Læsetid: 4 min.

Det knirker i VKO-ægteskabet

Pia Kjærsgaard opfordrer VK-regeringen til at få bedre styr på sine ordførere, mens utilfredsheden med støttepartiet ulmer i selvsamme regeringspartier
På Dansk Folkepartis årsmøde i weekenden blev partiformand Pia Kjærsgaard hyldet af medlemmerne. Regerings-partiernes medlemmer er dog knap så glade for Pia Kjærsgaard og Dansk Folkeparti, som de mener, ikke kan tåle kritik. Pia Kjærsgaard opfordrer regeringens ledelse til at 
 banke de utilfredse 
 medlemmer på plads.

På Dansk Folkepartis årsmøde i weekenden blev partiformand Pia Kjærsgaard hyldet af medlemmerne. Regerings-partiernes medlemmer er dog knap så glade for Pia Kjærsgaard og Dansk Folkeparti, som de mener, ikke kan tåle kritik. Pia Kjærsgaard opfordrer regeringens ledelse til at
banke de utilfredse
medlemmer på plads.

Jesper Kristensen

24. september 2009

'VOK-samarbejdet', som hun insisterer på at kalde det, fungerer stadig, som det skal, understreger Pia Kjærsgaard. Alligevel giver Dansk Folkepartis leder nu en skarp opsang til regeringstoppen, der efter hendes mening må skære igennem over for dens respektive folketingsgrupper og få bedre styr på VK-ordførernes meldinger.

»Jeg må virkelig appellere til, at V og K finder ud af, hvad de vil som regering. Det er rigtig fint, at deres ordførere går ud og markerer sig på forskellige områder - men vi bliver nødt til at vide, om det er et slag i luften, eller om det er klaret af i regeringen, så vi ved, hvad vi kan arbejde videre med,« siger hun.

Opsangen kommer, efter at Venstres miljøordfører Eyvind Vesselbo i en kronik tidligere på ugen gik til angreb på DF's efter hans mening alt for store magt over regeringens politik. Dén kritik vil Pia Kjærsgaard »overlade til V og K at diskutere«.

Men hun er stærkt irriteret over, at ordførere fra de to regeringspartier i de seneste måneder blandt andet er kommet med indbyrdes modstridende meldinger om burkaforbud (som K er for, men V er imod) og en nedsættelse af den kriminelle lavalder (som V er for, men K er imod).

Ikke et regeringsparti

Dé uenigheder risikerer at blive udstillet endnu tydeligere, når DF fremsætter de konservatives burkaforslag som beslutningsforslag i Folketinget - og vil inddrage kravet om at sænke den kriminelle lavalder i finanslovforhandlingerne.

»Dét, synes jeg ærligt talt, ikke, at vi kan gøre anderledes. Vi er ikke et regeringsparti, så derfor har vi både ret og pligt til at markere, når vi er uenige, og i øvrigt præsentere vores egen politik,« siger Kjærsgaard.

Andre krav gælder imidlertid for regeringspartierne V og K, mener Pia Kjærsgaard.

»I øjeblikket er statsministeren i New York - og det har jeg fuld forståelse for. Men når klimatopmødet i København er overstået, så forventer vi, at der kommer langt bedre styr på tingene,« siger Pia Kjærsgaard, der »lige som alle andre« forventer en regeringsrokade efter nytår.

Selv om DF-lederen fastholder, at hun stadig tror på partnerskabet med VK-regeringen - og selv om både finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) og de konservatives politiske ordfører Henriette Kjær har været ude og gyde olie på vandene, så knirker det alligevel i VKO-samarbejdet.

Ingen folketingsmedlemmer fra de to regeringspartier har lyst til at støtte Vesselbo i hans kritik, men på en række områder opleves der en stigende uenighed og utilfredshed med støttepartiet. Og fra partiernes ungdomsorganisationer siger man det direkte:

»Jeg kan godt forstå, at ministrene, der har det daglige samarbejde, skal have en bedre omgangstone med støttepartiet. Men det betyder ikke, at V's og K's ordførere ikke i dén grad skal gå efter Pia Kjærsgaard og Dansk Folkeparti, der rent politisk står så langt væk fra vores idealer,« siger således formand for Konservativ Ungdom Rune Kristensen.

VU: Sæt foden ned

Og Venstres Ungdoms næstformand Jakob Engels Schmidt opfordrer direkte regeringen til at sætte foden ned over for støttepartiet.

