Læsetid 1.2257142857143 min.

Vattenfall: Folk lader sig styre af følelser

Følelser snarere end fornuft afgør, om der opstår lokale protester mod eksempelvis CO2-lagring. Sådan lyder det fra det svenske energifirma Vattenfall, efter at kraftig lokal modstand i Danmark og Tyskland har bremset virksomhedens miljøprojekter
7. august 2009

Det er folks følelser, der styrer, om de går ind for vindmølleparker eller CO2-nedgravninger i deres egen baghave.

Det er udmeldingen fra det svenske firma Vattenfall, der driver fem kraftvarmeværker og godt 400 vindmøller i Danmark, efter at flere af virksomhedens energi­projekter i Danmark og Tyskland er gået i stå på grund af mistillid i lokalbefolkning­erne.

»Det er meget almindeligt, at folk reagerer med skepsis over for nye ting, fordi de reagerer med deres følelser og ikke altid med deres fornuft,« siger Marianne Reedtz Sparrevohn, kommunikationschef for Vattenfall i Danmark.

»Der er nogle holdningsmæssige ting, der spiller ind på det her, som ikke handler om, hvor meget vindmøller larmer, eller om CO2 er farligt. Det handler om, at man bare ikke har lyst til at have det i sin egen baghave, og på den måde er holdningerne mere baseret på følelser end på fakta,« fortsætter hun.

Massiv modstand

Forklaringen kommer oven på flere ugers kritik af virksomhedens nyere miljøprojekter.

Vattenfall planlægger at lagre store mængder koncentreret CO2, også kendt som CCS, i undergrunden lidt nordvest for Ålborg og i Nordtyskland. På den måde vil virksomheden nedsætte CO2-udslippet fra deres elproduktion fra kraftvarmeværkerne.

Men virksomheden har mødt enorm skepsis fra lokalbefolkningerne, som har langet ud efter Vattenfall i medierne, blandt andet i Information, hvor landmænd fra Vendsyssel i Nordjylland meldte ud, at »tilliden er brudt, og vi giver dem aldrig lov til det«.

I Neutrebbin i Nordtyskland har indbyggerne skrevet til borgmesteren, at de »frygter for deres liv og deres børn«, som det står på den tyske borgergruppe CO2ntra Endlagers hjemmeside.

Modstanden har nu betydet, at projekterne i Nordjylland og i Nordtyskland er udskudt på ubestemt tid.

Vejen frem er dialog

Kritikken er især gået på, at teknologien med at lagre CO2 endnu er eksperimentel og under udvikling, og at den både er dyr og energikrævende i sig selv.
Men Marianne Reedtz Sparrevohn mener, at modstanden bunder i misforståelser og lokalbefolkningernes følelsesmæssige betragtninger.
»Metoderne er gennemtestede, men meget af det her handler som sagt om følelser, og vi kommer som virksomhed med faglige argumenter. Vi taler derfor på to forskellige niveauer – og direkte forbi hinanden,« siger hun.

Hun mener, at vejen frem er en større grad af »ansigt til ansigt«-dialog med de berørte personer.
»Det er der, kommunikationen fungerer bedst, og vi skal være bedre til at forstå, hvad der rører sig i folk, for at den store modstand ikke skal opstå,« siger hun.

Men hun mener også, at der er behov for, at indbyggerne i de berørte lokalområder hæver sig op over markerne og ser tingene i et bredere perspektiv.

»Det er vigtigt at huske, at projekterne er til for at afhjælpe klimaproblemerne.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Niels-Holger Nielsen
Niels-Holger Nielsen

Hvis koncentreret CO2 slipper løs fra et depot, så er det akut giftigt, ja faktisk dødeligt for mennesker og natur. Hvem har lyst til at bo oven på et giftlager, som er spærret inde i en geologisk formation, som ingen af gode grunde kender i detaljer. For slet ikke at tale om, at geologi faktisk er dynamisk, og ingen kender dagen i morgen.

