Læsetid: 6 min.

Klima-ofrenes krav: Stop inden 1,5 graders opvarmning

80 ø-stater og fattige lande med en samlet befolkning på 8-900 mio. mennesker stiller skærpede krav til de store lande før dagens store FN-møde om klimaet. Overalt vokser presset på beslutningstagerne
Indland
22. september 2009
80 ø-stater og fattige lande med en samlet befolkning på 8-900 mio. mennesker stiller skærpede krav til de store lande før dagens store FN-møde om klimaet. Overalt vokser presset på beslutningstagerne

»De globale temperaturstigninger skal holdes mest muligt under 1,5 grader for at begrænse de forventet ødelæggende virkninger af klimaændringerne på verdens mest udsatte lande.«

Sådan hedder det i en pressemeddelelse udsendt af AOSIS, sammenslutningen af ca. 40 lavtliggende ø-stater og kystnationer, der i går holdt sit eget klimatopmøde i New York.

Kravet fra AOSIS får tilslutning fra gruppen af mindst udviklede lande, LDC-landene, og det er dermed omkring 80 af verdens 193 nationer, der nu sætter de store nationer og CO2-udledere under pres op til FN's møde i dag for alverdens stats- og regeringschefer og op til selve klimatopmødet i København, der begynder den 7. december.

De store udleder-nationer - inklusive USA, Kina og Indien - enedes på et møde i Major Economies Forum i juli om at sætte to graders global opvarmning som den 'smertetærskel', verden skal holde sig under via en ny global klimaaftale. Men med dagens viden og med de allerede indtrådte klimaændringer vil selv to grader være en opvarmning, der mere eller mindre prisgiver de mest sårbare lande.

»Stærkt negative påvirkninger opleves allerede af ø-stater som resultat af den hidtidige opvarmning på 0,8 grader - herunder kysterosion, oversvømmelser, blegning af koralrev samt hyppigere og mere intense, ekstreme vejrfænomener. FN's flygtningemyndighed har allerede udsendt advarsler om, at de lavest liggende ø-stater 'med stor sandsynlighed bliver totalt ubeboelige' som konsekvens af klimaændringer,« lyder det fra AOSIS.

»For nationer som Maldiverne, Kiribati og nogle af Bahamas-øerne truer risikoen for stigende verdenshave deres fysiske eksistens, idet de meget let oversvømmes ved havstigninger over én meter, stigninger der kan nås i år 2100, hvis der ikke øjeblikkeligt handles markant for at bremse og på sigt stabilisere koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren et godt stykke under 350 ppm (parts per million, CO2-molekyler pr. mio. luftmolekyler, red.).«

Dette forudsætter ifølge AOSIS, at de rige lande reducerer deres CO2-udledninger med »mindst 45 pct. i 2020 i forhold til 1990-niveauet.«

Tilsvarende risikerer en række af LDC-landene i bl.a. Afrika at få deres udviklingsmuligheder ødelagt af enten vedvarende tørke eller tilbagevendende oversvømmelser. Tilsammen taler AOSIS- og LDC-landene på vegne af 8-900 mio. mennesker.

Eftersom FN i København skal træffe beslutning om en global klimaaftale ved konsensus, kan AOSIS-LDC-gruppen - eller blot nogle af gruppens lande - i princippet forhindre vedtagelsen af en aftale, der er for svag til at yde de udsatte landes befolkninger klimabeskyttelse. I praksis er landene så små og svage, at de frem for at vælte en dårlig aftale i København måske vil tage til takke med, hvad de kan få.

Presset vokser

Ikke desto mindre ventes det, at statsledere fra en række af de pågældende lande vil bruge stærke ord, når de i dag deltager i generalsekretær Ban Ki-moons møde for over 100 landes politiske ledere i FN-hovedkvarteret i New York. Både USA's præsident Barack Obama og Kinas Hu Jintao - samt Danmarks statsminister Lars Løkke Rasmussen - skal tale ved mødet, men der bliver primært tale om en række parallelle, delvist lukkede rundbordsdrøftelser, hvor de mange stats- og regeringschefer kan tale direkte og uforstyrret med hinanden.

