Læsetid: 3 min.

Chefredaktør risikerer fængsel for bogudgivelse

Brud på ophavsretten sidestilles i dag med tyveri, og det kan straffes med op til seks års fængsel
17. september 2009

»Der er tale om et helt åbenbart brud på ophavsretten, og så skal han i fængsel, hvis der bliver anlagt sag.«

Professor dr.jur. Mads Bryde Andersen fra Københavns Universitet er ikke i tvivl om chefredaktør Tøger Seidenfadens skæbne, hvis forlaget People's Press, der står bag bogen Jæger - i krig med eliten vælger at anlægge sag mod Politiken, efter avisen i går uden at have fået lov udsendte hele bogen som tillæg.

Af samme opfattelse er Peter Schønning, advokat og partner i advokatfirmaet Johan Schlüter. Han var tidligere ansat i Kulturministeriet, og er en af arkitekterne bag ophavsretsloven, og han kalder sagen 'klokkeklar' i forhold til at ophavsretten er overtrådt.

»I 2004 blev strafferammen for krænkelse af ophavsretten forhøjet fra et år til halvandet og samtidig blev forseelsen sidestillet med tyveri. Det vil sige, at krænkelse af ophavsretten blev skrevet ind i straffeloven og her står der, at hvis man under særligt skærpende omstændigheder gør sig skyldig i ophavsretskrænkelser af særlig grov karakter, så kan man straffes med fængsel i indtil 6 år,« siger Peter Schønning, der har svært ved at forestille sig nogen mere skærpende omstændighed end at udgive en hel bog i avisform.

Hensyn til ytringsfrihed

Lektor Morten Rosenmeier fra Københavns juridiske fakultet mener dog ikke det på forhånd er sikkert, at forlaget vil få medhold i en retssag mod Politiken.

»Som udgangspunkt er der tale om en krænkelse af forlagets rettigheder. Men i de senere år har hensynet til ytringsfriheden undergravet ophavsretten mere og mere. Det er noget af en gråzone. Og jeg vil ikke udelukke, at hensynet til ytringsfriheden kunne få forrang,« siger han til nyhedsbureauet Ritzau.

Både Mads Bryde Andersen og Peter Schønning påpeger dog, at der endnu ikke er nogle fortilfælde i Danmark, hvor det hensyn er blevet taget.

Den eneste kendte lignende sag er sagen fra 1997, hvor Politiken også var i retten, fordi avisen to år tidligere havde trykt hele Ritt Bjerregaards dagbog Kommissærens dagbog, som hun og forlaget ellers havde trukket tilbage, inden den var blevet udgivet.

Sagen endte med 20 dages betinget fængsel til Tøger Seidenfaden med et års prøvetid.

Derudover indgik Politiken forlig med forlaget Aschehoug og Ritt Bjerregaard, som fik én million kroner i stedet for de 6,6 millioner, som først var blevet krævet.

Den gang påberåbte Politiken sig hensynet til nyhedsformidlingen, men i dommen lød det, at det hensyn ikke var så tungtvejende »at det berettigede tiltalte til at lade rettighedshavernes værk udgive i sin helhed som tillæg til en avis.«

»Hensynet til informationsfrihed og ytringsfrihed kan man altid diskutere. Loven giver et vist rum til det i forhold til at bringe nogle citater, men det at lave et fortryk af en hel bog har intet med ytringsfrihed at gøre,« mener Peter Schønning.

Efterspil

Hos forlaget People's Press har man endnu ikke besluttet om, man vil anlægge sag mod Politiken.

»Det tager vi først stilling til, når vi har overstået den første forhindring i byretten (forsvarskommandoens krævede fogedforbud, red.). Det er det, vi koncentrerer os om nu. Men det er helt åbenlyst, at de har brudt vores ophavsret, og det får helt sikkert et efterspil,« siger Jakob Kvist, kreativ direktør hos ArtPeople, som er hjemsted for People's Press

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Tøger Seidenfaden, men til Jyllands-Postens website jp.dk siger han, at han absolut ingen forventning har om, at han skal i fængsel. Chefredaktøren mener, at forlaget og avisen vil finde en løsning.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Heinrich R. Jørgensen

"siger Peter Schønning, der har svært ved at forestille sig nogen mere skærpende omstændighed end at udgive en hel bog i avisform."

