Læsetid: 4 min.

Embedsmænd har overtaget magten i kommunerne

Kommunalpolitikere må se sig selv kørt ud på et sidespor, mens embedsmændene får mere og mere indflydelse i kommunerne. Det er resultatet af strukturreformen, konkluderer en ny undersøgelse. I sidste ende går det ud over nærdemokratiet, advarer eksperter
29. september 2009

Det er i høj grad embedsmændene, der styrer slagets gang i landets kommuner. For lokalpolitikere kan det derfor være umuligt at få gennemført politiske visioner, hvis kommunens embedsmænd er imod idéerne.

Det konkluderer en ny undersøgelse lavet af Anvendt KommunalForskning (AKF). Her er lidt over halvdelen af landets lokalpolitikere blevet interviewet om deres rolle som politikere i kommunerne.

40 procent af de adspurgte politikere svarer, at det er »svært at gennemføre politiske idéer, hvis ledende embedsmænd er imod«. I 2003 havde kun 25 procent af lokalpolitikerne samme holdning.

»Styrkeforholdet er klart blevet ændret siden strukturreformen. Politikerne oplever, at embedsmændene har noget større indflydelse, end de selv har, og de skal virkelig have hår på brystet og være godt forberedte for at sætte sig igennem,« siger forskningsleder ved AKF Karsten Vrangbæk, der peger på, at det især er de menige byrådsmedlemmer, der er røget længere ned i hierarkiet.

I forbindelse med strukturreformen i 2007 blev antallet af kommunalpolitikere kraftigt reduceret fra 4.647 til 2.520 som følge af, at antallet af kommuner faldt fra 271 til 98.

Det har betydet, at hver kommune har fået flere sager mellem hænderne.

»Det stiller større krav til den enkelte politiker om overblik og indsigt, men kommunalpolitikere har ikke fået mere tid at gøre godt med,« siger Karsten Vrangbæk.

Ifølge Peter Kragh Jespersen, der er professor ved Aalborg Universitet og medforfatter til en bog, som undersøger reformprocessen i kommunerne, er det ikke overraskende, at det har ført til, at administrationen har fået større indflydelse.

»Politikerne får ikke fingrene ned i enkeltsager, men beskæftiger sig kun med ting, der i forvejen er tygget igennem af en administrativ direktion. Det kræver efterhånden en gevaldig ekspertise at føre kommunalpolitik, og den viden sidder embedsmændene på,« siger han.

Undersøgelsen viser netop, at hver tredje lokalpolitiker synes, det er »vanskeligt at få indblik i forvaltningen«, og at den ikke »præges af stor gennemsigtighed og åbenhed«.

Steen Egede Jensen (DF), byrådsmedlem i Odsherred Kommune, oplever også, at det er svært at sætte sig igennem, når man ikke har den fornødne viden.

»Vi skal efterhånden vide noget om stort set alt, og hvis vi spørger embedsapparatet om hjælp, bliver vi mødt med irritation. Derfor er det umuligt at følge med, og det ender med, at politikken bliver bestemt af de modeller, som embedsmændene stikker op i vores næser,« siger han og fortsætter:

»Man leger stadig, at kommunerne er små kommuner, hvor vi 'fritidspolitikere' kan nå at sætte os ind i tingene ved siden af vores fuldtidsjob, uden at vi bliver kompenseret. I de nye store kommuner er det bare ikke muligt. Nogle gange har jeg møder hver dag og flere hundrede siders læsning om ugen. Når vi har fået mere ansvar, så burde vi også have mere anerkendelse og tid.«

Nærdemokrati

Strukturreformen skulle skabe mere professionelle og specialiserede forvaltninger i kommunerne. Ifølge Peter Kragh Jespersen er det præcis, hvad der er sket - men det har sin pris.

»Det er en risiko for, at man ikke får en prioritering, der svarer til, hvad lokalpolitikerne og dermed vælgerne vil. I stedet bliver det embedsmændene og Folketinget, der bestemmer dagsordenen. Det truer det kommunale selvstyre,« siger han.

Roger Buch, der er kommunalforsker ved Danmarks Journalisthøjskole, mener også, at det går ud over nærdemokratiet.