»Regeringen skal fortælle DF, at man ikke altid kan få det, som man gerne vil have det. Vi har en liberal regering, og regeringen er nødt til at fortælle DF, at de er et støtteparti, og at det ikke er dem, der sidder i regeringen«, siger han til berlingske.dk.

Ifølge politisk kommentator Hans Engell er forholdet mellem de tre partier slidt både på det politiske og personlige plan.

»På det personlige plan hænger det sammen med, at der i V og K er en stigende utilfredshed med det, de oplever som en magtarrogance hos Dansk Folkeparti. Det handler blandt andet om, at Kristian Thulesen Dahl ikke ringer tilbage til ledende ministre og kommer for sent til møder. Generelt er tonen fra Dansk Folkeparti meget skrap, og de sidder som høge på ryggen af en række af de kontroversielle ministerposter. Det skaber en enorm irritation hos de to partier,« siger han.

Ifølge Hans Engell handler det for Dansk Folkeparti til gengæld om, at de synes, at Venstre og Konservative kører for meget zigzagkurs.

»De er sure på de konservative over burkasagen, og de er meget vrede på forsvarsminister Søren Gade, fordi de oplever, at han løb fra en aftale om, at SF ikke skulle med i forsvarsforliget,« siger han.

For Lars Løkke Rasmussen, Lene Espersen, Kristian Thulesen Dahl og Pia Kjærsgaard bliver efterårets store opgave at få repareret på forholdet.

»VKO-samarbejdet står ikke over for at bryde sammen, men efter Venstres og de konservatives opfattelse kan det komme til at koste dem regeringsmagten. For i takt med, at oppositionen - bortset fra de radikale - bliver stadigt mere enige og arbejder bedre sammen, så arbejder regeringsholdet dårligere og dårligere sammen,« siger Hans Engell.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Heinrich R. Jørgensen

Det er åbenbart fra børn og ædruelige folk, at sandheden skal høres.

Ros herfra til KU og VU for at minde om partiernes respektive værdier, og komme med fornuftige råd til de vildfarne ældre politikere.

Og ikke mindst ubetinget ros til Eyvind Vesselbo for at have demonstrere noget så sjældent som integritet. Et demokratisk fyrtårn - bestemt ental undladt, i håbet om at flere vil melde sig. Britta forhåbentligt, og måske endog Birthe, når/hvis hun fyres efter jul.

"(...) Venstres miljøordfører Eyvind Vesselbo (mener at DF har) alt for store magt over regeringens politik."

DF har den magt, deres parlamentariske og politiske situaion tilsiger dem. Vesselbo udviser en rystende mangel på forståelse for de helt elementære mekanismer i et flerparti-parlament.

"Dén kritik vil Pia Kjærsgaard "overlade til V og K at diskutere.""

Return ace! Hvis Vesselbo har problemer med Pia, står det jo V&K frit for at give hende fingeren.

Hele den nuværende situation omkring regeringens parlamentariske grundlag og Pias føren sig frem, kan ultimativt føres tilbage til, at Farmand har forladt rorpinden og overladt skuden til en underordnet officer. Lars Løkke er (også på grund af krise m.v.) en langt svagere statsminister end Fogh, og derfor er DF i offensiven.

Hm. Een dag, varede tålmodigheden åbenbart.

Når jeg kommenterer en artikel, forsvinder tråden fra listen over seneste kommentarer. Er det normalt?

Han må være meget, meget ung, og meget, meget højt svævende over vandene denne næstformand Jakob Engels Schmidt. Han siger, at :

»Regeringen skal fortælle DF, at man ikke altid kan få det, som man gerne vil have det. Vi har en liberal regering, og regeringen er nødt til at fortælle DF, at de er et støtteparti, og at det ikke er dem, der sidder i regeringen«.

Do godeste, DF har jo fået det som de ville igennem otte år .. især under Rasmussen (II).

Måske prøver fyren at sige, at det måske er på tide at finde lidt almindelig menneskelig anstændighed frem af gemmerne ... det ville jo være fint.

Og hvis Rasmussen (III) finder lidt almindelig menneskelig anstændighed i gemmerne, træder han tilbage straks, for Venstres magt har jo netop hvilet på DF, ja og på det andet støttepart ... i otte år.

