Analyse
Læsetid: 3 min.

Espersen til højre, venstre eller lige op i luften

Et er at beslutte sig for at blive større, noget andet at vide hvordan
Når Lene Espersen i dag skal forsøge at rette op på burkasagen og få strategien tilbage på sporet, vil det ligne slingrekurs.

Når Lene Espersen i dag skal forsøge at rette op på burkasagen og få strategien tilbage på sporet, vil det ligne slingrekurs.

Keld Navntoft

Indland
12. september 2009

Burkasagen var en fatal fejl, ikke kun fordi den endte i tumult, men først og fremmest fordi den sendte et helt forkert signal. Konservative kan ikke tage stemmer fra DF - udvekslingen af vælgere er stort set lig nul.

De konservative skal være større. Det mener man ikke overraskende hos de konservative, som indleder sit årlige landsråd i Falkoner Centret på Frederiksberg i dag. Mere overraskende er det måske, at man også mener det i toppen af det store regeringsparti Venstre. De konservative skal være større - det vil være godt for roen, stabiliteten og for balancen i forhold til Dansk Folkeparti. De konservative skal kunne løfte sig over de 10 procent af stemmerne, som Bendt Bendtsen fastfrøs partiet på i 10 år. En fastfrysning, som er fortsat, efter at Lene Espersen overtog ledelse af partiet for et år siden til tonerne af Tina Turners »Simply the Best«.

Dengang var der konservativ begejstring, tro på fremtiden, den skandaleramte Bendt Bendtsen var på vej til Bruxelles, og et i konservativ tradition usædvanligt fredeligt generationsskifte var en realitet.

Gud, konge og fædreland

Et er at beslutte sig for at blive større, noget andet at vide hvordan. Internt gik analyserne i gang, og de pegede kun i en retning.

De konservative har og vil ikke have nogen mulighed for at hente stemmer over midten hos S og SF - dertil er partiets fordelingspolitiske profil for skæv.

Den anden mulighed, at hente stemmer fra Dansk Folkeparti, viste sig i fokusgrupper at være mindst lige så umulig. Der er stort set ikke nogen udveksling af vælgere mellem Konservative og Dansk Folkeparti. Selv om begge partier har et næsten enslydende nationalt værdigrundlag - Gud, konge og fædreland, og lov er lov - så er der milevidt mellem Dansk Folkepartis arbejderklassevælgere, som foragter elitens bedrevidende regime, og så de højborgerlige internationalt orienterede konservative. I bedste fald kan Lene Espersen i Nordjylland, hvor hun er fra, nappe nogle stemmer fra Dansk Folkeparti - ellers ikke.

Derfor er der kun to steder at hente de ekstra vælgere for de konservative. Det ene er hos Venstre - V og K har historisk sloges om de samme vælgere, og skiftet mellem de to partier har ikke været svært. Den anden gruppe, hvor der kunne rekrutteres fra, er Liberal Alliance-segmentet - de frisindede, økonomisk liberalt orienterede vælgere, som på mange måder er i opposition til Dansk Folkeparti.

Ren idioti

Derfor var integrationsudspillet, som blev præsenteret på det konservative sommergruppemøde i sidste måned, tænkt som et forsøg på at gribe en dagsorden, som den borgerlige regering havde forsømt siden 2001, nemlig integrationen.

Det var et midtsøgende projekt, og nærstuderer man de mange forslag, som ligger i udspillet, så er der mange tanker, som ligeså godt kunne være udtænkt hos oppositionen til venstre for regeringen. Men som bekendt gik det grueligt galt. I sidste øjeblik - for at give udspillet lidt swung - fik Naser Khader uden videre debat presset et forbud mod burkaer ind i oplægget, og resten af historien er velkendt. Forslaget var hverken gennemtænkt eller diskuteret, og at det blev et forbud og ikke blot en hensigt af en art, var en tilfældighed.

