Nyhed
Læsetid: 3 min.

Jobløs vækst også i Danmark

Selv når krisen vender, vil ledigheden blive ved med at stige i Danmark, siger vismænd og eksperter. Det reelle ledighedstal ligger langt højere, end ledighedsstatistikken antyder
Selv om produktiviteten skulle begynde at stige igen, er der ikke umiddelbart udsigt til, at de, der har mistet deres job under krisen - som arbejderne her på Lindøværftet - hurtigt kommer i arbejde igen. 
 Arkiv

Selv om produktiviteten skulle begynde at stige igen, er der ikke umiddelbart udsigt til, at de, der har mistet deres job under krisen - som arbejderne her på Lindøværftet - hurtigt kommer i arbejde igen.
Arkiv

Indland
8. september 2009

Vi kan lige så godt vænne os til udtrykket. Jobless recovery. For selv når krisen vender, og dansk økonomi igen kommer i vækstgear, vil arbejdsløshedskøen fortsætte med at vokse. Danmark er ramt af samme syndrom - den jobløse bedring af økonomien - som både de amerikanske og europæiske centralbanker samt direktør for Den Internationale Valutafond, IMF, Dominique Strauss-Kahn, advarede om i sidste uge.

»Virksomhederne var i første omgang afventende, men nu skærer de dybt. Og de vil vente med at tage nye medarbejdere ind igen, indtil de kan se, at opsvinget er holdbart. Så du kan sagtens opleve, at du får stigende ledighed, selv om produktionen vokser,« siger professor og arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet.

Syndromet er ens i alle lande. Men i Danmark er situationen faktisk værre, fortæller økonomisk vismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, der er professor i økonomi på Københavns Universitet.

»Vi har i Danmark den helt specielle situation, at produktiviteten har udviklet sig meget dårligt over de senere år. Det betyder, at produktionen i de kommende år skal vokse ekstraordinært meget for at trække noget beskæftigelse med sig,« siger han.

De svage ryger først

Hvor produktiviteten i de danske virksomheder traditionelt er vokset med én til halvanden procent om året, så er den siden 2006 direkte faldet med flere procent.

En del af forklaringen er vores rekordhøje beskæftigelse. Den har betydet, at en lang række svagere grupper på arbejdsmarkedet også har kunne få et job. Men de er også mindre produktive end gennemsnitsmedarbejderen - og det er dermed også blandt dem, som virksomhederne vil fyre først.

»Når produktionen falder, smider man ualmindelig mange af dem ud. Dermed falder beskæftigelsen mere, end den ellers ville have gjort,« siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

Og den dårlige nyhed er, at virksomhederne først vil begynde at ansætte igen, når deres produktivitet er begyndt at vokse igen - og når efterspørgslen efter deres varer er begyndt at stige endnu mere.

»Derfor tror vi, at selv om produktionen skulle nå bunden og endda få et vist tempo, så vil beskæftigelsen fortsat falde et stykke tid endnu,« siger Whitta-Jacobsen.

Han og de øvrige vismænd i Det Økonomiske Råd forudser, at beskæftigelsen i de kommende år vil falde med 170.000 mennesker. Men den registrerede ledighed vil kun stige med 110.000.

»Den forskel skyldes, at der er 60.000, der vil forlade arbejdsmarkedet som følge af de dårlige tider,« siger han.

Reel ledighed på 6 pct.

Over en tredjedel af dem, der bliver ledige, forventes med andre ord helt at opgive at få et job igen - typisk fordi de er oppe i årene. I stedet vil de typisk gå på efterløn eller pension før tid, fortæller professor Flemming Ibsen.

»Men de bliver så registreret som ude af arbejdsmarkedet og tæller dermed ikke med i ledighedsstatistikken,« siger han.

Ifølge den officielle statistik lå den sæsonkorrigerede ledighed i juli på 103.300 personer - svarende til en arbejdsløshedsprocent på 3,7 pct. af arbejdsstyrken.

Men også selv om man ikke regner dem, der melder sig helt ud af arbejdsmarkedet, med, er den reelle arbejdsløshedskø i Danmark langt større end det. Ledighedsstatistikken opgør nemlig kun alle dem, der modtager kontanthjælp eller dagpenge.

