Læsetid: 3 min.

En muskelhund med burka

Sommerens historier har handlet meget om burkaforbud og muskelhunde. Måske er der alligevel noget dybdestrukturelt på færde og ikke blot to tilfældige overfladefænomener. Måske er der en skjult fascination af det fremmede, altså den skygge, civilisationen ikke kan komme af med.
5. september 2009

At dømme på mediebilledet hen over sommeren og godt ind i august lader det til, at det danske samfund slås med problemstillinger af et omfang, der har fået Newsweek til at latterliggøre os. Det drejer sig dels om debatten om et forbud mod at bære burka i det offentlige rum fremsat af Naser Khader, dels historierne om nogle barbariske muskelhunde. Uden at forklejne den væsentlige og ikke just simple principielle debat om frihed og traditionsforskreven påklædning eller de frygtelige angreb på artsfæller og børn udført af muskelhunde, tør man driste sig til at konkludere, at der enten ikke udestår vigtige offentlige debatter om væsentlige problemstillinger eller at mediernes nyhedskriterier i navnlig tv-dækningen er i hegnet. For at sige det mildt.

Hold da op en kæbe

Forsøger man for alvor at forstå, hvorfor to relativt inferiøre tildragelser som de to kan vække nationen og ikke mindst dens journalister af sommerens slummer, dukker spøjse iagttagelser og lighedstræk mellem de to ting op. Måske er der alligevel noget dybdestrukturelt på færde og ikke blot to tilfældige overfladefænomener. De fleste mennesker kigger væk, går i en bue uden om muskelhunde.

Jeg selv holder på en lidt forsigtig, naturlig afstand, der tilfører mig en slags sikkerhed og muligheden for at glo på hund (hold kæft en kæbe) og ejer (sjov type). Mange går også uden om mennesker iført (påført?) burka i en slags forlegenhed, en afvisning eller måske, fordi det er svært at lave det lille afvæbnende nik, eller den bevidste 'jeg ser dig ikke', når nu man ikke rigtigt kan finde det fikspunkt, ansigtet normalt er, når man sådan på gader, i butikker eller andre steder til daglig laver sit facework eller sin hverdagssociologi som den amerikanske sociolog Erving Goffman så detaljeret og kløgtigt beskrev det i en række værker for et par generationer siden. Begge ting forstyrrer det scenespil som det offentlige rum også er.

Mangel på civilisation

Vi kan godt lide dresserede hunde, der er i kontrol eller tossegode hunde, der hverken er kløgtige eller i stand til at gøre noget som helst fortræd ud over sig selv, når de liggende under spisebordet for 117. gang rejser sig fra gulvet og knalder hovedet op i spisebordet, når familiens yngste slipper gækken løs. Men en muskelhund, et muskelbundt der på et splitsekund kan blive utilregnelig og psykotisk, er næppe kæledyrsagtig.

Politisk panik

Det er mangel på civilisation, at den slags lunter rundt op og ned af dagsinstitutioner og beboelsesområder tænker vi vel, ligesom burka for mange signalerer religiøs tvang og ufrihed, der er civilisationen fremmed. Så måske er der tillige en skjult fascination af det fremmede på færde her, altså den skygge, civilisationen ikke kan komme af med.

En tredje sammenhæng er det ufatteligt minimale omfang af de to fænomener herhjemme så vidt undertegnede har forstået. Ubegribeligt få kvinder i Danmark bærer burka, og der er vist heller ikke sindssygt mange muskelhunde.

Et fjerde fællestræk er, at begge fænomener er stærkt visuelle; den ene i sin lidt grufulde fascination, den anden på grund af det, man ikke kan se.

Man kan således ikke på forhånd afvise, at der her er noget grundlæggende på færde i vor kulturhistorie og psykiske konstitution, selv om det er fristende at tænke agurketid, journalistisk overgearing og politisk panik. For os, der til dagligt arbejder med uddannelse, forskning, kompliceret lovgivning, udviklingskontrakter og oceaner af komplicerede tekniske regler og politiske processer og i den grad higer efter at delagtiggøre offentligheden og ikke mindst det politiske system i vore trængsler og ufattelige muligheder, er der vel en oplagt lære, et godt råd: anskaf dig en muskelhund i burka.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

I betragtning af hvor meget der skrives af sladder om de kendte og deres gøren og laden, så er det vel mere relevant at diskutere ting, som omend de kun berører få, kan udgøre enorme begrænsninger i det liv, som de - i modsætning til alle andre, har mulighed for at leve.

Måske er det identifikation, som mange har svært ved at finde på grund af den statistisk ringe chance for, at netop de selv skulle blive berørt af disse problemer, som er skyld i nogles latterliggørelse af disse emner.

Så godt som ingen dansk født kvinde og slet ingen dansk født mand risikerer at blive tvunget i en burka. Ergo kan man koldt og kynisk ironisere over det til bevidstløshed, da der absolut intet står på spil for en selv eller ens egne nærmeste.

Og lige så er der også pænt mange, som kan leve livet i nogenlunde fred for muskelhunde. Dog er chancen for at blive berørt betydeligt større end mht. burka, hvilket også har afspejlet sig i en noget mere seriøs debat.

