De politiske partier sidder lige nu om forhandlingsbordet om Barnets Reform, der skal give anbragte unge bedre vilkår.
SF foreslår blandt andet, at efterværnet for anbragte unge skal gøres obligatorisk, således at kommunen skal yde en efterværnsindsats, medmindre den unge aktivt vælger det fra.
»Som det er i dag, skal kommunen tilbyde det til de unge, og man skal derefter finde ud af, om de skal have en efterværnsindsats. Vi mener, at de unge ikke skal vælge det til, men vælge det fra,« siger Özlem Sara Cekic, socialordfører for SF.
Det forslag er socialordfører for Socialdemokraterne Mette Frederiksen positiv over for.
»Alle skal have et efterværn, og derfor støtter vi det forslag, men det er også vigtigt, at efterværnsindsatsen planlægges meget tidligere, allerede når de unge er 15-16 år,« siger Mette Frederiksen.
Forlænges til 25 år
Både S og SF foreslår, at de unge skal have mulighed for at beholde den sagsbehandler, de havde i kommunens Børne- og Ungeteam, indtil de bliver 23-25 år i stedet for at skifte til en sagsbehandler i voksenafdelingen, når de fylder 18 år.
»Det er en svær overgang for dem at ryge over i en voksenafdeling, hvor der ikke er den samme kontakt. Derfor skal de have mulighed for at beholde den sagsbehandler, de er trygge ved,« siger Mette Frederiksen (S).
SF mener også, at det er vigtigt, at de anbragte børn kan få lov at blive længere i anbringelse, og at der etableres effektive mentorordninger.
Indenrigs- og socialminister Karen Ellemann (V) støtter forslaget om, at der skal ydes en ekstra indsats på efterværnsområdet.
»Vi har en række regler om efterværn, som betyder, at kommunerne har mulighed for at støtte de unge, der har behov for det i de første voksenår, men jeg er helt med på, at indsatsen bør styrkes. Derfor har jeg i mit udspil til Barnets Reform også foreslået en række forbedringer af efterværnet,« siger Karen Ellemann (V). Hun vil ikke kommentere de konkrete forslag, fordi partierne stadig er midt i forhandlingerne.
