Nyhed
Læsetid: 4 min.

Aktivister vil forsøge at lukke kulværk

Hundredvis af aktivister vil i dag med civil ulydighed forsøge at lukke kulkraftværket på Amager. Aktivisterne kritiserer den fortsatte afbrænding af kul for at skade klimaet, mens politiet truer med at slå hårdt ned på aktionen
Aktivister fra gruppen Shut It Down vil i dag forsøge at lukke det københavnske kraftværk Amagerværket i protest mod værkets fortsatte brug af kul.

Aktivister fra gruppen Shut It Down vil i dag forsøge at lukke det københavnske kraftværk Amagerværket i protest mod værkets fortsatte brug af kul.

Indland
26. september 2009

Aktivister fra gruppen Shut it Down har meldt deres planer ud på forhånd. De vil i dag forsøge at komme ind på kulbunkerne ved Amagerværket i København for at blokere transportbåndet - og på den måde midlertidigt stoppe værkets drift.

Når aktivisterne på forhånd offentliggør deres planer, sker det for at skabe mest mulig diskussion.

»Det er kritisk nødvendigt at stoppe afbrændingen af kul, og derfor handler vi i nødværge i forsvar for klimaet,« siger talsmand for Shut it Down Tannie Nyboe.

Men den definition er politiet ikke enige med aktivisterne i. Tværtimod har man på forhånd meldt ud, at de aktivister som forsøger at trænge ind på grunden til Amagerværket risikerer at blive sigtet for at forstyrre 'driften af anlæg, der tjener til almindelig forsyning med vand, gas, elektrisk strøm eller varme', hvilket kan straffes med bøde og helt op til seks års fængsel.

Det afviser aktivisterne som en skræmmekampagne.

»Politiets udmeldinger har kun til formål at skræmme folk fra aktivt at deltage i klimakampen. Vi har tænkt os at stoppe værkets kulforbrug, men vores handlinger vil ikke skabe forstyrrelser eller blackouts på elnettet og er derfor ingen trussel for infrastrukturen eller elforsyningen, hvilket politiet udmærket ved,« siger Tannie Nyboe.

Vattenfall reducerer

Det er det svenske firma Vattenfall, der ejer og driver Amagerværket, og selskabet mener, at aktivisterne retter skytset mod de forkerte. Vattenfall er i gang med at omlægge dele af Amagerværket til biobrændsel såsom træflis og halm.

Når biobrændselsanlægget kører, vil det ifølge selskabet betyde 400.000 ton mindre CO2 om året ud af en samlet udledning på en million ton.

»Vi er jo netop enige med aktivisterne i, at kulforbruget på sigt skal nedbringes,« siger kommunikationschef i Vattenfall Marianne R. Sparrevohn.

Men aktivisterne mener ikke, at Vattenfalls planer er ambitiøse nok.

»Det er fint, at de spæder op med biobrændsel, men problemet er, at deres kulforbrug er massivt, og det vil de fortsætte«, siger Tannie Nyboe.

Vattenfall er i gang med opførslen af to nye kulkraftværker i Tyskland, og ser man på koncernens samlede produktion af elektricitet i landene Sverige, Polen, Tyskland, Finland og Danmark, så kommer den primært fra kul, mens atomkraft og vandkraft hver står for ca. en tredjedel.

Kun én procent af den samlede elektricitet kommer i øjeblikket fra vind. Inden for varmeproduktion i Danmark kommer mere end 80 procent i dag fra kul, og dertil kommer en smule fra naturgas og et par procent fra biobrændsel. Samtidig har Vattenfall i Danmark en del vindmøller, der samlet står for næsten en femtedel af strømproduktionen, mens resten kommer fra afbrænding af primært kul.

Vattenfall lancerede tidligere i år en plan om, at virksomheden i Danmark ville nedsætte sit samlede kulforbrug i 2018 med 28,5 procent. Men på grund af finanskrisen oplyser Marianne R. Sparrevohn, at det mål ikke længere kan indfries.

Kan vi undvære kul?

