især etniske mindretal i den nordlige del af landet.

Og så bliver kristne jo generelt forfulgt, men dem må vi jo af en eller anden grund helst ikke gøre en indsats for.

Det er jo nærmest tabu.

Det ved jeg, men som jeg siger, må vi jo af en eller anden årsag ikke gøre noget for dem.

Der er forfulgte kristne i store dele af verden.

Ja og de kan allesammen ikke påvise at de er personligt forfulgte. Så selv om vi ved at de som gruppe er i yderste livsfare, så rykker staten bare på skuldrene.