"A natural example of the danger of CO2 leakage occurred in a volcanically active area at Lake Nyos in Cameroon in 1986. Large quantities of CO2 that had accumulated on the bottom of the lake were suddenly released, killing 1700 people and thousands of cattle over a range of 25 km."

Greenpeacerapport: "False Hope" om CCS, side 30.

http://www.greenpeace.org/raw/content/international/press/reports/false-...

Rapporten indeholder andre eksempler på utilsigtede virkninger af CO2-lagring.

Hvem er klogest: Vattenfall eller de lokale beboere?

Hvis en "brugbar" geologisk formation lå i Gentofte, er der så nogen, som tror på, at den ville blive benyttet?

Den i visse kredse så beundrede kapitalisme er ved at lægge vores planet øde. Og det går hurtigere end DU tror!

Brugerbillede for Hugo Barlach

Vattenfall har en lang række af lig i lasten hos lokalbefolkningerne især i det nordlige Sverige. Og det forhold, at man har en Informationschef med procelytter, bør ikke imponere hernede i Danmark. Koncernen får ikke ren r.. at trutte i, blot fordi man rykker til udlandet med sine beslaglæggende procedurer og politisk tonseri. Om nødvendigt lister vi da gerne de svenske problematiker op for Informations læsere, men foreløbigt: CO2-lagre i tæt befolkede områder er en vanvittig ide, miljøet udenom mennesker tager skade af udslip på samme niveau. Der findes ingen mulige fornuftige garantier.

Men Vattenfall's bestyrelse sidder jo også i Sverige og eksporterer problemerne. Vattenfall har en bestyrelse, hvis aktioneærer tiltales af cost/benefit-analyser - og ikke af miljøhensyn. Det kan snildt dokumenteres med svenske eksempler. Måske Information burde kigge nærmere på fænomenet...

Brugerbillede for Hugo Barlach

Og så lige nok en kommentar til følelses-pornoen fra Vattenfall's side:

Det var dog det mest useriøse indspil i en debat, der drejer sig om konkrete naturvidenskabelige forhold og bekymringer. Altså fakta!

DK er en veluddannet nation, som rent ud sagt 'har styr over følelserne'. I et gennemreguleret land. I hvert tilfælde behøver vi ikke en informationchef i en koncern til at vejlede os i dén retning. Der er en krisepsykolog på hvert gadehjørne hernede...

Vil Vattenfall diskutere følelser eller tage kritikken i Nordjylland alvorligt? Såfremt det er det første, vil jeg da svært gerne i terapeutisk kontakt med Informationschefen. Jeg 'føler' nemlig ganske alvorligt, at Marianne diskvalificerer ikke alene den danske bekymring og protest, men også diskurs-niveauet i Danmark - og ikke mindst følelser i al almindelighed. Hvornår er følelser blevet et ignorerings-objekt? Sådan lidt dumt og for nokkefår? Uhh, den chef gir'da følelsen af, at noget stikker under. Økonomi præcist!

Med følelsesmæssig indlevelse...

Brugerbillede for Niels-Holger Nielsen
Niels-Holger Nielsen

Dansk Energi støtter også uhyrlighederne.

"Dansk Energi er erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark. Dansk Energi styres og finansieres af medlemsvirksomhederne, primært elselskaber, og vi arbejder på at sikre energiselskaberne de bedste og frieste vilkår til at konkurrere og udvikle sig på for at sikre udvikling, vækst og velfærd i Danmark."

Se fx. her:

Nu kører CCS-toget

eller her:

http://www.danskenergi.dk/~/media/Power_to_the_people/Debatoplaeg_Faktaa...

Og her om Vattenfalls tyske misere:

CCS shocker: “German carbon capture plan has ended with CO2 being pumped directly into the atmosphere”
July 29, 2009

Brugerbillede for Jean Thierry

»Det er vigtigt at huske, at projekterne er til for at afhjælpe klimaproblemerne.«

Nej, de er lige præcis til for at UNDGÅ at afhjælpe klimaproblemerne.

Afhjælpe kan man ved at afskaffe kulkraft og de andre CO-2-udledningskilder.

