DF-dronningens vagtmester

Det er dronning Pia, der - som altid - er i centrum, når Dansk Folkeparti holder årsmøde i Herning i weekenden. Men et kvart skridt bag ved Pia Kjærsgaard står den mand, der bærer en lige så stor del af fortjenesten for, hvorfor Dansk Folkepartis magt i dansk politik er blevet så stor: Gruppeformand og formand for finansudvalget Kristian Thulesen Dahl.

For nok er det den magtfulde Pia Kjærsgaard, der med sin unikke næse for især vælgernes følelse af forurettelse og sin konsekvente evne til at dele vandene i befolkningen med krystalklare, kontroversielle udfald ubestridt tegner billedet af Dansk Folkeparti. Men uden Kristian Thulesen Dahl som en indædt loyal væbner ved sin side, ville indflydelsen for Pia Kjærsgaard og Dansk Folkeparti aldrig have været så stor.

Et politisk møde med Mogens Glistrup på Nørre Snede Kro i 1982 vakte den dengang kun 13-årige Thulesen Dahls interesse for Fremskridtpartiets politik. Men han er i høj grad Pia Kjærsgaards opfindelse, beskriver den nye biografi Kronprinsen af journalist på Altinget Niels Thulesen Dahl - der i øvrigt er fætter til DF-politikeren.

Lydigt instrument

Kristian Thulesen Dahl blev valgt ind i Folketinget i 1994, efter at Kjærsgaard havde banet vejen for en sikker opstilling i Vejle. Og han lod sig i begyndelsen villigt bruge som lydigt instrument i de indædte kampe, som Kjærsgaard førte med Kim Behnke, Kirsten Jacobsen og andre modstandere i Fremskridtspartiets gruppe.

Men det var fra det historisk kaotiske landsmøde i Fremskridtspartiet i 1995 - hvor Thulesen Dahls navn i øvrigt blev landskendt, da Kresten Poulsgaard for åben skærm ophidset betegnede ham og Peter Skaarup som »tøsedrenge« - at han begyndte at vise sin betydning for Kjærsgaard.

Dansk Folkeparti blev stiftet - og Thulesen Dahl var sammen med Peter Skaarup og Søren Espersen pennefører på det nye partis principprogram, der heftigt kopierede vendinger fra det gamle principprogram fra Det Konservative Folkeparti fra 1960'erne.

Dansk Folkepartis kombination af indædt modstand mod udlændingeregler og EU og selverklæret talerør for de gamle, de svage og de jævne var som bekendt en vælgersucces - og da VK-regeringen overtog magten i 2001, var det i høj grad Kristian Thulesen Dahl, der som en særdeles forhandlingsduelig ny formand for Finansudvalget sikrede DF maksimal indflydelse fra begyndelsen.

Nogen - især i oppositionen - hævder, at hele DF's indflydelse skyldes mandatfordelingen. Men selv om partiets rolle som eneste og afgørende støtteparti er unik i dansk politik, så har Kristian Thulesen Dahl med sin stædighed og skarpe blik for positioner og forhandlinger også vist sig som en mester i at håndtere den.

Smalle reformer

Således er det først og fremmest ham, der har æren af, at den omfattende kommunalreform fra 2007 blev så smal, som den gjorde. Det sikrede han ved at tage alle på sengen ved på det første forhandlingsmøde at erklære sig klar til at skrive under på hele regeringens eget forslag med det samme. Og dermed tvang han regeringen væk fra et bredt kompromis, der efter hans analyse bare ville ligge endnu længere væk fra DF's ønsker.

På samme måde har Thulesen Dahl opereret år efter år, når han har forhandlet finanslove på plads med regeringen: Altid med et klart blik for de synlige mærkesager - men altid med en sikker sans for, hvor langt regeringen kan presses til at gå.

Og samme strategiske tænkning viser han med sin erklærede villighed til at samarbejde med en eventuel S-SF-regering.

Den økonomiglade Kristian Thulesen Dahl har aldrig været så synlig i for eksempel udlændingedebatten eller miljødebatten - men flere DF'er beretter om, hvordan han på de indre linjer endda har været hårdere i modstanden mod islam end præsterne Søren Krarup og Jesper Langballe - og »kulsort« på miljø- og klimaområdet.

Kristian Thulesen Dahls tætte makkerpar med Pia Kjærsgaard er unik i dansk politik, for ingen anden erklæret nummer to i et parti har så stor handlefrihed i forhold til partilederen som han. Men han er også en mere klassisk type politiker. Om han vil være i stand til at udfylde rollen som karismatisk frontfigur for kernevælgerne, når Kjærsgaard engang går af, er der flere DF'er, der er usikker på.