Nyhed
Læsetid: 2 min.

Københavnsk budgetforlig varsler mild valgkamp

Bredt budgetforlig i Københavns Kommune tyder ifølge eksperter på en rolig valgkamp op til kommunalvalget til november. Selv siger politikerne, at 'krisestyring er vigtigere end billige politiske point'
Indland
18. september 2009

I går var der brede smil over det brede forlig på Københavns Rådhus. For anden gang gennem de seneste 42 år er alle partierne i København med i kommunens budgetforlig.

Det kommer ifølge kommunaleksperter til at præge valgkampen op til Kommunalvalget den 17. november.

»Det tyder på en blødere valgkamp, end man ellers kunne have forestillet sig. Nu er der ingen, der skiller sig ud,« siger Ulf Hjelmar, konstitueret forskningschef ved den uafhængige forskningsinstitution Anvendt KommunalForskning, og uddyber: »Det bliver sværere for oppositionen at markere en utilfredshed under valgkampen, når man er med i næste års budget.«

Kasper Møller Hansen, der er professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet mener, at forklaringen til den politiske enighed er, at politikerne gerne vil fremstå mere ansvarlige op til et valg:

»Man lader ikke sine kæpheste løbe helt løbsk. Hvis man skulle stå udenfor, så skulle det være på grund af meget vigtige mærkesager, som man kunne køre på under valgkampen, og de findes umiddelbart ikke for partierne,« siger han.

Løsninger frem for point

Politikerne siger også, at enigheden skyldes, at den politiske dagsorden er indlysende for alle, og at kommunens problemer er vigtigere end valgkampsstrategier.

»Det strammer til i byen i øjeblikket. Der kommer flere børn, der skal passes, og der kommer flere handicappede, der skal have hjælp. Der er altså en masse synlige brande i overført betydning, og budgetforliget er på den måde et brandslukningsprojekt, og derfor er det vigtigt, at vi alle er med,« siger socialborgmester Mikkel Warming (Enh.).

Både teknik- og miljøborgmesteren Klaus Bondam (R) og kulturborgmester Pia Allerslev (V) tilslutter sig Mikkel Warmings udlægning.

»Vi har været meget enige om dagsordenen, og derfor har vi haft større fokus på sagen end at skulle ud og score politiske point op til valgkampen. Derfor har det blot handlet om at fordele midlerne til alles tilfredshed, så der er både blevet givet og taget,« siger hun.

En bid af kagen

Ifølge eksperterne skyldes enigheden netop også, at alle har fået en bid af kagen for at undgå samarbejdsproblemer efter valget.

»Sidste år var SF og Enhedslisten ikke med i forliget, og det har betydet, at de det seneste år har været underlagt et budget, de ikke selv har haft indflydelse på. Det har givet en masse samarbejdsvanskeligheder. Udsigten til at skulle opleve det igen har gjort, at alle ville have en finger med i spillet denne gang,« siger Kasper Møller Hansen.

Ulf Hjelmar tilføjer:

»I kommunalpolitik er der en generel ambition om at skabe brede forlig, fordi på den måde får man indflydelse. Sådan har det dog ikke været i København, men denne gang har politikerne fundet ud af, at man ikke ville få nok ud af at være i opposition.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her