Brugerbillede for Leif Nørholm Jensen
Leif Nørholm Jensen

Jeg vil ikke gå længere ind i den faktuelle debat. Den har alle de tidl. debattører på fremragende vis redegjort for.

Kun lige dette indspark: Siden hvornår er følelser blevet noget, man ikke skal tage hensyn til?

Skal alt styres af "kolde hjerner"?

Brugerbillede for Lars Mortensen
Lars Mortensen

Det er en meget interessant debat, når følelser og videnskab mødes. Jeg tvivler på at lokal beboerne i Nordjylland er helt inde i de tekniske overvejelser omkring CO2 lagering. Og referencer til en vulkansk ulykke i Cameroon kan måske ikke helt overføres til Danske forhold. F.eks. var udslippet i Cameroon på ca. 1,6 mill tons CO2, hvilket nok overstiger lagrings kapaciteten i de fleste lagre.

Men at følelser kan være farlige når de blandes med videnskab er til en vis grad rigtige, da meget videnskab ikke er intuitiv for mennesket. Videnskab er ikke altid det der falder mennesker mest logisk og vi er naturligt indstillit til at være skeptiske over for noget nyt.

Jeg tror at det er rigtigt når Vattenfall siger at de to parter har snakket forbi hinanden. De fleste vil kenkende situationen hvor man kan have en lang diskution men en ven, for tilsidst finde ud af at man har været enig hele tiden, men har blot anskuet problemstillingen fra to vinkler. Videnskaben er ikke altid god til at formidle deres budskaber og folket er ikke altid god til at stole på videnskaben.

Følelser er ikke altid dårlige, de skal dog ikke fornægte almen logisk og rationel argumentation. Så fordi man ikke lader følelser spille ind i en beslutning, gør den ikke kold, nogle gange bare mere logisk.

Brugerbillede for Niels-Holger Nielsen
Niels-Holger Nielsen

Lars Mogensen

Usædvanligt nedladende indlæg, du der har produceret.

"Jeg tvivler på at lokal beboerne i Nordjylland er helt inde i de tekniske overvejelser omkring CO2 lagering."

"De genstridige landmænd har haft kontakt til Greenpeace, selv om de ikke er meget for aktivisternes metoder. Deres egne dyrs bidrag til drivhusgasserne slår de hen."
Landmænd i kamp for klimaet og deres egne marker. Information, 16. juni 2009

At landmænd har svært ved at forholde sig videnskabeligt til egne udledninger af drivhusgasser er ganske vist, men det betyder ikke at de er idioter. De kan godt finde ud af at skaffe sig adgang til "second oppinion".

"Og referencer til en vulkansk ulykke i Cameroon kan måske ikke helt overføres til Danske forhold. F.eks. var udslippet i Cameroon på ca. 1,6 mill tons CO2, hvilket nok overstiger lagrings kapaciteten i de fleste lagre."

I følge Reuters var der nu tale om 1,2 millioner tons CO2, men det er nu ikke så vigtigt:

I følge Vattenfall:
"Hvis lagring er mulig, er det hensigten at etablere et fuldt udbygget post-combustions-anlæg til opsamling af CO2 på Nordjyllandsværket (Aalborg), verdens mest effektive kulfyrede kraftværk. Ved værkets samproduktion af el og fjernvarme kan der opnås en samlet udnyttelse på helt op til 91 % af den energi, der brændes i kedlen. Den effektive udnyttelse af brændslet betyder mindre spild og mindre forurening. Der brændes årligt 800.000 tons kul, som resulterer i udledningen af ca. 2,8 mio. tons CO2."
Vattenfalls CCS-demonstrationsanlæg i Nordjylland

Så du mener, at man undersøger en geologisk formation for ½ milliard kroner og installerer et filtreringsanlæg til gud ved hvor meget for at lagre CO2 fra mindre end et halvt års kulafbrænding? Du kan godt se, at det ser lidt mærkeligt ud ikke?

Venlig hilsen

Brugerbillede for Thomas Holm

Nu ligger NordJylland allerede oven på et gevaldigt lager af CO2 i milliard tons klassen, så de par tusing tons der kommer yderligere er ikke det store problem.