Heinrich R. Jørgensen

Erik,

du har fuldstændigt ret i, at Lars U. Rasmussen ikke er kontrolfreak, og har meget svært ved at udstikke en kurs, gasterne troligt følger.

I min optik lider DF under V's og navnligt K's fumlegængeri, da det er alt for kaotisk til at DF kan sætte store fodaftryk. Roderiet er en reel trussel for VKO's flertal - ingen kan på sigt have tillid til deres regeringsduelighed.

Pia K. har ret i, at spillereglerne er meget simple. DF leverer stemmerne til VK regeringen, ergo skal de klappe hælene sammen, lukke for kritiske røster og betale det med politiske indrømmelser. Men jo oftere Pia & Co. skal minde de andre om det, jo større metaltræthed skaber det.

Heinrich R. Jørgensen

Erik:
"Når jeg kommenterer en artikel, forsvinder tråden fra listen over seneste kommentarer. Er det normalt?"

Det sker også for andre. Du er ikke nødvendigvis på vej mod unåde.

"DF har den magt, deres parlamentariske og politiske situaion tilsiger dem. Vesselbo udviser en rystende mangel på forståelse for de helt elementære mekanismer i et flerparti-parlament."

Tja, så enkelt kan det formuleres, det er i øvrigt bemærkelsesværdigt, at det parti som gennem årtier har benyttet sig af denne strategi, synes at være det mest indigneret og brovtende i forbindelse med kritikken af DF, jeg tænker naturligvis på Det Radikale Venstre.

Man bryder sig ikke om egen medicin!

''I min optik lider DF under V’s og navnligt K’s fumlegængeri, da det er alt for kaotisk til at DF kan sætte store fodaftryk. Roderiet er en reel trussel for VKO’s flertal - ingen kan på sigt have tillid til deres regeringsduelighed.''

God pointe.

Personligt og uden nogen som helst basis i konkrete analyser, tror jeg imidlertid at ægteskabet mellem Villy og Helle er endnu et søm i Suicidaldemokratiets ligkiste - alliancen kan kan blive Løkkes redning.

Rykket mod venstre vil sikkert få mange socialdemokrater til at sive over til SF, og på partiets modsatte fløj til de radikale eller V, de vil således komme til at bløde fra både hoved og r...

Al erfaring viser at vejen til regeringsmagten i Danmark (som de fleste andre steder) går over midten af det politiske spektrum.

"Rykket mod venstre vil sikkert få mange socialdemokrater til at sive over til SF, og på partiets modsatte fløj til de radikale eller V..."

Eller DF, naturligvis.

Erik Bramsen
"DF har den magt, deres parlamentariske og politiske situaion tilsiger dem. Vesselbo udviser en rystende mangel på forståelse for de helt elementære mekanismer i et flerparti-parlament."

Nu skal det også siges, at Vesselbo primært har skudt på at Dansk Folkeparti har haft mere end held ved at tage en dagsorden med til finanslovs-handlingerne, som reelt ikke burde finde sted(jvf. nedsættelse af den krimminelle lavalder i denne omgang, senest var det tuneserloven)

Det er dog undladt i artiklen.

Det er imo spændende om de unge løver fra både V og K holder fast i deres anstændighed eller om de senere hen ender som levebrødspolitikkere.

Jan:

Well, logikken gælder stadig. Hvis man ikke bryder sig om DF's dagsorden, kan man jo bare sige fra. VK vælger selv, hvem de vil have med til finanslovsforhandlinger. Miseren - hvis den kan kaldes sådan - skyldes jo den parlamentariske situation. Som Anders fremfører, spillede R den samme rolle overfor S gennem hele Nyrup-æraen, og der var jo ingen der sagde at R havde 'for meget' indflydelse, dengang lykønskede man (ganske rimeligt) R for at bokse langt over deres vægtklasse.

Heinrich R. Jørgensen

Jan Madsen,

det er de politiske partier (konkret: deres partiforeninger) der bestemmer hvem der kan opstilles i hvilke valgkredse. Der, hvor der er mulighed for folketingsmedlem eller to, opstilles de personer der er opbakning til. Typisk, personer der har solgt deres sjæl, selvbestemmelsesret og integritet til partiet. Tendensen er således, at det er de lydige partisoldater, der opnår at blive valgt.

Valgsystemet er strukturelt således indrettet, at personer med integritet, principfasthed og mod til at ytre egne meninger, næppe bliver valgt.

