Nyhed
Læsetid: 1 min.

Byret sagde nej til vidner

Moren til den tvangsfjernede dreng T. fik ikke lov af Retten på Frederiksberg til at føre vidner, der kunne tale positivt om hendes forældreevne
Indland
24. september 2009

Præcis kl. 13 i går afsagde byretsdommer Niels Foldberg kendelse om, at Retten på Frederiksberg ikke vil tillade, at der i en sag om tvangsfjernelse af en et-årig dreng føres vidner, der kan tale morens sag.

»Så det bliver et nej,« sammenfattede Foldberg rettens overvejelser.

Moren til den tvangsfjernede dreng besluttede efter retsmødet at kære Foldbergs beslutning til landsretten. Så indtil landsretten har talt, sættes sagen om tvangsfjernelsen af T. derfor på midlertidig pause.

Som Information tidligere har beskrevet, er der tale om en usædvanlig tvangsfjernelsessag, bl.a. fordi der i sagen indgår to vidt forskellige psykologiske undersøgelser af moren: I den ene undersøgelse, som er foretaget forud for og derfor ligger til grund for tvangsfjernelsen, beskrives moren som så uintelligent, at kun 2,2 procent af den danske befolkning ligger på samme eller lavere niveau. I den anden undersøgelse er moren derimod fundet almindeligt begavet og absolut i stand til at varetage rollen som forældre. Men denne undersøgelse nummer to har slet ikke samme kraft hverken i afgørelsesgrundlaget fra Børne og Ungeudvalget i Københavns Kommune eller i Ankestyrelsens stadfæstelse af tvangsfjernelsen.

Derfor ønskede morens advokat Mette Stendahl Plomgaard bl.a. at føre den psykolog, som har stået for psykologtest nr. to. Men det afviste Kammeradvokatens repræsentant, advokat Jakob Andersen Ebbensgaard, som unødvendigt, og denne afvisning tilsluttede dommer Foldberg sig efter en halv times betænkningstid.

Advokat Mette Stendahl Plomgaard havde også ønsket at føre T.s plejemor samt en læge fra Hvidovre Hospital som vidner, for at kaste et nærmere lys over den sårbarhed, som især plejemoren har indrapporteret. Plejemorens observationer indgår i Børne og Ungeudvalgets konklusion, og derfra er de ubestridt vandret videre til grundlaget for tvangsfjernelsen.

Men ifølge Plomgaard er det næsten udelukkende plejemoren, der har observeret symptomer på denne sårbarhed, hvorimod andre, som enten har været sammen med T. eller haft ham til klinisk undersøgelse, ikke har observeret symptomerne i nær samme udstrækning.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dorthe Josephsen

Nu er jeg som udgangspunkt imod tvangsfjernelse og anbringelse af børn. Alene ordene "tvangsfjernelse" og "anbringelse" får det til at løbe mig koldt ned ad ryggen. Undtaget er selvfølgelig de meget horrible tilfælde, hvor der ikke er anden udvej.
Hvad der undrer mig i ovenstående artikel er, at moren bliver nægtet at føre vidner, der vil tale imod "anklagerens" vidner. Det får mig til at tænke på retsager i udlandet, hvor vi her i DK korser os over manglen på retssikkerhed.
Jeg kunne godt tænke mig oplysning om lovgrundlaget for at afvise den ene parts vidner, samt i det hele taget få gravet lidt i retssikkerheden for børn og forældre i disse sager. Den forekommer mig at være nærmest ikke-eksisterende.
Politikerne arbejder for tiden med Barnets reform, men efter hvad jeg kan læse mig til, interesserer man sig ikke for retssikkerhed.
Var det ikke noget for dig at undersøge nærmere, Dahlin?