Nyhed
Læsetid: 4 min.

Det knirker i VKO-ægteskabet

Pia Kjærsgaard opfordrer VK-regeringen til at få bedre styr på sine ordførere, mens utilfredsheden med støttepartiet ulmer i selvsamme regeringspartier
På Dansk Folkepartis årsmøde i weekenden blev partiformand Pia Kjærsgaard hyldet af medlemmerne. Regerings-partiernes medlemmer er dog knap så glade for Pia Kjærsgaard og Dansk Folkeparti, som de mener, ikke kan tåle kritik. Pia Kjærsgaard opfordrer regeringens ledelse til at 
 banke de utilfredse 
 medlemmer på plads.

På Dansk Folkepartis årsmøde i weekenden blev partiformand Pia Kjærsgaard hyldet af medlemmerne. Regerings-partiernes medlemmer er dog knap så glade for Pia Kjærsgaard og Dansk Folkeparti, som de mener, ikke kan tåle kritik. Pia Kjærsgaard opfordrer regeringens ledelse til at
banke de utilfredse
medlemmer på plads.

Jesper Kristensen

Indland
24. september 2009

'VOK-samarbejdet', som hun insisterer på at kalde det, fungerer stadig, som det skal, understreger Pia Kjærsgaard. Alligevel giver Dansk Folkepartis leder nu en skarp opsang til regeringstoppen, der efter hendes mening må skære igennem over for dens respektive folketingsgrupper og få bedre styr på VK-ordførernes meldinger.

»Jeg må virkelig appellere til, at V og K finder ud af, hvad de vil som regering. Det er rigtig fint, at deres ordførere går ud og markerer sig på forskellige områder - men vi bliver nødt til at vide, om det er et slag i luften, eller om det er klaret af i regeringen, så vi ved, hvad vi kan arbejde videre med,« siger hun.

Opsangen kommer, efter at Venstres miljøordfører Eyvind Vesselbo i en kronik tidligere på ugen gik til angreb på DF's efter hans mening alt for store magt over regeringens politik. Dén kritik vil Pia Kjærsgaard »overlade til V og K at diskutere«.

Men hun er stærkt irriteret over, at ordførere fra de to regeringspartier i de seneste måneder blandt andet er kommet med indbyrdes modstridende meldinger om burkaforbud (som K er for, men V er imod) og en nedsættelse af den kriminelle lavalder (som V er for, men K er imod).

Ikke et regeringsparti

Dé uenigheder risikerer at blive udstillet endnu tydeligere, når DF fremsætter de konservatives burkaforslag som beslutningsforslag i Folketinget - og vil inddrage kravet om at sænke den kriminelle lavalder i finanslovforhandlingerne.

»Dét, synes jeg ærligt talt, ikke, at vi kan gøre anderledes. Vi er ikke et regeringsparti, så derfor har vi både ret og pligt til at markere, når vi er uenige, og i øvrigt præsentere vores egen politik,« siger Kjærsgaard.

Andre krav gælder imidlertid for regeringspartierne V og K, mener Pia Kjærsgaard.

»I øjeblikket er statsministeren i New York - og det har jeg fuld forståelse for. Men når klimatopmødet i København er overstået, så forventer vi, at der kommer langt bedre styr på tingene,« siger Pia Kjærsgaard, der »lige som alle andre« forventer en regeringsrokade efter nytår.

Selv om DF-lederen fastholder, at hun stadig tror på partnerskabet med VK-regeringen - og selv om både finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) og de konservatives politiske ordfører Henriette Kjær har været ude og gyde olie på vandene, så knirker det alligevel i VKO-samarbejdet.

Ingen folketingsmedlemmer fra de to regeringspartier har lyst til at støtte Vesselbo i hans kritik, men på en række områder opleves der en stigende uenighed og utilfredshed med støttepartiet. Og fra partiernes ungdomsorganisationer siger man det direkte:

»Jeg kan godt forstå, at ministrene, der har det daglige samarbejde, skal have en bedre omgangstone med støttepartiet. Men det betyder ikke, at V's og K's ordførere ikke i dén grad skal gå efter Pia Kjærsgaard og Dansk Folkeparti, der rent politisk står så langt væk fra vores idealer,« siger således formand for Konservativ Ungdom Rune Kristensen.