Hvorfor er det en skærpende omstændighed? Det er tale om en helt bevidst handling, men er det en skærpende omstændighed? Hvis handlingen skete for at tjene penge, eller ødelægge markedet for rettighedshaverne, kunne der vel tales om en særdeles skærpende omstændighed.

Som en kriminel handler, er det vel snarere en formildende omstændighed, at publiceringen blev opfattet som et hensyn til offentlighedens interesse, og et modsvar på en uacceptabel statslig trussel om de facto censur?

Det civile slagsmål, der givetvis vil komme mellem forlaget og avisen, har fokus på kompensation - dvs. monetos.

Hvis Tøger Seidenfaden reelt tror, at han kan være så godt som sikker på at undgå ophold på Hotel Gitterly, er han vist temmelig naiv.

Heinrich R. Jørgensen

Niels Mosbak:
"Mon ikke Peoples Press og Politiken selv kan handle det erstatningkrav af?"

Selvfølgelig kan de det - eller rettere: selvfølgelig vil de forsøge at finde en mindelig løsning. Jeg har da heller skrevet noget om, at dette spørgsmål nødvendigvis skal forbi nogen domstol.

Heinrich

"Offentlighedens interesse" er i denne forbindelse, ikke opfyldt, da dette begreb groft sagt omfatter særdeles vigtige informationer for opretholdelse af demokratiet i sin egentlige form, formål og opfyldelse af fomålet -
eller m.a.o. at give vælgerne indsigt nok til at træffe sin beslutning om, hvor man skal sætte sit kryds næste gang,

Det intet har med demokratiets virke at borgerne får indsigt i, hvilke våben, en jægersoldat medbringner på en patrulje, hvordan man nærsikrer en observationsbase, at det er hårdt for selv specialstyrkerne at klatre op ad de Afghanske klipper samt om hvilke sikkerhedsmæssige forberedelser, man havde gjort op til et EU-topmøde.
- uanset, hvor megen debat, dagbladet Polimikken selv har skabt om, at Forsvaret har bedt om, at man venter med offentliggørelsen,

Det er da helt bestemt drengerøvsagtigt særdeles spændende læsning for de fleste af os, men den aktuelle viden, bogen indeholder kan ikke ses som så samfundsmæssigt væsentligt, at det kan legitimere, at man stjæler en anden persons manuskriptet og offentliggør det i direkte modstrid mod både forfatterens og offentlige myndigheders udtrykkelige ønske, - særligt idet Politiken er fuldt ud klar over, at en uafhængig domstol skal tage stilling til spørgsmålet dagen efter, at avisen har trykt indholdet.

Såfremt Politiken seriøst mener, at der er tale om at side X afsnit F er samfundsmlssig interesse, havde de jo i samme grad muligheden for at citere de relevante afsnit alene, uden det var nødvendigt at stjæle hele bogen.

Deraf det skærpende element ligger formentligt netop i muligheden for domstolsprøvelsen umiddelbart efter, hvilket jeg efter hukommelsen en sen nattetime umiddelbart ville tro, - uden at have set nærmere efter - kan være omfattet af pressens kæreadgang.

Hans Jørgen Lassen

Heinrich,

den skærpende omstændighed består først og fremmest i, at Politiken udgiver hele bogen, hvilket også er hvad Schiønning siger.

Det havde været knap så slemt, hvis man havde nøjedes med udvalgte afsnit.

Dertil kommer, at det muligvis også kan tillægges skærpende betydning, at piratudgivelsen sker i et så stort oplag som 124.000.

Men det centrale er i første omgang, at det er hele bogen, som ulovligt er gengivet, som man har tyvstjålet fra forlag og forfatter.

Hans Jørgen Lassen

Peter,

man kan nu nok diskutere, om det ikke er relevant af demokratiske grunde, at borgerne får oplysning, om hvad danske soldater bliver brugt til.

Den almindelige fremstilling, som vi ser i pressen, er jo, at soldaterne stort set ikke har offensive opgaver, og jeg forstår, at problemet kan være, at denne bog viser, at det billede ikke holder.

