Baggrund
Læsetid: 5 min.

Fremskridt kan koste Grønland dyrt

Grønland står over for en historisk industriudvikling i partnerskab med nogle af verdens største firmaer på råstofområdet. Men den kritiske diskussion om udviklingen mangler ifølge flere iagttagere
Indland
28. september 2009

MANIITSOQ - Da repræsentanter fra det amerikanske aluminiumsselskab Alcoa rejste rundt i Grønland for at sælge deres megaindustriprojekt, bad de selv om at møde grønlandske interesseorganisationer, der ville stille spørgsmål til projektet.

»Hvor er jeres NGO'er? Vi vil gerne mødes med dem,« spurgte de værterne i hjemmestyret flere gange, fortæller en af turens deltagere, som siger til Information, at det multinationale selskabs folk var dybt overraskede over, at der stort set ingen var at møde.

I stedet gik de fra det ene borgermøde til det andet nærmest uden spørgsmål eller kritisk stillingtagen til den information, de fremlagde.

Alcoas rundtur illustrerer en af de grundlæggende udfordringer, selvstyret står overfor i sine bestræbelser på at udvikle en industri: hvordan man sikrer en demokratisk kontrol med de store firmaer, som Grønland er i færd med at invitere indenfor.

»Vi har ikke tradition for kritisk diskussion med magthavere,« siger Finn Lynge, mangeårig politiker i Grønland og en af de få skeptiske stemmer i debatten om den økonomiske udvikling.

Han mener, at diskussionen om de miljømæssige og sociale konsekvenser af de store industriprojekter bliver overladt til de myndigheder og firmaer, som udvikler projekterne. Og selv om kontrolprocesserne eksisterer på papiret, ender prioriteten om en økonomisk udvikling med at vinde gang på gang.

»Den altoverskyggende prioritet lige nu er at tjene penge. Selvstyreloven har på den ene side givet os kontrol over råstofområdet og på den anden side sat en proces i gang, som udhuler de økonomiske tilskud fra Danmark. Det ligger jo i udviklingen, at vi skal have en industri, og at vi skal finde penge.« siger Finn Lynge.

Hans kritik støttes af Aqqaluk Lynge, præsident for den grønlandske del af inuitternes fællesorganisation, Inuit Circumpolar Conference (ICC), der siger til Information, at grønlænderne bør opbygge nogle stærkere høringsmekanismer, der sikrer dem indflydelse.

Miner og olie

Alcoas aluminiumssmelter er kun et af mange industriprojekter, der er under udvikling nu. En række store internationale mine- og olieselskaber er allerede i gang med at udforske Grønlands undergrund og havområderne ud for vestkysten, og flere miner er åbnet i de sidste år.

Grønlands selvstyre siger selv, at det gør alt for at sikre gode høringsmekanismer, så de miljømæssige og sociale konsekvenser af projekterne er gennemskuelige for folk. Råstofdirektoratet og Greenland Development påpeger, at de laver både sociale undersøgelser og borgermøder for at sikre, at borgerne diskuterer problemerne.

Men processen ser ofte anderledes ud i Grønlands små byer og bygder end på papiret.

Ikke genere gæsterne

I andre lande er det normalt miljø- og interesseorganisationer, der bruger høringsprocesser til at få belyst problematiske sider af industriprojekter. Men Grønland har stort set ingen selvstændige miljø- eller andre interesseorganisationer.

Det skyldes delvis den lille befolkning. En stor del af de samfundsengagerede og uddannede grønlændere er selv ansat i selvstyret og står derfor i klare interessekonflikter, hvis de stikker en kæp i hjulet på prestigeprojekterne.

»Vi har jo ytringsfrihed, men der er mere eller mindre karrierefremmende måder at udnytte ytringsfriheden på,« forklarer Finn Lynge.

Det efterlader borgerne uden selvstændige medspillere i borgermøder og analyser, når projekterne skal belyses.

Og i de små byer er der ofte en tradition for at undgå offentlige konflikter.

