Baggrund
Læsetid: 3 min.

'Uuddannede lærere er ikke en holdbar løsning'

Folkeskolen slår i dag dørene op til en nyt skoleår med et rekordstort antal uuddannede lærere bag katedrene. Den løsning på at komme lærermanglen til livs holder ikke i længden, lyder det fra professor ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Per Fibæk Laursen
I dag begynder en masse børn i skole efter sommerferien. En stor del af dem vil møde en uudannet lærer med nogle få timers kursus i skoletasken. Det kan gå ud over kvaliteten af undervisningen, advarer professor.

I dag begynder en masse børn i skole efter sommerferien. En stor del af dem vil møde en uudannet lærer med nogle få timers kursus i skoletasken. Det kan gå ud over kvaliteten af undervisningen, advarer professor.

Peter Helles Eriksen

Indland
10. august 2009

Et 60 timers kursus, og så er man klar til at undervise i folkeskolen. Sådan ser virkeligheden ud i Helsingør, hvor lærermanglen tvinger kommunen til at sende folk med anden uddannelse ud i klasselokalerne med lynkurset som eneste bagage. Uuddannede lærere fylder mere og mere i den danske folkeskole. Omkring 2.570 uuddannede lærere besætter i dag de ledige stillinger, som lærermanglen har skabt. Det er en stigning på 26 procent på blot ét år, viser tal fra Danmarks Lærerforening.

Den udvikling bifalder professor ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Per Fibæk Laursen ikke. Han mener, at hurtige løsninger som lynkurset i Helsingør i sidste ende går ud over elevernes færdigheder:

»Kommunerne står i en svær situation, og man er simpelthen nødt til at gribe til nogle nødløsninger. Men det kan ikke undgå at gå ud over kvaliteten af undervisningen, for det kræver nogle bestemte kompetencer at være en god lærer. Det kræver dels, at man har nogle faglige og pædagogiske kompetencer, og dels at man har dem integreret i en helhed.«

- Debatten om folkeskolen har været domineret af overfyldte klasser, for få timer og behovet for specialundervisning. Hvor stor en betydning har det reelt, at læreren er uddannet?

»Ser man statistisk på det, så ved vi, at der er en sammenhæng mellem undervisningens kvalitet målt på, hvor meget eleverne får ud af det, og det at det er veluddannede lærere, der står bag undervisningen. Selv om man har en relevant faglig baggrund, så har man også brug for nogle redskaber til for eksempel at håndtere elever med forskellige behov.«

Lærermangel

- Ifølge Lærerforeningens tal mangler der læreruddannede til 2.700 stillinger. Eksisterer der overhovedet noget alternativ til uuddannede lærere?

»Der er ingen kortsigtede alternativer. Man er nødt til at få stillingerne besat. Men det bedste, man kan gøre på lidt længere sigt, er at få de ansatte uden en læreruddannelse til at begynde på en meritlæreruddannelse. Der igennem kan de så få koblet nogle pædagogiske færdigheder sammen med deres faglige kompetencer. Det kunne kommunerne sagtens være bedre til at fokusere på.«

- I år søgte 16 procent flere ind på læreruddannelserne. Hjælper det ikke på lærermanglen i fremtiden?

»Søgningen til læreruddannelsen er stadig for lav i forhold til, hvad der er brug for. Alt peger endda på, at problemet vil blive forværret i en årrække fremover. Forklaringen på, at fremgangen bliver mødt med så stor glæde, er, at det er første gang i fem-seks år, at der overhovedet kan spores en fremgang.«

- Hvorfor er det så svært at finde unge, der har lyst til at uddanne sig til lærer?

»Der er lavet flere undersøgelser af, hvad grunden er. Det er faktisk ikke læreruddannelsen, de unge reagerer imod i første omgang. Den primære grund er derimod, at de unge har et negativt billede af selve arbejdet ude på skolerne. Der har i en årrække været en ret negativ offentlighed omkring folkeskolen, som har smittet af på de unges lyst til at vælge læreruddannelsen.«

Imageforandring

- Holder de unges billede af virkeligheden ude på skolerne stik?

»Der er undersøgelser af læreres trivsel i folkeskolen og deres holdning til deres arbejde, som viser, at omkring 90 procent af lærerne i folkeskolen trives med deres arbejde. Der er intet belæg for det negative image, som lærerarbejdet har fået.«

- Er der så blevet gjort nok for at ændre lærergerningens dårlige image?

»Det går lidt bedre med imageforandringen. Seminarierne er blevet lagt ind under professionshøjskolerne, og det har skabt mere tiltrækkende studiemiljøer. Desuden har undervisningsminister Bertel Haarder (V) selv ændret signaler og meldt direkte ud, at nu er det slut med at kritisere læreruddannelsen. Jeg tror, at de største kritikere af lærerne og deres indsats i skolen er blevet forskrækket over, hvilken effekt det fik på antallet af unge, der vælger læreruddannelsen.«

Leder på bagsiden

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels Christensen

Det kunne da være interessant, at få Fibæks ærlige vurdering af om det er muligt, at uddanne tilstrækkelig mange lærere.
Og at mange unge har et negativt billede af skolen og det at være lærer, kan da ikke undre, det er jo kun få år siden, de forlod skolen.
Det er næppe Haarder alene, der har skabt et negativt billede, skolen f.eks. kan da også selv have et ansvar.
Eller er den forklaring for negativ.

Det reflekterer da negativt på de videre uddannelser - gymnasiet, f.eks. - hvis man ikke skulle opnå tilstrækkelig viden til at kunne fungere som lærer i folkeskolen. Man kan jo også tage det hele for alvorligt

Martin Ammentorp

"Jeg tror, at de største kritikere af lærerne og deres indsats i skolen er blevet forskrækket over, hvilken effekt det fik på antallet af unge, der vælger læreruddannelsen."