Op til mødet har græsrødder i en lang række lande aktioneret for at presse politikerne til at komme ud af forhandlingsdødvandet og for at give opbakning til kravene fra AOSIS- og LDC-landene. Søndag formede flere tusind aktivister i New Yorks Central Park en 'menneskefigur', som i form af et timeglas signalerede til politikerne, at tiden for handling er ved at rinde ud. Og i går fulgtes op med over 1.800 'wake-up' aktioner i 114 lande, hvor deltagerne kl. 18.12 lokal tid afspillede alarmlyde fra deres mobiltelefoner og foretog rigtige opkald til deres politiske ledere for at vække dem til klimadåd. På Københavns Rådhusplads dannede aktivister f.eks. et stort grønt ur med røde visere.

»Tidspunktet symboliserer, at den 18.12. - dagen for den planlagte afslutning på klimatopmødet i København - løber tiden definitivt ud for verdens ledere til at vise lederskab og indgå en fair klimaaftale, som alle verdens lande vil skrive under på,« sagde Nils Brøgger Jakobsen, kampagnekoordinator hos Mellemfolkeligt Samvirke.

Alt i alt er presset massivt på de store udleder-landes ledere fra både de særligt udsatte nationer, fra regeringscheferne i lande som Storbritannien og Danmark, fra FN's generalsekretær, fra græsrødder verden over og fra f.eks. en sammenslutning af 180 af verdens største investerings- og pensionsselskaber, der netop har udsendt en fælles appel til stats- og regeringscheferne om at vedtage en stærk klimaaftale med bindende CO2-mål.

Barriererne

Trods det er det uvist, hvor langt man kan komme.

Vi er »faretruende tæt på at gå i baglås,« sagdeformanden for EU-Kommissionen Manuel Barroso i går i en kontant appel til både i- og u-lande.

»Europas budskab til u-landene er, at hvis I er seriøse omkring udfordringen med at reducere udledningerne, så er vi klar til at hjælpe. Vores budskab til i-landene er, at vi er nødt til at foretage troværdige finansielle forpligtelser i forhold til u-landene. Ligningen er simpel: Ingen penge, ingen aftale. Men ingen handling, ingen penge.«

Onsdag og torsdag mødes de store lande i G20-klubben i Pittsburg for bl.a. at tale klima og finansiering af u-landenes klimaindsats. Men forhåndsmeldingerne er, at G20 vil bruge flest kræfter på den økonomiske krise, og at man ikke skal forvente konkrete udspil eller løfter fra de rige lande om klimapenge til u-landene.

På den anden side står store u-lande som Kina, Indien og Sydkorea, som alle er ved at forberede ambitiøse nationale programmer for CO2-reduktioner, men samtidig kategorisk afviser at påtage sig bindende reduktionsforpligtelser i en global klimaaftale.

En sådan forpligtelse synes at være et ultimativt krav fra USA, formentlig også fra EU, om end den britiske klima- og energiminister Ed Miliband udtrykker forståelse for u-landenes situation.

»Vi beder (Kina og Indien) om at gøre noget, som vi ikke gjorde. Vi siger til dem: 'I er nødt til at vokse på en klimavenlig måde. Vi har vokset på en ikke-klimavenlig måde de seneste 150-200 år,« sagde Miliband lørdag til netmediet The Hill.

Chefen for FN's klimasekretariat Yvo de Boer sender et lignende signal:

»Helt ærligt, bliv nu realistiske. Vi ved, at hovedparten af drivhusgasserne i atmosfæren er der på grund af i-lande, og derfor må i-lande tage ansvar og handle først. Kina sætter allerede mål. De sætter mål for energieffektivitet i industrien, for vedvarende energi, for bygningers effektivitet, for bæredygtige byer,« sagde de Boer til Reuters. Og fulgte i går op i et AP-interview:

»Kina og Indien har annonceret meget ambitiøse nationale klimaplaner. I Kinas tilfælde så ambitiøse, at det kan blive en frontløber i kampen om at bremse klimaændringerne. Det store spørgsmålstegn er USA.«

Det ventes, at Kinas Hu Jintao i dag i FN-bygningen præsenterer den ambitiøse kinesiske klimaplan - uden at forpligte sig internationalt til bestemte mål.

Over alle samtaler i USA i disse dage hviler bekymringen for, at den amerikanske kongres ikke når at vedtage den klima- og energilov, der kan sætte Barack Obama i stand til at vise lederskab og påtage sig forpligtelser på topmødet i København.

»Jeg er virkelig bekymret for et scenarie, hvor præsident Obama kommer til København og siger: 'Yes, we can - men jeg er ikke klar',« siger Yvo de Boer.