Personer som Eyvind Vesselbo, giver dog valgsystemet et tynd lag fernis, af at virke som et parlament hvor meninger brydes mellem tingets medlemmer, når de facto situationen er, at det er de politiske partier (konkret: folketingsgrupperne) der agerer i flok ud fra strategiske årsager, der mest af alt blot handler om at betale andre grupper for at få noget igen, når noget skal besluttes.

"Valgsystemet er strukturelt således indrettet, at personer med integritet, principfasthed og mod til at ytre egne meninger, næppe bliver valgt."

Hørt! Jeg hørte en amerikansk libertarianer der udtrykte det sådan: en person, der stræber efter en karriere som politiker er ipso facto ikke værdig til valg.

Heinrich R. Jørgensen

Erik:
"en person, der stræber efter en karriere som politiker er ipso facto ikke værdig til valg."

Det er en sandhed, der givetvis gælder i USA.

I Danmark har jeg ikke nødvendigvis noget imod personer, der gerne vil gøre det til en karriere at være politiker. Jeg har noget imod de unge stræbere der læser statskundskab o.lign. med et kleptomant sigte, som levebrødspolitiker. Og jeg har rigtigt meget imod, at de politiske partier bruges som mekanisme til at udvælge dem med den største evne til selvhævdelse og opportunisme, til at agere avatarer for partiet.

Sådanne personer er per definition ikke værdige til valg, og vil udgøre en katastrofe at have siddende i Folketinget. Eller, endnu værre, at sådanne ryggesløse personer belønnes for deres sjælløshed med ministerposter...

Spørgsmålet er, hvor mange politikere der efterhånden er tilbage af førstnævnte type. Jeg synes at man siden starten af halvfemserne har set levebrødspolitikken brede sig faretruende.

Der findes da selvfølgelig stadig personer i dansk politik, om hvem man får fornemmelsen, at de rent faktisk prøver at kommunikere et budskab til vælgerne, men de bliver sgu' færre og færre og i det øjeblik de får en taburat, ruller de om på ryggen, viz. Birthe Rønn.

Efter at Enhedslisten har fået en ny, højglanspoleret og professionelt medietrænet talsdulle, er det kedelige faktum at det efterhånden kun er folk fra DF der ærligt og med åben pande kæmper for en dagsorden de tror på.

Resten af feltet leverer kun tågede og meningsløse og følelsesbilleder, der af reklamefolk er designet til at stimulerer feel-good-centeret i vælgernes reptilhjerner.

Jeg tror at den dag hvor DF vinker farvel til deres hysteriske rundsav af en leder og sætter en af deres skarpe og velformulerede drenge på tronen, kan vi vist godt begynde at se frem til DF'ere på ministerposterne, og så får vi jo at se, om DF's ligefremme og åbne stil overlever mødet med magtens syrebad.

"Og jeg har rigtigt meget imod, at de politiske partier bruges som mekanisme til at udvælge dem med den største evne til selvhævdelse og opportunisme, til at agere avatarer for partiet."

Det bliver vist ikke nogen nem opgave, hvis vælgerne skal til at finde ud af, hvad 179 mennesker mener om dette og hint. Det ville i hvertfald fordre et hidtil uset engagement, og det er måske lidt vel meget at kræve af den enkelte vælger.

"Det bliver vist ikke nogen nem opgave, hvis vælgerne skal til at finde ud af, hvad 179 mennesker mener om dette og hint. Det ville i hvertfald fordre et hidtil uset engagement, og det er måske lidt vel meget at kræve af den enkelte vælger."

Også en god pointe. Sagen er jo desværre, at vi har de politikere vi har fortjent. Vælgerne belønner løgn og opspind og straffer kontant enhver, der vover at give en nogenlunde nøgtern og sandfærdig fremstilling af de realpolitiske... øh, realiter.

Heinrich R. Jørgensen

Anders Lodahl:
"Det bliver vist ikke nogen nem opgave, hvis vælgerne skal til at finde ud af, hvad 179 mennesker mener om dette og hint."

Du misforstår hvad jeg forsøgte at beskrive.

Når kredsforeningen for et parti ved, at de erfaringsmæssigt kan forvente 1 eller 2 valgte personer i valgkredsen, leder de efter nogle prominente personer der kan stilles om. Det sker både i håbet om, at disse kan fungere som stemmemagneter, men mest af alt for, at netop disse kendisser kan opnå genvalg.