Inger Sundsvald

Jeg ville absolut foretrække alenlange tråde om emnet og faren ved muskelhunde, frem for med det samme om burkaer, da risikoen er lig nul for at en dansk kvinde skulle blive påtvunget en burka, i modsætning til risikoen for at blive skambidt af en muskelhund.

nanna

Ja man(d) kan nemt ironisere som du skriver over andres forfærden over den rædsomme tildækning af muslimske kvinder. Skikken med at gøre kvinderne meget usynlige på en meget iøjnefaldende måde er ren kultorreligiøst betinget.

En kultur der har haft held med at få kvinderne umyndiggjort, indskrænke deres rettigheder til det minimal, fratage dem gods og guld samt børn ved skilsmisse (som kun manden kan forlange), lægge ansvaret for seksuel krænkelse af kvinderne over på kvinderne selv (frister manden det sølle skvat over evne) unddrage kvinderne viden og indlæring, som evt. skulle kunne få dem til at gøre oprør samt fastholde kvinderne i den illustion, at dette tyrani er en befaling fra deres gud(er).

Ingen demokratisk opdraget kvinde vil finde sig i ret meget på længere sigt. Måske hun synes det er interessant at lægge sig ud med sine omgivelser og gå aparte udklædt. Men som du skriver: ingen har tvunget hende til det.
Måske hun så lige skal vurdere, hvordan hun slipper af med dette hylster, hvis hun ikke gider mere på et tidspunkt. Elelr med denne trosretning.
Men det er en anden snak.

Når mænd i den grad bifalder denne uskønne "rettighed" for kvinder, virker det godt nok hult.

Det er helt gratis at heppe på denne udklædning som skal skjule de kvindelige menneskevæsener.

Men fatte det, det kan jeg ikke.

Inger

Ingen dansk kvinde bliver tvungent i denne udklædning skriver du.

Men der er muslimske kvinder født i Danmark med Dansk indfødsret. Og måske disse kvinder ikek har det valg, som vi gamle blege danske kvinder har.
Og det er for dem man skal kæfte op, de kan ikek selv.

Så i en avis i Søndags, at en 18 årig pige med somalisk baggrund (dansk født). Hun var meget glad for sin frie tildækningsret og ville flytte fra landet, hvis hun ikke måtte gå mere i det. Havvde gået i det omkring et år. Var blevet afvist på gymnasiet grundet tildækningen.

Jeg fik den tanke, at hun på denne måde gjorde sit ungdomsoprør mod samfundet, fordi det er mere sikkert end at gøre oprør mod sin far.

Men det er som skrevet bare min tanke.

Inger Sundsvald

Mona

Og hvem er du eller jeg, som kan tillade os at fratage hende denne ret til oprør mod samfund eller far?

Uanset hvor ubehageligt en burka eller et slør kan forekomme mig, kan jeg ikke se at jeg kan tillade mig at ”redde” nogen, og diktere dem hvad de må iføre sig af tøj. Og da slet ikke på en tanke.

Inger

Jeg synes, at det rædsomme ved denne udklædning er denne skyldsproblematik.

At kvinderne skal undskylde at de er til og bliver lagt mærke til.

Og at denne kulturreligiøse holdning til kvinderne skal udmøntes i at de skal netop være meget syunlige i deres aparte udklædning.

Det er jo ikke fastelavn hele året.

Men alle muskelhundeejerene har jo også ret til at have deres husdyr, selvom en hel masse mennekser føler sig truende af dem blot ved synet.

Og det til trods for at det er relativt få mennekser, der har lidt overlast fra disse hunde.

Inger Sundsvald

Mona

Det dér med de ”relativt få mennesker” der har lidt overlast fra muskelhunde, kan jeg næsten ikke tro du mener.

Ikke én eneste burkaklædt kvinde har lidt fysisk overlast – til forskel fra børn, voksne, heste, hunde eller katte, som man næsten dagligt hører om er blevet skambidt af muskelhunde.

Inger

Antallet der har lidt overlast ved bid og angreb fra nogle hundetyper, man kalde muskelhunde er få i forhod til de mere end 5 milllinoer menekser i dette land.

Og ingen ved om en eller flere burkaklædte kvinder lider overlsat og omsorgssvigt eller forsømmelighed.

Men jeg er da heller ikke ynder af de der hunde eller rettere mange af de mennesker, der besidder sådanne hunde.

Som jeg heller ikke er ynder af de mænd, der i den grad udstiller deres kvinders usynlighed meget synligt.

Per Holm Knudsen

@ Mona Blenstrup
Når mænd i den grad bifalder denne uskønne “rettighed” for kvinder, virker det godt nok hult.

For langt de fleste mænd handler det ikke om at bifalde en påklædning, men om at der selvfølgelig ikke være hverken påklædnings- eller afklædningstvang. Det handler med andre ord basalt om frihed til at klæde sig som man vil.

Per

Denne debat omkring tildækning af muslimske kvinder kan slet ikke måle sig med de frihedsrettigheder, vi i Danmark har tilegnet os selv.

Ved at plædere for fri tildækning kommer man til at støtte dette behov for tildækning af kvinder efter kulturreligiøs opfattelse. Altså at støtte nogle rabiate holdninger til kvinder og liestilling.
Tildækningen gælder jo kun kvindekønnet og er derfor slet ikke i tråd med vores frihds og ligerets opfattelse.