Så paradoksalt nok blev det, som skulle have været et forsøg på at række ud efter midten, opfattet som den endelige omklamring af rivalerne i Dansk Folkeparti - en strategi, som på alle måder og med indblik i borgerlige vælgervandringer er ren idioti. For som mange kommentatorer siden har sagt: Det er dødsdømt på forhånd at forsøge at overhale Pia Kjærsgaard højre om. Hun kan altid overtrumfe, og hendes bagland vil klappe højlydt og længe.

Så hvordan kommer de konservative så tilbage på sporet?

Landsrådet og Lene Espersens tale i dag vil give et fingerpeg om det. De ærgrer sig og er forbandede over burkaforløbet, som man ikke har kunnet løbe fra uden at tryne den nye integrationsordfører, Naser Khader, til ukendelighed. Ærgrelsen skyldes ikke kun, at forslaget og diskussionen løb helt løbsk og forårsagede en masse intern uro, men i lige så høj grad at det sendte et helt forkert signal. Og når Lene Espersen i dag skal forsøge at rette op på sagen og få strategien tilbage på sporet, vil det ligne en slingrekurs, og dem har der været masser af de seneste år hos de konservative.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Ren idioti !

Fint, hvis det fører partiet direkte til en plads på bagsædet. Der kan de så sidde og fundere over, hvad det egentligt er, der er sket i de seneste (næsten otte) år) : Voldtaget af Rasmussen (II) - over and over again, med politibetjenten fra Fyn henrykt grinende fra sidelinjen, og overhalet gang på gang af DF.

Det kan ikke gå hurtigt nok ... selvom det selvsagt er Rasmussen (II), der er skurken.

En stemme på Lene er en stemme på Pia.

Christian Olesen

Kære Gud rødt kort til hende så hurtigt som muligt og et til Nassar Khader også

Michael Skaarup

Jeg tror ikke at konservative flokparti, skal forvente nogen storheds tid med Lene E; som reklame uden på dåsen.
Lene E vidste hendes format, som politiker ved politideformen, hvor det lykkedes hende at amputere den hele danske politistyrke, med en deform, der muligvis har benytte lomborgske opskrivningstabeller for prisbillig effektivitet.

Medlemmer af konservatorium, skal heller ikke forvente vælgerfremgang, fra Naser Ks cirkustricks, og falden på halen komik.
I det mindste kan de bedre Brian M, om at holde kæft imens Naser optræder, og Lene E assistere ham, for der ikke noget mindre appellerende end Brian M, der forsøger at være morsom.

Den konservative flok, glemmer bare at de 3 nævnte, har den samme befolkningstække, som en slimål, og en samlet intellektuel kapacitet, der kan konkurrere med vingummibamser.

Jeg vil derfor anbefale, det konservative flokparti, at beholde, den nuværende samling af karrierepolitikere, der straks skal fyres, lige så snart deres inkompetence, og karrierehensyn, endnu en gang, har tabt valget og stemmer til DF.

Derefter skal i rejse jer, som det stolte parti, de konservative er, og stå fast på jeres værdier. Nutiden viser, at Pia er den billigste af dem alle, for ingen kan sælger ud som hun, og hendes historieløse "parti"

Lars Peter Simonsen

Måske startede det, da Schlüter i sin tid sagde, at man ikke var så konservative, at det gjorde noget?
Espersen, Mikkelsen, Bendtsen, Barfoed, Khader, er ikke en imponerende rækker af ikoner for politisk tæft og gennemslagskraft og har ikke en imponerende række af politiske projekter der er lykkedes...
Men de er gode til at komme i avisen, desværre sjældent for noget godt...
Den socialt ansvarlige del af det konservative tankegods har man ikke set meget i de sidste år!

Enig Lars P. Simonsen, men de har været gode til at "stå ret" lige bag ved Rasmussen (II) uden at sige et kny.

De konservative var de mest ivrige brunskjorter og samarbejdsivrige under besættelsen af Nazi Tyskland.
Per Stig og Lene E og Bent Betjent og alle de andre er parat til hvad som helst. Tro ikke på retorik. Det er gas til hjernekammeret og kroppen hvis man ikke ved det kan vi få det at mærke.Socialt ansvarlig marginalisering og udsmidning og udryddelse af ikke ønskede individer.