Læsetid: 7 min.

Danmarks olympiske knæfald

Allerede i sit første år som medlem af IOC truede Kai Holm med at trække sig ud, fordi han ikke havde nogen indflydelse. Siden faldt den tidligere formand for Danmarks Idræts-Forbund på knæ for både IOC og kronprins Frederik og opnåede i lighed med komiteens ærespræsident, den gamle fascist Juan Antonio Samaranch, også at få sin søn ind i den olympiske varme
Kai Holm startede som arbejderdreng på sin fars tømrerværksted, men 
 endte som medlem af en af verdens mest magtfulde sportsorganisationer.

Kai Holm startede som arbejderdreng på sin fars tømrerværksted, men
endte som medlem af en af verdens mest magtfulde sportsorganisationer.

30. september 2009

Når de 106 medlemmer af Den Internationale Olympiske Komité, IOC, fester i København de første ni dage i oktober, er det ikke kun for at vælge værtsby for OL 2016, diskutere olympiske fremtidsvisioner og optage Kronprins Frederik som medlem. Det er også for at drikke afskedschampagne med deres tidligere danske kollega, 70-årige Kai Holm.

Han faldt ganske vist for IOC's aldersgrænse med udgangen af 2008. Men som formand for den danske organisationskomité, der er medarrangør af IOC's session og kongres i København, får Kai Holm alligevel lov til at sole sig i dansk idræts hidtil største sportspolitiske show med deltagelse af næsten 5.000 olympiske idrætsledere, statsoverhoveder, tv- og sportsstjerner samt medierepræsentanter.

Danmarks Idræts-Forbunds tidligere formand er showets første taler ved en storstilet ceremoni i Operaen den 1. oktober. Her er ikke blot den danske kongefamilie, men også talrige andre kongelige og adelige på plads for at markere åbningen af en olympisk fest, som det samlet set har kostet deltagerne og de fire kandidatbyer over fire milliarder kroner at komme med til. Og det royale selskab passer formentlig den kendte udlandsdansker fortrinligt, selv om han er vokset op langt fra kongehusets bonede gulve.

Som ung fejede Kai Holm savsmuld på faderens tømrerværksted i Viborg. Først som arbejdsdreng, senere som lærling. Men ambitionerne rakte til langt mere end fejekost, blå negle og splinter i fingrene.

Med et svendebrev fra faderen i hånden videreuddannede den sportsglade tømrer sig til bygningskonstruktør og bygningsingeniør. Senere investerede han penge i udlejningsejendomme og arbejdede som vurderingsmand for en lokal kreditforening. Og efter 20 år som ulønnet idrætsleder, først i bestyrelsen for Dansk Svømme- og Livredningsforbund og fra 1983 som formand for Danmarks Idræts-Forbund, blev Kai Holm i slutningen af 1990'erne fuldtidsansat formand i sidstnævnte forbund med en årsløn på én million kroner.

Et fattigt demokrati

Et par dage før de olympiske vinterlege åbnede i korruptionsplagede Salt Lake City nåede Kai Holm i 2002 også helt til tops internationalt, da han blev medlem af Den Internationale Olympiske Komité. Udnævnelsen var en tak for, at han som formand for Danmarks Olympiske Komité året før havde støttet sin belgiske kollega Jacques Rogges kamp for at blive præsident for IOC.

Kai Holm blev det ottende danske medlem af IOC fire år efter, at Kronprins Frederik i 1998 til stor ærgrelse for kongehuset var blevet afvist som en mulig kandidat af såvel det daværende danske IOC-medlem Niels Holst-Sørensen og dansk idræt som regering og folketing.

Dengang hævdede 'Kong Kai', som han var stolt over at blive tituleret i sit idrætspolitiske bagland, dog, at han ikke ville være medlem af den internationale olympiske komité for enhver pris.

»Hvis jeg havner i en interessekonflikt, hvor jeg tvinges til at vælge imellem at være loyal over for IOC og de moralske og etiske værdier, der kendetegner dansk idræt, forlader jeg omgående IOC. Et medlemskab af IOC er ikke noget i sig selv,« lød det fra Kai Holm, få dage før han aflagde sin olympiske ed og lovede, at han ville tjene IOC loyalt og aldrig appellere ledelsens afgørelser.