Det nytter således ikke meget, hvis ti gode og ærlige borgere, opstiller til valget for samme parti. Sandsynligheden for, at nogen af disse skulle opnå flere personlige stemmer, end de kredsforeningen (som er en loyal del af partiapparatet), er meget lille.

Det sker, at andre end de forventede vælges ind. Måske fordi de har haft råd til flere valgplakater end andre, og ser tillidsvækkende ud? Når det sker, er det dog langt fra givet, at de valgte hører til blandt de gode borgere med demokratisk sindelag osv.

@Heinrich R. Jørgensen

Tak for din uddybende kommentar, jeg tolkede dit tidligere indlæg som en generel kritik af snævre partipolitisk rammer, som den enkelte politiker frivilligt/ufrivilligt ofte er underlagt.

Heinrich R. Jørgensen

Rettelse II:
"Det sker både i håbet om, at disse kan fungere som stemmemagneter, men mest af alt for, at netop disse kendisser kan opnå genvalg."

Ved nærmere omtanke, der det med "mest af alt" nok ikke korrekt. Det er nok modsat. At disse primært skal fungere som stemmemagneter, men har den bivirkning, at disse person følgelig også ofte bliver (gen)valgt.

En form for politiske nepotisme og konservatisme, der vist strider med de flestes forestillinger om frie valg, hvor de opstillede har lige vilkår for at blive valgt.

Heinrich R. Jørgensen

Anders Lodahl:
"jeg tolkede dit tidligere indlæg som en generel kritik af snævre partipolitisk rammer"

Det var det også! :-)

"Erik Bramsen
Well, logikken gælder stadig. Hvis man ikke bryder sig om DF’s dagsorden, kan man jo bare sige fra."

Ingen tvivl om det. Synes bare at det var vigtigt at få med i sammenhængen.

Det kan også siges på denne måde:
Hvor langt er man villig til at gå for at sikre sig en forsættelse af regeringsmagten. Grænser ser(desværre)ud til at have at have en meget vid rækkevide.

Heinrich R. Jørgensen

Jan Madsen:
"Hvor langt er man villig til at gå for at sikre sig en forsættelse af regeringsmagten."

Den er sikkert enorm hos V+K. De må have erkendt, at DF er en svikmølle. I samme øjeblik S+SF måtte blive i stand til at danne en regering, vil DF straks melde sig som støtteparti.

Formodentligt vil S+SF hurtigt mærke, at føjer de ikke DF på vitale områder, og derved kommer igennem med egen politik også, vil V+K have let spil med at propagandere for S+SF's regeringsuduelighed.

Når vælgerne bekræfter V+K i det, rykker svikmøllen atter en gang.

Heinrich
"I samme øjeblik S+SF måtte blive i stand til at danne en regering, vil DF straks melde sig som støtteparti."

Og i(eller næsten) samme øjeblik, så vender S og SF dem forhåbentligt ryggen. Det ville føre til et ramaskrig i begge lejre/bagland, hvis det blev en realitet.

Dansk Folkeparti kan selvfølgelig være med, hvad angår det sociale område. Men vi skal og burde trække grænsen ved at de bliver det parlamentariske grundlag for en centrum-venstre regering.

Det er prisværdigt, at man på venstrefløjen endelig har sat en dagsorden, hvor man ikke bare vil stå udenfor og sige de rigtige ting. Men proportioner skal også være i orden, og Dansk Folkeparti overgår dem i mere end en forstand.

PS: Jeg regner med at søge ind på statskundskaben næste år, håber ikke på at miste min sjæl:)

Heinrich R. Jørgensen

Jan Madsen:
"Jeg regner med at søge ind på statskundskaben næste år, håber ikke på at miste min sjæl"

Hvis du er kvik nok til at blive optaget på studiet, skal du nok regne med at give køb på naiviteten i det mindste ;-)

Sjælen tager studiet forhåbentligt ikke fra dig. Man kan sagtens være kyniker, realist o.a. uden at sælge denne imaginære størrelse.

Men melder du dig som karriere-politiker, er det slut. For at benytte en andens debattørs* talemåde, så er partipolitiske avatarer altid til fals, på samme måde som kvinder, i et ældre, men mere agtværdigt erhverv.