Dorte Sørensen

I mine øjne er det godt at vi kan få afprøvet om ytringsfriheden virkelig står over alle andre rettigheder, som de ledende politikere med VOK i spidsen mente i forbindelse med JP´s tegningesag. Her kunne ytringsfriheden IKKE gradbøjes.

Heinrich R. Jørgensen

Peter Pedersen:
"“Offentlighedens interesse” er i denne forbindelse, ikke opfyldt, da dette begreb groft sagt omfatter særdeles vigtige informationer for opretholdelse af demokratiet i sin egentlige form, formål og opfyldelse af fomålet "

Det vil Tøger jo nok argumentere for er tilfældet ;-)

Men rent juridisk, kan man alene tale om "offentlighedens interesse" i form af indholdet af det publicerede, mens altså selve publiceringen (formen, metoden, måden) som en tilkendegivelse om f.eks. forsøg på genindførelse af censur ikke vil blive accepteret, ikke har "offentlighedens interesse"?

Dorte Sørensen

En ting der undre mig ved sagen er, at regeringen er blevet spurgt hvorfor jægersoldaterne ikke deltog i Afghanistan, når de havde den bedste uddannelse. Regeringen og forsvarsministeren kom med nogle tågede forklaringer på hvorfor jægersoldaterne ikke deltog.
I mine øjne har befolkningen da ret til at vide, at jægersoldaterne faktisk også deltog i krigen i Afghanistan. Er det ikke mere, det der er problemet i denne sag?

Heinrich R. Jørgensen

Hans Jørgen Lassen:
"Men det centrale er i første omgang, at det er hele bogen, som ulovligt er gengivet, som man har tyvstjålet fra forlag og forfatter."

Mange tak for forklaringen. Besynderligt, at jeg ikke straks forstod, at det skærpende bestod i at hele bogen var gengivet, og tilmed i et stort oplag.

Apropos fattesvaghed, må jeg tilstå, at jeg også har lidt vanskeligt ved at goutere rationalet i, at forbrydelsen er analogt til tyveri. Der er jo ikke rettighederne der stjæles, men sådan set blot en isoleret fratagelse af rettighedshaverens ret til at vælge distributionsform og vilkår, og i de fleste tilfælde også manglende royalties til rettighedshaveren.

Heinrich R. Jørgensen

Lennart Kampmann:
"Det har Danmark brug for at flere gør."

Først og fremmest er der brug for kritisk journalistik, og ikke mindst plads til systemkritik i forskellige varianter. Der er massivt brug for, at befolkningens opmærksomhed bliver skærpet markant...

Staten har totalt svigtet opgavet med at udvikle demokratisk sindelag i befolkningen. Selvom staten har så godt som kontrol med folkeskolen, grundskolernes pensum, gymnasieskolerne, okkuperer næsten hele radio-mediet med statsejede og delvis kontrollerede medier, næsten lige så massivt har sat sig på TV-mediet, skamløst benytter de statsejede medier til promovering af danske politikere.

Hvis demokratisk sindelag skal opstå, og nødvendige reformer skal materialisere sig, er de private medier nødt til at være spydspidser for folkeoplysningen, de nødvendige diskussioner og afsløringerne af alt det der ikke fungerer, og hvorfor det ikke gør det.

Ingen andre end de private medier har en reel chance for at løfte denne monumentale opgave. Det er det evighedsprojekt, de private medier må påtage sig, og erklære som deres.

Hans Jørgen Lassen

Heinrich,

efter at have set nærmere på bestemmelserne er, jeg kommet i tvivl om, hvorvidt Seidenfaden nu også slipper for straf.

Ophavsretslovens § 76, stk. 2 strammer lige skruen:

"Er en overtrædelse af de i stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte bestemmelser begået ved forsætligt og under skærpende omstændigheder at gengive de af bestemmelserne omfattede værker eller frembringelser eller blandt almenheden at sprede eksemplarer heraf, kan straffen stige til fængsel i 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 299 b. Skærpende omstændigheder anses navnlig for at foreligge, hvis overtrædelserne sker erhvervsmæssigt, hvis der fremstilles eller blandt almenheden spredes et betydeligt antal eksemplarer, eller hvis værker og frembringelser gengives på en sådan måde, at almenheden får adgang til dem på et individuelt valgt sted og tidspunkt, jf. § 2, stk. 4, nr. 1, 2. led."