»Det er en mere professionaliseret form for demokrati, hvor A-holdet, som er borgmestrene og embedsmændene kommer til at køre løbet. Der er allerede undersøgelser, der viser, at borgernes oplevelse af demokratiet i de nye kommuner er utrolig negativ.«

Per Hansen, formand for de offentlige chefer i DJØF, ser det ikke som et problem, hvis embedsmændene får mere indflydelse i konkrete sager.

»Lokalpolitikerne interesserer sig for meget for enkeltsager. De skulle hellere koncentrere sig om at bedrive politik og lægge de store linjer i kommunerne,« siger han.

Uattraktivt job

Steen Egede Jensen mener dog ikke, at lokalpolitikerne får lov til at skabe de store linjer.

»Der er ikke plads til vores visioner. Vi får ikke lov til at agere på det professionelle niveau, som man forventer, vi er på. Ofte står man over for en journalist og giver klichésvar, fordi man ikke ved nok om den pågældende sag. Der er mange lokalpolitikere, der dropper jobbet, fordi det er ubehageligt,« siger han.

En undersøgelse fra 2009 fra Nyhedsmagasinet Danske Kommuner viser, at hver femte lokalpolitiker ikke har lyst til at genopstille til næste kommunalvalg.

Især er manglende politisk råderum årsag til, at de forlader byrådssalen.

Peter Kragh Jespersen mener ligeledes, at det ikke er attraktivt at være lokalpolitiker.

»Man har ikke gjort nok for at få kommunalbestyrelserne til at fungere. Mens det var et betydeligt tema i den gamle reform, var det slet ikke nævnt i den nye,« siger han og fortsætter:

»Ansættelsesvilkårerne er for dårlige, og man burde bruge kræfter på at uddanne lokalpolitikerne og give dem mere i løn.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jamen det var vel også meningen med kommunalreformen ?

Liberalismen har det bedst, når folket ikke kan blande sig i deres egne livsvilkår. Folket skal bare skrubbe ned i supermarkedet og købe noget unyttigt.

martin sørensen

At være komunal politikere i dagens danmark er verdens mest utaknemmelige job, der existere ikke et stykke arbejde der i en vestlig stat er dårligere lønnet hvor man har mere arbjede og får mindre indflydelse mens man stadigt har det fulde ansvar. End at være moderne dansk lokal politikere.

i min kommune der skal de stakkels politikere sælge en besparelse på 130 millioner kr. et 'økonomisk hul, som de er uden skyld i at der existere.

Nu er det Anvendt KommunalForskning, der har udarbejdet rapporten om embedsmændene der overtager magten i kommunerne, men den samme udvikling foregår også i staten.

Udviklingen skyldes at sagerne i kommuner og stat kompliceres, og de vertikale og horisontale berøringspunkter til det øvrige samfund bliver svært gennemskuelige for alle andre end eksperter. Der ansættes derfor bundter af solidt uddannede DJØF'er og borgmestre og ministre skal holde tungen lige i munden for ikke at miste kontrollen.

En velsmurt maskine - med et indforstået sprog og interne magtstrukturer, som er uigennemskuelige for udenforstående - opstår.

Et teknokrati er født.

Taberne er i første omgang, de menige politikere, der enten mister lysten til politik eller kaster sig over promovering af deres egen kandidatur - og på sigt taber både demokratiet og borgerne.

Et teknokrati kan og skal borgerstyres.

Dårlig styring af teknokratiet resulterer i blandt andet i ad hoc-politik, forbudspolitik og misbrug gennem flertalsdiktatur.

Anders Fogh Rasmussen introducerede begrebet kontraktpolitik, men i hans udgave var der tale om, af ham dikterede kontrakter nærmest af form som valgslogans.

God styring skal ske ved at borgerne og politikerne sammen formulerer ideologiske kontrakter om hvilke ønsker, man inden for vigtige områder, har til samfundets udvikling.

...og at der løbende følges op på opfyldelsen af disse kontrakter.

Jeg tror ikke bedre uddannelse og højere løn til lokalpolitikkere løser noget som helst, så er det bare borgerne der står alene som taberne.

Der skal formuleres demokratiske organer, der inddrager borgerne langt mere kontrollerende i den politiske proces...

Ny grundlov nu.