»Det afgørende er at have en dansk repræsentant i IOC, som kan øve indflydelse. Danmark har om ikke været på kant med IOC, så i hvert fald peget på nye veje. Det bliver vi faktisk respekteret for - også i IOC,« fastslog han om sit medlemskab af komitéen, der hvert år sælger sponsoraftaler og tv-rettigheder for seks-syv milliarder kroner med McDonald's og Coca-Cola som to af de største bidragsydere.

Kun ti måneder senere var Kai Holm så træt af, at han ingen indflydelse havde i IOC, at han truede med at droppe sit medlemskab.

»Hele magten ligger hos kun 20 personer i IOC's eksekutivkomité og i administrationen. De træffer suverænt alle væsentlige beslutninger, inden de informerer os andre om, hvad de vedtager. Jeg har svært ved at se formålet med at have et så stort repræsentantskab, hvis vi ikke skal bruges til andet end blot at deltage i IOC's årlige møde, hvor eksekutivkomiteen så i øvrigt har besluttet alt på forhånd. Set i forhold til danske principper om demokrati virker det meget fattigt.«

Internationalt kendt

Det varede dog ikke længe, før Kai Holm kom på andre tanker og endelig fik den internationale opmærksomhed og indflydelse, han havde drømt om.

I 2003 gav Jacques Rogge ham en plads i IOC's kommission for internationale relationer, hvor medlemmerne fungerer som udenrigspolitiske rådgivere for IOC's præsident.

Som formand for Danmarks Idræts-Forbund spillede han samme år en fremtrædende værtsrolle i Københavns arrangement af det internationale antidopingagentur WADA's verdenskonference i Bella Center.

Og det var også i sit første år som IOC-medlem, at det lykkedes Kai Holm at overtale Kronprins Frederik til at blive hans afløser i den internationale olympiske komité.

Kai Holm mente ikke, at fire andre kandidater, som bestyrelsen i Danmarks Idræts-Forbund ellers havde fundet egnede, de danske OL-deltagere Victor Feddersen, Michaela Ward og Benny Nielsen samt den nuværende formand for Danmarks Idræts-Forbund, Niels Nygaard, havde en chance for at blive optaget.

Selv om hofchef Per Thornit i 1998 skuffet havde erklæret, at kongehuset ville sige nej tak, hvis dansk idræt en anden gang skulle finde på at opfordre Frederik til at blive medlem af IOC, sagde kronprinsen uden betænkningstid ja til Kai Holms royale frieri.

»Det er Kronprins Frederik - eller ingen,« proklamerede Kai Holm tre år senere, da han havde sikret sig kongehusets og regeringens accept af kronprinsens kandidatur samt IOC-præsident Jacques Rogges ord for, at den danske tronfølger var sikker på at blive medlem, selv om han formelt set først er på valg under den kommende session i København.

Kritikere af kronprinsens kandidatur mener, at Kai Holm ved at pege på et medlem af kongehuset, som ikke må udtale sig i politiske sager og derfor også får svært ved at videreføre dansk idræts kritiske holdning til IOC, derved gjorde sig skyldig i et udansk og uværdigt knæfald for den udemokratiske olympiske komité.

Alligevel holder Kai Holm fast i sin beslutning og begrunder den alene med, at kronprinsen kan skabe international opmærksomhed om dansk idræt. En egenskab Kai Holm i øvrigt også selv besidder.

Midt under Muhammed-krisen i foråret 2006 lykkedes det Kai Holm at skaffe værtsskabet for IOC's session og kongres til København. Han blev kritiseret for, at han i sin vindertale til de udenlandske kolleger i IOC havde taget afstand fra Jyllands-Postens satiriske tegninger af den muslimske profet. Kai Holm afviste dog kritikken og satsede blot endnu højere. Han ville også have OL til København. Idéen blev støttet af såvel Kronprins Frederik som daværende kulturminister Brian Mikkelsen. Men da den daværende finansminister Thor Pedersen ikke ville lege med, måtte Kai Holm i januar 2007 opgive at forfølge sin største olympiske drøm.

Tradition for nepotisme

Meget imod sin vilje blev Kai Holm tvunget til at gå af som IOC-medlem med udgangen af 2008. Det skete to uger efter hans 70-års fødselsdag, hvor han faldt for den aldersgrænse, IOC i 1999 som led i en foryngelseskur indførte for nye medlemmer. Tidligere var aldersgrænsen 80 år.