Mht. ulykken i Kamerun, så opstod den derved at CO2 gassen ikke kunne komme væk da den blev fanget i vindstillheden i bunden af en bjergkedel. CO2 er tungere end luft og lagde sig dermed nederst. Der er ikke særligt mange bjergkedler i NordJylland og ret sjældent vindstille.

Så de protester er meget snarere udtryk for "NIMBY" og uvidenhed end for ægte fare.

Brugerbillede for Niels-Holger Nielsen
Niels-Holger Nielsen

Thomas Holm

Jeg ved ikke hvad det er for et bestående lager, som du snakker om, men vil da gerne have det præciseret. Hvis det er en naturlig forekomst, så er det vel ok - formationen har bevist sin stabilitet, endnu da. Vi kan jo ikke rigtig tømme det for profylaksens skyld, da det ville bringe vores atmosfære i yderligere vanskeligheder.

Som du måske kan se af mit indlæg er der ikke tale om yderligere et par tusind tons men om 2,8 millioner tons/år, som fx. efter halvtreds år altså giver 140 millioner tons, ikke?

Som du selv skriver, så hænder vindstille faktisk i Vendsyssel. Bjergkedler eller ej, så vil bare 10 dødsofre vel også være en slags katastrofe. Jeg ville i hvert fald ikke bryde mig om at bo der, ligesom jeg også havde ubehag ved at bo 20 km fra Barsebäck-værket.

I øvrigt bliver denne diskussion let lidt løsrevet, der er jo mange andre indvendinger mod CCS. Fx. kan CCS ikke filtrere mere end 85% af CO2 ud af kullet/røgen, og der er ikke noget, der tyder på, at CCS kan være udviklet til real live scala før tidligst i år 2030, om overhovedet. Endvidere er det helvedes dyrt at installere, og det kræver afbrænding af mellem 40 og 20% mere kul, da det er en forbandet energikrævende proces at fjerne CO2. Sidst men ikke mindst, hvis det bare siver ud, så er der nok ikke nogen, som (direkte) bliver dræbt af det, men vi har spildt en masse milliarder kroner, som kunne have været brugt til vindmøller fx. og suksesive kan CO2 indholdet i atmosfæren være bragt langt ud over det punkt, hvor klimakatastrofen er definitiv. Så jeg holder fast ved NIOA (Not in our atmosphere).

Venlig hilsen

Brugerbillede for Niels-Holger Nielsen
Niels-Holger Nielsen

Undskyld Lars Mortensen, at jeg kom til at kalde dig for Mogensen; det går jo af og til lidt hurtigt på en sådan debat - og det skal det vel også?

Brugerbillede for Thomas Holm

N-H Nielsen,

Kalk, også kaldet Calciumcarbonat, (gammelt ord for det "lim" derfor Limfjord) opstår når CO2 opløst i vand møder et Calcium-ion. Mekanismen bruges flittigt af alger, koraller, muslinger, høns, desvidere, til at bygge skaller.

Det løsnes derud hver gang der kommer syre til. Så det Nordjyske kalkstens-CO2-lager taber adskillige tons CO2 hver gang det regner...

Selv i vindstille, hvor mange bjergkedler/vulkankratere er der lige i NordJylland i hvilket det vil samle sig? CO2 er en gas og vil altid stræbe efter at fordele sig ud over så stort et område så muligt, sam tidigt er det i køligt vejr fugtsøgende, og vil opløses i vand. Hvor køligt og fugtigt er det i NordJylland i gennemsnit?

Hvis det kommer til at ligge NW for Aalborg (hvor jeg bor) så vil et udslip lige så stille strømme ned/ud til Limfjorden og Kattegat/Østersøen og der blande sig først med vandet og deefter med atmosfæren. Hvis der virkeligt skulle komme et gigantisk udbrud så burde den vigtigste forholdsregel nok være: sørg for at være ca. 30-50cm over jordniveau...

