Her dufter af jordbær og mynte. Solen bager ned på sommerfugle, insekter og spirende planter. Vi er på taget af det nybyggede rigsarkiv, der med sine 7.200 kvadratmeter udgør den hidtil største taghave i København. Haven er rumopdelt med espalier, plantekasser og indbyggede siddepladser - indtil videre bærer den præg af at være nyplantet, men man fornemmer potentialet for en oase i byen.
Haven har dog mere end et rekreativt formål: Grønne tage er en af klimatilpasningsinitiativerne i Københavns ambitiøse klimaplan, som vil gøre hovedstaden CO2-neutral i 2025. Ifølge planen skal alle nye, flade tage i byen være grønne: Hver gang man fjerner en kvadratmeter jordoverflade, skal denne kvadratmeter retableres på taget.
»Grønne tage handler om at klimatilpasse byudviklingen og byfornyelsen,« siger Dorthe Rømø, projektleder i Københavns Kommunes center for Park og Natur.
»Når man byudvikler, skraber man den naturlige, grønne flade af og kommer sort overflade på i form af veje og tage, der er uigennemtrængelige for regnvand. Vi ved, at vi fremover vil få mere regn, og hvis vi fortsætter byudviklingen som hidtil, får vi en meget stor belastning af kloaksystemet. Derfor er det oplagt at retablere den grønne overflade på taget og udnytte regnvandet som en livgivende ressource.«
Grønne tage har mange fordele: Et grønt tag kan opsuge 60-80 pct. af det regnvand, der falder på taget, og det forsinker nedløbet af resten. Det isolerer, så man sparer energi til opvarmning om vinteren og nedkøling om sommeren, og samtidig får en vis lydisolering. Grønne tage mindsker også 'varme-ø-effekten': Det fænomen at temperaturen er højere i en storby på grund af de mange mørke overflader på veje og tage. Desuden forlænges tagets holdbarhed til cirka det dobbelte, fordi bevoksningen beskytter mod solens UV-stråler, og så udgør tagene et rekreativt opholdsrum i en byen.
Netop nu er det beskedent, hvad der findes af grønne tage i København, men det spirer. På toppen af nybyggede boliger i Ørestaden, cykel- og affaldsskure og enkelte gamle københavnerboliger ser man spæde skridt til forgrønning. F.eks. har en andelsforening på Peblinge Dossering lagt 74 kvadratmeter grønt tag. Via nedbørstal fra DMI har de beregnet, at taget sparer afløbssystemet for 23 kubikmeter vand årligt. Det grønne tag blev lagt i forbindelse med en renovering.
I et større perspektiv har Københavns Kommune et potentiale for at tage et stort spring i den grønne retning med det planlagte byggeri i Nordhavnen, hvor 900.000 kvadratmeter bolig skal sætte nye standarder for bæredygtigt, klimatilpasset byggeri. Og i Sydhavnen planlægger arkitekt Hans Peter Hagens sammen med Birgitte Bülow og Jørn Palle Schmidt et visionært udviklingsprojekt - et byggeri med 250 boliger med tagterrasser og haver i flere niveauer. Terrasserne har jord i op til en meters tykkelse, så der kan plantes buske og træer.
»Vi ønsker med haverne at lave noget menneskenært. De mange sorte flader i byen kan godt virke nærmest menneskefjendske«, siger Hans Peter Hagens. Projektet er dog ikke endeligt vedtaget.
»Lige nu er vi i gang med strukturplanen for Nordhavnen, som skal definere, hvad vi mener med klimatilpasset og bæredygtigt byggeri. I øjeblikket er der stor opbakning til de grønne tage«, siger Dorthe Rømø.
Et andet eksempel er en børnehave med en taghave med arbejdstitlen 'Paradisets have' i Gyldenrisparken på Amager. Taghaven er endnu på tegnebordet, men det er tanken, at den skal rumme et bredt udvalg af planter, frugttræer, bær og urter, og som samtidig er en legeplads for børnene. Haven skal give børnene en oplevelse af, hvad bæredygtighed er.
»Dette er også et led i klimaplanen: at skabe læring og viden blandt borgerne,« fortæller Dorthe Rømø.
Verdens levende tage
De grønne tagambitioner er høje i Københavns Kommune, men mange steder i udlandet er man klart foran. I mange lande bruges grønne tage på alle tænkelige måder, og i laboratorierne forskes på livet løs i at udvikle de mest optimale grønne tage til forskellige formål. I Vancouver har et hotel sin køkkenhave på taget, i Zürich har man på et gammelt tag skabt et refugium for ni orkidéarter, der forsvandt, da jorden blev opdyrket, i Singapore har man på taget af et hospital skabt en køkkenhave, der leverer sund mad til patienterne, et hotel i Tokyo har kombineret solpaneler og grønt tag, der er grønt liv på toppen af busstoppesteder i San Francisco, taget på Chicago City Hall prydes af en kæmpestor frodig have, og flyver man hen over New York, vil man se de grønne taghaver som kæder af små øer med liv.
»Hvis vi stjæler jorden til en bygning, kan vi give den tilbage til naturen på taget,« har Wolfgang Ansel, direktør i International Green Roof Association, sagt.
Flere steder er det et lovkrav, at nye flade tage skal være grønne. Det gælder f.eks. i Basel, Toronto og Stuttgart - i sidstnævnte by har grønne tage været krav siden 1989. Man har også indført økonomisk kompensation til dem, der etablerer grønne tage. I Berlin, Chicago, Cologne, Portland og Münster får man reduktion i vandafledningsafgiften, hvis man etablerer grønt tag. I Linz får man op til 30 pct. tilskud til etablering af grønt tag.
I den hjemlige græsrodsorganisation Grønne Tage er de stærkt inspireret af, hvor langt man er nået i udlandet. Både med at udnytte potentialet og med det lovgivningsmæssige grundlag.
Projektleder, Lene Haubroe, fortæller, at mange gerne vil etablere et grønt tag på deres bolig, når først de hører om perspektiverne.
»Vi havde gerne set, at kommunens nye budget havde indeholdt penge til et støtteprogram for grønne tage,« siger Lene Haubroe og håber på et snarligt krav om, at alle nye flade tage skal begrønnes.
Dorthe Rømø understreger, at grønne tage kun er i deres spirende opstart. Målsætningerne i klimaplanen skal indarbejdes i den næste kommuneplan om cirka fire år, før det bliver et krav, at alle nye tage skal være grønne. Indtil da skal hvert enkelt byggeprojekt vurderes sag for sag og forhandles med bygherrerne. Men Dorthe Rømø er optimistisk.
»I efteråret har vi en ny tagpolitik på dagsordenen, og det ville være lidt mærkeligt, hvis vi giver byggetilladelser til projekter, der strider imod vores tagpolitik. Desuden tænker flere og flere arkitekter grønne tage ind. Jeg fornemmer en stigende bevidsthed om muligheden for at udnytte taget og samtidig tænke i klimatilpasning.«
Dorthe Rømø forudser, at vi i løbet af de kommende år for alvor vil få øjnene op for det areal, der ligger uudnyttet hen oppe på Københavns tage og lære at tænke på taget som den femte facade. Foreløbig er taghaven på Rigsarkivet den største i offentligt regi, den er åben for alle, og til næste forår vil den være flot tilgroet med kaprifolier, pomeransurt, slyngplanter og blomstrende sedum.
Og jordbærrene? De er naturligvis økologiske.