Det ovenfor kursiverede rammer jo lige præcis dette tilfælde. Det kan selv TS sgu ikke snakke sig fra, ytringsfrihed eller ej.

Hans Jørgen Lassen

Altså, med straf mener jeg en fængselsstraf. Forlaget skal i så fald anmode anklagemyndigheden om at rejse tiltale (§ 82).

At han får en bøde, er jeg temmelig sikker på (hvis altså forlaget overhovedet vælger at anlægge straffesag).

Heinrich R. Jørgensen

Hans Jørgen Lassen:
"Det kan selv TS sgu ikke snakke sig fra, ytringsfrihed eller ej."

Det kan han næppe - men vil selvfølgelig prøve ;-)

Jeg kan ikke forestille mig, at det ikke ender med en ubetinget fængselsstraf.

Tøger har gjort sig selv til en institution i dansk kulturliv, og er blevet noget mange elsker at hade. Ligesom nogle drømme om Christianias totale destruktion, glæder nogle sig sikkert lige så meget til at se Tøger ydmyget, detroniseret og uskadeliggjort. Det kommer givetvis et retsligt efterspil, hvor alle sejl bliver sat, også mht. anklagerens påstand til strafudmåling.

Men ligesom med Christiania, burde de kvikkeste af de hadefulde erkende, at hadeobjektets tilstedeværelse netop er det, der giver dem afsæt for deres egen dagsordener. Destrueres det hadede, forsvinder også den (påståede) berettigede harme.

Hvis Tøgers dom bliver 6 år på vand og brød, eller noget der blot ligner, tror jeg landets øvrige chefredaktører vil træde i karakter (trods personlige aversioner og andet fnidder), og se forløbet som en trussel mod pressefrihed, mod dem selv, og Tøgers brummefærd som noget der har karakter af justitsmord.

Heinrich R. Jørgensen

Hans Jørgen Lassen:
"Forlaget skal i så fald anmode anklagemyndigheden om at rejse tiltale (§ 82)."

Super vigtig pointe. Er det alene de skadelidte, er kan anmode om at der rejses tiltale for krænkelse af ophavsretten? Og I fald de vælger at undlade, kan staten ikke indlede en sag på det grundlag?

Til gengæld kan staten sikkert påberåbe sig, at Politiken har kompromiteret statens sikkerhed. Det er så en helt anden boldgade...

Ergo risikerer Tøger to strafferetslige retssager (ophavsret, statens sikkerhed), udover en eventuel civil (kompensation)

Hans Jørgen Lassen

Heinrich,

de 6 år, som er maksimum efter straffelovens § 299 b, kommer næppe på tale i denne sag. Der skal virkelig være tale om grove forhold så som f.eks. erhvervsmæssig piratkopiering i tusinder af eksemplarer af musik-CD'er.

TS kan derimod med større sandsynlighed blive dømt efter ovenfor citerede § 76, stk. 2 i ophavsretsloven. Der lyder maksimumstraffen på 1½ år - hvad han jo selvfølgelig ikke ville få.

Men mon forlaget er interesseret i at sende ham bag tremmer?

Mon ikke forlag og forfatter er tilfredse, hvis de får en klækkelig kompensation?

At anklagemyndigheden skulle kræve TS straffet, altså for overtrædelsen af ophavsretsloven, hvad § 82 giver mulighed for, forekommer yderst tvivlsomt. Hvilken interesse skulle anklagemyndigheden have heri?

Hans Jørgen Lassen

§ 82 lyder således:

"Overtrædelser, som omfattes af § 76, stk. 2, eller § 77, stk. 2, påtales kun efter den forurettedes begæring, medmindre almene hensyn kræver påtale."

Så, jo, staten kan på eget initiativ, men det er virkelig en undtagelse, rejse tiltale også i en sag som denne. Om det nogen sinde er sket, ved jeg ikke.

Dorte Sørensen

I mine øjne udstiller denne sag lovprisningen af ytringsfriheden som falsk, når nu både ophavsretten og landets sikkerhed nu bliver hevet op af hatten som ligeværdige rettigheder. eller vigtiger.
Under JP- krisen betød landets sikkerhed intet i modsætning med den hellige ytringsfrihed. Hvad er der sket siden, kan jeg være naiv nok til at spørge.

