Baggrund
Læsetid: 4 min.

Universitetsreformen har svækket forskningsfriheden

Universitetsloven står ikke vagt om forskningsfriheden, mener universitets- og fagforenings-folk. Videnskabsminister Helge Sander ser dog ingen grund til at ændre loven
Mere end 60 procent af forskerne på de danske universiteter mener, at forskningsfriheden er blevet svækket, siden universitetsloven blev indført i 2003. Mangel på penge, tid og opbakning fra ledelsen er de vigtigste årsager til, at forskerne ser deres muligheder for at forske begrænset.

Mere end 60 procent af forskerne på de danske universiteter mener, at forskningsfriheden er blevet svækket, siden universitetsloven blev indført i 2003. Mangel på penge, tid og opbakning fra ledelsen er de vigtigste årsager til, at forskerne ser deres muligheder for at forske begrænset.

Tomas Bertelsen

Indland
31. august 2009

På Roskilde Universitet oplever 80 procent af forskerne, at forskningsfriheden er blevet svækket, siden universitetsloven blev indført i 2003. Kun cirka halvdelen af forskerne på Danmarks Tekniske Universitet mener, at der er blevet mindre forskningsfrihed i samme periode. Det viser en ny undersøgelse fra Capacent om forskningsfrihed, hvor mere end 5.600 forskere har deltaget.

Generelt er billedet det samme: Mere end 60 procent af forskerne på de danske universiteter mener, at forskningsfriheden er blevet svækket, siden universitetsloven blev indført i 2003. Kun ganske få procent af forskerne mener omvendt, at forskningsfriheden er blevet styrket. Mangel på penge, tid og opbakning fra ledelsen er de vigtigste årsager til, at forskerne ser deres muligheder for at forske begrænset.

Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab har tidligere kritiseret universitetsloven for at give køb på forskningsfriheden. Selskabets præsident, Kirsten Hastrup, mener, det er en meget stor procentdel, der svarer, at forskningsfriheden er blevet svækket:

»Forskningsfrihed er ikke kun et spørgsmål om at forske i det, man vil, men også et spørgsmål om tid og penge. Min erfaring er, at forskerne har fået mindre mulighed for at forske, fordi der kun er plads til forskningen i tidslommer i en hverdag, hvor administration og undervisning fylder mere og mere,« siger Kirsten Hastrup.

Desuden er kravet om at skaffe midler udefra stigende, og det betyder, at forskningen ofte bliver afbrudt, fordi man skal bruge en masse tid på at lave ansøgninger om at få penge, forklarer Hastrup:

»Når der så oven i købet opstår en tvivl om, hvem der kan bestille og bestemme over forskningen, som universitetsloven har åbnet for, så vil det i høj grad blive opfattet som et tab af frihed.«

Lovændring

Formand for Akademikernes Centralorganisation (AC), Erik Jylling, mener, at undersøgelsen kalder på en ændring af universitetsloven, så det bliver tydeligere, hvor vigtig forskningsfriheden er.

»Det skal selvfølgelig følges op med handling. Hvis forudsætningerne skal være til stede for forskningsfrihed, så handler det også om økonomi, og at forskningsfrihed prioriteres højt i ledelsen,« siger Erik Jylling.

Lektor Claus Emmeche, der har stået bag en omfattende underskriftindsamling mod universitetsloven sidste år, mener, at den danske universitetslov har nogle ret specielle begrænsninger af forsknings- og emnefriheden sammenlignet med andre lande.

»I princippet er det kun universitetet, der har forskningsfrihed. En speciel paragraf i loven gør, at ledelsen kan pålægge forskeren bestemte forskningsemner, og at vedkommendes forskning skal ligge inden for instituttets eller universitetets strategi. Men fri forskning bør ikke være bundet af politiske papirer om strategi,« siger Claus Emmeche, der også gerne så en ændring af loven.

Videnskabsminister Helge Sander (V) mener, det er en forudsætning for god forskning, at universiteterne sikrer forskningsfrihed.

»Som udgangspunkt forestiller jeg mig dog ikke, at der skal ændres på lovens meget klare formuleringer omkring forskningsfrihed,« siger Helge Sander.

Han vil dog se evalueringspanelets rapport, som kommer senere på året, før han tager stilling.

At 60 procent af forskerne mener, at forskningsfriheden er blevet svækket, tager videnskabsministeren ikke så tungt:

»Undersøgelsen er med til at kortlægge en række oplevelser af, hvad forskerne føler, men de har jo ikke oplevet konkrete eksempler på indgreb i deres forskningsfrihed, så vidt jeg kan se.«

Mangel på penge eller tid

43 procent af forskerne har ifølge undersøgelsen oplevet begrænsninger af deres forskning - primært i form af mangel på penge eller tid. Manglende opbakning fra ledelsen er den tredjehyppigste årsag. Over halvdelen af forskerne må søge penge fra eksterne kilder til deres forskning. På natur- og sundhedsvidenskab er godt 65 procent af forskningen finansieret af eksterne midler.

Helge Sander mener dog ikke, at økonomiske begrænsninger er det samme som manglende forskningsfrihed:

»Der er blevet tilført mange milliarder til forskning. At de forskere, der ikke får penge, føler det som en begrænsning, kan jeg ikke bruge til noget. Der foregår en prioritering, hvor nogen får midler, og andre ikke får. Men der er meget stor forskel på snærende bånd i forhold til, hvad man må forske i, og så at man ikke har penge nok.«

Kirsten Hastrup mener, at det ikke udelukkende er et spørgsmål om penge, men snarere en oplevelse af, at der sker en skævvridning af, hvem der får penge:

»Set fra den enkelte forskers synspunkt sker der en styrkelse af visse områder på bekostning af basisforskningen i en bredere vifte af emner. Der kan siges meget godt om større satsninger, men de kan også svække den græsrodsforskning, som kan levere uventede resultater, der på længere sigt kan sikre ukendte vidensbehov,« siger Kirsten Hastrup.

Medindflydelse

Claus Emmeche mener, at den manglende medindflydelse på universiteterne er direkte forbundet med problemerne omkring forskningsfrihed. Som omtalt i Information sidste mandag mener halvdelen af forskerne, at de har indflydelse på ledelsens beslutninger på institutniveau, mens kun 10 procent mener, at de har indflydelse på universitetets øverste ledelse.

»Hvis du skal starte et nyt forskningsprojekt eller have slået en ny stilling op til en ny ph.d.-studerende, så har universiteternes ledelse stor indflydelse på, hvordan det foregår. Men efter universitetsloven blev indført, er den proces blevet langt mere lukket, og det er svært at få indblik i, hvorfor ledelsen tager de beslutninger, den tager, og det har da stor indflydelse på ens oplevelse af forskningsfrihed,« siger Claus Emmeche.

AC's formand, Erik Jylling, mener derimod ikke, at der er noget galt med den mindre demokratiske styreform, som universitetets- loven introducerede på universiteterne.

»Vi mener, at der skal mere fokus på god ledelse, når universitetsloven skal evalueres, for det er ledelsen, der har mulighed for at stå vagt om den enkeltes forskningsfrihed. Men god ledelse kræver også en høj grad af medarbejderinddragelse, og det mangler nu,« siger Erik Jylling.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her