VU: Sæt foden ned

Og Venstres Ungdoms næstformand Jakob Engels Schmidt opfordrer direkte regeringen til at sætte foden ned over for støttepartiet.

»Regeringen skal fortælle DF, at man ikke altid kan få det, som man gerne vil have det. Vi har en liberal regering, og regeringen er nødt til at fortælle DF, at de er et støtteparti, og at det ikke er dem, der sidder i regeringen«, siger han til berlingske.dk.

Ifølge politisk kommentator Hans Engell er forholdet mellem de tre partier slidt både på det politiske og personlige plan.

»På det personlige plan hænger det sammen med, at der i V og K er en stigende utilfredshed med det, de oplever som en magtarrogance hos Dansk Folkeparti. Det handler blandt andet om, at Kristian Thulesen Dahl ikke ringer tilbage til ledende ministre og kommer for sent til møder. Generelt er tonen fra Dansk Folkeparti meget skrap, og de sidder som høge på ryggen af en række af de kontroversielle ministerposter. Det skaber en enorm irritation hos de to partier,« siger han.

Ifølge Hans Engell handler det for Dansk Folkeparti til gengæld om, at de synes, at Venstre og Konservative kører for meget zigzagkurs.

»De er sure på de konservative over burkasagen, og de er meget vrede på forsvarsminister Søren Gade, fordi de oplever, at han løb fra en aftale om, at SF ikke skulle med i forsvarsforliget,« siger han.

For Lars Løkke Rasmussen, Lene Espersen, Kristian Thulesen Dahl og Pia Kjærsgaard bliver efterårets store opgave at få repareret på forholdet.

»VKO-samarbejdet står ikke over for at bryde sammen, men efter Venstres og de konservatives opfattelse kan det komme til at koste dem regeringsmagten. For i takt med, at oppositionen - bortset fra de radikale - bliver stadigt mere enige og arbejder bedre sammen, så arbejder regeringsholdet dårligere og dårligere sammen,« siger Hans Engell.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Heinrich R. Jørgensen

Jan Madsen:
"som Svend omtaler var faktisk et forsøg på en mere visionær Socialdemokratisk politik."

Der skal jo være mindst én tænksom, analytisk person, der kan tage teten, og formulere en politisk vision. Svend Auken havde formatet til at lede et sådant projekt, tror jeg, på trods af hans mangler (navnligt økonomisk realisme). Desværre blev det ikke til noget. Og hvem i partiet der kan fungere som arvtager og visionært fyrtårn, kan jeg ikke få øje på. Slet ikke.

Heinrich R. Jørgensen

Sven Karlsen:
"… den oprindelige arbejderbevægelses småborgerlige model med halvlunken solidaritet på nationale og internationale områder repræsenteres vel i dagens Danmark af SF?"

Ja, det passer meget godt.

Der er flere akademikere i SF end der var i S-classic, men sådan er det jo også gået i befolkningen...

Kære Heinrich R. Jørgensen,

jamen at de kæmper om magten er da ok, - det jeg taler om, er forskellen på hvad der glæder dig mest: at du selv har vundet, eller at din rival har tabt ... og den sidste attitude bryder jeg mig ikke om, og slet ikke i politik.

Det centrale i dansk politik er hvornår de nuvärende magthavere indser at de nödvendigvis må afvikle den sidste og bydende nödvendige politiske handling - at aflive muskelhunden DF for altid og overlade magten til humanisternes, der så kan genopbygge Danmarks grundvärdier om folekstyre, medmenneskelighed og ytringsfrihed.

Det er på tide at aflive popu-fascisternes 30'er-drömme om et fristed i Danmark.

Heinrich
"Der skal jo være mindst én tænksom, analytisk person, der kan tage teten, og formulere en politisk vision. Svend Auken havde formatet til at lede et sådant projekt, tror jeg, på trods af hans mangler (navnligt økonomisk realisme). Desværre blev det ikke til noget. Og hvem i partiet der kan fungere som arvtager og visionært fyrtårn, kan jeg ikke få øje på. Slet ikke."