Hans Jørgen Lassen

Politiken har klokkeklart begået en forbrydelse, idet de på groveste vis har overtrådt ophavsretsloven.

Jyllandsposten gjorde sig ikke skyldig i nogen som helst lovovertrædelse med sine tegninger.

Så der er da en ret væsentlig forskel, Dorte.

Heinrich R. Jørgensen

Hans Jørgen Lassen:
"Så, jo, staten kan på eget initiativ, men det er virkelig en undtagelse, rejse tiltale også i en sag som denne."

Hvorfor så ikke satse på straffelovens kapitel 12 i stedet, hvis Forsvaret (og staten) gerne vil have manden og hans sprøjte ned med nakken?

Heinrich R. Jørgensen

Netop nu oplyser Ritzau, at politiet har modtaget en anmeldelse fra Forsvaret, netop med udgangspunkt i påstande om rigets sikkerhed der er bragt i fare.

Afhængigt af hvilke paragraffer anklagemyndighederne finder frem til skal tages i anvendelse, er strafferammen op til 16 år.

Dorte Sørensen

Tak for svaret Hans Jørgen Lassen
Ja så hån og sport er tilladt når flertallet tillader det. Hvad så med mindretalsbeskyttelsen.
Ophavsretten blev ikke krænket ved JP-krisen, så langt er vi enige ,men landets sikkerhed og dansker i udlandets sikkerhed blev truet og alligevel var Ytringsfriheden helligere.
I mine øjne er det godt at Politikken skaber denne debat og den kan blive prøvet ved domstolene.
Derudover forstår jeg ikke at regeringen ikke ville svare på spørgsmål om jægersoldaterne deltog i krigen i Afghanistan eller ej. I et demokrati mener jeg at befolkningen har krav på en sådan information.

PS: det bliver spændende med om landets sikker hed her er i fare, når det trods større terrortrusler ikke var det i forbindelse med JP-krisen i forhold til ytringsfrihedens overhellighed.

Så sætter JP/Politiken igen alle sejl til for at frelse landet for den truende totalitarisme uden for egen organisation. Ikke overraskende at eliten atter er i krig i Jægersagen, hvor en gammeldansker render rundt i Langbortistan forklædt som Mohammed med en bombe i turbanen. Snart kommer Skydefrihedsselskabet vel på banen med fortolkninger af de oprindelige tekster, og meget vigtigt bliver det at vide, hvor mange koner har Rathsack har og om dommeren i byretten bærer lommetørklæder under denne tåreperser.

Heinrich R. Jørgensen

Hans Jørgen Lassen:
"det er vist ikke strl. kapitel 12, der tages i anvendelse, men snarere kapitel 16, § 152 d, stk. 3."

Som du ved, er jeg blot en glad Amatør-jurist, der fumler mig frem blandt allehånde paragraffer, uden hverken det store overblik eller nogen videre indsigt.

Jeg forstår således ikke helt, at du henviser til kapitel 16. Handler kapitlet ikke om embedsmisbrug, altså for personer i offentlig tjeneste eller hverv, og deres medløbere?

Med mindre du selvfølgelig mener, at den statsansatte jæger har gjort sig skyldig, har gjort forlaget medskyldige og følgelig har de der har publiceret uddrag fra forlagets specifikke publikation, også gjort sig medskyldige?

Tjoh, men hvorfor denne omstændelig og risikable vej til at kunne fremlægge en sådan beviskæde, når nu kapitel 12 synes at ligge lige til højrebenet? Hvorfor benytte en paragraft, der næppe vil udløse mere end højst 4 måneders fængsel, når sanktionerne i kapitel 12 potentielt kan medføre op til 16 år? Hvorfor benytte ét skud i kapitel 16 bøssen, når kapitel 12 giver mulighed for en hel bredside, hvor blot en enkelt træffer er alt rigeligt til at sikre etaten hævn over den opsætsige civilist?

