Baggrund
Læsetid: 6 min.

Jordens fremtid rundt i manegen på 80 dage

Den næste uge er proppet med klimamøder på højeste niveau. Ingen problemer er afklaret, alt står endnu åbent og uvist før klimatopmødet i København
En kenyansk kvinde samler afsvedne afgrøder sammen   på en mark, så det kan bruges   til dyrefoder. Som så mange andre steder i Afrika, er   Kenya igen ramt af tørke

En kenyansk kvinde samler afsvedne afgrøder sammen på en mark, så det kan bruges til dyrefoder. Som så mange andre steder i Afrika, er Kenya igen ramt af tørke

STEPHEN MORRISON

Indland
17. september 2009

Det er ikke for folk med sarte nerver længere. Heller ikke for folk, der ikke synes, det er sjovt at tilbringe al tid i flyvemaskiner, mødelokaler og hotelværelser.

Der er 80 dage til det historiske klimatopmøde i København, og der tegner sig et billede så komplekst, kaotisk og konfliktfyldt som nogensinde.

I går sendte Harry Reid, demokratisk flertalsleder i USA's senat, f.eks. et signal om, at den amerikanske klimalov måske først kommer på plads næste år. Alt mens Kinas præsident Hu Jintao bebudede 'en vigtig tale' om Kinas position, når han i næste uge kommer til FN-møde i New York. Alene inden for den nærmeste uge samles politiske ledere til fem internationale møder i forskellige storbyer for at tale klima.

»Vi befinder os i en svær og alvorlig situation,« understregede klima- og energiminister Connie Hedegaard tirsdag.

»Problemet er, at der altid er noget andet, der kommer i vejen. Altid noget andet, der lige er vigtigt.«

En finanskrise f.eks. Eller en amerikansk sundhedsreform, der stjæler amerikanske politikeres opmærksomhed.

»Verden har det med at ville noget andet. Det, der bare står helt fast, er, at det ikke bliver nemmere af at vente,« betoner ministeren, der om 80 dage sidder på podiet i Bella Centret, og som formodet topmødepræsident skal søge at indhente, hvad landenes forhandlere er kommet bagud med.

F.eks. spørgsmålet om penge. Hvor mange penge vil de rige lande - hovedansvarlige for de historiske CO2-udledninger og aktuelle klimaforandringer - yde u-landene til klimaforebyggelse og -tilpasning?

Bortset fra Norges løfte om 0,6 mia. dollar årligt til skovbeskyttelse har ingen i-lande endnu lagt mærkbare summer på forhandlingsbordet som redskab til at bringe tingene i bevægelse.

150 mia. dollar årligt er et ofte nævnt bud på, hvad u-landene har behov for i støtte for at klare udfordringen.

EU's stats- og regeringschefer skal på et ekstraordinært topmøde i aften forholde sig til sagen, og på bordet har de EU-Kommissionens forslag, der vurderer ulandenes behov til 100 mia. euro (svarende til de 150 mia. dollar), men kun anbefaler EU at yde 2-15 mia. euro (3-22 mia. dollar) som den europæiske andel af den samlede støtte. Beløbet er skåret ned i forhold til et tidligere bud på 13-24 mia. euro (19-35 mia. dollar) som EU's bidrag - antagelig fordi Kommissionen har registreret modvilje hos nogle EU-lande.

»At EU-Kommissionens udspil kun indeholder et forslag om 2-15 mia. euro i offentlig finansiering fra EU til u-landene i 2020 - og derudover skubber en meget stor del af finansieringen over på u-landene selv og den private sektor - mener vi er klart utilstrækkeligt,« hedder det i et brev sendt i går til statsminister Lars Løkke Rasmussen fra 92-gruppen, danske miljø- og udviklingsorganisationers netværk.

Ifølge 92-gruppen fremgår det ikke engang klart af Kommissionens forslag, om de nævnte penge bliver ekstra bistandsmidler eller snarere skaffes ved omposteringer på eksisterende bistandsbudgetter.

Adspurgt om udspillet er godt nok, siger Connie Hedegaard:

»Jeg synes ikke, tallene i sig selv er så vigtige. Det vigtigste er, at nogen begynder at komme med konkrete bud på, hvordan det her egentlig kan stykkes sammen.«

Hun betoner, at ikke alle klimapenge til u-landene bliver offentlige midler.

»Markedet skal levere rigtig meget. Handel med CO2-kvoter skal levere rigtig meget. Afgifter på bunkerfuel og fly skal måske levere, osv. Kun at tale om offentlige bidrag har meget lille troværdighed hos u-landene, fordi de alt for tit er blevet lovet masser af penge ved internationale konferencer, som bare aldrig blev leveret.«

Afrika har truet med at udvandre fra klimamødet i Bella Centret, hvis ikke i-landene leverer troværdighed i form af tilstrækkelig finansiel støtte, men det bliver næppe på aftenens ekstraordinære EU-topmøde, at troværdigheden genetableres. Først i slutningen af oktober ventes EU's finansieringsforslag at komme på plads.

Næste stop: Washington

Også derfor vil der måske blive trådt noget vande, når det næste store møde løber af stablen: Præsident Obamas møde i Washington torsdag-fredag i det såkaldte Major Economies Forum, hvor 17 store lande - og Danmark som klimamødevært - skal drøfte forhandlingerne på klima- og miljøministerniveau. De amerikanske arrangører synes usikre på, hvad mødet egentlig bør bruges til, antagelig fordi hverken USA eller EU er i en særlig afklaret position.