Ingen kan overskue, om Kongressen kommer i mål i tide. Seneste melding er, at formanden for Senatets miljøkomité, demokraten Barbara Boxer, i næste uge vil fremlægge et lovforslag og indlede udvalgshøringer.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Damnark skulle vel ikke være blandt de 80 østater der dårligt kan tåle et par ekstra meter vand?

Nej Danmark er et bjegland, og alle bor på bjergtoppen. Så det betyder ikke noget for os.

Heinrich R. Jørgensen

Bob Jensen,

der er en del steder i Danmark, der ville blive stærkt påvirket af en øgning af vandstanden på f.eks. 2 meter.

Mon ikke mange af de 80 østater befinder sig i deltaer?

Niels-Holger Nielsen

Igen, igen er jsn på pletten med udførlig og up-to-date information. Han bliver bare bedre og bedre. Han er suverænt nr. 1 grund til at abonnere på Information.
USA, EU, Australien, Canada og Japan er røven af fjerde division: De har skapt problemerne og er godt på vej til at blive selve problemet. Hallo! Det er os, vores ubrugelige politikere, fodslæbende erhvervsliv og handlingslammede befolkning.

-100% vedvarende energi i 2020 (de rige lande)
-80% reduktion af CO2-udledningerne i 2020 (de rige lande)
-300 ppm

Cut Carbon Emissions 80% by 2020

Paleoclimate scientist Glikson: Cut carbon emissions 80% by 2020 to avoid catastrophe

Global Warming - Can Self-interest And Science Save Australia, US And The Planet?

Havene stiger hurtigere end de værste varsler

Schellnhuber: developed countries are ‘carbon insolvent’

Hans Joachim Schellnhuber Podcast

Whats up with 25%-40% reductions by 2020?

Forget about 2050, we're blowing the carbon budget right now

venlig hilsen

Overbefolkning er alle miljøkatastrofers moder, og den tredje verden er hovedsynderen på det punkt.

Med en stigning i vandstanden på 5 meter, så løser dette problem måske sig selv.

Jakob Nørgaard

Alfred Larsen..

Det burde ikke kunne overraske mig mere, synes jeg, men din ufattelige kynisme overfor andre folks liv chokerer mig dybt.

Hvordan kan du være så grænseløst kynisk, at snakke om ødelæggelse af utallige menneskers livsvilkår som om det kan være lige meget?

Den poetiske retfærdighed er at det også vil komme til at ramme dig, når klimaflygtningene skal finde et andet sted at bo..

Men det vil vel bare forstærke din tro til Føreren Pia.. Jeg får slet og ret kvalme af dit indlæg, selvom man efterhånden burde være blevet hærdet herinde..

Overbefolkning skal med andre ord ikke løses ved die-off, til ALLES ulykke, men ske gennem planlagt omfordeling af værdierne, så folk alle steder kan leve et ordenligt liv, og uddannelse og gratis mulighed for prævention..

Kære Jakob Nørgaard, jeg skal da være den første til at holde hovedet på skrå og hjælpe økonomisk, hvis der skulle ske en katastrofe med en masse mennesker og dyr, ikke at forglemme, et sted på den anden side af kloden.
Lad os allerede i dag invistere et par hundrede millioner til vort forjættede land. Så kan vi også bedre lære dem hvordan man holder en mønt mellem knæene..

Jakob Nørgaard

Jeg har ikke snakket om at rykke dem her til Danmark.. Jeg tror det er bedre for alle parter, hvis vi sørger for ordentlige livsvilkår der hvor de bor. Og et sted at starte kunne være at holde op med at udnytte dem økonomisk, ved at kræve at de åbner deres lande totalt for udenlandske virksomheders rovdrift, mens vi selv opretholder toldmure o.l.

Vi må efterhånden til at indse at vi ikke kan have ubegrænset materiel vækst her på kloden. Derfor er vi i en situation hvor en hvis mængde goder, som ikke kan blive større, skal fordeles mellem alle mennesker. Jeg er af den opfattelse at det både er mest fornuftigt og rigtigt at sørge for en så lige fordeling af de goder som muligt. Mest fornuftigt, fordi vi dermed vil mindske årsagerne til konflikter, hvorved vi vil slippe for store flygtningestrømme og mest rigtigt fordi jeg ikke kan se at nogen skulle have større ret til jorden end andre..