Aktivisterne har flere prominente personer på deres side. Både NASAs chefforsker James E. Hansen og den tidligere amerikanske vicepræsident Al Gore har opfordret til civil ulydighed mod kulkraft.

James E. Hansen mener, at det er afgørende, at alle verdens kulkraftværker lukkes inden for 20 år. Så sent som i juni i år blev den anerkendte videnskabsmand anholdt for at deltage i en protest mod en åben kulmine i West Virginia, USA. Dengang udtalte han:

»Jeg er ikke politiker. Jeg er videnskabsmand og borger. Det er vores ansvar, at vores repræsentanter med fuld kraft oplever de borgere, der taler for, hvad der er rigtigt, ikke hvad der er politisk formålstjenligt«.

Danmark er et af de lande i verden, der bruger mest kul pr. indbygger. Det betyder, at vi i 2006 indtog 11.-pladsen over lande med det største kulforbrug pr. indbygger. I København er det næsten halvdelen af vores elforbrug, der dækkes ved kulafbrænding.

Problemet er, som Vattenfall beskriver det, at vi »endnu ikke har fundet et brændsel, der gør, at vi kan undvære kul«.

Men det afviser aktivisterne.

»Vedvarende energi og biobrændsel kan godt erstatte kul. Det er der lavet flere scenarier, som viser. Vi skal begynde at nedtrappe kullet i de rige lande nu, hvis vi skal have en chance for, at kloden ikke varmer mere op end to grader«, siger Tannie Nybroe.

Teknik skal gøre kul rent

Vattenfall regner med fortsat at fyre med kul både i Danmark og globalt, og selskabet mener godt, at det kan kombineres med klimahensyn. Vattenfall satser nemlig stort på den såkaldte CCS-teknik (Carbon Capture and Storage), der skal opsamle og lagre CO2. Teknikken er ikke færdigudviklet og forventes tidligst parat til kommerciel brug i 2020. Vattenfall har været i gang med omfattende undersøgelser for at bruge Nordjyllandsværket i udkanten af Aalborg til at afprøve teknikken.

Men massive folkelige protester og »det økonomiske klima« betød, at selskabet i august valgte at udskyde planerne i Nordjylland nogle år. Vattenfall vil derfor koncentrere kræfterne om et enkelt demonstrationsværk i Tyskland.

Teknikken til opsamling af CO2 er meget omdiskuteret. Kritikere kalder den for en undskyldning for kulindustrien til at fortsætte deres forurening, mens tilhængere fremhæver, at teknikken kan gøre kul rent, og på den måde være en væsentlig del af løsningen på klimaproblemet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Man være med til at bakke op bag aktionen ved at gå med i demonstration fra Christianshavns Torv kl 14.

Både NASAs chefforsker James E. Hansen og den tidligere amerikanske vicepræsident Al Gore har opfordret til civil ulydighed mod kulkraft

Hansen og Gore? Hvorfor ikke Michael Moore? Gore og hans meritter kender de fleste jo, og Hansen er ham, der forudsiger, at vandstanden vil sige 76 meter de næste 100 år, og at folk, der ikke retter ind efter IPCC skal behandles som krigsforbrydere eller forbrydere mod menneskeheden.

Physicist Freeman Dyson is strongly critical of Hansen's climate-change activism. "The person who is really responsible for this overestimate of global warming is Jim Hansen. He consistently exaggerates all the dangers... Hansen has turned his science into ideology.

http://en.wikipedia.org/wiki/James_Hansen#Controversies

Eileen Claussen, president of the Pew Center on Global Climate Change, said that "I view Jim Hansen as heroic as a scientist... But I wish he would stick to what he really knows. Because I don't think he has a realistic idea of what is politically possible...

(Samme link som ovenstående)

@ Erik Bramsen

James Hansen siger at vandstanden i det her århundrede risikerer at stige med flere meter. Ikke 76 meter! Det er på meget meget længere sigt, at han mener vi risikerer så ekstreme vandstandsstigninger.

Mange af hans præsentationer og kommentarer er samlet på hans hjemmeside:

http://www.columbia.edu/~jeh1/

og hvad der er politisk muligt er vel ikke altid det der er brug for, eller hvad?