Baggrund
Læsetid: 2 min.

Grønlandsforskningen er truet

Lukningen af Dansk Polarcenter og opsplitningen af Polarbiblioteket truer Grønlands- og polarforskningen i Danmark. Mere end 100 danske og internationale forskere appellerer til politikerne om at gribe ind
Indland
28. september 2009

Først blev Dansk Polarcenter nedlagt, dernæst Nationalmuseets Center for Grønlandsforskning, og nu bliver Polarbiblioteket og den arktiske forskning også spredt for alle vinde.

Det truer et unikt og traditionsrigt forskningsmiljø, mener mere end 100 danske og udenlandske forskere, der i et åbent brev beder videnskabsminister Helge Sander (V) og Folketingets grønlandsudvalg om at »gribe ind over for et eksistenstruet historisk og internationalt anerkendt dansk og arktisk forskningsmiljø.'

Baggrunden for brevet er, at Videnskabsministeriet for nylig besluttede, at de ikke længere vil betale husleje for Afdeling for Eskimologi og Arktiske Studier på Københavns Universitet, der sammen med Polarbiblioteket og det private Arktisk Institut har haft til huse på Nordatlantens Brygge på Christianshavn.

Københavns Universitet har ikke råd til at betale husleje der, og derfor bliver Eskimologi nu flyttet ud på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Amager.

Det største problem er imidlertid, at Polarbibliotekets store samling af dokumentation omkring grønlandske forhold bliver splittet op, og store dele bliver gemt væk, hvilket vil gøre det langt sværere at få fat i information både for offentligheden og forskerne, mener Jens Dahl. Han er en af initiativtagerne til det åbne brev og adjungeret professor på Københavns Universitet:

»Vi mister ikke bare fysisk et vigtigt sted for polarforskningen, der også har tiltrukket mange udenlandske forskere. Det forskningsmiljø, der er skabt, går i stykker, fordi det bliver splittet op,« mener Jens Dahl.

Anerkendte forskere fra hele verden har skrevet under på skrivelsen til videnskabsministeren, og fælles for mange af dem er stor undren over den danske regerings beslutning.

»Det virker mærkeligt, at regeringen har satset en masse midler på et internationalt polarår sidste år, at man er i gang med en international klimakonference, hvor polarområderne er utrolig vigtige, men så samtidig nedprioriterer området mærkbart,« forklarer Jens Dahl.

Forpligtelse

Også på Grønlands Universitet i Nuuk vækker beslutningen bekymring.

»Det er tab for Grønlands Universitet, at den danske grønlandsforskning spredes for alle vinde, men det er ikke bare Grønlands Universitet, men forskere fra hele verden der har nydt godt af det kraftcenter, som man har haft i Danmark på det her område. Både den danske, grønlandske og internationale kulturarv kommer til at lide under beslutningen om at nedprioritere polarforskningen i Danmark,« siger Tove Søvndahl Petersen, der er formand for Grønlands Universitets bestyrelse.

Juliane Henningsen, der er grønlandsk medlem af Folketinget for det nye grønlandske regeringsparti Inuit Ataqatigiit, vil tage sagen op med videnskabsministeren,

»Polarbiblioteket rummer en uvurderlig viden, som vi skal bevare. De mange bøger, dokumenter og billeder fra Arktis er en kulturskat, der ikke findes andre steder i verden - heller ikke i Grønland. Den arv har Danmark en forpligtelse til at værne om og udvikle i stedet for at afvikle, og det er vigtigt, at den er tilgængelig for så mange som muligt,« mener Julian Henningsen.

Hun mener, at Danmark skyder sig selv i foden ved at splitte Polarbiblioteket og forskningen op.

»Det er jo ikke i nogens interesse, at arktisk forskning og viden på området bliver forringet specielt ikke i en tid, hvor der er så meget fokus på området på grund af klimaforandringerne,« siger Juliane Henningsen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Danmark var en gang førende i arktisk forskning på verdensplan. Vi lå i førerfeltet, også selvom de resurser der var afsat til området, var meget beskedent. Traditionen og de dygtige forskere var vores styrke; men nu ser det ud til at situationen ikke længere er bæredygtig. End ikke den forskningsmæssige arv, som vi har overtaget, kan vi længere forvalte på en forsvarlig måde. Det gælder over hele linien fra det nu opløste Polarcenter til, Nationalmuseets inuit samlinger, der er verdens største og betydningsfulde – her har man end ikke, en etnograf ansat længere. Der er ikke politisk vilje i dette land til, at opretholde en forsvarlig forsknings indsats der, hvor vi havde et forspring, og samtidig er man skamløse nok til ikke, at kere sig om konsekvenserne.