Jeg er skam helt enig. Man kan selvfølgelig håbe på at der er nogle i de unge geledder, som snart træder frem i mediebilledet som den lysende, iøjefaldende og manglende profil.

Der findes dog stadig gode og anstændige politikere hos S. De har bare ikke profilen til, at får alvor kunne være folkelig nok. Jeg tænker blandt andet på Frank Jensen og Mogens Lykketoft.

Jeg er meget imponerede over Frank Jensens hidtidige kampagne som borgmesterkandidat, især i forhold til bandekrigen. Han har min stemme.

Heinrich R. Jørgensen

Sven Karlsen:
"det jeg taler om, er forskellen på hvad der glæder dig mest: at du selv har vundet, eller at din rival har tabt "

Jo jo, det forsøgte jeg såmænd også at vove et bud på, med henvisning til AFR's fobier. Alle de der i tidens løb havde ydmyget eller svigtet ham og hans idealer, skulle jo helst ned med nakken.

Og jo - det er da sygeligt, at glæde sig over andres nederlag. I hvert fald, hvis det er vigtigere for en, end ens egen triumf.

Heinrich R. Jørgensen

Jan,

al respekt for Frank Jensen og Mogens Lykketoft - de er begge gæve og opvakte hædersmænd i min optik - men visionære tænkere udi moral, filosofi og samfundsudvikling, er de så langtfra.

At jeg ikke tror, at nogen hos S har disse evner, skyldes ikke en ubændig trang til defamering, men at personer med et rigt mål af disse evner, er meget sjældne. Og sjældent er personer, der synes at praktisk politik er synderligt interessant...

Kære Jan Madsen,
(...) tror du ikke, at der stadig er mange som sukker og tænker for meget på fortiden? I stedet for at tænke i nye og visionære baner.(...)

Der er du faktisk godt i tråd med flere af topfigurerne i S, som ikke mener at man kan bruge de gamle paroler til noget.

Men jeg mener nu at man ikke kan tillade sig at opfinde nye paroler, uden at melde klart ud, om det så betyder at man direkte forkaster de gamle.

Jeg er vel enig i, at vi - for nogle år siden - var tæt på at have nået det mål hvor "få har for meget, og færre for lidt", men hvad så? Betyder det så, at vi skal sige "det var da rart", og så ellers skide på det princip fremover, eller vil S-toppen vedgå sig, at når man har nået det mål, så ligger der også en opgave i at fastholde det?

Det er én ting, - en anden ting er, at eftersom visionen bare er et mål (så tom, som ethvert "Mission Statement" fra et direktionsmøde på hotel Nyborg Strand), så er den store forskel i politik, hvordan man når sit mål.

Og det kræver både en definition af midler og principper.

Lad os tage et mål som "lavere skatter" - fed vision ... den er da nem at samles om!?

Men hvordan? ved at arbejde for en øget eksport, en effektivisering af det offentliges forbrug af ressourcer, etc., eller er det ok at gennemføre den ved at spare på sundhed, offentlige anlæg, overførselsindkomster, osv.?

Det er jo en definition på midler og principper, og her har jeg ikke svært ved at bruge gamle socialdemokratiske paroler som ledesnor ... men det har partitoppen åbenbart!

Heinrich
"al respekt for Frank Jensen og Mogens Lykketoft - de er begge gæve og opvakte hædersmænd i min optik - men visionære tænkere udi moral, filosofi og samfundsudvikling, er de så langtfra.

Og jeg heller ikke andet, overstående er netop mit postulat - mht. den manglende profil.

Kunne dog godt have uddybet det. Men det var nu også min mening.

"mener"

Jan Madsen

"Jeg er faktisk lidt træt af at venstrefløjen smider nazi-kortet og lign, hvad angår Dansk Folkeparti. Det bevirker nemlig kun til, at flere vælgere bliver mere sikre i deres valg af DF."

Det er jo ikke forkert at "tale Roma, midt imod".

