Læsetid: 1 min.

Den økonomiske vækst - et mellemstadie

Der er en grænse for den økonomiske vækst i de rige lande. Den britiske regerings klimarådgiver og tidligere cheføkonom i Verdensbanken, Lord Nicholas Stern, sagde i fredags i en tale på Folkets Universitet i Beijing, at der frem til 2030 fortsat vil være plads til økonomisk vækst inden for det klimatiske råderum, forudsat at der satses radikalt på teknologier og effektiviseringer, der mindsker CO2-udledningerne
Indland
15. september 2009

Der er en grænse for den økonomiske vækst i de rige lande. Den britiske regerings klimarådgiver og tidligere cheføkonom i Verdensbanken, Lord Nicholas Stern, sagde i fredags i en tale på Folkets Universitet i Beijing, at der frem til 2030 fortsat vil være plads til økonomisk vækst inden for det klimatiske råderum, forudsat at der satses radikalt på teknologier og effektiviseringer, der mindsker CO2-udledningerne. Men fra 2030 kan billedet ændre sig.

»Vil andre begrænsninger melde sig? Det vil de sandsynligvis. På et givent tidspunkt bliver vi nødt til at tænke igennem, om vi ønsker fortsat vækst,« sagde Lord Stern.

Han påpegede, at såvel CO2-udledningerne som de reelle klimaforandringer løber stærkere, end videnskaben og han selv forudsagde for bare et par år siden. Han mener, at en fortsættelse af den hidtidige kurs med 50 pct. sandsynlighed vil resultere i en global opvarmning på mere end fem grader i 2100.

Det er baggrunden for, at Stern tidligere på ugen linede op bag NASA's James Hansen, tidligere vicepræsident i USA Al Gore samt formanden for FN's klimapanel, Rajendra Pachaura, og for første gang anbefalede det langsigtede klimamål: Tilbage til 350 ppm CO2 (parts per million, CO2-molekyler pr. mio. luftmolekyler, red.)

»Vi har allerede passeret 350 ppm, vi er netop nu ved 390 ppm CO2 og 435 ppm CO2-ækvivalenter (sum af alle drivhusgasser, red.). Det er vigtigt hurtigt at stoppe udledningernes vækst og så starte faldet i de årlige udledninger og få dem ned til niveauer, der vil bringe CO2-koncentrationen tilbage mod 350 ppm,« sagde Stern til det tyske magasin Zitty Berlin.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her