Læsetid: 3 min.

Kjeld Olesen beskylder PET for at politisere

Tidligere udenrigsminister Kjeld Olesen har aldrig i sin ministertid modtaget arbejdspapirer fra PET med oplysninger om medlemmer af oppositionen, således som tidligere Uffe Ellemann-Jensen for nylig har antydet. Olesen beskylder nu PET for 'en helt ekstraordinær politisk indblanden'
29. september 2009

To tidligere udenrigsministre er lodret uenige om, hvorvidt det var fast rutine, at Politiets Efterretningstjeneste leverede klassificerede oplysninger om ledende medlemmer af oppositionen.

I første omgang er det Uffe Ellemann-Jensen (Venstres udenrigsminister 1982-1993), der i dagbladet Politiken for nylig har beskrevet, hvorledes ministersekretæren en dag kom ind på hans kontor med en kuvert i hånden og sagde: Så er der mums!

Kuverten indeholdt ifølge Uffe Ellemann-Jensen udskrift af en telefonaflytning mellem Informations daværende journalist Jørgen Dragsdahl og Socialdemokratiets sikkerhedspolitiske ordfører Lasse Budtz. Uffe Ellemann-Jensen afviste dog at læse udskriften - >fordi han frygtede, det kunne skade hans karriere, hvis det kom frem - og hertil sagde ministersekretæren så, at forgængeren Kjeld Olesen (socialdemokratisk udenrigsminister 1979-82) »havde været meget interesseret i at læse den slags information«.

Dette afvises forarget af Kjeld Olesen: »Jeg har aldrig nogen sinde modtaget et arbejdspapir fra PET,« siger han og tilføjer, at alt materiale fra efterretningstjenesterne i hans tid gik gennem ministeriets direktør og slet ikke gennem ministersekretæren.

PET politiserer

Uffe Ellemann-Jensens beretning om ministersekretæren, der kommer ind med en kuvert, optræder også i PET-Kommissionens beretning i bind 13, der handler om den sovjetiske efterretningstjeneste KGB's kontaktnet i Danmark. Det var under en overvågning og aflytning af Jørgen Dragsdahl, at PET var kommet i besiddelse af telefonsamtalen med Lasse Budtz, som Uffe Ellemann-Jensen senere blev præsenteret for.

Kommissionen konkluderer: »Hvad Ellemann-Jensens udsagn med sikkerhed vidner om, er, at overvågningsoperationen mod Dragsdahl, som var påbegyndt af kontraefterretningsmæssige årsager, gav en del overskudsinformation om oppositionen i Folketinget, som blev stillet til rådighed for regeringen.«

Kjeld Olesen betvivler ikke, at hans efterfølger fik en kuvert med udskrift af telefonsamtalen, og det får ham til at konkludere: »Jeg kan kun drage en eneste konklusion, nemlig at PET er gået aktivt ind i den politiske proces ved at viderebringe aflytninger af den socialdemokratiske sikkerhedsordførers telefonsamtaler på et tidspunkt, hvor vi i oppositionen var mod opstillingen af nye mellemdistanceraketter i Europa,« siger Kjeld Olesen.

Kun to gange i sin tid som henholdsvis forsvars- og udenrigsminister har Kjeld Olesen efter eget udsagn hørt på aflytninger: Den ene drejede sig om den spionsigtede forfatter Arne Herløv Petersen, den anden om et socialdemokratisk folketingsmedlem, der havde spist frokost med en sovjetdiplomat, der fiskede efter oplysninger om netop Kjeld Olesen.

»Jeg orienterede bagefter folketingsmedlemmet, selv om vedkommende nu ikke havde sagt noget stærkt kritisabelt,« erindrer Kjeld Olesen.

Direkte løgn

Kjeld Olesen »kan ikke helt frigøre sig for tanken«, som han siger, at »Uffe Ellemann-Jensen under afhøringen i PET-Kommissionen har ladet munden løbe - måske for at bagatellisere, at han modtog den slags fra PET-chef Ole Stig Andersen. Så er det måske nemmere at lade som om, det var en helt almindelig praksis også i min tid, hvilket er en direkte løgn«.

»Jeg undrer mig også over, at Uffe Ellemann-Jensen drager ministersekretæren ind i billedet. Hele kontakten til regeringens sikkerhedsudvalg gik gennem direktør Eigil Jørgensen i Udenrigsministeriet, og jeg modtog aldrig noget i den stil fra ministersekretær Michael Metz Mørch,« fortsætter Kjeld Olesen.

Daværende ministersekretær Michael Metz Mørch siger til Information, at han intet erindrer om nogen kuvert med aflytning af Lasse Budtz, at have brugt udtrykket 'så er der mums', eller at han tidligere skulle have givet Kjeld Olesen lignende kuverter med klassificeret materiale.

Over for Politiken mener Ole Stig Andersen (PET-chef 1975-84) derimod nok, at regeringen kan have modtaget den slags oplysninger, selv om han ikke erindrer nogen konkrete tilfælde: »Det var jo normalt, at overvågningen af centrale personer førte til, at informationer blev givet videre til regeringen.«

Ekstraordinært

Derfor kritiserer Kjeld Olesen, at PET efter hans tid tilsyneladende har taget »et klart politisk skridt«, fordi PET-chefen »altså ønskede at hjælpe regeringen mod oppositionen. Det er en helt ekstraordinær politisk indblanden. Og jeg må sige, at jeg undrer mig over, at Uffe Ellemann-Jensen ikke i regeringens sikkerhedsudvalg bad om at få det indstillet, hvis der var tale om en regelmæssig trafik. Det fremgår i hvert fald ikke af PET-Kommissionen, at han skulle have gjort det.«

- Hvorfor skulle det være forkert, at en minister mod-tog klassificerede oplysninger om oppositionen fra PET?

»Det er forkert, fordi PET dermed går ind som partipolitisk partner for regeringen i et forsøg på at afdække oppositionens hensigter ved at viderebringe en hemmelig telefonaflytning af den socialdemokratiske ordfører,« siger Kjeld Olesen.

Uffe Ellemann-Jensen fastholder sin beskrivelse og har ikke mere at sige om den sag.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Først tak til Information fordi I bliver ved at borer i PET-kommissionens rapporter.
Her er det i mine øjne et ret alvorligt problem, der kommer frem. Er det almindeligt at PET bruger aflytning politisk og hvad skal Folketinget gøre ved det?

Mikkel Sørensen

Dorte, det er ikke Folketinget der skal gøre ved det... for det er jo fra tinget selv at presset for politisering af PETs virke kommer.

Som vi ser i disse dage mens PET selv spagt afviser parlamentarikernes ivrige tilbud om endnu flere penge og endnu friere spil...

Steen Rasmussen

Vi kan ikke vide om efterretningstjenesten stadig intimiderer den herskende ordens politiske modstandere, om PET stiller materiale og vurderinger om legitime og lovlige politiske modstandere til rådighed for regeringen og dens samarbejdsparter. Vi ved ikke om skiftende regeringer bruger efterretningstjenesterne til helt arbitrært at forfølge snævert partikulære interesser af magtlogisk art.

Mistanken, om at PET står et sted imellem det at være en stat i staten eller det politiske systems illegitime forlængelse, er velbegrundet. Det politiske system har ikke givet kommissionen det mandat, der kunne have fjernet grundlaget for den. Og alene det burde være et kæmpe problem for det politiske system fordi det er en bombe under statsmagtens legitimitet.

http://www.arbejdsforskning.dk/pdf/art-63.pdf