Der er tydeligvis meget jeg ikke har forstået, men i det mindste er jeg ikke nervøs ved at udstille min uvidenhed ;-)

Hans Jørgen Lassen

Heinrich,

der er simpelt hen ingen bestemmelse i kap. 12, der rammer en sådan situation; du kan jo selv tjekke efter. Kapitel 12 handler om de rigtig slemme ting, så som decideret spionage, kollaboration og landsforrræderi.

Men du får den relevante bestemmelse fra kapitel 16, § 152 d:

"Stk. 3. På samme måde straffes den, som uden at have medvirket til gerningen uberettiget videregiver oplysninger, der er fortrolige af hensyn til statens sikkerhed eller rigets forsvar."

Selv om kap. 16 fortrinsvis er rettet mod personer i offentligt hverv, som du skriver, så giver § 152 d også mulighed for at ramme alle mulige andre.

Hans Jørgen Lassen

I øvrigt skal man lige notere sig, at det her handler ikke om, hvorvidt landets sikkerhed konkret er bragt i fare ved Politikens offentliggørelse af bogen. Det er ikke nogen betingelse for domfældelse.

Det handler om, hvorvidt Politiken uberettiget har viderebragt oplysninger, der er fortrolige af hensyn til landets sikkerhed.

Så først skal anklageren, altså dokumentere, at Politiken har bragt oplysninger, som enten implicit eller eksplicit er fortrolige, og de skal vedrøre landets sikkerhed, ikke forsvarschefens privatliv eller forretningshemmeligheder i Mærsk-koncernen.

Hvis de kan dokumentere det, hvilket bliver ganske spændende at se, så kan Politiken alligevel slippe for straf, hvis man kan begrunde, at videregivelsen er berettiget. Og her kommer informations- og ytringsfriheden ind i billedet.

Det kan blive en interessant retssag - hvis det overhovedet kommer så vidt. Man kunne jo også forestille sig, at anklagemyndigheden på forhånd anser det for usandsynligt at nå til en domfældelse.

Dorte Sørensen

Ja det bliver spændende. Men jeg kan alligevel ikke lade være med at undre mig over at de samme mennesker, der tidligere mente at ytringsfriheden var den vigtigste rettighed nu mere hælder til ophavsretten og landets sikkerhed.

Hans Jørgen Lassen

Dorte,

man kan jo vanskeligt indlede straffesag mod JyllandsPosten, som du åbenbart ønsker, når bladet ingen som helst lov har overtrådt, hverken ophavsretsloven eller straffeloven.

Det forstår jeg ikke, at du undrer dig over. Man kan da for pokker ikke straffe nogen, der ikke har foretaget sig noget, som strider mod landets love.

Politiken, derimod, har fuldstændig ubestrideligt overtrådt ophavsretsloven, i usædvanlig grov grad, og det kommer til at koste, i hvert fald økonomisk, og med god grund. Man kan sgu ikke på den måde stjæle andre folks arbejde.

Men det er ikke den lov, altså ophavsretsloven, som forsvaret anklager Politiken for at have overtrådt. Det er derimod straffelovens § 152 d, stk. 3 om viderebringelse af fortrolige oplysninger (citeret ovenfor).

Og om den er overtrådt, er straks mere tvivlsomt. Personligt tror jeg, at forsvaret har en tynd sag.

Dorte Sørensen

Hans Jørgen Lassen
Jeg har ikke givet udtryk for ønske om en straffesag hverken mod JP eller Politiken.
Min undring går på hvorfor ytringsfriheden blev beskrevet som overhellig og stod over andre rettigheder i samfundet. Nu mener mange af de mennesker der var ude og sige at ytringsfriheden var UBØJELIG, at ophavsret og landets sikkerhed er vigtigere.

Heinrich R. Jørgensen

Hans Jørgen Lassen:
"du kan jo selv tjekke efter. Kapitel 12 handler om de rigtig slemme ting, så som decideret spionage, kollaboration og landsforrræderi."

Jeg havde allerede læst kapitel 12 igennem :-)

Du og jeg kan nok nemt blive enige om, at Forsvaret er temmeligt hysteriske hvis de i ramme alvor mener, at kapitel 12 er passende for situationen, men det udelukker vel ikke, at de faktisk er så hysteriske (og, hypotetisk, tilmed med god grund?)?

Kim Vibe har i en anden tråd foreslået en bred palette af bestemmelser fra netop kapitel 12, som i hans optik måske kunne benyttes. Han tager måske aldeles fejl?