DF er jo regeringens støtteparti, og deres udlændinge politik følger samme model som det 3. riges - tyskerne startede jo ikke med at udrydde jøderne, men deporterede dem - fuldstændig samme forslag som Kr. Thulesen Dahl nu er ude og lufte, i forhold til vores muslimske medborgere.

Deres højtbesungne tilsagn til ytringsfriheden gælder kun for deres egne holdninger, ikke for modstandere af DF.

De let genkendelige træk fra nazismen, deres evige jamren over at være ofre, mens de selv forfølger andre ligger jo lige for. Selvfølgelig skal man kalde en spade for en spade, og gøre opmærksom på deres uhumskheder.

At ubefæstede sjæle i befolkningen også er tiltrukket af totalitære tanker er ikke noget nyt, besættelsen var et glimrende eksempel på det - og vi havde et retsopgør efter besættelsen, hvor vi desværre ikke fik ryddet grundig nok ud.

Nogle gange skal tingene gå rigtigt galt, inden de rigtige indsigter indfinder sig, og om det er det der skal til vil tiden vise - men DF kan ikke ties ihjel, og derfor skal man efter min mening hele tiden ånde dem i nakken - og ikke kun DF, men også de Konservative, og Venstre, deres politiske historie fra besættelsestiden er heller ikke køn, og hvis ikke de bliver holdt i ørerne, begynder de at skeje ud.

Jeg synes at udskejelserne siden 2001 har været massive - og intet tyder på at de selv kan finde ud af at lægge bånd på sig selv.

DF er - set i det store perspektiv - en døgnflue. Når Pia dropper ud, så vil partiet gå al kødets gang, som det skete med CD.

Men det betyder selvfølgelig ikke at de ikke har gjort varig skade, for ligesom CD førte til en panikagtig højredrejning af S, for at inddæmme stemmetabet, så vil det nuværende anti-humanistiske islæt hos S nok ikke forsvinde, bare fordi DF ryger af banen.

"Vi er ikke et regeringsparti, så derfor har vi både ret og pligt til at markere, når vi er uenige, og i øvrigt præsentere vores egen politik,« siger Kjærsgaard."

Aller der hopper på dén limpind, at DF ikke har været et regeringsparti de sidste 8 år, rækker hånden op. Det er da helt velkendt, at V og K har bestemt den økonomiske politik og DF har bestemt udlændingepolitikken. En parlamentarisk kuriøs art trekløverregering, men tydeligvis tilfredsstillende for alle tre parter.

Men ok tiden rinder ud og den ægteskabelige 7-årskrise er blevet mere og mere tydelig over det sidste års tid. Og med S-SF's overtagelse af den nationalchauvinistiske retorik og små men tiltagende tilnærmelser mellem DF og S-SF om muligt samarbejde, skal V og K måske ikke vide sig for sikre meget længere.

Det er ufatteligt så megen magt 14% tilslutning kan give.

... og mht. kravet om nye visioner, osv.: hvorfor er der ikke nogen der stiller det krav til de kristne trossamfund?

Hvorfor er der ingen der råber "Nu er vi s'gu trætte af ham Jesus og hans antikke bavl om næstekærlighed og hans fars almagt og så videre, - lad os få en ny gud, og lad os sørge for at det bliver en demokratisk valgt gud denne gang ... ikke en eller anden selvproklameret hellig stodder!"

Niels
"Deres højtbesungne tilsagn til ytringsfriheden gælder kun for deres egne holdninger, ikke for modstandere af DF."

Overstående er selvfølgelig almen viden, ligeså er der andre af de sagte ting i dit indlæg, som også rammer ind i den kategori.

Nuvel. Det jeg opponerer imod - eller gerne ser, det er en venstrefløj som ikke degenerer til laveste fællesnævner. Det burde vi holde os for gode til.

Der er masser af ting at kritisere, hundrede vis af ting som der skal stilles spørgsmålstegn ved og ikke mindst gås imod.

Men det skal være uden at forfalde til nazikortet og lign. Vi skal ikke ned på deres niveau. Det har vi ingen interesse i, heller ikke rent taktisk for den sags skyld.

Heinrich R. Jørgensen

Sven Karlsen:
"hvorfor er der ikke nogen der stiller det krav til de kristne trossamfund?"