Til gengæld lykkedes det i foråret Kai Holm at få IOC-præsident Jacques Rogge til at udpege hans søn, Jens Holm, som eksternt medlem af IOC's kvindeudvalg. Jens Holm har en IT-uddannelse og er direktør i organisationen World Masters Games. Med Kai Holm som formand arrangerer organisationen internationale veteranlege fra sit hovedkontor tæt på IOC's skattefrie domicil i Lausanne i Schweiz.

Jacques Rogge ville egentlig have erstattet Kai Holm med Jens Holm i IOC's Sport for All-udvalg, da Kai Holm gik af som IOC-medlem. Da det gik op for præsidenten, at Kai Holm havde tænkt sig at fortsætte som eksternt medlem af det udvalg, fandt Jacques Rogge en ledig plads til Jens Holm i kvindeudvalget.

Dermed lever Kai Holm fint op til IOC's historiske tradition for nepotisme. Lige siden komitéen blev etableret i 1894 af den franske baron Pierre de Coubertin, er medlemskaber ofte gået i arv fra far til søn. Da komitéens nuværende ærespræsident, den tidligere spanske fascist Juan Antonio Samaranch, i 2001 gik af som præsident efter 21 år på posten, blev hans ledige sæde i IOC således overtaget af hans søn, Juan Antonio Samaranch jr.

Det er dog tilsyneladende ikke kun sindelaget, men også kærligheden til Spanien, Kai Holm har til fælles med IOC's stærkt kritiserede ærespræsident.

Da han i 2007 gik af som formand for Danmarks Idræts-Forbund efter 24 år på posten, flyttede Kai Holm sit skatteadresse til den spanske solkyst og begrundede flytningen med, at det spanske klima var godt for hans gigtplagede hustru, og at han rejste halvdelen af året og lettere kunne flyve ud i verden fra Spanien end fra Danmark.

Selv om Kai Holm havde to år tilbage som medlem af IOC, og komitéen har en regel om, at medlemmerne skal bo i det land, som de ved deres udnævnelse havde deres statsborgerskab og olympiske virke i, mente han ikke, at den regel gjaldt ham:

»Nej, for jeg er et af de 70 medlemmer af IOC, der er valgt individuelt. Og i øvrigt er jeg ikke længere en del af dansk idræt,« sagde Kai Holm, som 1. oktober vender hjem fra Spanien for at åbne dansk idræts hidtil største arrangement i København.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

For nu at vende det hele en smule om:

Gør det noget at en Kronprins til Danmark har en holdning, og også siger den, især måske en idræts-politisk en.

Mig ville det ikke røre, hvis Frederik, Kronprinsen, mente noget idræts-politisk, så længe det ikke er parti-politisk. Frederik har en vision om at alle danskere skal bevæge sig; så gør dog noget ved det. Lad os se dig, Frederik, løbe omkring i skovene, med din søn, ved din side mm.

Også dette her kunne være en ide:
Han, Frederik, kunne passende starte med at tage familien med til Ecco Walkathon den 10.oktober 2009, svare på spørgsmål om f.eks. mobning; det kunne Kronprinsessen også; strategisk god anledning til at gøre reklame for Mary Fonden.

"Gør det noget at en Kronprins til Danmark har en holdning, og også siger den, især måske en idræts-politisk en."

Problemet er, at IOC er verdenshistoriens mest korrupte organ og alt andet end upolitisk.

Da den olympiske komité for en halv snes år siden kom til Stockholm, beklagede een af medlemmerne sig (til pressen!) over at han ikke fik lov til at tage den fine Saab med hjem, som Sverige havde stillet til rådighed for hans ophold. Sagen var var allerede begyndt at rulle et par dage før, da vedkommende havde meddelt svenskerne, at den bil syntes han da vældig godt om, og de måtte godt sende een magen til, til hans kone.

Lad bare Frede prøve at lege med de voksne, han skal nok få brændt nallerne noget så eftertrykkeligt!
Jeg mener... Han er jo ikke just den mest elegante taler, og virker ekstremt distræt, akavet, og uden jordforbindelse. Underligt, når han dog viste "Balls" ved at blive frømand. Altså i Søværnet, ikke hos Galle & Jessen!