Gud ske tak og lov for at det ikke er politikere, som styrer kommunerne. De fleste af politikerne har ikke en pind forstand på regnskaber og er ikke i stand til at læse et årsregnskab. De har ej heller forstand på personaleorganisation eller god ledelse. De unge piger er ofte ret kønne og munden går på dem. Ud kommer det rene sludder om sexkøb, burkaer, lommeknive og andre uhyre vigtige emner. En kommune er heldig, hvis de har nogle gode administratorer, som kan give politikerne ret i et og alt, styre kommunen med henvisning til lovgivningen. Politikerne skal ikke have mere at skulle sige. Den som intet laver ødelægger heller ikke noget.

martin sørensen

kære Alfred Larsen, du kunne ligeså godt sige

"Gud ske tak og lov for at det ikke er politikere, som styrer staten."

For det som du reelt siger det er nej til demokrati nej til folkestyre, diktatur det er meget bedre

Og jeg siger nej jeg er ikke enig, demokratiet ja det er den minst ringe styre form,

selv om at jeg ikke er enig i hvad der sker nu her mens vi har et VKO flertal idanmark ja så er det faktisk mindre håndt at være uenig når man ved at det enste det kræver for at ændre tingende det er vores evne til at overbevise andre om at det som der sker nu det er forkert, tænk sådan er det i dit barns folkeskole børnehave, i din kommune, og i staten danmark

nej længe leve almindelige mensker der med almindelig viden stiller almindelige spørgsmål til experterne som der nu skal gøre sig umage med at formidle den expert viden som de reelt besider,

jeg er bare ikke enig, men jeg er også fundementalistisk demokratisk indstillet tænk det er nok det enste som jeg og nasser kadher kan blive enige om alså rent politisk :-)

alfred

De gamle mænd i kommunne taler slet ikek, de sidder bare og keder sig.
For de har nemlig heller ikke forstand på ret meget og kan slet ikke hamle op med forvaltningernes velsmurte embedsfolk.

Det kan være at du synes, at det er fedt men jeg synes ikek at det er helt så dejligt, når manglende styring går ud over miljøet.
I min kommune er der ikke plads til sund skepsis ved fremlæggelse af nye svinefarm, der kører embedsfokene det suverænt. Efter først at have holdt møder med ansøgerens advokater.

Komplet udemokratisk.

Det er vores skattepenge og vores miljø og hverdag, det trods alt drejer sig om.

Sikke dog en gang klynk fra kommunalpolitikernes side, - det lugter jo langt væk af en bekræftelse på, at når du først får taburetten, så er det for sent.

Mig bekendt er det stadig kommunalbestyrelsen der ansætter kommunens ledende embedsmænd, - eller hvad? Så hvis politkerne har problemer med embedsmændene, så må det jo skyldes manglende vilje til at påtage sig lederrollen ... hvisenkommunal embedsmand opfører sig fornærmet over at blive stillet et spørgsmål, så må modspørgsmålet jo være, om vedkommende er sikker på at have valgt det rette job, eller om det ikke var en bedre idé at søge videre i karrieren.

Og det tror jeg såmænd også godt at spidserne af kommunalbestyrelserne kan finde ud af - klagerne kommer nok fra politikerne lidt længere nede ad rangstigen, og de har bare valgt at give embedsmændene skylden for den magtfuldkommenhed som borgmesteren og et par croonies har det med at udvise i de fleste kommuner - ellers risikerer de jo at ryge i "bad standing" hos borgmesteren, og så er der ikke mange partiforeninger der tør gøre andet end at vippe vedkommende ud.

Kommunalpolitik er 100 gange giftigere end landspolitk, - det er landsbyforhold vi snakker om, uanset kommunens størrelse, for vælgernes interesse udenfor valgene er næsten fraværende - selvfølgelig lige pånær hvis der skal udlægges plads til en vindmølle, eller opstilles nye blomsterkasser på bytorvet.

Nærdemokratiet er en illusion, og det kommunalpolitiske apparat en overflødig udgift. Drop kommunalbestyrelserne, så der i det mindste er enchance for at der kan skabes lidt engagement i regionspolitikken!

Kompekst !
Joda... Nu har der jo været jævnt store kommuner også før reformen - disse har jo også bakset med demokratiproblemet jævnligt - oftte - og henad vejen.
Reelt demorati fordrer som bekendt en noget anderledes tilgang til menneskene. Det løser sig fint og godt ved nedsættelse af lokale råd med reel handlekraft (bestemmelsesret) over egne livsforhold - hvilket vil fremme livskvalitet (bla. økologi) - vi kaldte det i sin gamle fortid for basisdemokrati.