* Hans Jørgen Lassen (med tak for lån)

"Hvis du er kvik nok til at blive optaget på studiet, skal du nok regne med at give køb på naiviteten i det mindste ;-)"

Optagelseskravene er i hvert fald steget markant i år og det er jo vitterligt svært at forudse, hvad adgangskravet bliver næste år.

Dog har finanskrisen gjort sit til og man(eller jeg) kan håbe at den ikke har et så stort aftryk i næste omgang. Dog burde det ikke være nogen forhindring alligevel.

Mht. til naiviteten, så tror du på præmissen at Dansk Folkeparti evt. kan imødekomme en fremtidig SOF-regering faktisk ikke er helt så langt ude i hampen?

Heinrich R. Jørgensen

Jan Madsen,

jeg ser intet der forhindrer et fremtidigt tæt samarbejde mellem navnlig S og DF. Det har i vid udstrækning fat i det samme vælger segment, nemlig de lavest uddannede, de mindst vidende, de der afskyr autoriteter og eksperter, med mindre det kommer i en bøvet indpakning (f.eks. vi-skal-være-gode-mod-alle som et oplæg til konkret politik eller demagogiske ledere der højlydt hylder middelmådighed m.v.).

Hvis S mandede sig op, og (som salig Svend Auken foreslog) fik fokus på nye visioner for velfærd og en demokratireform, ville S og DF veje nok skilles. Men intet tyder på, at S evner andre visioner, end at mene det samme som de tror DF's vælgere mener.

Hvad DF vil på sigt, aner jeg til gengæld ikke. Det handler vist blot stadig om at rage vælgere til sig, ved at appelere til paranoia, uvidenhed og afsky overfor besserwissere af enhver art. På et tidspunkt må de jo sadle om, da deres effektive strategi blive plagieret af mange andre partier (uden at disse andre lader til at forstået det geniale i DF's pøbelhamstringsstrategi).

Min tidligere lidt lange kommentar kunne være skrevet meget kortere. Lærdom forudsætter bestemt ikke, at ens integritet opgives. Det gør opportunisme derimod.

Heinrich
"jeg ser intet der forhindrer et fremtidigt tæt samarbejde mellem navnlig S og DF. Det har i vid udstrækning fat i det samme vælger segment, nemlig de lavest uddannede, de mindst vidende, de der afskyr autoriteter og eksperter, "

Korrekt. Men det skal det dog siges, at det segment formentlig er lidt større hos DF. Her er der jo nærmest gået sport i, at gå imod de såkaldte kulturradikale og andre fra eliten, som gemmer sig bag et onde som argumenterer og fakta.

Jeg er udmærket klar over, at Socialdemokraternes højresving er eviggyldigt. Man forstår åbenbart ikke, at det kan ikke lade sig gøre at køre til højre udenom Dansk Folkeparti.

Dansk Folkeparti vil foresætte med deres xenofobi og lade som om at man ikke er dannet, selvom toppen af Dansk Folkeparti for længst er blevet det. De dygtigte de har dagsorden og opmærksomhed og taletid er intet problem for dem.

Men det jeg agiterer for er at selvom S og DF har nogle af de samme vælgere, og en diskurs som ofte kan ramme hinanden. Så skal der altså mere til, før at vi får Dansk Folkeparti som et parlamentarisk grundlag for en venstreorienterede regering. SF, Ø og R har også noget at sige i det spil, ligeså har de få - men tilstedeværende anstændige politikere(vælgere) hos S, som fx Anne Vang og Mette Frederiksen.

Christian Mondrup

Et aktuelt eksempel på hvordan regeringspartierne lægger sig i slipstrømmen fra DF er sagen om den kriminelle lavalder. Ifølge en notits i dagens avis erklærer både V og K sig parate til at forhandle om sænkning af den kriminelle lavalder, som DF nu har gjort til betingelse for at indgå finanslovsforlig.

Efter min opfattelse passer det i det mindste dele af regeringsblokken hely fint, at de har DF til at gøre det beskidte arbejde. Jeg minder om Claus Hjort Frederiksens udmelding om "værdifællesskab" mellen V og DF.

Hvorfor tager regeringsblokken ikke konsekvensen af deres autoritære grundsyn og indfører en effektiv udrensning af landsskadelige elementer som undertegnede, socialist og halalhippi (http://da.wikipedia.org/wiki/Halalhippie) fra den offentlige sektor?