Det gør DF da i stor stil. Tidehvervsbevægelsen sætter sig massivt på tolkningen af hvad den nationale religion går ud på...

Kære Heinrich R. Jørgensen, -

jamen du har jo ret! Lad os straks starte en kampagne for "Søren Krarup som Gud!"

Det må være den grusomme gammeltestamentlige Gud, må man formode.

Inger Sundsvald

Marianne Mandoe

Nej, du er ikke den eneste der læser det sådan. Det er vist en sandhed der er sunket ind hos de fleste for længe siden. Men magtfuldkommenheden bliver efterhånden udtrykt med mindre og mindre ”ydmyghed”.

Men som du kan se, er dette ikke emnet for debatten, men derimod hvad S og SF står for, og hvad de formodes at mene om dit og dat. Som om det gør nogen forskel i den nuværende situation.

Men det er rigtignok alligevel interessant, for DF har allerede gjort klar til at forlade den synkende skude. Personligt ved jeg ikke hvad jeg skal ønske.

Hvis V+K pludselig fandt ud af, at nok er nok med ydmygelserne fra DF, så skulle de jo til at føre politik og samarbejde hen over midten. Det bliver ikke nemt med det potentiale af ministre de råder over.

Det kunne så på den ene side føre til, at lidt flere borgere ville finde politikken mere tilfredsstillende og holdbar med det bredere samarbejde, og på den anden side at V+K kunne finde skiftende flertal for både fremmedfrygten og den økonomiske og sociale retning der passer bedst i borgerlig opfattelse. Igen under forudsætning af potentialet.

Hvis et brud med DF derimod førte til et ”blokskift” ved næste valg, så er man vist lige vidt. DF skal nok vide at så lus i skindpelsen, f.eks. i forhold til R, og tage sig betalt. Det vil for en ”socialist og halalhippi” som dig og mig næsten være ubærligt.

Heinrich R. Jørgensen

Sven Karlsen:
" “Søren Krarup som Gud!” "

I forvejen er han jo over-ypperstepræst i Tidehvervsbevægelsen, så i praksis har det næppe nogen betydning om han rykkes et ekstra trin op ad stigen.

”I min optik lider DF under V’s og navnligt K’s fumlegængeri, da det er alt for kaotisk til at DF kan sætte store fodaftryk. Roderiet er en reel trussel for VKO’s flertal - ingen kan på sigt have tillid til deres regeringsduelighed.”

Det er jeg ikke helt enig i, DF gør som det passer dem bedst, og gudfader hvor ville det være rart hvis de kunne makke ret, men det hverken kan eller vil de..

"Det er jeg ikke helt enig i, DF gør som det passer dem bedst, og gudfader hvor ville det være rart hvis de kunne makke ret, men det hverken kan eller vil de.."

Jeg tillader mig at være uenig. For selvom Dansk Folkeparti gør som det egentlig passer dem, så er det anderledes forudsætninger som de skal arbejde med under Lars Løkke - i forhold til Anders Fogh Rasmussen.

Regeringen og især Venstre var jo langt mere topstyret under AFR. Og gav ikke meget plads til enkelte holdninger, de blev nemlig ofte banket godt på plads og så kunne man ellers makke ret.

Lennart Kampmann

Jeg vil opfordre K til at forlade regeringen og blive støtteparti. På den måde får de meget mere indflydelse og kan måske også presse venstre.

Det bliver ikke værre end det er nu, hvor DF tryner K. Det er skammeligt.

Med venlig hilsen
Lennart

Heinrich R. Jørgensen

Lennart Kampmann:
"Jeg vil opfordre K til at forlade regeringen og blive støtteparti."

En udmærket strategi, hvis K's folketingsgruppe kan tale om konservative grundholdninger, og lade sig vejlede af disse.

Mon ikke det ville få den effekt, at de fleste fra K's nuværende folketingsgruppe ikke ville kunne opnå genvalg, men måtte lade pladserne til nye og mere opvakte kræfter i partiet?

Jeg kan helhjertet støtte Lennarts fremragende forslag. Det er en win-win strategi. Go for it.

Sider