Såå - det (!)

Kære Ole Rasmussen,
det er da både vist og sandt, - og en tilbagevenden kræver jo blot at man fravrister landspolitikerne den magt de har tiltagetsig over lokale forhold, og som reelt har forvandlet kommunalpolitikere til marionetter, styret af de økonomiske strenge som regeringen spinder.

så deeeet .... - har vist lange udsigter ;-)

Dorte Sørensen

Er problemet ikke at politikkerne går ned i enkelager i steder for at holde sig til de stor og overordnede linjer.
Jeg kan ikke lade være med at tænke , om ikke det ville løse mange fremtidige problemer, hvis politikkerne så længer ud i tiden og lod embedsværket tage sig at enkeltsagerne efter overordnede regler udsat af de kommunale politikker.
Ps: det samme gælder for staten.

Søren Stensbo-Smidt

Jeg er helt enig i AKF's analyse. Sådan har jeg også oplevet situationen - som tidl. ledende embedsmand først i en lille, senere en større kommune.
Men strukturreformen kan jo ikke bare rulles tilbage, så fokus bør rettes på de forskellige aktørers roller: Er embedsmændene tilstrækkelige ydmyge over for "demokratiets væsen"? Med en - måske lidt karikeret -parallel: Det letter efterforskningen, hvis politiet bare kan lægge døren ind uden dommerkendelse - men det er jo ikke at sætte retssikkerheden i fokus. Ligeså er det for embedsværket lettere at fremlægge de "rigtige" sager på den "rigtige" måde uden, at politikerne inddrages reelt - dvs på et tidspunkt, hvor sagerne rent faktisk kan påvirkes. Men det er ikke så demokratisk, at det gør noget. Endelig kunne man overveje at gøre politikerhvervet en kende mere attraktivt. Fx ved at opprioritere årlige seancer, hvor det politiske niveau reelt "sætter vejskilte" for kommunens fremtid.
Det er ikke nemt at rette op på de iøjnespringende skævheder - men alternativet er skræmmende: Stigende apati og politikerlede i befolkningen.

Der er et stort dilemma.

Byrådsmedlemmer består overvejende af 2 slags mennesker.
Den ene del er at betragte som koncernebestyrelsesmedlemmer, som bedst kan lige at svæve over vandene - og udstikke de store linier på anbefaling af kløgtige embedsmænd.
De sætter stor pris på efterfølgende at modtage rapporter om hvor godt det går fra forvaltningen.

Den anden type er "overhækkenpolitikere", som kan lide at se på enkelthederne, før det beslutter sig.

Problemet er at den første del er den dominerende.

Derved vedtager udvalgene, at møderne skal gå hurtigt, og at de derfor kun ønsker at se embedsværkets foretrukne model.
Så går møderne snapt, men politikernes rolle er ikke markant.

En løsning kunne være, at man i udvalgene kræver at få præsenteret 3 forskellige løsninger på opgaverne med argumentation pro et contra.
Og vel at mærke med tre løsningsmodeller som alle imødekommer behovene.

Derved kommer beslutningerne tilbage til politikerne.

Men har nok lidt svært ved at komme igennem i forvaltningen - det vil blive for dyrt og besværligt - og, ja alt er dyrt og besværligt, hvis man ikke ønsker at ændre en procedurer.

Heinrich R. Jørgensen

Søren Stensbo-Schmidt:
"Stigende apati og politikerlede i befolkningen."

Det eneste alternativ til at udvikle apati, er vist at udvikle antipati mod et "system", der ikke lader sig påvirke af befolkningen, af fornuft, af rationalitet eller andet.

Ideen med at politikerne (eller befolkningen) udstikker de politiske visioner, og lader embedsmændene arbejde mod disse, er ganske fornuftigt. I den sammenhæng er Bill Atkins kommentar først i denne tråd, også ganske relevant.

Hvad er det egentlig, som embedsmændende bestemmer.