Nåååeee, Jakob Nørgaard, så forstår jeg dig slet ikke, Du kritiserer mig og får kvalme af mine indlæg. Din egen mening er, at vi ikke skal have dem til Danmark, men at vi skal hjælpe dem hvor de bor. Hvad skal vi hjælpe dem med, tømmerflåder? Og såfremt de har afbrændt deres skove, skal de så have motorbåde, så de selv kan sejle til Danmark.

Jakob Nørgaard

Jeg vil kommentere indlægget senere :) nu skal jeg afsted til forelæsning.

Have en god forelæsning. "Da jeg var ung vidste jeg alt, men nu er jeg blevet klogere." Gammelt Dansk ordsprog

Klimapanelet er de bedste eksperter vi har, men det er nu engang sådan, at når man laver modeller for opvarmning , havstigninger o s v, så skal man dels vurdere nogle vanskelige sammenhænge forinden og dels lægge en række antagelser eller forudsætninger ind for at lave beregningerne. ( Det er om dette de mest interessante debatter finder sted.)

Alle videnskabelige beregninger/forudsigelser gøres bedst muligt, men viser forudsætningerne sig utilstrækkelige eller hvis modellerne viser sig at have svagheder, så rammer man forkert uanset hvor dygtig man er.

Der er en statistisk målbar risiko ( den er beskeden) for , at klimapanelet rammer forkert (i begge retninger).

Hvis det nu det viser sig, at vi ikke kan stoppe opvarmningen og at vandene stiger uanset havd vi gør , så er der altså nogen, som på et tidspunkt skal have et andet sted at bo - ville det ikke være fornuftigt i god tid at have gennemtænkt og forberedt en plan B ?

Norrmalt plejer man at have gennemtænkt hvad man gør i worst case scenariet hvis plan A( mod alle forhåbninger) svipser - det har man vist ikke gjort endnu ?

Jakob Nørgaard

Kære Alfred,

Tænkte nok at min kommentar ville blive fulgt af en sådan bemærkning om min alder ;)

Hvad angår det at modtage flygtninge osv, så anser jeg det, selvom det er et udtryk for god vilje, som symptombehandling. I stedet for at "lappe" ved at tillade nogle få at komme til vesten, skal vi holde op med at udnytte tredjeverdenslandene økonomisk, nedbringe vores eget CO2 udslip drastisk og lave målrettede støtteprojekter der kan sikre større velstand og uddannelsesniveau i de fattige lande.

Med andre ord synes jeg at vi bør gå efter årsagerne til dårligdommen, snarere end symptombehandling. Og jeg er overbevist om at den slags bedst gøres lokalt.

Hvis det så betyder at vi ikke længere kan få billige produkter kastet i nakken pga. veritable slavelønninger, så kan jeg godt leve med det.

Det er på tide at vi begynder at opføre os ansvarligt, og tænke menneskeheden som en samlet størrelse. Ellers ender vi med at smadre vores planet.

Jakob Nørgaard, Hvor er det, nu vi udnytter u-landene. Er det araberne, som producerer olie i strømme, så egne floder udtørrer, overflade- og grundvandet synker i de tomme olielommer, så intet mere kan gro og de slås indbyrdes, eller er det ulandene som afbrænder verdens skove eller er det ulandene som producerer børn langt ud over egen formåen til at kunne brødføde dem eller hvor udnytter vi dem. Vi, i EU, kører i biler og har fladskærme og køleskabe, disse energibehov kan, om 10 år, dækkes af sol, vind mv. Det kræver blot nogle højere energipriser og det kommer også.

Der må stilles grundigt spørgsmålstegn ved om vedvarende, bæredygtig energi kan dække det energiforbrug, vi i EU for øjeblikket tillader os at have.

Der findes ingen tilgængelige, operationelle og lettilgængelige energikilder til rådighed i et omfang og inden for en overskuelig tid (om overhovedet), der kan erstatte olien. Der er rejst endda velbegrundet tvivl herom, se f.eks. denne lille række indlæg i The Oil Drum;

http://www.theoildrum.com/node/5780

Det er en illusion, at et eller flere tekniske fix klarer situationen for os. I det øjeblik energifremstilling kræver mere energi end der kommer ud i den anden ende, er det slut med den energiforbrugende civilisation, som vi kender den i dag.

Forudsætningen er iøvrigt, at den energi, vi skal bruge i fremtiden skal være fremstillet 100 % bæredygtigt - ellers har den ingen fremtid.

@Jakob,

Don't feed the trolls.

http://en.wikipedia.org/wiki/Troll_(Internet)