Det samme kan blive situationen, når nogle af de samme mennesker flyver videre fra Washington til New York til den af Danmark arrangerede 'Grønlands-dialog' lørdag-søndag med bl.a. 32 landes ministre på deltagerlisten.

To dage efter, på tirsdag, samles verdens topledere så i FN-bygningen i New York for på generalsekretær Ban Ki-moons invitation at drøfte klima. Præsident Obama holder den første tale, og efterfølges af Hu Jintao og næsten 100 andre statsledere.

»Jeg håber, at Ban Ki-moon vil kunne konkludere, at verden står fast på, at det er i København, den politiske klimaaftale skal leveres,« siger Connie Hedegaard og bekræfter dermed, at dét stadig ikke er en given ting.

Klimaministeren håber også, at generalsekretæren på deltagernes vegne vil kunne fastslå to graders temperaturstigning som det globale mål, der ikke må overskrides.

»Vi er dybt bekymrede over, at forhandlingerne ikke gør nogen videre fremskridt,« sagde Ban Ki-moon selv i går.

Usikkerhed om USA

Barack Obamas problem, når han skal tale ved tirsdagens FN-møde, er, at han fortsat ikke ved, om han er købt eller solgt: Det vil sige, om han kan komme til København i december med en klimalov og et klart mandat fra Kongressen.

»Debatten i USA er meget, meget politiseret og voldsom. Vi har elementært svært ved at forstå, hvor voldsom den er,« siger Hedegaard.

Der er 10 demokratiske senatorer, valgt i bl.a. kulstater, hvis stemme for en klimalov man endnu ikke er sikker på.

»Og selv de 10 stemmer er ikke nok. Der skal flere til,« siger klimaministeren.

Lige nu er kongresmedlemmerne mest optaget af, hvordan de får gennemført - eller forhindret - Obamas sundhedsreform. Det demokratiske forslag til klima- og energilov er stadig ikke lagt frem i Senatet.

»Vi får meget, meget travlt resten af året. Men det er klart, at intet slutter med årets udgang. Vi har stadig næste år til at gøre tingene færdige, hvis vi er nødt til det,« sagde Senatets demokratiske flertalsleder Harry Reid i går om klimalovforslaget.

Sker en sådan udsættelse, er et topmøderesultat i København i fare.

»Der er en reel fare for, at en international aftale bliver mindre ambitiøs, fordi USA ikke viser sig i stand til at vedtage en lov, der overbeviser landene om, at vi er seriøse om klimaproblemets løsning,« siger John Coequyt, klimachef hos den store miljøorganisation Sierra Club, til Washington-avisen Politico.

40 pct., 30, 10-16?

Selv med en hjemlig klimalov er det usikkert, hvor langt USA vil gå. Kina, Indien og G77-gruppen af u-lande har forlangt 40 pct. CO2-reduktion i 2020 som forpligtelse for i-landene, men det afviser den amerikanske energiminister, Steven Chu.

»Hvad USA kan levere og gå med til, er bestemt ikke afklaret, men jeg tror, 40 eller 30 pct. vil være for aggressivt for USA i 2020,« sagde ministeren i går.

Teknologisk set kan et sådant mål godt klares af USA, men det skal også kunne sælges til vælgerne, pointerede Chu.

Foreløbig har i-landene sammenlagt kun signaleret villighed til CO2-reduktioner på 10-16 pct. i 2020

Hvordan den amerikanske melding modtages af Kina såvel som af Indien, vil måske afsløre sig på FN-mødet. Hu Jintao ventes her selv at præsentere en ny og ambitiøs kinesisk klima- og energistrategi, der ikke rummer løfter om forpligtelser i København, men til gengæld cementerer Kinas ny position som det land i verden, der installerer mest sol- og vind-energi og eksporterer mest vedvarende energiteknologi.

En mulig konfrontation kan også komme, når Kinas og Indiens ledere dagen efter mødes med Obama og de andre medlemmer af G20, de store økonomiers klub, i Pittsburgh.

G20 og pengene

Onsdag og torsdag skal G20-landene tale krise, men muligvis mere økonomisk krise end klimakrise. EU har i forberedelserne presset på for at få klima højt på dagsordenen og for at få en G20-melding om klimapenge til u-landene for de allernærmeste år, det vil sige frem til den gældende Kyoto-aftales udløb i 2012.

»Det vil være et meget stærkt signal at sende til klimaforhandlingerne, at der kommer konkrete penge på bordet på den korte bane,« mener Connie Hedegaard.

»Det er ikke på G20-mødet, man taler om flercifrede milliardbeløb. Det er meget færre penge, der skal til at sende det meget vigtige signal til u-landene, at de rige lande godt ved, at de skal betale.«

Den kommende uge vil bringe en masse signalgivning fra både i- og u-lande. En forudsigelig optrapning af pokerspillet de næste 80 dage, hvor næppe mange ønsker at forråde klimaet, men hvor formentlig alle ønsker at slippe billigst muligt og derfor lover mindst muligt længst muligt.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Gregers "Mr. Green" Møller

"Teknologisk set kan et sådant mål godt klares af USA, men det skal også kunne sælges til vælgerne, pointerede Chu." ..
Politikerne bliver nødt til at turde meget mere i denne debat, det kan blandt andet ske ved at synliggøre sig selv, så de der sidder med den grønne tanke og samtidig er afhængige af vælgerne tør at stå frem!!!
Jeg, Mr. Green, gør det .. og jeg håber også at I alle vil gøre det .. se www.mr-green.dk for videoer af blandt andet Klaus Bondam der omfavner det grønne!

"Hulubulu, Lotte hvor er du henne?"

"Jamen, jeg er jo lige her!"

Ren børnehave.