Læsetid: 5 min.

Dansk mælk tvinges ud i unfair konkurrence

Et flertal af de europæiske lande vil på grund af mælkekrisen tillade mere statsstøtte til deres landbrug, men danske landmænd får ikke en krone. Uenigheden udstiller, hvor svært det bliver at gøre op med støtteordningerne fra Bruxelles og reformere den fælles landbrugspolitik. Specielt nu hvor finanskrisen kradser, vinder de protektionistiske kræfter frem
Bønder fra hele EU var ved EU-topmødet i juni mødt op i gaderne i Bruxelles med deres køer for at gøre opmærksomme på deres situation. Mælkebønderne krævede, at Kommissionen nedsætter mælkekvoterne

Bønder fra hele EU var ved EU-topmødet i juni mødt op i gaderne i Bruxelles med deres køer for at gøre opmærksomme på deres situation. Mælkebønderne krævede, at Kommissionen nedsætter mælkekvoterne

Frederick Florin

7. september 2009

Det er aldrig rart at få et spark, men det gør ekstra ondt, når man allerede er i knæ. Derfor holder de danske mælkeproducenter i dag skarpt øje med, hvad der sker i Bruxelles, hvor fødevare- og landbrugsministrene fra de 27 EU-lande er samlet til møde sammen med EU-Kommissionen for at diskutere markedssituationen for mælk og mejeriprodukter.

Som de danske forbrugere har kunnet konstatere over sommeren på supermarkedernes hylder, er prisen på mælk nemlig raslet ned. Det gør ondt på mælkebønder over hele Europa, der ikke kan hive deres produktionsomkostninger hjem, når prisen på mælken er så lav. I juli ramte priserne bunden, og mælken kostede kun det halve i forhold til 2007. Det skyldes dels finanskrisen, der har ændret forbrugernes indkøbsmønstre: Folk handler mindre og køber billigere. Og dels skruede store eksportlande som New Zealand, Australien og USA op for deres mælkeproduktion, da priserne var høje i 2007, og det presser også markedet på verdensplan.

Dødelig pris

»Den pris, vi får for mælken lige nu, er dødelig,« siger Kjartan Poulsen, landmand og bestyrelsesmedlem i Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter. Han sidder også med i bestyrelsen i European Milk Board, den europæiske paraplyorganisation for mælkebønder, som har været særdeles aktive hen over sommeren for at gøre opmærksomme på situationen. Blandt andet ved EU-topmødet i juni, hvor flere hundrede landmænd, fortrinsvis tyske, franske og belgiske, protesterede ved at forsinke trafikken og brænde halmballer af midt i Bruxelles for at fange de europæiske stats- og regeringslederes opmærksomhed.

Det lykkedes, og på den tyske kansler Angela Merkels foranledning blev EU-Kommissionen bedt om at udarbejde en rapport om mælkesituationen, som landbrugskommissær Mariann Fischer Boel havde klar sidst i juli.

Mælkebønderne kræver, at Kommissionen nedsætter mælkekvoterne, altså den mængde mælk de europæiske landmænd har lov til at producere.

»Det er det eneste værktøj, der er i øjeblikket til at begrænse udbuddet. Det er udbud og efterspørgsel, der afgør det her. Vi kan ikke gøre noget ved efterspørgslen, men vi kan gøre noget ved produktionen. Og er der mindre mælk på markedet, så vil prisen stige,« siger Kjartan Poulsen.

Nej til kvoter

Landmændenes krav viser, hvor svært det er at reformere EU's landbrugspolitik, som er et virvar af støtteordninger og markedsregulerende mekanismer. De 27 medlemslande står over for et kæmpeopgør om den fælles landbrugspolitik, som skal moderniseres fra 2013 for at blive mere tidssvarende. Handelsbarrierer skal nedbrydes og produktioner geares i forhold til klimaforandringer og et globaliseret marked. Men når krisen rammer den enkelte, er det meget svært at tænke udover egne interesser, og så er mange stats- og regeringsledere hurtige til at gribe til protektionistiske tiltag.

Ifølge en undersøgelse fra den amerikanske tænketank Brookings Institution, er protektionismen, som tidligere omtalt i Information, steget med 18 procent på globalt plan, på grund af finanskrisen i første halvdel af 2009.

Derfor blev det også understreget, da stats- og regeringslederne bad Kommissionen om at kigge på løsninger til at stabilisere situationen, at det skulle gøres ved at »respektere resultaterne af sundhedstjekket.«

Sundhedstjekket er den evaluering Mariann Fischer Boel lavede af den europæiske landbrugspolitik i 2007, og i den forbindelse blev det blandt andet bestemt, at kvoteordningerne, som blev indført i 1984, da der var en overskudsproduktion af mælk i Europa, gradvist skal afvikles, så de er helt væk i 2015. Det betyder, at landmændene hvert år får lov til at producere mere og mere mælk, indtil markedet frigives fuldstændigt om fem et halvt år.

Landbrugskommissæren tør ikke risikere, at de små skridt, medlemslandene allerede har taget til at reformere landbrugspolitikken, bliver ødelagt. Hun holder fast i, at bønderne godt kan glemme alt om at beholde mælkekvoterne som markedsregulerende værktøj. Det understregede hun så sent som i tirsdags, hvor hun præsenterede sig for landbrugsudvalget i det nytiltrådte Europa-Parlament.