De sikre vel bare at regler og love fra Christiansborg overholdes - og dem bliver der flere og flere af. Kombinationen med stattestoppet, som er den regel der lægger flest bånd på kommunerne, samt finanskrisen, resulterer jo i at råderummet bliver mindre og mindre. Se bl.a. kommunernes ufrivillige nedskæringer på handicapområdet, hvorefter staten muligvis bliver nød til at lave flere bureaukratiske/kontroller for at sikre at formålet med sociallovgivningen overholdes.

At skyde skylden på embedsmændene er jo at gå efter budbringeren i stedet for selve systemet (lovgivningen). Hvis der ønskes et reelt råderum må finansieringsdelen også frigives. Som borger kan man jo altid vælge at flytte fra en kommune, hvis den ikke holder skatten ned på et niveau, som man føler er rimeligt.

Det bliver kun være idet der i fremtiden må påregnes flere udgifter og færre indtægter i takt med at befolkningsudviklingen går mod flere ældre og færre i den arbejdsduelige alder.

For mange år siden kendte jeg en flink borgmester i en lille bitte kommune - det var ægte nærdemokrati, men også magtfordrejning så det baskede, for dem der stod sig godt med borgmesteren kunne få alt .og ve den, der kom borgmesteren og hans støtter på tværs.

Når bureaukratiet og kontrolmulighederne vokser, så forsvinder muligheden for i det skjulte at lave favorable “sær-løsninger ” for vennerne, og for at tryne dem, man ikke kan lide. Det er helt OK og egentlig 100% demokratisk ?

Dorte Sørensen

Lars Thomasen
Enig i spørgsmålet ”Hvad er det egentlig, som embedsmændende bestemmer. ”

Derudover viser udviklingen i kommunerne måske, at Fogh Rasmussen med Løkke Rasmussen som løjtmand ikke var så nærsynede da de hastede Strukturreformen igennem Folketinget på under 3 måneder og svarede alle kritikpunkter med at de havde STOR tillid til kommunerne.
For var hele øvelsen ikke bare at give de private bedre mulighed at overtage de offentlige opgaver. Den med frit valg galt ikke en meter, når de samtidig lavede en lov der forbød kommunerne at udbyde ekstra ydelser – som et ekstra bad til ældre end den ældre var visiteret til ol. – det var KUN private firmaer, der måtte udbyde ekstraydelser – så her fik den ældre intet frit valg og kommuner fik ikke fri og lige konkurrence.

Erik Lillienfryd

Hvis kommunalpolitikkerne ikke føler de 'har magten', i deres egen kommune, er det helt deres egen skyld, og at de ikke føler noget ansvar for borgerne, men blot har 'et job'.
I Næstved kommune bryder man serviceloven på flere områder, og kommunens 'borgerrådgiver', kan ikke trænge igennem. Skriver man til politikkerne om problemet, skal man være heldig hvis man får svar.
Dem jeg har talt med, har lovet at ville 'se på sagen', men intet er endnu sket.
Formanden for arbejdsmarkedsudvalget, bad for 1 1/2 år siden i p4, om 'en redegørelse', vedrørende min sag. Jeg har INTET hørt fra hende, og jeg tror ikke på, at hun nogensinde har bedt om den 'redegørelse'.
kommunerne ses, at gøre som det passer dem i disse år, og har alligevel den frækhed, at blæse på, at der ligger principafgørelser i ankestyrelsen, der klart siger, at kommunen er på ulovlig grund.
Men ankesagen i beskæftigelsesankenævnet, tager min. 1 år, og sikkert også længere.
I den tid, 'sparer' kommunen så de penge. Ren kassetænkning.
På samme kommunes hjemmeside, kan man så læse, om kommunens 'værdigrundlag', og at 'alle borgere i kommunen uanset status, skal føle sig værdsat'.
Min bare r...
Jeg har oplevet en ydelseschef, der til et pensionsudvalgsmøde, sad og gloede ud af vinduet under hele mødet, fra 2sal, ned i en tom gård.
Da jeg gjorde ham opmærksom på hans 'fravær', var beskeden - 'vores tilgang til dig, er meget formel, og det bliver ikke anderledes'..
Se det er en rigtig embedsmand, der ikke frygter for sit job.
Spørgsmålet til Næstved kommune er så bare, hvad laver den mand, under en paraply, med ord som 'værdigrundlag', og 'alle uanset status, skal føle sig værdsat'?..
Svaret blæser over susåens vande.
Det er nu 18 år siden jeg kom til skade på mit arbejde, og jeg har nu 3 overlægers ord for, at jeg bør have pension, da jeg ellers kan blive lam.

