Der er dinosauruslignende kæmpekraner så langt øjet rækker, gigantbygninger uden døre, og 'Advarsel: Højspænding!'-skilte overalt. Rækker af sorte skarv med øgletræk og knoklede skuldre soler sig mellem rust og jern. Det her er ikke et sted for mennesker. Vi befinder os imidlertid midt i det, på det gode skib Snehvide, og med kurs mod de forbudte bassiner på Århus Havn.
Siden terrorangrebet på World Trade Center, har størstedelen af havnen været spærret af for offentligheden, angiveligvis med henvisning til sikkerheden, men i Århus Festuge kan man komme med Fonden Jakob på ekspedition ind i et land af trodser og trisser og størrelsesforhold for store til, at man kan forholde sig til dem.
»Hvis man sætter alle containerne på det der skib i forlængelse af hinanden, så når de Vejle!« forsøger guiden alligevel. I starten af turen er vandet smult, men snart fyger det ind over rælingen med skumsprøjt og maritime udtryk: en 10-meterkaj er ikke 10 meter lang, det er selvsagt vanddybden i bassinet, der refereres til, og redningsvestene ligger agter (»Bare lige så I alle sammen ved det«). Et nødstilfælde turde bevise hvor mange af Århus' landkrabber, der så faktisk ved, hvor 'agter' er.
Drømmen om Jakob
Besætningen, der består af skipperen Per, ølsælgeren Finn og guiden Palle, arbejder frivilligt hver dag i festugen for at tjene penge til »Jakob«, en ældre slæbebåd, der ligger fortøjet ved molen.
Besætningsmedlemmerne er pensionerede maskinmestre og skibsførere og har købt slæbebåden Jakob for den nette sum af nul kroner. Til gengæld har de allerede istandsat ham for 600.000 kr, og han er endnu ikke sejlklar. Alligevel taler Palle godt og længe om »Jakob«, som han bare siger, og man forstår, at det er en fremmed form for skønhed af tons og stål, der tæller her på havnen. I Palles terminologi er en skøn glasfibersejlbåd »et yoghurtbæger« - en lille blød hvid tingest, der kan kvases så let som ingenting.
»Nu sejler vi forbi Hjalmar Kjærs siloanlæg fra 1927,« fortæller han. »Det kaldes De Fem Søstre og blev i 2007 vurderet bevaringsværdig af Kulturarvsstyrelsen.«
Bygningen er hvid med sort silende ud af de tomme vinduer under taget. Duer flyver til og fra. Ellers er der intet liv, som om energikrisen allerede har fordrevet mennesket fra den jord, det har udpint med industrialisering.
»Det er en meget smuk bygning,« mumler Palle. »Ja, jeg ved ikke, hvad jeg skal sige til det ...« Han har dog masser at sige om resten af havnen. I bassinet længere ude kan man se slæbebåden Asterix fra Holland, der har en trækkraft på 75 tons, og fabrikken hvor der raffineres vegetabilske olier til chokolade og sukkerstads. Ved Dansk Avisdistribution ankommer der desuden papir fra Finland to gange om ugen, og overalt er der gang i byggeriet. I 2022 er det planen, at havnen skal være blevet dobbelt så stor, og en mængde boligbyggerier skal trone på molerne. Hvem ved, måske kan Jakob gøre tjeneste her som taxabåd en dag, når han bliver klar.