Men samtidig er Kommissionen presset for at agere, så den foreslår i stedet, at den eventuelt vil tillade, at landene må fordoble deres statsstøtte til landmændene, så de kan få udbetalt 15.000 euro, altså ca. 110.000 kroner, i stedet for det halve, som man kan nu.

Det er Kommissionen, der ene og alene kan bestemme det, men den vil i dag høre medlemslandenes holdning til spørgsmålet, og mange syd- og centraleuropæiske lande skubber hårdt på, for at det skal tillades.

Allerede i august modtog Mariann Fischer Boel et brev fra Frankrig, Tyskland, Østrig, Slovenien, Slovakiet, Grækenland, Letland og Litauen om, at man gerne ser det ført ud i livet.

Hårdt slag

Sker det, vil det imidlertid være et hårdt slag for danske mælkebønder

»Det er et problem for danske mælkebønder, for vi ved, at det danske politiske miljø står fast på, at den direkte statsstøtte ikke bliver genindført i Danmark. Så hvis vores europæiske konkurrenter får det i deres hjemlande, giver det os en ulige konkurrencesituation,« siger Kirsten Holm Svendsen, erhvervspolitisk chef i Mejeriforeningen i Bruxelles, der kalder det en deroute, og den helt forkerte vej at gå at begynde at tillade forskellige støttemuligheder til landbruget, hvis man vil have et indre marked med lige markedsvilkår.

Det samme mener Henning Otte Hansen, seniorrådgiver fra Fødevareøkonomisk Institut på Københavns Universitet, der påpeger, at der er tale om et klassisk eksempel på en protektionistisk holdning, hvor man forventer, at det offentlige griber ind, når krisen kradser.

»Den protektionistiske tilgang er meget almindelig i Sydeuropa, mens vi i Nordeuropa hellere lader markedskræfterne styre,« siger Henning Otte Hansen, der også mener det bør være sådan.

»Man skal ikke bruge penge på at støtte nogen, der ikke kan klare sig. Det giver en skævvridning af hele markedet. Globalt set skal man producere fødevarer, hvor det kan gøres billigst. Det andet er spild af skatteydernes penge, og giver forbrugerne for dyre fødevarer. Desuden strider støtteordninger imod ånden i WTO (Verdenshandelsorganisationen, red.), hvor man arbejder hen imod frihandel,« siger Henning Otte Hansen.

Men det ændrer ikke ved, at Kommissionen med al sandsynlighed tillader statsstøtten, når de i dag har hørt ministrenes holdning til situationen.

»Så kan vi jo kun sige tillykke til dem, der får det, for det gør jo, at de overlever. Men det er unfair konkurrence over for os, for vi får det ikke. Det vil vores politikere aldrig tillade,« siger Kjartan Poulsen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Vi ved, at verdens befolkning stiger til 9,4 milliard år 2050 og formentlig når op på ca 10-12 milliarder år 2100.
Vi ved også, at en række lande tættere på Ækvator end os på grund af klimaændringerne får meget ringe vilkår for landbrug, medens et land som f eks Danmark på grund af samme klimaændring bliver endnu bedre til landbrug.

Vi kommer globalt til at få problemer med fødevarer og drikkevand og det vil nok være klogt, om EU sikrede, at landbrugene i EU overlever finanskrisen bedst muligt - de nødvendige strukturtilpasninger i landbrugssektoren skal ikke være krisegenererede og tilfældige.

PÅ den lange bane , vil lande i en gunstig situation som fødevareproducenter ( f eks Danmark) nok blive nødt til at producerer meget mere for at kompensere den klimaskabte produktionsnedgang i andre lande.

Der skal helst være mad til alle.

Og jo mere man presser ud af den konventionelle landbrug jo mere skal de støttes.

Svineproduktionen i Danmark foregår netop ved, at man får billigt soja frgtet fra sydamrika. Derved får bønderne i det område vanskeligere ved at producere fødevare til eget forbrug.

Og når man ikke kan dyrke sine egne fødemidler må man købe andre landes produkter i stedet.

EU skal ikke sikre deres egne landbrug, når det dermed betyder, at man fastholder en ikke bæredygtig grovvare produktion på usle vilkår i oversøiske lande.

Man skal dyrke egne fodermidler i nøromårdet.

Og undlade at skrue produktionen op i et niveau, hvor den slider på verdens ressourcer og fratager fattige bønder deres mulighed for at dyrke egne produkter, som de kan leve af.

Globalt set komme vi slet slet ike til at mangle svinekød.

Men vi kommer helt sikkert til at mangle rent drikkevand.

Der er klart overproduktion af mælk, ihvertfald i Danmark, for ofte er det flere dage gammel mælk, der står på supermarkedets hylder.
Jeg ville gerne holde mig til den økologiske mælk, men hvis den ikke er frisk, vælger jeg den, der altid er: den billige, hvor omsætningen afgjort er større.
Måske skal vi se anderledes på landbruget! Måske skal vi indstille os på at støtte for at få fødevarer af høj kvalitet og aktivt støtte, at hvert land producerer sit eget?

Peter

Er der kun gammel mælk så bed butikspersonalet om at finde den friske.Man skal ikke finde sig i gamle varer, men det er et butiksproblem.