Danske fanger kan isoleres på ubestemt tid

En varetægtsfængslet mand har siddet under isolationslignende forhold i over otte måneder i Vestre Fængsel. 23 af døgnets timer tilbringer han i en lille, tilsodet celle, kun afbrudt af en times ophold i en gård, der er delt op i separate afsnit. Taler han med de andre fanger i gården, slutter turen. Sådan lyder beskrivelsen af mandens fængselsophold fra hans advokat Hugo Steinmetz, der ud over politiet og fængselspersonalet har udgjort hans eneste kontakt med omverdenen siden december sidste år.

»Efter otte måneders isolation har han et enormt behov for at tale med andre. Derfor er det nærmest tortur at lukke ham ud i en åben trådgård, hvor han kan se andre gå omkring og snakke frit, uden at han selv må deltage,« lyder kritikken fra Hugo Steinmetz.

Det er ulovligt at isolere indsatte i over seks måneder, med mindre man er tiltalt for drab, narkokriminalitet eller terrorvirksomhed. Den pågældende sag behandles bag lukkede døre, men ifølge Informations oplysninger er den omtalte mand tiltalt for rekordrøveriet i værdicentralen Loomis i Glostrup sidste år. Derfor ophævede retten i juni isolationsfængslingen i overensstemmelse med lovgivningen.

Men når den varetægtsfængslede mand fortsat nægtes samvær med andre, er det højst sandsynligt på grund af nogle administrative regler, lyder forklaringen fra Kriminalforsorgen:

»Ud over isolationsfængsling, som pålægges af en dommer, kan fængselsmyndigheden foretage en 'udelukkelse fra fællesskabet', som det hedder. I praksis fungerer det som en isolation og sker for at forebygge undvigelse, strafbar virksomhed eller voldelig adfærd,« fortæller kontorchef Tina Ising.

Skadeligt

Ifølge Kriminalforsorgens seneste statistik blev 631 indsatte i landets fængsler og arresthuse i løbet af 2007 'udelukket fra fællesskabet'. Heraf var 39 personer isoleret i mere end 28 dage.

Forskning har gentagne gange slået fast, at de lange ophold i isolation kan have en alvorlig skadende effekt, og FN's særlige torturekspert, Manfred Nowak, har udtalt, at Danmarks brug af isolation giver anledning til »stor bekymring«.

Ifølge Hugo Steinmetz er den varetægtsfængslede mand i Vestre Fængsel også mærket efter otte måneders isolation:

»En lægeerklæring fastslår, at han lider af isolationssyndrom. Jeg kan også sagtens mærke, at han har forandret sig - blandt andet er han helt opgivende, har svært ved at koncentrere sig og sove om natten,« siger han.

Den gentagne kritik af isolationsfængsling førte i 2006 til, at Folketinget vedtog tidsbegrænsningen på seks måneder. Men den begrænsning gælder ikke for de indsatte, der administrativt 'udelukkes fra fællesskabet'. Det udhuler lovgivningen, mener Claus Juul, juridisk konsulent i menneskerettighedsorganisationen Amnesty:

»Hele hensigten med stramningerne af isolationsfængsling går i vasken, hvis man omgår lovgivningen med administrative bestemmelser. Det er dokumenteret, at det er skadelig, og flere bliver permanent syge. Ligger der en lægeerklæring, der påpeger, at han er ved at udvikle psykiske skadevirkninger, er det meget kritisabelt, at myndigheden ikke ophæver isolationen.«

Ingen klageinstans

På grund af netop sundhedsfaren ligger der grundige overvejelser bag, når man vælger at fratage personer samvær med andre mennesker, forklarer Tina Ising:

»I ganske få tilfælde viser det sig, at det er den eneste mulighed, der er for at huse enkeltpersoner, der for eksempel gemmer våben, sælger narkotika eller udviser ekstremt voldelig adfærd.«

Men Hugo Steinmetz har svært ved at forstå, hvorfor hans klient skulle tilhøre den kategori:

»Han har intet voldeligt foretaget sig, og han har ikke vist tegn på at ville flygte. Den eneste usædvanlige episode var, da fængselspersonalet på et tidspunkt fandt en metalgenstand med snørebånd viklet omkring, som de mente, han ville bruge som våben.«

Alligevel kan han højst sandsynligt ikke få en begrundelse. For mens de indsatte skal have en begrundelse for isolationsfængsling og har ret til komme for en dommer, 'udelukkes man fra fællesskabet' uden krav på en begrundelse, og der eksisterer ingen klageinstans. Det er meget kritisabelt, mener formand for Landsforening af Beskikkede Advokater Henrik Stagetorn:

»Fængslet kan af retten blive bedt om at uddybe beslutningen, men man vurderer kun, om der er hjemmel i lovgivning, ikke om skønnet, i forhold til om isolation er nødvendigt, er rigtigt. Skønnet er enormt vidt, og det er et stort problem, at der ikke er nogen, der sætter spørgsmålstegn ved det,« siger han.

Brud på rettigheder

Det strider imod de indsattes rettigheder, at de kan isoleres på ubestemt tid uden at få en begrundelse og uden ret til at komme for en dommer, lyder det fra Henrik Stagetorn:

»De indsatte har reelt ikke nogen retssikkerhed, når de for eksempel ikke kan få en begrundelse for, hvorfor de er placeret i isolation.«

Det synspunkt bakkes op af Claus Juul:

»Regelsættet giver mulighed for en praksis, der efter vores vurdering er i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel tre om umenneskelig og nedværdigende behandling.«

Det var ikke muligt at få en kommentar fra Vestre Fængsel, hvor den varetægtsfængslede mand opholder sig ifølge hans advokat. Men kritikken af isolationsfængslingerne kommer også fra fængselsverdenen selv, der efterlyser mere kontrol:

»Det er paradoksalt. Giver man i stedet en indsat en disciplinær straf, der også består af isolation, så kan det efterprøves ved en domstol. Derfor burde man også oprette en kontrolinstans for beslutningerne om udelukkelse,« siger fængselsinspektør Hans Jørgen Engbo fra Anstalten ved Herstedvester.

Seneste retsmøde i den aktuelle sag blev afholdt i går. Hugo Steinmetz krævede her åbne døre for at skabe klarhed om hans klients isolation, som han mener, er ulovlig. Men med henvisning til, at der er tale om en 'meget alvorlig, kompliceret og stor sag' valgte dommeren fortsat at holde dørene lukket, skriver Ritzaus Bureau.