Jeg kan langt mere følge og forstå dine argumenter mht. energien der er nødvending til processen,specielt da jeg generelt er modstander af at spilde carbon-baserede råstoffer ved at bare brænde dem. Mht. til lageret i sig selv og dens risici, så er det en sommerhysteri svarende til H1N1-panikken hos Morten Messerschmidt.

Der dør i Danmark langt flere folk hvert år af at køre brændeovn/petroleumsfyr/julelys i et for tæt lukket sommerhus end der der dør af CO2-forgiftning.

Brugerbillede for Niels-Holger Nielsen
Niels-Holger Nielsen

Thomas Holm

"Det løsnes derud hver gang der kommer syre til. Så det Nordjyske kalkstens-CO2-lager taber adskillige tons CO2 hver gang det regner..." hvordan er det lige, at der kommer syre i luften, når vi ser bort fra svovlsyren, som stort set ikke længere er et problem på vores breddegrader: CO2+H2O= kulsyre. Jeg forestiller mig nu at det er et mindre problem, men du har måske dokumentation for at det skulle være reelt? Hvor mange tons er adskillige? Møns klint står der, omend ganske blottet, i hvert fald endnu. Generelt er jordskorpen en af de største kilder til at binde luftens CO2, hvis vi ellers behandler den rigtigt, hvad sjælden er tilfældet, men det er en anden diskussion.

"Hvis der virkeligt skulle komme et gigantisk udbrud".... har jeg snakket om gigantiske udbrud, nej vel. Du tager ikke stilling til sivning og spildte penge+drivhuseffekt. Hvis det nu tilfældigvis siver op i et hus, en lade eller lign. Måske holdes indelukket af en plantage, et bunddække eller lign.?

Har du noget forhold til CO2 som drivhusgas?

"Der dør i Danmark langt flere folk hvert år af at køre brændeovn/petroleumsfyr/julelys i et for tæt lukket sommerhus end der der dør af CO2-forgiftning." Det er uden tvivl ganske korrekt, men nu kan man jo dø af CO2 på andre måder end ved akut forgiftning: Oversvømmelser, tørke, fødevaremangel orkaner og lign. Selvfølgelig ikke lige i Vendsyssel, men hvis vi nu lige skal tage nærsynsbrillerne af!

Venlig hilsen og tak for den fine tone i debatten!

Brugerbillede for Kristian Rasmussen
Kristian Rasmussen

Jeg gik i skole med en fyr der i dag er indlagt fordi han troede han styret klimaet og kun adlød navnet "Gud" .
Han hedder Lars og det var bestemt ikke noget kønt syn at se ham forsvinde i et storhedsvanvid .

Er det på grund af besparelser psykiatrien folk med denne lidelse i dag går frit rundt ?

Brugerbillede for Thomas Holm

Måske holdes indelukket af en plantage, et bunddække eller lign.

CO2 er en gas. Det er flygtig og glyder med vinden. Køb en klump tøris hos HjemIs, læg den på et fladt bord og se hvad der sker.

Plantagetræer eller bunddække kan ikke holde på gas. Og tværtimod så vil de trives vældigt med en extra dosis CO2 i ny og næ. Det er nemlig deres Carbon-kilde til opbygning af glucose og deraf afledte stoffer.

Geologisk set, så binder jordskorpen btw. mindre CO2 passiv end oceanerne. Hvis vi tager aktiv CO2binding igennem organismer ind, så slår alt oceansk plankton al jordbundet planteliv ditto med længder.

At kople drivhus-effekten sammen med et CO2-lager er et rhetorisk fejlgreb og logisk fejl af første skuffe. De to hænger sammen over CO2en, men ellers nada. Det er som om man siger at Rosenkrantz-Theil er DF'er fordi hun går i Folketing med kjærsgaard.

CO2 er et drivhus-gas, ja. Er det et bidrag til klimaforandringen, ja. Er det det eneste/vigtigste bidra til klimaforandring, tvivlsomt. Den menneskelig/industrielle varmeproduktion er f.eks. også et bidrag, specielt da Jorden kan sammenlignes med en vakuum-baseret termoskande. Andre faktore kan også spille ind.