Heinrich R. Jørgensen

Dorte Sørensen:
"Min undring går på hvorfor ytringsfriheden blev beskrevet som overhellig og stod over andre rettigheder i samfundet."

Det har jo alle dage været en dybt debil og uigennemtænkt position, at hævde at ytringsfrihed er den vigtigste frihedsret.

Naturligvis er det uacceptabelt hvis ytringsfriheden på nogen måde trues. Det bliver den jo sædvanligvis heller ikke i vores kulturkreds (jægerkrisen evt. undtaget).

Hans Jørgen Lassen

Heinrich,

ja, Kim Vibe tager aldeles fejl. Så enkelt kan det siges.

Hvis du med lup eller bare ganske almindelige læsebriller gennemgår de bestemmelser, han anfører en efter en, vil du opdage, at der hver gang er noget, der kikser.

§ 100, f.eks., for nu at tage den første, handler om, for at sige det groft, om tilskyndelse til fjendtligheder over for Danmark.

Det gør Politiken jo ikke.

Men sådan en passant, så kunne disse muslimer, som for nogle år siden rejste rundt i Østen og ophidsede folk i anledning af Muhammedtegningerne eventuelt rammes af denne bestemmelse.

§ 102: Danmark er hverken besat eller i krig, og offentliggørelse af denne bog falder desuden, selv om vi var i krig, ikke ind under samme bestemmelses stk. 2 (læs den, altså paragraffen, ikke bogen).

Sådan kan man blive ved, men resten vil jeg overlade til dig selv.

Konklusion, Kim Vibe er helt på vildspor.

Hans Jørgen Lassen

Dorte skriver:

Min undring går på hvorfor ytringsfriheden blev beskrevet som overhellig og stod over andre rettigheder i samfundet.

Ytringsfriheden er fastslået i grundloven og i den europæiske menneskerettigshedskonvention. Det er lovgrundlaget.

I JyllandsPostens tilfælde var der ikke nogen konflikt mellem dette lovgrundlag og andre love. Når der ikke foreligger en konflikt, så opstår der heller ikke noget problem om, hvilken lov der skal prioriteres højest.

I Politikens tilfælde er der en konflikt, fordi Politiken med sikkerhed har overtrådt en lov, nemlig ophavsretsloven, og angiveligt også skulle have overtrådt straffeloven. Så her opstår problemet om en prioritering. Hvad skal vægtes mest: den lovfæstede ytringsfrihed eller andre love?

Men som sagt: der var ikke tale om modstridende love i JyllandsPostens sag, og derfor skulle den ene lov ikke vægtes i forhold til den anden.

Din beskrivelse er derfor helt forkert. De to tilfælde er ikke sammenlignelige.

Dorte Sørensen

Hans Jørgen Lassen
Det er dejligt at ytringsfriheden igen kommer ned hvor den høre hjemme og ikke længer skal betragtes som overhellig, som den blev i den ophede stemninger i JP- debatten.
Nu må vi se om domstolene evt. må tage ytringsfrihedens nye ophøjethed med i deres . overvejelser ved en mulig ny retssag.

Hans Jørgen Lassen

Dorte,

det er simpelt hen forkert, at ytringsfriheden blev betragtet som overhellig i JP-debatten.

For JP havde ikke gjort noget ulovligt, som de så skulle forsvare med noget "overhelligt" så som ytringsfriheden. JP havde ikke gjort noget som helst ulovligt; det må sgu da været gået op for alle efterhånden.

Politiken har derimod gjort noget ulovligt, og de har måske brug for at forsvare sig med noget "overhelligt".

Det forekommer mig, at folks klarsyn i alvorlig grad bliver sløret af deres ideologiske sym- og antipatier.

Dorte Sørensen

Hans Jørgen Lassen
Vi taler forbi hinanden . Du taler om det rent juridisk – jeg taler om debatten, hvor de fleste politiker og andre ”godt folk” forsøgte at overgå hinanden i ytringsfrihedens overhøjhed. Du vil vel ikke nægte udtrykket at ytringsfriheden var UBØJELIG.
Det der undre mig er, at debatten nu er gået fra ytringsfrihedens overhøjhed til at ophavsretten og landets sikkerhed nu er de vigtigste og ytringsfrihedens værdi er faldet.