Hvor diplomatisk udtrykt!

Til gengæld håber jeg at misforstå:
"hvis man ikke skulle opnå tilstrækkelig viden til at kunne fungere som lærer i folkeskolen. "

Mener Peter Hansen, at har man en studentereksamen, kan man begå sig som lærer i Folkeskolen? Eller er det efter 60 timers pixi-lærer-kursus, som kun kan være ren overfladeskøjtning og præsentation af de ting, man bør lære inden man begir sig ind i Danmarks bedste job?

Ja - jeg er lærer. Gennem 32 år - glad for det, stolt det, meste af tiden, måske en anelse mindre energifyldt, i de tilfælde min øverste arbejdsgiveransvarlige (læs uvm) nedgør mig sammen med statsministeren, tilgivende over for de, der mener at vide alt om skolen, selvom de kun har været elever der, eller evt. også har bidraget som forældre.

Jeg fortsætter måske gerne de næste 7-8 år, selvom forholdene ved Gud kræver sin mand i tider, hvor "jeg" er før "os" og "pligt" et ukendt begreb i voksenverdenen.

Mit håb ser jeg frem til at møde ved skolestart: Eleverne.

Tak for sommerferien, forkortet, flyttet fra lyse nætter til lummervarme dage, lang nok til restitution og gensynsglæde, men som Plys siger (idet jeg endnu en gang håber at få lov at arbejde uden at skulle forholde mig til ufaglige ytringer om min indsats):

"Ganske vist var det rart at spise honning, men der var et øjeblik, lige før man begyndte at spise, som var bedre, end når man var begyndt'.

@peter hansen
Det reflekterer da egentlig også negativt på eleverne i folkeskolen...kan de ikke bare selv stå for det? Så slipper vi for al den alvor.

Lars P. Simonsen

Ja, jeg forstår ikke at man ikke prioriteter dette område højere! Nye/renoverede bygninger, ordentlige lønninger og mindre klassekvotienter, samt en respektfuld behandling af de mennesker der har deres daglige virke som lærere, elever eller øvrige ansatte
(hvilket jo skulle være en selvfølge). Det er jo børnene, vort allervigtigste råstof, der får grundlagt deres fremtid her! Det er dem, der skal køre butikken videre! Tænk på det, næste gang I stemmer. Bertel Haarder er en skandale som undervisningsminister og har anrettet store ødelæggelser i skolerne, og Helge Sander tager sig af resten...

jens peter hansen

Uden at kunne bevise det, vil jeg tro at de fleste potentielle lærere har haft et rimeligt skoleliv, men de har set og oplevet hvor hårdt jobbet er med mobning, forældrebrok, elevvold og uro. Samtidig er lærerne blevet hele landets yndliglingshadeobjekter, der skal tage sig af alt andet end undervisning fra sorgbearbejdelse, sukkersyge, klamydia til cykelhjelme,fedme og incestforebyggelse. I betragtning af at lærerne almindeligvis anses for at være nogle halvstuderede røvere er det imponerende hvilke opgaver man mener de kan løse.
Formanden for lærerne undskylder og udstråler pibende håbløshed. Lærernes egne organisationer er i den grad i defensiven, at stort set al initiativ kommer fra oven og lærernes egen organisation svarer med, at man vil fastholde det hele som det var og ellers sjældent er udfarende med nytænkning og initiativer.
Et godt eksempel er fx jammeren om at for få vælger sprog i gymnasiet. I stedet for at forklare miseren ved at vise, at det er gymnasiereformen som er skyldneren, får bekymrede erhvervsfolk lov til upåagtet at skyde skylden ned i folkeskolen, fordi vi starter for sent eller hvad det nu er med fremmedsprog. Danmarks Lærerforening er tavs som graven. Når elever på erhvervsuddannelserne ikke kan klare sig bliver der gudhjælpemig ikke sat spørgsmålstegn ved undervisningspraksis her, men alene skudt på folkeskolen. Osv osv.
Det må da være klart at når en metier hele tiden, fra alle sider i samfundet bliver gjort til syndebuk for snart sagt hvad som helst, så må lysten til at påtage sig jobbet på øretævernes holdeplads være overladt til rene idealister og dem der ikke kan finde på andet. Omtrent en trediedel gennemfører jo heller ikke uddannelsen og en del holder op når de kommer ud i folkeskolens barske virkelighed.
Langt de fleste lærere elsker deres job, men er ved at segne over forhold der er i skolens dagligdag. Og det er ikke kun Haarder. Folkeskolen mangler i den grad selvtillid og klare signaler. Det kan godt være at den store individualisering har sine fordele, og længe leve friheden til at være anderledes, men for mange skoler har ingen eller meget lidt fælles fodslag omkring normer og adfærd.
Der er en angst, for at vende tilbage til de lige rækker, øretæverne og det vandkæmmede hår, som gør at en skole kan blive enige om fornuftige regler, som vel at bemærke bliver overholdt og håndhævet.
Dette gøres ikke i et hug, men kræver et langt sejt træk, gerne ved hjælp af de forældre der ellers sender deres børn i hvide privatskoler.

Baseret på de erfaringer jeg har gjort som lærer, kommer det totalt og fuldstændigt an på, hvordan det 60-timers kursus er skruet sammen. Handler det f.eks. om almen didaktik, hvor man får viden om, hvordan man f.eks. tilrettelægger, gennem-fører, planlægger og evaluerer undervisningen.
De nye lærere, der kommer ud af det, bør have en mentor-ordning på de skoler, de kommer ud på, så de kan få ordentlig pædagogisdk sparring.