Heinrich R. Jørgensen

Øh, Jan, Mette Frederiksen har forlængst afsløret sig som rigets fremmeste fortaler for den totalitære stat. Hendes veltalenhed og fornuftige ord, dækker desværre over visioner, jeg i min vildeste fantasi ikke kan forestille mig, at en venlig ung mand, som du kan dele.

På sigt er jeg overbevist om, at blok-politiken vil mutere til en anden konstellation, muligvis også bestående af to blokke, der konkurrerer.

Hvis man kigger nøgternt på de nuværende blokke, er der jo ikke en klar opdeling på ideologi mellem disse, og ikke noget meningsfællesskab der naturligt binder nogen sammen. Det er myter og bedrag når nogen forsøger at bilde nogen det sludder ind. Det er blot nogle konstellationer, der markedsfører sig som ubrydelige og naturlige fællesskaber, som vælgerne kan identificere sig med.

VKO klarede sig fint, så længe de kunne profilere sig ved, at de (og ikke mindste deres vælgere) var dem med succes, de selvhjulpne, de der gerne soler sig i rigdom og status, hvorimod de anden blok var de uansvarlige, de lallede, dem der gerne forærede kongeriget bort, dem der gerne så at skatteprocenter kom op på 100%.

SF arbejder, som de eneste, målrettet på at punktere disse forestillinger. S, derimod, fumler rundt, uden visioner og lederskab, der kan udstikke en fornuftig kurs.

Heinrich
"SF arbejder, som de eneste, målrettet på at punktere disse forestillinger. S, derimod, fumler rundt, uden visioner og lederskab, der kan udstikke en fornuftig kurs."

Meget enig. Hele invasionen med populisme og dens oppoturnistiske fokusgrupper og andet godt er blevet for meget.

Jeg kan selvfølgelig tage fejl mht. Mette Frederiksen, jeg er jo stadig et ungt centrum-venstre gemyt under menneskelig udvikling:)

Har hørt hende flere gange opponerer imod Dansk Folkeparti og hun virker ganske rigtigt sympatisk. Kan du evt. komme med et eksempel eller to på din overbevisning?

Heinrich R. Jørgensen

Mette Frederiksen mener, at sender forældre ikke deres børn i børnehave ved tre-års alderen, skal børnene tvangsfjernes.

Tydeligvis mener hun, at børnene er statens ejendom, alternativt at borgerne skal gå i takt til den totalitære formynderstats taktslag.

Jeg syntes også, Mette Frederiksen var Suicidalparties store, unge håb engang. Aldrig har en ilusion bristet så hurtigt, da hun kom til at afsløre sit totalitære sindelag.

Det er selvfølgelig et beskæmmende forslag, som taler imod ikke bare individets udfoldelse. Men skam også almindelig fornuft og almen gøren.

Jeg skal måske til at revurdere hende. Hun virkede netop rigtigt, som en ung visionær kræft.

Jeg sætter min lid til Anne Vang:)

Jeg betragtede ellers mig selv tidligere som en tilbøjelig S-stemmer.

Men det er ikke tilfældet mere. Og det blev også illustreret pænt under Brorson/iraker sagen.

Problemet er vel egentlig ikke så meget populismen - det er da rigtigt at den er sat mere i system idag, men den har da ihvertfald eksisteret hele mit liv.

Men det punkt jeg synes har ændret sig mest drastisk og skræmmende er, at det idag ikke går ud på at komme til magten for at gennemføre sine egne mål, - det vigtigste mål er desværre blevet at hollde "modparten" væk fra magten.

Og dette er et skred som er kommet fra V. Når jeg tænker tilbage på billederne af sejrsfest i hhv. V og S efter valg, så har S fejret at de har vundet, men V har fejret at de har væltet S.

Og det er ikke bare en semantisk forskel, - der har i mange år hersket et dybt irrationelt og indgroet had hos V (og idag også hos K) imod S, som nok er den største drivkraft bag deres vilje til at give køb på al anstændighed og lade DF få sine mærkesager igennem, blot for at holde S ude i kulden.

Desværre lader det til at S er hoppet med på galejen og kører samme stil siden Helles latterlige "Jeg kan slå Anders Fogh" melding.

Heinrich R. Jørgensen

Jan,

S har en glorværdig fortid, men det ligger mindst 40 år tilbage i tiden.