Det står fast at de der i sin tid under tegningeskrisen råbte op om ytringsfriheden som ukrænkelig og fundamental i dag råber lige så højt om 'nationens sikkerhed' som fundamental, og er parate til at sælge ytringsfriheden. Hykleriet og dobbeltmoralen er iøjnefaldende. Under alt dette tilsløres de egentlige spørgsmål: Hvad skulle vi i Irak og hvad skal vi i Agfghanistan? Indenrigspolitisk er demokratiete i løbet af de sidste 8 år blevet 'halveret' og forvandlet til et majoritetsvælde styret af Dansk Folkeparti. Og nu begynder militæret gud hjælpe mig også at blande sig i politiken og den frie debat. Politiet har som bekendt gjort det længe. Er vi lidt efter lidt ved at placere os på linje med et latinamerikansk militærdiktatur understøttet af højrepopulistiske kræfter og stemninger?

Seidenfaden skulle have ventet til efter fogedforbudsafgørelsen.
Argumentationen gående på ytringsfriheden som Seidenfaden fremfører pt ,kunne give lidt mening hvis det var efter domstolen/systemet/magthaverne havde nedlagt fogedforbud.

I seneste "Jersild live" på dr.dk aner man nok Seidenfaden problem! Manden har storhedsvanvid. Lignende arrogant og selvretfærdig optræden ses sjældent.
Seidenfaden plan var åbentbart at overtage programværtrollen , dirigere og stille spørgsmål.

Seidenfaden ville måske have godt af et par dage i skyggen, tænkepause!

Dorte Sørensen

peter jensen
Et angreb er det bedste forsvar.
Derudover havde Jersild et problem . når hans ene kilde ikke havde læst borgen. Ligeledes under jeg mig stadig over hvorfor ytringsfriheden ikke længere er overhellig, som den var under JP-krisen. Her kunne ytringsfriheden IKKE gradbøjes.

@dorte S

argumentationen med ytringsfriheden kunne bruges hvis Seidenfaden havde ventet på fogedforbudsafgørelsen.

Realiteten er at forlaget var klar til at trykke bogen hvis afgørelsen gik deres vej.

Var afgørelsen gået imod forlaget kunne Seidenfaden bruge ytringsfrihedsargumenterne og trykke bogen.

Seidenfaden så denne sag som oplagt "Muhammedkrise-payback" men han blev for utålmodig og fyrede kanonen af for tidligt.

Hans Jørgen Lassen

peter,

der kunne være især én grund til ikke at vente.

Hvis bogen blev standset af fogedretten, og Politiken på trods af dette trykte den, så havde TS begået endnu en forbrydelse.

Som det er nu, så har han overtrådt ophavsretsloven. Det var én forbrydelse.

Dernæst mener forsvaret, at han har overtrådt straffelovens § 152 d, stk. 3. Det var to.

Hvis han ventede til efter et fogedforbud, ville han yderligere kunne dømmes efter retsplejelovens § 651. Så er vi oppe på tre.

Det bliver alt i alt til ikke så lidt.

@HJL

jeg er sådanset enig med dig.

At den fremgangsmåde er smartest for Seidenfaden i forhold til lovgivningen betyder dog ikke at argumentationen med ytringsfriheden kan bruges.

Heinrich R. Jørgensen

Hans Jørgen Lassen:
"der kunne være især én grund til ikke at vente."

En væsentlig, og meget pragmatisk, grund.

En anden grund er, at pressens frihed ikke må anfægtes af de magtfulde, og det blev den (af Forsvaret). I sådan en situation, er det en forståelig refleksreaktion, at Tøgers hammer falder prompte.

Ingen i sagen har opført sig begavet eller ansvarligt - måske med undtagelse af forlaget. Resultatet/situationen kan ingen være tilfreds med.

Hans Jørgen Lassen

Nej, den med ytringsfriheden virker temmelig tynd.

Man kan dog muligvis finde en pointe i forhold til grundlovens bestemmelse om censur, § 77, 2. punktum:

"Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indføres."

At en domstol først skal godkende en bog, er ikke til at skelne fra censur.

Sider