K-formand burde kende til forhindring for burkaforbud

I 2004 vidste justitsminister Lene Espersen (K) godt, at et forbud mod en bestemt beklædningsgenstand ville være i strid med grundloven. Det var hun nemlig blevet enig med daværende beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) om, da regeringen skulle svare på et lovforslag, som Dansk Folkeparti havde fremsat. Alligevel mente hun og resten af ledelsen i Det Konservative Folkeparti i august i år, at et burkaforbud ville være realistisk at få indført i Danmark.

Nu har Lene Espersen og de konservative så endelig erkendt, at burkaforslaget ikke kan lade sig gøre. Det sker efter, at Justitsministeriets jurister har set nærmere på forslaget og konkluderet, at det vil rejse spørgsmål i forhold til grundloven og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Afvisning af forbud

Tilbage i 2004 deltog nuværende konservative politiske ordfører Henriette Kjær i en folketingsdebat, som handlede om Dansk Folkepartis forslag om at forbyde kulturbestemt hovedbeklædning blandt offentlige ansatte.

Den gang talte Henriette Kjær på vegne af beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen, da hun gjorde det klart, at ministeren 'efter drøftelser med justitsministeren' var nået frem til, 'at en gennemførelse af dette forslag, som der lægges op til, ville rejse meget alvorlige spørgsmål i forhold til grundloven'.

Der er altså ingen forskel på det, Henriette Kjær sagde dengang og det, som Justitsministeriets jurister kom frem til i går. Derfor undrer det Liberal Alliances Simon Emil Ammitzbøll at partiet kunne finde på at foreslå et burkaforbud.

»I 2004 har de vurderet, at et mindre vidtgående forslag end det, de senest er kommet med, ikke ville kunne lade sig gøre inden for grundlovens rammer. Når der allerede ligger en vurdering af en lignende sag, er det helt utroligt, at de overhovedet ville kunne være i tvivl,« siger han og tilføjer, at der er flere sager, som på forhånd burde have advaret de konservative.

Henriette Kjær afviser dog, at hun i forvejen vidste, at burkaforslaget ville stride mod grundloven.

»Jeg har ikke vidst, hvilken behandling som lå til grund for afvisningen af Dansk Folkepartis forslag. Derfor kunne jeg ikke forestille mig, at et burkaforbud var et brud mod grundloven,« siger hun.

Henriette Kjær siger, at hun alligevel tænkte nærmere over argumentet imod Dansk Folkepartis forslag tilbage i 2004.

»Men jeg vidste ikke, hvor grundigt forslaget var blevet behandlet«.

Naser Khader har kommenteret Justitsministeriets seneste afgørelse på en blog på Berlingske Tidendes hjemmeside, hvor han blandt andet skriver:

»Kunne man ikke have fundet ud af det noget før? Næ, for det ville indebære, at et selvstændigt parti skulle misbruge Justitsministeriet i forhold til partipolitiske udspil«.

De konservatives integrationsordfører skriver også, at de 90 forslag, som de konservative har fremlagt, 'naturligvis ikke (er) blevet kørt over ministerierne, før de blev præsenteret, fordi det ville være misbrug af embedsapparatet og skatteborgernes penge - uanset hvilket parti justitsministeren kommer fra«.

Sund fornuft skader ikke

De radikales formand Mar-grethe Vestager giver Naser Khader ret i, at Justitsministeriet ikke skal bruges til at lave partiarbejde.

»Men det skader jo ikke at bruge sin sunde fornuft,« siger hun.

Magrethe Vestager kalder forslaget en farce og undrer sig over, hvordan det alligevel kom så vidt, før det blev trukket tilbage igen.

»De konservative har tidligere haft et gennemtænkt og velargumenteret synspunkt på det her område, som de så har forladt til fordel for et synspunkt, der strider mod konventioner, grundloven og almindelig rimelighed,« siger hun og tilføjer:

»Det mest grinagtige ved det hele er, at da Naser Khader fremlagde forslaget, sad han med en konservativ leder, der har været justitsminister i syv år på den ene side og den nuværende justitsminister på den anden side. På trods af det havde ingen af dem fundet sig ulejlighed til at overveje, om forslaget ville overholde grundloven,« siger de radikales formand.

Socialdemokraternes politiske ordfører Henrik Sass Larsen har gjort sig de samme overvejelser.

»Det er pinligt for de konservative, alt den stund de sidder på justitsministerposten. Når et parti kommer med den slags forslag, kunne man forvente, at de havde tjekket op på, om det ville stride mod grundloven eller ej,« siger han.

Mens Venstre fra begyndelsen har været afvisende over for forslaget, har Dansk Folkeparti støttet forslaget - og det gør partiet stadig, understreger Pia Kjærsgaard.

»Jeg tror ikke et øjeblik på det. Jeg kan ikke se, at det har noget som helst med hverken menneskerettigheder eller grundlov at gøre, og vi opretholder selvfølgelig vores forslag i folketingssalen,« siger hun til Ritzau.

Alligevel er Dansk Folkepartis formand kritisk over for de konservatives håndtering af sagen.

»Det har været et så besynderligt og latterligt forløb, at de burde skamme sig over, hvordan de har håndteret denne her sag«.