»Folk formodes at være enige i, hvad autoriteterne siger. Det gør det svært at gennemføre en meningsfyldt høringsproces, når man bor i små samfund, og det ligger i luften, at man ikke samtidig kan være uenige og gode venner,« siger Finn Lynge og tilføjer, at folk er blevet vrede på ham, fordi han har tilladt sig at udtale sig kritisk om et andet af Grønlands store industriprojekter, en uranmine ved Kvanefjeldet tæt på, hvor han bor.

I Alcoas tilfælde har høringerne da heller ikke haft en overdreven kritisk karakter.

Information har talt med en kilde der var til stede ved det første borgermøde, hvor den strategiske miljøvurdering af projektet blev præsenteret.

Det første spørgsmål fra gulvet blev fejet væk af den tidligere borgmester, der sagde borgerne - på grønlandsk - at de ikke skulle genere gæsterne udefra. Borgmesterens indlæg blev aldrig oversat og der var heller ikke flere skeptiske spørgsmål den aften.

»Folk burde jo sige: Kære borgmester, >det hjælper ikke mig, at I har sat jer ind i sagen. Nu har jeg muligheden for at snakke med en repræsentant for firmaet og høre, hvad han siger. Men hvis nogen siger det, bliver de brændemærket i lokalsamfundet. Ingen vil rejse sig op,« siger Finn Lynge.

Alcoas projekt er underlagt en godkendelse fra Selvstyrets Strategiske Miljøvurdering, så høringsforløbet er endnu ikke afsluttet.

Men alle de store mine- og olieprojekter er faktisk undtaget en godkendelse derfra. Disse projekter er nemlig underlagt Råstofdirektoratet, som også står for kontrollen med miljøgodkendelserne. Her er der altså ingen selvstændig miljøinstans, der vurdere projekterne, ifølge Finn Lynge.

Lær af andre inuitter

Flere kilder peger på, at Grønland kunne lære af andre arktiske folks erfaringer med industrialisering. Det er over 20 år siden, olieselskaberne begyndte at udvinde olie i Alaska og Canada, og det bragte kæmpe sociale problemer med sig for de lokale inuit-folk.

Udviklingen tilførte penge og mennesker udefra med en grundlæggende mangel på respekt for den kultur, der var der i forvejen.

I dag er inuitsproget ved at forsvinde helt i de områder.

Aqqaluk Lynge er præsident for den grønlandske del Inuit Circumpolar Conference (ICC), en af de få aktive interesseorganisationer i Grønland.

Han peger på, at den lokale befolkning i Maniitsoq står over for store omvæltninger, som de måske ikke er helt forberedt på.

»Jeg mener ikke, at møder i forsamlingshuse, hvor Alcoa fortæller om alt det gode, deres værk vil bringe med sig, er en tilstrækkelig høring. Vi skal have vores egne høringsmekanismer med selvstændige institutioner, som er tilstede i længere tid,« siger han og påpeger, at USA og Canada har lært af deres erfaringer og har opbygget en høringsproces i dag, der strækker sig over flere år og stiller midler til rådighed for, at lokale kan gennemført uafhængige undersøgelser selv.

Greenland Developments direktør Flemming Dreschel er imidlertid godt tilfreds med høringsforløbet indtil nu og mener, at Grønlands interesser i at skabe gode stabile arbejdspladser og sparke gang i vandkraftindustrien langt hen ad vejen deles af Alcoa.

»Jeg er ikke naiv. Alcoa er med i det her for pengenes og aktionærernes skyld. Men de er også en virksomhed med gode etiske retningslinjer, som vi kan se dokumenteret andre steder i verden,« siger Flemming Dreschel og tilføjer, at den moderne aluminiumsindustri er anderledes end den olieproduktion, der har skabt sociale og miljømæssige problemer i Canada og Alaska.

Han henviser blandt andet til gode erfaringer fra Østisland, hvor Alcoa for nyligt har bygget en smelter, og hvor lokalbefolkning udtrykker meget stor tilfredshed med virksomheden.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her