Læsetid: 5 min.

Kan kul blive klimaets redning?

Fremtiden byder på ren kul, lyder det fra de største elproducenter. Men teknikken, der skal gøre kullet rent, deler vandene. Kritikere kalder ideen for greenwash. Tilhængere mener, det er nødvendigt for en bæredygtig fremtid
26. september 2009

I det østlige Tyskland ved Jänschwalde planlægger det svenske firma Vattenfall at bygge et af verdens første demonstrationsværker for den såkaldte CCS-teknologi (Carbon Capture and Storage). Teknologien skal bane vejen for ren kul ved at opfange størstedelen af et kulkraftværks CO2-udledning, men den er endnu langt fra at være parat til kommercielt brug. Både kritikere og tilhængere er enige om, at vi tidligst vil se den udbredt omkring 2020, men her stopper enigheden også.

I Vattenfall har man vedtaget, at hele koncernen skal være CO2 neutral i 2050 og i norden allerede fra 2030. Det betyder, at man satser stort på udviklingen af CCS.

»CCS skal bygge bro ind i en fremtid helt fri for fossile brændstoffer, men vi bliver nødt til at se i øjnene, at kul ikke er noget, vi kan undvære med et knips med fingrene,« siger Marianne R. Sparrevohn, kommunikationschef i Vattenfall.

Den vurdering af teknikken er Henrik Lund, professor ved Aalborg Universitet, uenig i. Han har gennem 25 år forsket i energiplanlægning og hans doktorafhandling om vedvarende energi er netop udkommet i bogform.

»CCS er en fugl på taget, og vi ved ikke, om den overhovedet kommer ned i hånden, før det er for sent,« siger Henrik Lund.

Vi ved allerede, hvad der skal til, og hvordan det virker, siger Henrik Lund, der også har været med til at udarbejde Ingeniørforeningens plan for, hvordan Danmark kan reducere udledningen af CO2 med 90 procent i 2050.

»De penge, vi vil skulle bruge på at forske i og udvikle et anlæg, der først kan komme op at køre i 2020, kunne vi bruge langt bedre på at isolere boligerne og bygge vindmøller. Det er blivende løsninger, vi også har brug for i fremtiden, og vi kan realisere det, inden vi overhovedet er kommet i gang med et CCS-anlæg,« siger Henrik Lund.

I Vattenfall giver man Henrik Lund ret et stykke ad vejen.

»Vi ved, at energibesparelser er det mest effektive, og selvfølgelig skal vi starte der, og samtidig investere i vedvarende energi. Vi pointerer netop, at det ikke er enten eller. Det er både og,« siger Marianne R. Sparrevohn.

»Det er forkert. Det bliver ikke både og,« siger Henrik Lund.

»Det svarer til den gøgeunge, der siger: Lad bare mig komme til, så skal jeg nok skubbe de andre ud,« mener han.

Problemet, som Henrik Lund ser det, er, at anlægsomkostninger ved et CCS-anlæg vil være så høje, og når man først har foretaget disse, vil »det ikke længere kunne betale sig at bruge mange penge på at nedbringe udslip med andre teknologier«.

I Ingeniørernes plan for udvikling af vedvarende energi i Danmark regner man med, at kulforbruget skal være halveret i 2020. Og her hjælper CCS teknologien ikke, for den er først parat i 2020.

»I fremtiden bliver kraftværkernes fornemmeste opgave at lade være med at producere,« siger Henrik Lund og forklarer, at der er brug for en anden type værker, der er mere fleksible end de nuværende store værker. De store værker med dampturbinen er en hel dag om at komme i fuld drift, og derfor er de for langsomme til at sætte ind, når vindkraften producerer mindre, fordi vinden løjer af.

»Hvis vi skal have mere vindkraft, så skal vi udvikle mindre og mere fleksible værker, der kører med brændselsceller, der kan gå fra nul til fuld drift på få minutter,« siger Henrik Lund.

Hos Vattenfall er man enige i, at der skal udvikles mere fleksible værker, men mener alligevel, at der vil være brug for de store danske værker.

»Du kan ikke bare afvikle hjørnestenene i den danske energiforsyning«, siger Marianne R. Sparrevohn.

Afvikling af kul

- Handler det også om, at Vattenfall ville miste penge, hvis man afviklede halvdelen af kulkraften frem mod år 2020?

»Det er et hypotetisk spørgsmål, for jeg kan slet ikke se, hvordan det ville kunne lade sig gøre, og vi ser heller ingen tegn fra regeringen på, at det skulle være planen,« svarer Marianne R. Sparrevohn.

- Hvis man valgte at gøre det, ville I så miste penge?

»Ja, selvfølgelig ville vi det, hvis man lukker vores kraftværker, så tjener vi ikke penge på dem«.

Vattenfalls kulforbrug er grunden til, at Greenpeace beskylder virksomheden for greenwash. Altså at fremstille sig selv mere grøn, end man er.

»CCS er Vattenfalls undskyldning for at fortsætte kulkraftværkerne. Hvis Vattenfall ville være en del af løsningen, så skulle de fase kullene ud på deres værker i Danmark, Tyskland og Polen og trække sig ud af de brunkulsminer i Tyskland, de har investeret stort i,« siger Tarjei Haaland, energi- og klimaekspert i Greenpeace.

Problemet for et firma som Vattenfall er, at det er dyrt at erstatte kul med biomasse.

»I teorien kan det godt lade sig gøre, men det er dels et spørgsmål om penge og dels et spørgsmål om, at biomasse trods alt, er en begrænset ressource«, siger Marianne R. Sparrevohn.

CCS nødvendigt globalt

På Risø DTU ser man CCS teknikken som et nødvendigt onde. Ikke i Danmark, hvor vi har mange andre muligheder for at investere i energieffektivisering og vedvarende energi. Men på verdensplan.

»Vi kan ikke bare lige forbyde kul, så ville verden gå i stå,« siger Hans Larsen, leder af afdelingen for system analyse Risø DTU. Han mener ikke, det er realistisk at stoppe kulforbruget i mange lande, og derfor bliver spørgsmålet alene, om det bliver med eller uden CCS.

»Vi synes ikke, at CCS er en stor velsignelse, men det kan blive nødvendigt,« siger Hans Larsen, Risø DTU.

Også på det tyske Potsdam Institut for klimastudier vurderer man, at der bliver brug for CCS-teknologien på globalt plan. Her har Brigitte Knopf, der forsker i bæredygtige løsninger, været med til at undersøge, hvordan verden kan blive under de to graders opvarmning. Hun fandt, at jo større chance, vi skal have, desto vigtigere bliver CCS-teknologien. Det mest forsigtige scenarie i undersøgelsen var et, hvor man stabiliserer indholdet af drivhusgasser i atmosfæren på 400 ppm (parts pr. million, CO2-molekyler pr. mio. luftmolekyler), hvilket ville give 25 procent chance for at blive under de to grader.

»Det vil ikke kunne lade sig gøre uden CCS,« siger Brigitte Knopf.

Forklaringen er den, at et CCS anlæg i princippet kan kobles til et kraftværk, der udelukkende bruger biobrændsel, og fordi biobrændsel optager CO2, vil man på den måde kunne trække CO2 ud af atmosfæren.

Og det er netop en pointe for det svenske selskab Vattenfall.

»Jo mere biobrændsel vi kommer til at bruge på vores værker med CCS, desto mere CO2 haler vi ud af atmosfæren,« siger Marianne R. Sparrevohn.

labo@informtion.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu