Baggrund
Læsetid: 3 min.

Klager over politiet trækker i langdrag

Først efter otte år kom Tilst-sagen om to politibetjente, der skød og dræbte to biltyve, for en domstol. Der går alt for lang tid, før de pårørende kan få en klagesag mod politiet afprøvet hos en dommer, mener juridiske eksperter. De anbefaler, at politiklagesystemet laves om
Natten til 29. december 2001 døde 25-årige Lars Wølch Jørgensen og 23-årige Claus Nielsen af skud fra politiets pistoler, da to betjente fra en hundepatrulje forsøgte at stoppe seks biltyve i Tilst ved Århus. Betjentene har forklaret, at de affyrede 12 skud i nødværge, fordi biltyvene forsøgte at køre dem ned.

Natten til 29. december 2001 døde 25-årige Lars Wølch Jørgensen og 23-årige Claus Nielsen af skud fra politiets pistoler, da to betjente fra en hundepatrulje forsøgte at stoppe seks biltyve i Tilst ved Århus. Betjentene har forklaret, at de affyrede 12 skud i nødværge, fordi biltyvene forsøgte at køre dem ned.

Indland
16. september 2009

Natten til den 29. december 2001 skyder og dræber politiet to biltyve i Tilst ved Århus. Som i ethvert tilfælde, hvor en person dør som følge af politiets indgriben, havner sagen på statsadvokatens bord. Her finder man ikke, at der er grund til yderlig efterforskning.

Faderen til den ene af de to afdøde mænd er uenig. Især fordi flere ting har været uklart i forløbet, blandt andet hvem der skød. Han klager derfor til rigsadvokaten, der bakker op om statsadvokatens beslutning. Uden muligheder for en straffesag kræver de pårørende i stedet erstatning. I går kom dommen fra Vestre Landsret: Politiet var i deres gode ret til at skyde og dræbe de to biltyve.

Selv om politiet bliver frifundet, er det kritisabelt, at der går så lang tid, før de efterladte kan få en domstols ord for, at politiet har handlet korrekt. Det mener Gorm Toftegaard Nielsen, professor i strafferet ved Aarhus Universitet.

»Det er en ulykke, at Tilstsagen har kørt så længe. Dels er det en ulykke for de implicerede, men det er også en væsentlig mangel i politiklagesystemet, hvis man ikke hurtigt kan få en endelig afgørelse af sagerne.«

Han understreger, at Tilst-sagen langt fra er et enestående eksempel på en klagesag, der trækkes i langdrag. Som eksempel nævner han en sag fra Løgstør, hvor en ung mand i 2002 døde på en rasteplads efter en hårdhændet anholdelse. Sagen kører forsat som erstatningssag ved Vestre Landsret.

Claus Juul, juridisk konsulent i menneskerettighedsorganisationen Amnesty, bakker op om kritikken. Han mener desuden, at det lange sagsforløb skader borgerens retssikkerhed.

»Det kræver urimeligt meget initiativ fra borgerens side at rejse en sag. Derfor går der alt for lang tid, før sagen kommer for en domstol. Det er utilfredsstillende, og man må spørge sig selv om, hvor meget vidnerne kan huske efter otte år.«

Mistillid til klagesystem

Det er langt fra alle klager over politiet, der som Tilstsagen ender med at komme for en domstol. Normalt er det kun statsadvokaterne og rigsadvokaterne, der tager sig af klagerne. Og det er ikke godt nok, mener den ene af de efterladte familiers advokat, Claus Bonnez, der også er formand for den kriminalpolitiske forening KRIM.

»Både statsadvokaten og rigsadvokaten er en del af anklagemyndigheden sammen med politiet. Det kan de, der klager, jo ikke være særlig tilfreds med.«

Gorm Toftegaard Nielsen forstår godt, at de efterladte har svært ved at stole på afgørelserne i klagesagerne.

»Det handler om at få en endelig afklaring på sagerne, som befolkningen har tillid til. Den afgørelse, der blev truffet af statsadvokaten, fik ikke sagen til at falde til ro. Fordi domstolenes afgørelser er mere uafhængige, skaber de mere tillid.«

Den seneste opgørelse fra rigsadvokaten viser, at statsadvokaterne i 2007 afgjorde 489 klager over politiets adfærd. Kun i 14 tilfælde fandt man, at der var grundlag for kritik af politiet. Den begrænsede kritik er grunden til, at der mangler tillid til klagesystemet, mener Claus Juul: »De efterladte kan se på praksis, at statsadvokaterne stort set aldrig finder fejl hos politiet.«

Han henviser desuden til sagen om den 18-årige Benjamin, der blev alvorligt hjerneskadet efter en anholdelse. Her fik forældrene tilkendt en erstatning på 1,4 millioner kroner.

»Den sag viser, at det kan lade sig gøre at få medhold fra en dommer, selv om politiklagemyndigheden ikke udtaler kritik,« siger han.

Det skal gøres lettere for borgere at søge erstatning ved domstolene, når politiet er skyld i dødsfald eller alvorlige personskader. Sådan lyder en af konklusionerne i betænkningen om behandling af klager over politiet, der blev offentliggjort i foråret.

Gorm Toftegaard Nielsen sad med i udvalget bag betænkningen. Han forklarer, at i stedet for at de pårørende selv fører sagen, skal klagemyndigheden indbringe sagen for retten, hvis de pårørende ønsker det: »Der er af stor betydning, om man selv skal føre en sag. Først skal man have fat i en advokat, søge om fri proces, og så kan advokaten begynde at anlægge sagen. Det er meget omfattende, mens alle kan finde ud af meddele, at de søger erstatning.«

Claus Juul mener, at det er en klar forbedring af det nuværende klagesystem, og tilføjer:

»I den bedste af alle verdener klarer systemet det selv. Det burde ikke være borgeren, der skal tage initiativet. For os er det desuden afgørende, at man får taget klagerne ud af hænderne på statsadvokaterne, så man i stedet får en uafhængig klageinstans,« siger han.

Claus Bonnez forventer nu, at den aktuelle sag vil blive anket til Højesteret.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her