Kun fire år efter sin fødsel er Dansk Institut for Militærstudier blevet så stor en belastning for Forsvaret og Forsvarsministeriet, at dets forskere må krybe i ly under Københavns Universitets beskyttende paraply.
Den formelle beslutning om at flytte instituttet fra dets nuværende placering som en selvstændig del af Forsvarsakademiet på Svanemøllens Kaserne og i stedet lægge det ind under Københavns Universitet er endnu ikke truffet. Men det bliver den meget snart, erfarer Information.
Årsagen til flytningen er stigende utilfredshed med instituttet, både i Forsvaret og i Forsvarsministeriet, siger kilder på begge sider af bordet, men ingen af dem ønsker at stå frem. De to statsinstitutioner er utilfredse med den forskning, instituttet har bedrevet og de holdninger, som bl.a. instituttets ledelse har givet udtryk for.
Ifølge Informations oplysninger er det især faldet Forsvarsministeriet og Forsvaret for brystet, at instituttets ledelse har kritiseret bl.a. Forsvarskommissionen i hårde vendinger. En rapport, som i foråret gik stik imod regeringens politik og anbefalede en ophævelse af værnepligten, blev »dråben, der fik bægeret til at flyde over«, som en centralt placeret kilde siger.
»Det har været møgbesværligt at fastholde instituttets uafhængighed. Både Forsvaret og ministeriet har svært ved at bære instituttets uafhængighed,« bekræfter en tidligere DIFMS- forsker.
Større uafhængighed
Formanden for instituttets bestyrelse, professor Bertel Heurlin, vil ikke kommentere årsagerne til planerne om at flytte instituttet, men han bekræfter, at man er ved at undersøge mulighederne for at rykke instituttet ind under Københavns Universitet. Og det, synes han i øvrigt, er en rigtig god idé.
»Som forsker vil jeg klart foretrække, at instituttet ligger ved Københavns Universitet, hvor det er bundet op på universiteternes helt uangribelige uafhængighed,« siger han.
På Københavns Universitet vil lederen af Institut for Statskundskab, Lars Bille, med glæde lukke de nødstedte militærforskere ind.
»De vil passe godt ind i instituttet og styrke vores sikkerhedspolitiske profil. Jeg synes, det er en god idé,« siger Lars Bille, men understreger, at deres forskning »i så fald vil være omfattet af den forskningsfrihed, som generelt gælder for Københavns Universitet.«
For lidt indflydelse
Den formelle aftale om DIFMS' fremtid indgås af partierne bag forsvarsforliget, Forsvarsministeriet og Københavns Universitet.
Kontorchef Joachim Finkielman, der repræsenterer Forsvarsministeriet i instituttets bestyrelse, vil ikke svare på, om DIFMS's holdninger og forskningsresultater har været for stærk en kop te for ministeriet og forsvaret.
»DIFMS er en uafhængig forskningsinstitution, hvor lederen og forskerne selv vælger emner og metode,« siger han og understreger, at instituttets eksistens ikke er truet. Det skal forsætte sit arbejde, spørgsmålet er udelukkende, hvor det fysisk skal foregå, forklarer han.
Samtidig antyder han dog, at ministeriet ikke har haft så stor indflydelse, som man kunne ønske sig:
»Vi har haft en løbende interesse i at være mere involveret i planlægningen af hvilke produkter, der skulle komme ud af instituttets arbejde,« siger han.
Nye opgaver
Første september fratrådte DIFMS' første chef, Mikkel Vedby Rasmussen, og instituttet står nu reelt uden leder.
Souschef og major Henrik Jedig Jørgensen er foreløbig konstitueret, men hans militære baggrund gør, at han ikke anses for en mulig fremtidig leder.
Flere kilder fortæller, at både Forsvaret og Forsvarsministeriet har været meget utilfredse med bl.a. Mikkel Vedbys kritik af Forsvarskommissionens arbejde tidligere på året.
Det vil Joachim Finkielman ikke kommentere. Han forklarer, at Vedbys kontrakt ikke er forlænget og stillingen ikke besat, fordi det stadig er uklart, præcis hvilke opgaver DIFMS fremover skal løse. F.eks. fremgår det af det netop indgåede forsvarsforlig, at partierne bag forliget skal kunne bede instituttet forske i bestemte spørgsmål.
»Når spørgsmålet om instituttets opgaver og dets fremtidige placering er afklaret, vil den bedste til jobbet som chef blive ansat,« siger han.
Selv ønsker Mikkel Vedby Rasmussen ikke at kommentere sagen. Han er foreløbig vendt tilbage til sit tidligere job som underviser på Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet.
Ikke alle er imidlertid utilfredse med hans og DIFMS' indsats de sidste fire år.
Socialdemokratiets forsvarsordfører, John Dyrby Paulsen, er f.eks. ganske tilfreds og synes, at instituttet har bidraget til den offentlige debat på en god og konstruktiv måde.
»Jeg synes, at DIFMS har gjort det godt. Hvis jeg var minister, ville jeg være glad for den debat og sparring, instituttet har leveret,« siger han.
