Læsetid: 3 min.

L for langtidsarbejdsløshed

Arbejdsløshedsbølgen efter finanskrisen vil vare længe, for den økonomiske krise er sandsynligvis L-formet, siger økonomisk vismand. Er der én ting krisen har vist, er det nemlig, at de grundlæggende økonomiske mekanismer stadig gælder, mener han
14. september 2009

»Ja. I høj grad JA.«

Svaret er klart og koncist på spørgsmålet om, hvorvidt arbejdsløsheden er finanskrisens næste bølge.

»Beskæftigelsen tilpasser sig altid en økonomisk krise med en vis forsinkelse. Det skyldes dels, at det tager tid at fyre folk, dels at virksomhederne først gør sig den overvejelse, om det kan betale sig at lade folk gå. Om der bare er tale om noget midlertidigt, eller om krisen er noget længerevarende,« siger vismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, professor i økonomi på Københavns Universitet.

Han sidder i disse dage sammen med sine tre vismands-kolleger og arbejder på den næste vismandsrapport, som bliver offentliggjort 22. oktober. Rapporten vil fælde dom over Danmarks aktuelle økonomiske politik og indeholde en konjunkturvurdering.

Og vismændene er enige med de udenlandske eksperter: Bunden i finanskrisen ser ud til at være nået.

»Vi har set meget store fald i bruttonationalprodukterne, og vi er meget langt nede nu. Der er ingen, der tror på, at det bare bliver ved med at falde, til vi alle sammen falder døde om, fordi der ikke er mere at leve af. Vi kommer sandsynligvis ikke længere ned nu,« siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

Trægt opsving

Til gengæld har vi kun set starten på faldet i beskæftigelsen. Dels på grund af den naturlige forsinkelse i beskæftigelsens reaktion på produktionen. Dels fordi vi i Danmark har den særlige situation at vores produktivitet, altså det som produceres i hver arbejdstime, faktisk er faldet siden 2006 i stedet for at stige, som den traditionelt gør.

Vismændene har ikke en endegyldig forklaring på hvorfor, men det skyldes blandt andet, at vores arbejdsløshed i en lang periode har været meget lav, det vil sige, at næsten alle arbejdsdygtige er kommet i arbejde - også dem, der er mindre effektive end gennemsnittet.

»Det indebærer, at der skal ske en ret kraftig stigning i produktiviteten, før vi kommer tilbage til den gamle udvikling. Produktiviteten skal nok gå op igen, men i og med vi har en opsparet produktivitetsstigning til gode, vil vi nok få en meget dårlig beskæftigelsesudvikling,« siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

Så på trods af at der er begynder at være lidt grøde i produktionen, tror vismændene, at der er udsigt til et meget trægt opsving.

Normalt taler man om, at økonomiske kriser former sig som et V eller et U alt efter, hvor hurtigt de vender. I denne finansielle krise har man talt om et W - først ned, så op og så ned igen, som følge af arbejdsløshedskrisen. Men Hans Jørgen Whitta-Jacobsen mener, der snarere er tale om en L-formet krise, hvilket han ihærdigt forsøger at illustrere på papir.

»Når beskæftigelsen ikke kommer med, så vil boligmarkedet blive ved med at være presset. Priserne vil falde et stykke tid endnu og derefter kun stige langsomt. Det betyder, at de formuetab, folk har haft på deres huse, ikke vil blive rettet på kort sigt.«

Og da vores formue er medbestemmende for vores forbrug, er det svært at se, hvad der skal stimulere aktiviteten. Derfor er det svært inden for den nærmeste fremtid at se et selvbærende opsving, hvor der bliver sat i gang i en positiv spiral, og derfor vil udviklingen blive meget træg, og så har vi L'et: en meget kraftig tilbagegang efterfulgt af et meget langsomt opsving, så det ser ud til at kurven nærmest bare går ligeud med en meget svag opadgående hældning.

Klassiske mekanismer

Den pludselige finanskrise har fået mange til at tale om at de klassiske makroøkonomiske lærebøger burde skrives om, men det hold er Hans Jørgen Whitta-Jacobsen ikke på.

»Den strukturelle nyskabelse ligger i det globale fænomen, den internationale synkronisering. Det er fordi alle økonomier er rimeligt åbne nu. Tidligere har finanskriser kunnet foregå lokalt, som man for eksempel så det i Sverige i 90'erne. Men her er det som om alle har kørt på det samme spor, og da alle så måtte stoppe op samtidigt, har det forstærket dykket. Men opbremsningen skyldtes traditionelle ting: at nogle værdier - huspriser og aktier - bliver blæst op over deres naturlige leje, og man træffer investeringsbeslutninger på grundlag af en forestilling om, at tingene er mere værd, end de er, for så en dag at vågne op og finde ud af, at det er de ikke. Det er helt klassisk,« mener Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, der derfor også er sikker på, at vi vil se flere finanskriser i fremtiden.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Danmark har været udsat for et terrorangreb fra en helt uventet kant!

Hans Jørgen Whitta-Jacobsen udtaler:
»Danmark har den særlige situation at vores produktivitet, altså det som produceres i hver arbejdstime, faktisk er faldet siden 2006« og han forsætter »Det indebærer, at der skal ske en ret kraftig stigning i produktiviteten, før vi kommer tilbage til den gamle udvikling«

Arbejdsløsheden var i 2006 = 4,5 %

Kan det par procent, der er sprunget ind på arbejdsmarkedet virkelig afstedkomme et så fatalt produktivitetsfald som der her er tale om? Danmark står foran en økonomisk ørkenvanding af de helt lange. Eller er det måske en uerkendt femtekolonne, man har skubbet ud på arbejdsmarkedet?

Jeg mener.

Disse sidste arbejdsløses negative effekt skal jo opveje de positive effekter af skattelettelser, der via VKOs skattestop er udløst i samfundet (ca. 10-15 mia kr. årligt), samt den effektivisering privatiseringen af hele Danmarks infrastruktur skulle udløse. Danmark har jo privatiseret TDC, Datacentralen, Kommunedata, GiroBank, Post Danmark, DSB, Jernbanerne og Københavns Lufthavn.

Kunne det tænkes at der også er andre årsager end, at et par procent arbejdsløse er sprang til for at hjælpe til i samfundet i 2006?

PS
Jeg vil for lige for at lette forståelsen fremhæve Hans Jørgen Whitta-Jacobsen udtalelse:

" vores arbejdsløshed har i en lang periode været meget lav, det vil sige, at næsten alle arbejdsdygtige er kommet i arbejde - også dem, der er mindre effektive end gennemsnittet."