Hvad den reelle ledighed er, får man et bedre bud på i den 'Arbejdskraftundersøgelse', som Danmarks Statistik offentliggjorde i sidste uge.

Det er en kvartalsvis stikprøveundersøgelse, hvor man spørger ca. 22.000 personer, om de er ledige, om de har søgt job inden for de sidste fire uger, og om de ville være klar til at starte et arbejde i løbet af to uger.

Ifølge dén er ledigheden ikke på 103.300 - men på 177.000, svarende til hele 6 pct. af arbejdsstyrken.

'Skyggetallet' på over 70.000 personer er rekordhøjt. En af forklaringerne er formentlig, at mange unge har droppet at melde sig ind i en a-kasse, men heller ikke kan få kontanthjælp, siger Flemming Ibsen:

»De ved ikke, at de ikke er berettigede til kontanthjælp, hvis deres ægtefælle har indkomst - eller de har en formue på over 10.000 kr. For dem vil ledigheden virkelig være en kold tyrker.«

Læs også: Regering: Britiske job til britiske arbejdere, side 6-7

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Vi afventer spændt udviklingen i ledighedstallene indenfor eksporterhvervene...

Centralbankchefer , vismænd, G7 møder o s v ? - det var dem, der ikke så krisen komme, før den var
kørt tværs over dem.

Mon ikke vi skal tage disse ekspert menneskers "forudsigelser" men et lille gran salt?

Jamen, hvor er det godt! SÅ kan vi måske begynde at diskutere borgerløn igen?!

Spise brød med salt til skulle man forleden, da Flemming Damgaard Larsen (V) var sendt i byen med seddel hjemmefra og skulle huske at sige, at Danmark var igang med en blød landing uden nogle langtidsledige og med et klart bedre forløb end øvrige lande i Europa med kun 103.300 ledige.

Her gik ordet fleksibiliet igen flere gange, men uden antydning om de 177.000, hvilket er omkring 72 procent højere og lyder som ret fleksible gummital, som man kan sammenligne med på tværs af landegrænser.

Spise brød med salt til skulle man forleden, da Flemming Damgaard Larsen (V) var sendt i byen med seddel hjemmefra og skulle huske at sige, at Danmark var igang med en blød landing uden nogle langtidsledige og med et klart bedre forløb end øvrige lande i Europa med kun 103.300 ledige.

Her gik ordet fleksibiliet igen flere gange, men uden antydning om de 177.000, hvilket er omkring 72 procent højere og lyder som ret fleksible gummital, som man kan sammenligne med på tværs af landegrænser.

Set gennem et par svejsebriller kan situationen se således ud:

Danmark står foran en økonomisk ørkenvanding af de helt lange. Kun ganske få andre lande vil få en lavere økonomisk vækst. Det viser en undersøgelse fra OECD - World Economic Outlook.

Landets vigtigste funktioner - hele vores infrastruktur - er solgt til højstbydende: TDC, Datacentralen, Kommunedata, GiroBank, Post Danmark, DSB, Jernbanerne og Københavns Lufthavn. Pengene er sammen med olieindtægterne brugt til at dække huller i Nationalregnskabet. Det 'økonomiske råderum' blev det kaldt.

Vi mangler bare at sælge DONG med oliekilder, og så kan vi måske sælge DR, Broerne og Hospitaler også - så er det slut...

Velfærdsstaten mangler 137 mia. år efter år for at fungere ...

Der er givet skattelettelser til de højestlønned i størrelsesordenen 30 mia. årligt som landet ikke har råd til.

Landets udlandsgæld tordner opad i en tete a tete med arbejdsløsheden..

Om der bliver trukket på statens garantier til finansverdenen, er der ingen der ved ..men i givet fald drejer det sig om mere end 100 mia..

Fogh sidder i Bruxelles og griner grimasser

Det ender med Dansk Folkeparti får løst sit problem - indvandrerne rejser hjem. Danmark bliver simpelthen for fattigt at bo i.

- og lige om lidt kommer der en kommentar fra en DF'er der starter med et: "Yes!"

Hov jeg glemte at vores oliekilder er pantsat i 40 år til Mærsk, Shell og et par andre..