Anvendt Teknokrati
Det bliver interessant at følge de kommende dages pressefokus på Ambulancetjenesten i Hovedstadsregionen.

Der er tale om blotlæggelse af en vaskeægte teknokratibeslutning:

Fakta
Udrykningsstatistikken viser, at Københavns Ambulanceberedskab i dag hører til Europas absolut hurtigste ambulancetjenester. For fremtiden må indbyggerne i det centrale København og brodkvartererne indstille sig på en noget længere ventetid. Til gengæld vil Hovedstadsregionens mindre tætbefolkede områder kunne se frem til, at ambulancen vil nå hurtigere frem.(Ufl)

I hele hovedstadsregionen kører i dag 38 ambulancer i dagtimerne dette tal skæres ned til 28.
På Amager, Frederiksberg og i det centrale København er i dag 25 ambulancer fra Frederiksberg og Københavns Brandvæsen. Det samme område vil næste år kun have 8 ambulancer.(DR)

Borgerindflydelse
Ovenstående beslutning er et resultat af eksperters samarbejde med en borgmester - stort set uden for indflydelse for øvrige interessenter og politikere.

Vi vil i udsendelserne møde eklatante eksempler på lokalpolitikere, ansatte, patienter og borgeraktionister, der føler deres synspunkter fuldstændig overset i den teknokratiske proces.

Vi taler om en beslutning, der er så kompleks at de centrale beslutningstagere, altid vil kunne peger på hensyn som overridder den enkelte borgers interesse…

…borgere hvis interesse er at overleve en ulykke.

Se: Alarm 112 - er der nogen?
DR1 Dokumentaren: 30. september 2009 kl. 20:00 på DR1

Nedlæg kommuner og regioner. De kommunale/regionale politikere er ikke deres løn værd. Snak, snak, snak og indbyrdes kævlerier om småting. Staten er som en kommune i EU, som nu er vores stat i virkeligheden.

Gert Ludwigs Rosing

Samme politiske vilkår gælder tilsyneladende også i de nyetablerede regioner!

Professor Kurt Klaudi Klausen fra Syddansk Universitet og forskningschef Henrik Christoffersen fra Cepos har netop udgivet bogen
"Den danske regionskonstruktion", som redegør for deres forskningsprojekt om bl.a. den politikske indflydelse i regionerne.

I radioprogrammet "Krause på tværs" giver Kurt Klaudi Klausen udtryk for, at han godt forstår regionsrådspolitikernes frustration over deres manglende politiske indflydelse. Ifølge ham er betingelserne for at udøve politisk magt i regionerne stærkt begrænsede.

På programmets hjemmeside fremgår det bl.a.:
" - Politikerne har dårlige betingelser for at kunne sætte sig grundigt ind i tingene. Bl.a. fordi de ikke må sidde i permanente udvalg. De bliver for meget amatører og deltidspolitikere til, at de kan træffe fornuftige beslutninger og sparre med embedsfolkene på et ordenligt niveau. Der er brug for mere politisk kontinuitet, siger Kurt Klaudi Klausen."

Interessant, at vi fortsætter med at tro, at vi lever i "verndes bedste demokrati" ..

angående miljøpolitik hengiver min kommunes mijøafdeling sig klart mere til lovgivningen omkring tilladelser til svinefarme end til miljølovgivningen og antrubeskyttelsen.

På bekostning af miljøet tillades konstant flere svinefabrikker end miljøet kan bære.
Men som de siger: det er politisk bestemt.

Men af hvem? Ikke de kommunale byrødder, de har intet at skulle have sagt, når ført forvaltningen har fremført lov og krav.

Jørn Holger Christensen

Tag nu lige at stoppe piben ind og lad være at æde alt råt.

Der står i artiklen:

I 2003 var der 25 % af 4647 personer = 1162
I 2008 var der 40 % af 2520 personer = 1008

Det kunne måske tyde på, det er de stærkeste politikere, der er blevet valgt ind og de svageste, der røg ud ved seneste kommunalvalg.

Procenter, meridianer, middeltal, koordinater i 4. kvadranten o.s.v. er lige så lette at manipolere med, som at tage bolcher fra børn.