Læsetid 2 min.

Er ombudsmanden håndsky for landbruget?

1. september 2009

I flere år har der verseret sager, hvor personer og organisationer indtil videre forgæves har forsøgt at få adgang til registeret over landbrugets forbrug af veterinær medicin – i daglig tale kaldet Vetstat.

Hjemlen til adgangen er rimelig klar, idet FN’s
Århus-konvention, et EU-direktiv og loven om akt­indsigt i miljøoplysninger skulle sikre borgere fri adgang til miljøoplysninger, og det er ikke bestridt, at oplysningerne i Vetstat er miljøoplysninger. FN-konventionen, EF-direktivet og loven om aktindsigt i miljøoplysninger pålægger endvidere myndigheder aktivt at formidle deres miljø­oplysninger elektronisk via internettet.

Strutter af penicillin

Indtil videre har det ikke været muligt at skaffe sig adgang til Vetstat til trods for, at alle oplysninger er umiddelbart tilgængelige via internettet og som sådan formelt overholder konvention, direktiv og lovgivning. Der er blot den hage ved sagen, at Vetstat er beskyttet af kodeord, som nægtes oplyst til de borgere, som måtte ønske at udnytte konventionens, direktivets og lovgivningens ret til uhindret adgang til miljøoplysninger.
Derfor er alle sager endt hos Folketingets Ombudsmand også en sag, som jeg har ført for Åbenheds­komitéen. Den sag endte ret tidligt hos Folketingets Ombudsmand, som i første omgang og på forkert grundlag sendte sagen til et nævn, som ikke var kompetent til at afgøre sagen.
Derefter blev sagen sendt til det ansvarlige ministerium, der i lighed med den ansvarlige myndighed for Vetstat heller ikke ville bøje sig konventionen, direktivet og lovgivningen om offentlighed omkring miljøoplysninger.

Nu var alle muligheder for administrativ klage udtømt, og der blev på ny rettet henvendelse med klage til Folketinget Ombudsmand, som åbenbart har så stor lede ved at træffe afgørelse i sagen, at han helt ekstraordinært sendte sagen til afgørelse i ministe­riet for anden gang.
Undervejs er der i de andre sager om Vetstat indhentet udtalelser fra landbruget, som absolut ikke har noget ønske om at få medicinforbruget stillet til skue, da det efter land­brugets egen opfattelse kan have store økonomiske konsekvenser, og måske fordi oplysningerne bekræfter den gamle påstand om, at danske svin er sunde, de strutter af penicillin.

Efter denne oplevelse med Folketingets Ombudsmand nager den tanke mig, at også han er håndsky for landbrugets top.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Et gæt : Der er ikke noget at komme efter, derfor er der
heller ingen grund til at lade folk spilde deres tid på at se om der er noget at komme efter ..
Det var i øvrigt ikke meget der skulle pustes til Ombudsmands-institutionen før den lagde sig med spredte ben ..

Rune Lysdal Nielsen

Hvis der ikke er noget at komme efter, hvor fanden ligger så problemet i at give adgang...? Selvfølgelig er der noget at komme efter, når der ikke gives adgang, hvad skal vi ellers tro?

Godt lille indlæg. Helt uforståeligt, at der ikke kan gives adgang til registret for landbrugets medicinforbrug. Det er jo ikke småting, der er på spil her - og jeg tænker såmænd ikke på landmændenes og medicinalindustriens indtjening, som jo er det rene ingenting i forhold til, hvad et muligt medicinmisbrug kan medføre i form af multiresistens og forringede muligheder for behandling og helbredelse af ganske almindelige infektionsygdomme.
Se at få åbnet det register, så vi kan se, om landbrugets dyrebesætninger strutter af sundhed eller af antibiotika.

Hvis man ikke kan få den nuværende ombudsmand med sig, så har man simpelthen ikke nogen "sag".

Han er erfaringsmæssigt aldeles uforfærdet over for "magthaverne" -jeg læser af og til hans beretninger.

John Damm Sørensen

Til Robert Kroll:

Hvis du udelukkende støtter dine vurdinger på Ombudsmandens beretninger, bør du være opmærksom på, at Ombudsmanden alene udvælger de sager, som skal omtales der.

Det kræver efter min opfattelse ekstrem stor integritet selv at skrive sit eget bedømmelsesgrundlag, og i alle andre sammenhænge bliver den slags altid nedgjort som et partsindlæg.

Med andre ord din tillid til Ombudsmanden hviler på samme grundlag, som tilliden til den, der sælger elastik i metermål.

Det er ikke nok for mig og Åbenhedskomitéen.

Landbruget har meget stor magt her i Danmakr, så selvfølgelig er mbudsmandsinstitutionen også indbefattet af den magt.
Hvis han var uvilidig, ville han nemt kunne bevise det ved at åbne for offentliggørelsen af landbruget medicinforbrug.

vi taler om et medicinforbrug på det sygdomsforebyggende og bekæmpende område i en størrelsesorden på over 120 tons.

Altså bare det legalt udleverede. Dertil kommer det ulovligt importerede, som man finder af og til i større mængder.

Alexander Carolinus

Det siges at Danmark er verdens mindst korrupte nation. Det er en fantastisk myte - vi er bare rigtig gode til at skjule det. I et land med 5 millioner indbyggere kender man altid "en der kender en", og vi har på den måde opbygget et finmasket net af nepotisme som er allestedsnærværende. No wonder at det er svært for indvandrere at blive "integreret" når de konstant bliver forbigået og lukket ude til fordel for onkler og kusiner, venner og veninder.