Siden da, har de enkelte gange markeret sig med fornuft. Olie og gas eventyret i Nordsøen, satsningen på vedvarende energi, energibesparelser, plus det meste af hvad lange Svend fik de andre med til (efterlønnen i min bog dog undtaget fra heltegerningerne).

Et råd herfra skal lyde: sats på en politisk bevægelse, der har en fremtid for sig ;-)

og aprpopos Mette Frederiksen (som også var min #1 til formandsposten i S engang), så kom hun jo med sin 9-pkts plan (kaldte dem vist teser), hvor første punkt var noget i stil med at individets frihed var vigtigere end alt andet, og så var jeg steget af!

Senere kom hun med en gang forblommet udlægning af dette udsagn, men hun kan ikke have undgået at vide at det kun kan opfattes som en liberalistisk melding, og dermed svarede tilat lægge en stor kage i egen rede.

Heinrich
"S har en glorværdig fortid, men det ligger mindst 40 år tilbage i tiden"

Rigtigt. Men tror du ikke, at der stadig er mange som sukker og tænker for meget på fortiden? I stedet for at tænke i nye og visionære baner. Mette Frederiksen 10 teser(den tiende var ledt åben til fællesskabet og befolkningen), som Svend omtaler var faktisk et forsøg på en mere visionær Socialdemokratisk politik.

Og rådet er taget til mig:)

Heinrich R. Jørgensen

Sven,

V's overdrevne rivalisering med S, har naturligt nok at gøre med, at de er de to største partiet, og i bogstaveligste forstand kæmper om magten over det ganske land, i enhver kommune.

Det skulle dog ikke undre mig, hvis AFR's personlige antipatier har spillet ind...

Marianne Mandoe

Er jeg den eneste der læser det som PiaK reelt siger at nu må regeringstoppen sørge for at få medlemmerne rettet ind efter DF's hoved hvis regeringen har ønske om at fortsætte som regering efter klimatopmødet?

For det er jo reelt det hun står og siger.
»Jeg må virkelig appellere til, at V og K finder ud af, hvad de vil som regering. Det er rigtig fint, at deres ordførere går ud og markerer sig på forskellige områder - men vi bliver nødt til at vide, om det er et slag i luften, eller om det er klaret af i regeringen, så vi ved, hvad vi kan arbejde videre med,«
Vil I, eller vil I ikke, være regering?

Clemet havde ret. Den Rigtige Statsminister er PiaK.

Heinrich R. Jørgensen

Mette Frederiksen er måske danmarksmester i disciplinen dybfølt og ægte indignation, og har ubestrideligt politiske tæft og kommunikationsevner, der er i særklasse.

Desto mere ærgerligt, at konstatere, at der underneden gemmer sig nogle grundholdninger, der er meget langt fra at være stuerene...

Mariane
"Clemet havde ret. Den Rigtige Statsminister er PiaK."

Snakker vi om DR-værten? I så fald, så er han jo en fremragende og ikke mindst underholdende mand.
Men Dansk Folkeparti har selvfølgelig den indflydelse, som den borgerlige regering tillader dem.
Jeg er faktisk lidt træt af at venstrefløjen smider nazi-kortet og lign, hvad angår Dansk Folkeparti. Det bevirker nemlig kun til, at flere vælgere bliver mere sikre i deres valg af DF. Og så starter hele tilskuddet til, at vi hører ikke efter eksperter etc. uanset deres argumenter og det fører til mere uvidenhed og ensidig politik.

Mariane
"Clemet havde ret. Den Rigtige Statsminister er PiaK."

Snakker vi om DR-værten? I så fald, så er han jo en fremragende og ikke mindst underholdende mand.
Men Dansk Folkeparti har selvfølgelig den indflydelse, som den borgerlige regering tillader dem.
Jeg er faktisk lidt træt af at venstrefløjen smider nazi-kortet og lign, hvad angår Dansk Folkeparti. Det bevirker nemlig kun til, at flere vælgere bliver mere sikre i deres valg af DF. Og så starter hele tilskuddet til, at vi hører ikke efter eksperter etc. uanset deres argumenter og det fører til mere uvidenhed og ensidig politik.

... den oprindelige arbejderbevægelses småborgerlige model med halvlunken solidaritet på nationale og internationale områder repræsenteres vel i dagens Danmark af SF?

Sider