Det tjener ikke noget formål at diskutere ombudsmanden. Fri adgang til registret, så vi kan se, hvad facts er.
De vil tale for sig selv.

Anna-Marie Frederiksen

Hvor er det et fantastisk godt indlæg fra John Damm Sørensen. Det samme kan ikke siges om Robert Krolls indlæg, som afslører en naiv tiltro til Ombudsmandsindstitutionen - John Damm Sørensen har fuldstændig ret i, sin sammenligning med en sælger, der sælger elastik i metermål.

Kjeld Christensen

Jeg tror, Vetstat er en privat drevet branchestatistik. I så fald kan man vel ikke forlange anden indsigt i dens oplysninger, end de svar en offentlig myndighed evt har fået ved direkte forespørgsel.
Så skal man vel kunne henvise til en konkret sag, hvor oplysningerne foreligger, eller til en aftale mellem statistik-leverandøren og den offentlige myndighed om myndighedens adgang til statistikken.

John Damm Sørensen

Til Kjeld Christensen.

Der er ikke tale om nogen privat drevet database. Den er fuldt offentlig drevet. Flere offentlige myndigheder har haft ansvaret for den, pt. er det DTU, som står for ansvaret.

I kraft af FN's Århuskonvention, EF-diretivet om aktindsigt i miljøoplysninger og bekendtgørelsen om aktiv formidling af miljøoplysninger, har offentlige myndigheder pligt til at offentliggøre deres elektronisk lagrede miljøoplysninger via Internettet. Hertil kommer, at de også er forpligtede til aktivt at informere offentligheden om de miljøoplysninger, de ligger inde med.

Alene af den grund er det noget forvrøvlet sludder, når de ansvarlige myndigheder vedbliver med at påkalde sig kravet om identifikation.

Kjeld Christensen

Til John Damm Sørensen:
Tak for din korrektion.
Så er det vel "kun" om at fortsætte presset med nye forespørgsler.
Dette er jo langt fra det eneste eksempel på, at oplysninger, som er væsentlige for den offentlige debat, ikke er tilgængelige for legitimt interesserede. Jeg har en fornemmelse af, at disse eksempler bliver stadig mere talrige, skønt de tekniske muligheder bliver stadig bedre.

John Damm Sørensen

Til Kjeld Christensen.

Hvor længe skal man blive ved? Den sag jeg repræsenterede har varet lige lidt over 2 år, men andres har varet over 5 år.

Det har de fået lov til, bl.a. fordi Folketinget har valgt en ombudsmand, hvis største ambition synes at være den, at blive den længst siddende ombudsmand i verden.

Hvor vil jeg hen med det?

Jo, hvis ombudsmanden havde mod til at sætte sig op mod landbruget, så havde han forlængst sat sin stilling ind på, at skaffe os andre adgang til Vetstat.

Ministeriet har atter afvist at give adgang til dataene, og når vi tager os sammen til for 3. gang at klage til Folketingets Ombudsmand, sker der det, at han bruger 3/4 år på at udfærdige et følgebrev og sende klagen til udtalelse hos den europæiske ombudsmand, som så igen sender den til EU-kommissionen med yderligere 1 års forsinkelse til følge.

I en anden sag med dette forløb er der foreløbig gået næsten et år med at vente på ombudsmandens endelige afgørelse efter, at vi har fået den europæiske ombudsmands vurdering.

Denne forhaling af sagen skyldes, at der blandt de europæiske ombudsmænd er indgået en aftale om at koordinere de af deres afgørelser, som vedrører fællesskabets lovgivning.

Det er jo det jeg siger:

Landbruget har den største politiske magt.

De får de fleste midler og de bedste betingelser i lovgivningen.

Landbruget kommer os alle ved.

Det er også derfor vi har tre landbrugsminiserier.

Ministeriet for de virkelig store landbrug, også kendt som miljøministerier, de sørger for at der ikke står noget miljø i vejen, når ploven kører.

Ministeriet for de meget store landbrug, også kendt som fødevareministeriet, sørger for at de 50 mill grise øffer ud af landevejene.

Ministeriet for de store landbrug, kaldet landbrugsministeriet, sørger for EU tilskud, så de store landbrug kan komme over i gruppen meget store landbrug.

Hvis der skulle være nogle tilbage i gruppen almindelige landbrug, hører de under kulturministeriet. Dette regnes dog ikke for et egenligt landbrugsministerie da de ikke uddeler EU-midler. Når Pia ønsker at blive høvding i dette ministerie skyldes det muligvis, at hendes vælgere kommer fra dette segment.

John Damm Sørensen

Så kom "afgørelsen" efter yderligere to års ventetid, hvor Ombudsanden sendte sagen rundt i systemet.

Ombudsanden undlader i sin udtalelse overhovedet at forholde sig til Åbenhedskomitéens klage over myndighedernes tilsidesættelse af bekendtgørelsen om aktiv formidling af miljøoplysninger.

Med en sidebemærkning om, at "jeg har i min udtalelse ikke taget stilling til, hvordan tilgang til data skal gives", afviser Ombudsanden uden i øvrigt at begrunde hvorfor klagen, hvor Åbenhedskomitéen havde krævet adgang til Vestat via Internettet. En adgang der pt. er beskyttet med bruger og kodeord.

Åbenhedskomitéen har gentagne gange gjort Ombudsanden opmærksom på denne drejning af sagen uden, at han på noget tidspunkt har reageret.

Ombudsanden undlader også at udtale kritik af de involverede myndigheder, hvilket fritager ham for at inkludere udtalelsen i sin årsberetning, udtalelsen er med andre ord skrevet til glemmebogen.